Full text of "Nyt magazin for naturvidenskaberne"

See other formats

NYT MAGAZIN

FOR

NATURYIDENSKABERNE.

Grundlagt af den

Physiographiske Forening
i

Christiania.

Udgivet ved

Th. Kjernlf. D. C. Danielssen. H. Mohn. Th. Hiortdahl.

25de Bind.

2den Rækkes 5te Bind.

Med 18 Plancher og 16 Træsnit i Texten.

CHRISTIANIA.

P. T. MALLINGS BOGHANDEL.

18 80.

DET MALLINGSKE BOGTRYRKERI,

INDHOLD.

Iste Hefte.'

I. Dislokationslinien ved Skrim i Hedenstad annex, ved O. A.
Corneliussen 1

II. Dagbog fra en reise i Trysil 1878. Af L. Me ini ch 12

III. Botanisk Beise paa Hardangervidden 1877. Af N. Wille 27

IV. Über einige Kontaktgesteine des Kristiania- Silurbeckens. Von

Albrecht Penck in Leipzig 62

2det Hefte.

V. Fra den norske Nordhavsexpedition af D. C. Daniel ssen og J.

Koren 83

VI. Bidrag til Vestlandets ornithologiske Fauna. Af Leonhard

Stejneger 141

3die Hefte.

VII. Beretning om den internationale Meterkommission af 20de Mai
1875 og om Møderne i den ved samme oprettede internationale
Komite for Maal og Vægt i Aarene 1875—79, afgiven af Dr.

O. J. Broch 149

VIH. Bidrag til Kundskaben om Udbredelsen af Norges Land- og
Ferskvandsmollusker i forskjellige Egne af Landet, af Birgithe

Esmark 215

IX. Annelider fra den norske Nordhavsexpedition i 1878, af Gr.
Armauer Hansen 224

4de Hefte.

X. Resultater fra den norske Nordhavsexpedition. 1. Om søvandets

faste bestanddele, af Ludvig Schmelck 235

XI. Norske apatitforekomster. Af W. C. Brøgger og H. H. Reusch 255
’XII. Lepidopterologiske Bidrag til Norges Fauna. Af W. M. Schøy en 301

; G . : v.- r:' C; Kl ’

. ,0 i;.!-/-' •' • im ■ : A -i

F .... < (It! '' ' 1.0

g? ... ! !.:.'S ' J' ï A ■ 1 \ •• : ■ A A J ’

.TV s: ü W .. . ' ' ' • i> • A Af ;A; JH

' 'Ut4 ■ ' ■■■ " ; À ' i.": ■ <lf4? • ■î$dÜ

.#jhsW AibS

.] tis 1 .fl: i 5Î Cl no' :-!' ^7)51 U>t ö$ mh fc.0* .T.

; . . .. , ........ 15 *'7' /•

ft I u i ' • 'f •• . 7 1- "»<: iit ’gjàlbiÇL, ,XY .

m . . v- y«

sîlâH 8ÎS S

;.r;tù fÿ «in ‘ K if-' tifî - i * :' -r • IÎY

£$ßtftöjüi of Oil! . Î8 ,t!MV fi T ' •• .-Y fitTO: Y‘0 fâiïl

>o -b&.ü ÜO i fil :v-MU J'|§

oii^i ■•ziÉ5 fe rj'5fe-A[^5 f»:- "OU 'oflt . : - 'jJffu' • 'K, > *U

•0 s . . . ■ : ■ 'ï . ,

.•y r8 Tî?f. £ iu.iîfî>-if|X . IlnO1 no h' >. ■ - unÂ ..Zi

£.<>>. . j • g'tràBf. 'ï Bj?rrA

c'.r • : . y... '.'i ’■ •

A. .7 iA n Ki s •■■■ ■•'I A • k I 7'

.'Wrv:

CY*-Cc o~n ^c ■» *** Y o-

$**i y

OA Q^~, U/fc^Jr

jstj;

NYT MAGAZIN

:fcùx\

7ià

FOR

NATÜRVIDENSKABEME.

Grundlagt af den

Phy s iographi ske Forening

Christiania.

Udgivet ved

Th. Kjerulf. D. C Danielssen. H. Mohn. Th. Hiortdahl.

25de Binds lste Hefte.

2den Rækkes 5te Binds lste Hefte.
Med 2 farvetrykte Plancher samt 13 Træsnit.

CHRISTIANIA.

P. T MALUNGS BOGHANDEL.

Trykt i det Mallingske Bogtrykkeri.

1879.

ä,

Dislokationsl inien

ved Skrim i Hedenstad annex
ved

0. A. Corneliussen.

I sommeren 1877 fik jeg af hr. professor dr. Th. Kjerulf
til opgave, noget nøiere end før gjort at undersøge silnrpartiet
i nord for Skrimfjeld og derunder specielt at have min op-
mærksomhed henvendt på, om der her skulde vise sig tegn
til en fortsættelse af den af ham selv før påviste disloka-
tionslinie fra Vestfossen over Ekern sø og over til Hvam-
sal ved Laugen elv. Videre skulde jeg søge at opgå græn-
serne for gabbrofeltet ved Skollenborg jernbanestation. Re-
sultatet fremlægges her, idet der henvises til medfølgende
Kart, der er reduceret fra det benyttede (1: 50,000) til en
hundredetusinddels målestok, over partiet mellem Laugen og
Skrimfjeld.

Medens grundfjeldets lag på Laugens østside har mest
vestligt fald, er det på vestsiden som regel østligt. Et sted
mod syd må altså systemet vende, og da faldet i den af sølv-
værket nys optagne nye drift strax i syd for de gamle Kis-
gruber på dybet er nordostligt med en vinkel af blot 50° — 60°,
så tænkte jeg, at muligens lagenes svingning begyndte her.
Dette viste sig imidlertid ikke rigtigt, da faldet strax i syd
atter var steilt mod øst, ligesom det samme er tilfælde hele
veien sydover til Ljøterud. Derimod er faldet vestligt i
nærheden af Berg og nordvestligt ved Gjøgrefos nær Dal, på
veien herfra over mod Hillestad og ligeså ved Kjørstad. Den
søndre vending af lagene dækkes altså af silurfeitet, der
møder ved Ljøterud- og Ravaldsjøelven.

Nyt Magazin f, Naturv, XXV, I.

0. A. Corneliussen.

Orændsen for den svagt rødlige, stribede granit i vest
herfor går noget længer østover end på Kongsbergkartet af
1859 (se N. Mag. f. Nat. Ilte B. 2det H.), imellem Sleike-
bækdam og Kisgruberne, noget nærmere den første; herfra
fortsætter den i en omtrent r et linie sydover til strax vest
for Ljøterud og stikker så opunder de yngre lagfølger ved
Ljøterud-elven.

I Skrim f j eldene optræder såvel granit som syenit.
Strax op for Breistnl står der mørkegrå, temmelig grov-
kornet syenit, aldeles lig meget af den fra Fredriksværns-
kanten; medens der derimod i den østlige del, i det såkaldte
Ho vdebøfj eld, der ligger noget isoleret og danner et frem-
spring mod nord af de yngre eruptive masser her, optræder
en rød orthoklasgranit af temmelig grovt korn, med rigelig
kvarts, slet ikke eller høist ubetydelig glimmer, noget sort
hornblende og indsprængte kobber- og jernertser. Den ligner
meget graniten omkring Kristiania. Det så ud, som om det
blot er dette Ho vdebøfj eld tilligemed de strax i nord herfor
opragende mindre kupper, hvoraf «Børgaren», som består af
denne granit; grænsen blev imidlertid ikke opgået.

Omkring de her liggende gårde, Hovdebø, der efter min
måling skulde ligge omtr. 870' o. h., og Landeg, er grunden
dækket af sand, grus og blokke, der synes at være rester af
en gammel moræne, skjønt det ikke var mig muligt at finde
noget tilsvarende på østsiden af Laugen og heller ikke nogen
fremtrædende morænevold i dalen. På en høide af omtr.
1300' ligger en kisblok af omkring én kubikfavns oprindelige
størrelse; den er dog nu af skjærpere for en del ituskudt.
Den består af mest svovlkis, noget magnet- og kobberkis; en
del vedhængende glimmerskifer med granat viser, at den er
kommen fra grundfjeldsegne. Nogle mindre kisblokke er også
fundne på gården Landegs grand. Kisen ligner meget den
fra sølvverkets «Kisgrube», der dog ligger ca. 400' lavere, så
den kan ei være derfra. Den havde oprindelig ligget godt-
som helt omgivet af gruset, der senere var bortgravet.

Idet jeg nu går over til det mellem Laugen, de nævnte
eruptiver og grundfj eldet optrædende parti af undersiluriske
lagfølger, begynder jeg længst i øst med profil I*) fra Kjør-
stadelvens udløb i Laugen op til graniten i Hovdebø.

•) Målestokken for pofilernes længde er Vmoqo.

Dislokationslinien ved Skrim.

Nederst står en grå, til grundfj eldet hørende gneis med fald
temmelig steilt mod vnv. Derover kommer først en kvartsit-
isk bergart, der er stærkt kissprængt og med fald mod so-s;
så sees sorte skifre med sort streg, meget forandrede, hærdede,
fulde af kiastolitnåle og kissprængte. Derpå følger mørke
skifre med grå streg og så alunskifer Over denne ligger først
lidt ovenfor Kjørstad gård noget almindelig grålig lerskifer
og så kalksten med ortoceras vaginatum , hvorpå følger for det
meste hærdede skifre med knoller, tilhørende etagerne 3 og
4 opover mod Hovdebø gårdene, hvor, som før omtalt, granit
optræder. Et stykke nedenfor såes også lidt opstikkende
kalksandsten. Følger man selve Kjørstadelven opigjennem,
fåes et prægtigt snit opover til henimod Landeg, i nærheden
af hvilken gård kalksandstenen optræder mægtigere.

Opover veien fra Kjørstad til henimod Løvervand sees de
samme bergarter. Veien går et langt stykke vestover på
alunskifren, derpå ortocerkalk, knollede skifre, kalk fuld af
krinoidestilke, hvorpå kalkbrænding drives, atter noget skifer
og så kalksandsten.

Det næste profil, Ila, går fra gården Dal strax i syd
for Hedenstad kirke ti] opimod den sidst nævnte kalksand-
sten på veien til Løver.

Ved Dal er fjeldgrunden dækket af 1er hovedsagelig,
først i elven vest herfor sees grundfj eld med fald n. v. ca.
70°, derpå ser man atter et lidet stykke ikke den faste fjeld-
grund, indtil man kommer til foden af den maleriske «Grjøg-
refos«, der har skåret et ypperligt profil gjennem primordial»
faunaens lag, etagerne 1 og 2. Dette snit sees forstørret i Ilb.

Nederst står i selve elveleiet mellem 2 grønstensgange,
gg en eiendommelig bergart. Man kommer let i tvivl om,
enten det er en grå granit eller en brudstykkebergart ; den
gjør imidlertid et bestemt indtryk af at være laget, men jeg
kunde ei her med sikkerhed komme efter dette. Den sees
også udenfor elven strax i vest for den og med en inægtighed
af omtrent 8' — 10', målt efter faldet hos de overliggende skifre,
Der er imidlertid neppe tvivl om, at den er en art sparag-
mit. Ved en senere tur ud til disse trakter fandt jeg nemlig,
som i det følgende under profil III anført, konglomerat ind»
leiet i samme slags bergart. Disse 8'— 10' mægtige lag skulde

nærmest Longendalen.

0. A. Corneliussen.

q ii

L. Ljøterud. — S. Sagvolden- L. Løver-sag. — H. Hon-sæter. — S. Skrim. — gn. Grundfjeld. —
1 Og 2. Sort skifer. — 3. Ortocerkalk- — 4- Skifre med graptolit, knollede skifre. — 5. Skifre med
ortis og krinoider, kalksandsten og skifer. — S. Syenit.

Dislokationslinien
ved Skrim.

0. A, Corneliussen.

altså rimeligvis svare til den i det centrale Norge så mæg-
tige sparagmitformations nederste afdeling,

På denne hviler med svagt fald, 10° — 12° mod s. o., sorte
skifre med sort streg i en mægtighed af 42 fod*), derover
15 fod mægtig, mørk blågrå skifer og så 7 fod mægtig sort
skifer, begge med grå streg. Jeg formodede, at disse berg-
arter tilhørte Kjernlfs etage 1; men jeg var ikke istand til
den første gang, jeg besøgte stedet, at ånde fossiler deri.
Væggen er meget steil, såat man kun med det 3^derste besvær
formår at klavre opigjennem den, og endnu vanskeligere bli-
ver noget arbeide med opspaltning af skifrene. Senere var
jeg dog så heldig at finde nogle få, især agnostnsarter, der
syntes mig at ligne dem fra Øxna i Østerdalen, i et lidet
stinkkalklag i de nederste skifre, ligesom også nogle fossiler
fandtes i de overliggende.

De indsendtes til mulig bestemmelse til hr. W. C. Brøgger,
der erklærede de fra de sortstregede skifre at tilhøre para-
doxides Tessini nivå , og de fra de gråstregede paradoxides
Forchhammeri nivå **), eller Kjernlfs afdelinger 1 c og 1 d.
Den samlede mægtighed af alt dette underliggende skulde
herefter altså blive = 74'.

Over disse skifre kommer den til etagen 2 hørende alun-
skifer i tildels svagt krusede lag, men næsten horizontale i
det store taget. Den synlige mægtighed af disse er omtr.
90'; men mellem dem og de derefter optrædende kalk- og ler-
skifre med trilobiter, henhørende til det underste af et. 3,
er der et lidet stykke bedækket terræn; medtages dette i
målet, får man alunskifermægtigheden = 112 fod. Derefter
har man ved Strengehagen, som forresten ligger lidt længer
øst, ortocerkalken i næsten horizontale lag, derover graptolit-
skifer, skifre med kalkknoller og kalksten med en mængde

*) Målene er tagne med nivellerspeil.

**) I det netop modtagne brev bestemmer han dem således;

Fra par. Tess. nivå:

Agnostus fallax, Linrs., agnostus hybrida, nyt sp., agnostus parvifrons,
Linrs. var. mammillata, Br., paradoxides Tessini (?), Brongn.

Fra par. Forch. nivå:

Agnostus bituberculatus, Ang., agnostus brevifrons (?) Ang., arionellus
difformis, Ang., paradoxides Forchhammeri, Ang. pleura, hyolithes
tenuistriatus, Linrs.

Dislokationsiinien ved Skrim.

krinoidestilke, ortis, strof ormena, hvor der stak fast fjeldgrund
frem. Tæt opimod Dalen gård står fremdeles skifre med
knoller, fin kalksandsten og sandig kalkskifer, i hvis knoller
hyppig såes koraller. Fra Strengehagen til Dalen står altså
hele den undersiluriske rækkefølge, etagerne 3, 4 og 5.

Strax i syd for Dalen, der ligger 894' o. h. skråner ter-
rænet temmelig brat ned til et lidet dalføre, hvor alt var
bedækket; men nogle hundrede alen i øst sees atter en ud-
mærket ortocerkalk med ortoceras vaginatum og derover
skifre fremdeles med fald mod s. o., men s vagere. Strøget er
sådan, at ortocerkalken absolut må komme frem umiddelbart
syd for gården i det bedækkede terræn, og man stiger altså
her uden mellemkommende folder lige fra etage 5 over til
etage 3. Der må altså her være en brudlinie tilstede,
hvorefter den sydlige del af feltet er hævet tilveirs. Det er
givet, at efter dette også forholdet ved Kjørstad (se Kartet)
må forklares som fremkaldt ved den samme dislokationslinie;
man kunde jo, da terrænet her i n. v. er bedækket, ellers også
tænkt det som en foldning af lagene.

Går man nu til profil III fra Ljøterud opigjennem Ryen-
fossene i Ravaldsjøelvens Revne til Løver-sagen og videre langs
Krogsbæk til nær Honsæter, så vil det samme her gjentage sig.
Efterat have passeret over samtlige etager, indtil der ved Lø-
ver-sagen, hvor Ravaldsjøelven bøier i sydvestlig retning og
altså nogenlunde følger strøgretningen, langs elven står kalk-
sandsten, kommer man over en ryg med skifre og endnu noget
kalksandsten ned til det dalføre, hvori Løvervandene ligge.
Faldet er den hele tid svagt, fra 7° indtil høist 20°, mod s. o.
omtrent. I denne rygs søndre afhæld og i selve dalbunden er
der imidlertid lidet fast fjeld at se; af og til blot stikker
noget kalk, tildels med sandig overflade frem. Faldet er ikke
godt at få rede på; et par steder sees det fremdeles at være
sydostligt, men indimellem synes der at være modsat fald;
det ser altså ud, som om der her er etage 5 fremdeles, men
i folder. Noget længer syd ikke langt fra Løvervands vestre
ende står i Krogsbækken påny ortocerkalken fra etage 3
først i et par folder, derpå med fald mod s. o. , derover knol-
lede skifre med lidt kalk og så kalksandsten lige ved en myr,
lidt før man kommer op mod Honsæter. I øst for myren

8 0. A. Corneliussen.

optræder en liden skiferkuppe med tilsyneladende nordvest-
ligt fald.

Det synes altså som om også her dislokationslinien er
tilstede, men mere skjult, fordi terrænet netop ved denne er
stærkt tildækket. Forholdene er imidlertid så, at det er
umuligt, at de mægtige skifre mellem ortocerkalken og kalk-
sandstenen her kunde få plads til en fold.

Følges veien fra broen over elven ved Hillestad til
opover mod Ljøterud, hvor sidstnævnte profil begynder, så
vil man i elven tæt ved broen se sorte skifre i horizontale
lag gjennemsat af en mægtig grønstensgang, porfyragtig ved
større hvide feldspatkry staller; skifrene viser sig atter tæt
oppe ved Hillestadgården, hvor der også forekommer et stink-
kalklag med lingulaer; mægtigheden er her tilsammen = 95',
men de underste lag sees ikke. Strax over ligger en gråstre-
get skifer, her omtr. 20' mægtig, og så langs veien et langt
stykke bortover ortocerkalk. Nede ved Bagstevolden står
atter alunskifer; forøvrigt er her omkring Krogsrud meget
bedækket.

Nede ved elven strax i nord for denne gård sees på
nordsiden (den søndre elvebred er utilgjængelig steil) den før
omtalte brudstykkebergart, som ved Grjøgrefossen; men her i
det nederste parti lige i vandkanten optræder et 1' mægtigt
konglomeratlag med kvartsknoller af størrelse fra små erter
indtil almindelige hasselnødder. Bindemidlet består, i al fald
for en meget stor del, af kalk. Faldet er som for de
derpå hvilende sorte skifre ganske svagt, næsten horizontalt
mod s. o. og mægtigheden også her omtrent 10 fod. Strax
bagenfor møder i høi, steil væg grundfjelds gneis med
strøg magnetisk nord og v fald vestligt, steilt.

Lidt længre oppe ved elven, strax før den svinger mod
syd og åbner profil III, sees i elven grundfjeld, grå gneis og
hornblendeskifer, og derpå hviler en sandsten med kalkholdigt
bindemiddel og kvartsitiske lag; kun yderst få brudstykker
såes her i denne. Umiddelbart herpå hviler de sorte skifre,
som fortsætter hen til profillinien, hvori de aller underste
lag ikke sees.

Sluttelig viser IY et, iøvrigt af bedækket terræn noget
afbrudt profil fra Ljøterudelven over Haugsæter til Breistul.
Opigjennem denne elv, der rinder i strøgretningen og næsten

Dislokationslinien ved Skrim.

lige i grændsen mod den nordenfor mødende stribede granit,
står overalt fladt faldende lag af en tæt bergart, der nær-
mest må ansees for en kvartsit, og som danner fortsættelsen af
de før noterede brudstykker bergarter. Derover kommer sorte
skifre, ved Haug sæter ortocerkalk, videre bærdede, knollede
skifre, kalksandsten o g atter skifer nedimod Itavaldsjøelven.
Omkring denne og indtil Breistul er der desværre så myr-
dækket, at intet fast fj eld sees. På selve Breistul-volden
står derimod en krystallinsk kalk med strøg omtrent som
før, men med aldeles lodret fald. Det var mig ikke
mnligt at opdage spor af fossiler i denne kalk, der ikke
er sandig at føle på, skjønt den på den anden side af og til
kan give en gnist for stål og således indeholder lidt kvarts,
men vistnok bøist nbetydeligt og tilsyneladende blot i de
urene striber. Hvorvidt den derfor tilhører etage 5, som da
her måtte ligge i en fold, eller om den tilhører ældre lag, og
således dislokationslinien også her er tilstede, tør jeg derfor
ikke afgjøre. Jeg er mest tilbøielig til at antage det sidste;
den ligner af ydre udseende ortocerkalken. Faldet er i denne
profillinie steilere end i de foregående; det begynder med at
være omtrent horizontalt, men vinkelen bliver stadig større
og større indtil omtr. 50°.

Den på Laugens østside fundne dislokationslinie, er altså
også tilstede på vestsiden, men er her noget mere skjult.
Deo følger ikke som hist nogen fremtrædende dalspalte med
steile vægge, skjønt der under Skrim overalt, hvor jeg
har seet eller an et den, vistnok også er mindre forsænknin-
ger i landskabet. På kartet har jeg tegnet den op med en
tykkere grænselinie. Hvorvidt dens forløb er ganske som
angivet, ved jeg ikke, men det må dog være tilnærmel-
sesvis således.

Vilde man søge et mål for størrelsen af den hævning,
hvorfor den sydligste del af feltet ved brudlinien har været
udsat, måtte dette grunde sig på mægtigheden og den relative
høideforskjel på det sted, hvor brudlinien er observeret, og
den høide, hvori de samme lag findes i urokket stilling. Til
mægtighedsberegningen måtte man kjende den midlere fald-
vinkel. Sættes denne til 10° for partiet nord for dislokati-
onslinien, så vilde man ved Kjørstad, hvis afstand efter kar-
tet fra en fortsættelse af grændselinien for de underste lag
er omtr. - 8500', få:

O. A. Corneliussen.

8500‘. sin. 10° - 1466 fod

Grundfj eldet ved Gjøgrefos og Kjørstad ligger omtr. i
samme høide.

Yed Dalen fåes:

5580‘. sin 10° + 550' (Dalens høide over Gjøgrefos) —
1532 fod og ved Ljøterud til Løvervand:

5589‘. sin. 10° + 483' (Løvervands høide over Ravalsjø-
elven ved Ljøterud) « 1452 fod.

Gjennemsnitsmægtigheden skulde altså efter dette være
omtrent 1480 fod for de her optrædende etager 1 til 5.

Fratrækkes på hvert sted mægtigheden af de under dagen
ved brudlinien liggende lag, altså vedKjørstad intet, ved Da-
len og Løvervandene 190 fod. nemlig mægtigheden under or
tocerkalken, fåes hævningen ved Kjørstad = 1466', ved Dalen
« 1342' og ved Løver-vand = 1262', altså størst i øst, mindre
i vest, noget som både stemmer med den mere øst-vestlige
strøgretning for lagene i det hævede parti og rimeligvis
også med hævningen øst for Laugen, der vistnok må være
større, i al fald fremtræder der det hævede grundfj eld høit
over dalbunden. Alt afhænger imidlertid her af, at gjennem-
snitsvinklen virkelig er omtrent 10° også mod dybet, hvad
der jo altid må gjøre en sådan beregning usikker.

På kartet er indtegnet en «augitporfyrgang» strækkende
sig fra Lindås tvertover til Rai-sæter. Jeg har beholdt dette
navn, der er benyttet på Kongsbergkartet af 1859, skjønt det
ingensteds, hvor jeg undersøgte denne bergart, kan siges at
være ganske rigtigt. Neppe nogetsteds var nemlig porfyrka-
rakteren med grundmasse og iliggende krystaller fremtræ-
dende; den var nærmest blot en sammenhobning af større og
mindre krystaller, og disse syntes at være uralit.

Oversiluriske lag synes ikke at forekomme her nede ved
Skrim med mindre dette skulde være tilfælde omkring Ås-
sætrene, hvorhen jeg ikke er kommen; dog er vel dette neppe
rimeligt, når der intet andet sted kan sees spor deraf.

Kongsbergfeltets gabbro såes ikke i den beskrevne stræk-
ning. Derimod blev gabbro’ en opgået ved Sko 11 en borg;
den er som på de fleste steder omkring Kongsberg af
noget variabelt udseende. Medens den i en jernbaneskj æring
lidt i øst for stationen er aldeles typisk med smuk, brun,
tvillingstribet labrador og diallag tildels i nævestore stykker,

Dislokationslinien ved Skrim.

for det meste dog af mindre korn, så er den ved Skriverplads
stribet og med granat, såat den ikke så ganske lidet ligner
en hornblendeskifer eller rettere bornblendegneis; også dette
hører dog utvivlsomt medtil samme eruptivfeit.

Dette felt er ganske betydeligt; det begrænses i øst af
en linie fra Brænde til elven mellem denne gård og Poppe-
rud ; grænsen følger derfra elven mod s. v. og fortsætter til
Skriverplads. Herfra udbreder det sig mod syd helt nedover
til Laugen; i al fald står gabbroen i alle de små åsrygge
mellem jernbanelinien og denne elv ligesom også i bunden af
det lille dalføre, som fra Brænde omtrent går i sydvest ned-
over til Laugen. I øst herfor optræder de siluriske lag i
Hadselåsen.

Kongsberg november 1877.

Anm. Se angående brudstykkebergarten og skifrene, tilhørende primordial -
faunaen også hr. stipendiat W. C. Brøggers af handling: «Om para-
doxidesskifrene ved Krekling«. Nyt Mag. f. Nat. Bind 24, Iste
Hefte, 1878.

Dagbog

fra

en reise i Trysil 1878.

L. Meinich.

Juli

14de. Fik hest og reiste afsted kl. 2 eftm. fra Akre, kom til
Østvolden kl. 7, hvor overnattedes.

15de. Til Snerta ved Høgberget.

Løse kalkblokke — tildels store — såes ved veien ve-
stenfor Haga- (Osdal-,) sæter, samt nogle små længer øst
ved Osåen.

16de. Orienterende vandring i Høgberget, idet jeg gik sydo-
ver mod søndre plads, derfra op på toppen af Høgberget.

Ned igjen på nordsiden.

17de. Grik videre om i Høgb. under sammes vestlige fod.

Begyndte på at udarbeide et detaljkart over Høgberget
i målestok 725000.

18de & 19de. Fuldførte kartet og korrigerede det ved at tage
terrænet i øiesyn fra forskjellige punkter i Høgb.

Studerede nøiere 0. Schiøtz\s Indberetninger fra 1870, 71
og 72; O. Schiotz’s observationer, som førte til at antage
afvigende overleining af Høgbergets egen række (se Nyt
Mag. f. Naturv. Bd. 20, undersøgelser af sparagmit-kvarts-
fj eldet i den østlige del af Hamar Stift), fandtes rigtige.

[Senere fandt jeg forholdene afvigende i et punkt —
nemlig med hensyn til den sorte skifers plads i forhold
til kvartsiten — hvorom mere nedenfor]

20de. Yar atter oppe under Høgb.’s vestlige fod, idet jeg spe-
cielt undersøgte, om det skulde lade sig gjøre at forklare
ortokerkalken som yngre end kvartsiten og sparagmiten

Dagbog fra en Reise i Trysil 1878.

på Høgb’s top ved at forudsætte en foldning og stærk in-
version i presning ind imod Høgbergets rand og således,
at den sorte skifer sknlde være etage 2. Forholdet lader
sig ikke forklare på denne måde; den sorte skifer er ut vi vl-
somt leiet over kalken, og skulde der her være en inver-
sion, måtte den sorte skifer findes også under kalken, hvil-
ket ikke finder sted.

Heller ikke kan man godt forklare sig kalken som yngre
ved at antage, at der her foreligger simpelthen en disloka-
tion med senere påfulgt denudation i stor målestok. Man
måtte da antage, at det oprindelige forhold har været så-
ledes, at de yngre siluriske lag blev afleiede over den røde
sparagmit, derefter har det vestre parti sunket efter en
slet ab og har fået en stilling som hosføiet, hvorefter man
måtte antage, at store masser var blevne bortskurede. På
denne måde forklaret måtte den underliggende røde sparag-
mit antages at være yngre end sparagmiten på Høgb.’s top,
man måtte altså antage, at den røde sparagmit tilligemed
siluriske lag har lagt over den nuværende top af Høgb. og
er bleven bortført, (c — d). Men dette vilde være en altfor

L. Meinich.

vilkårlig antagelse, og kvartsiten samt sparagmiten på top-
pen er dertil ntyivlsomt yngre end den røde sparagmit.
Forholdet lader sig således heller ikke forklare på denne
måde.

21de. Besteg toppen af Høgberget. Toppen af Høgberget
1173 fod over Snerten. Fandt det ikke tydeligt, at den
sorte skifer stikker under kvartsiten. På et sted såes skifre
at stikke under kvartsiten med samme strøg og fald som
denne, men skiferen her lignede ikke den sorte skifer læn-
gere nede, så ud mere som glindsende lerskifer. I den do-
lomitførende kvartsit saaes høiere op ikke sjelden tynde
lag af en lignende glindsende lerskifer.

Kvartsitens strøg op for søndre plads 670 fod over Sner-
ten var retv. 128°, fald 45° N. Den lyse, rødlige, tildels
kvartsitlignende sparagmit ved Høgb.’s top havde strøg
retv. 133—158, fald 20—25° N.

22de & 23de. Tildels regn. Undersøgte nærmere forholdene
på nordsiden af Høgberget. Her træffes kalken i en høide
af omtr. 500' over Snerten, har strøg retv. 98 — 103, fald
20 — 30° mod nord. Hvor kalken skulde sees at støde ind
til foden af Høgberget, var terrænet overalt tildækket.
Den sorte skifer ligger længer nede (nærmere Snerta elv)
med omtrent samme strøg og fald som kalken. — Opimod
toppen af Høgberget observeredes strøg og fald for sparag-
miten, nemlig strøg 123—133, fald 25 — 30° N.

Fandt O. Schiøtz’s observationer rigtige også på denne
kant.

24de. Begyndte at mistvivle om at kunne komme til en løs-
ning af spørgsmålet. Gik dog stadig omkring for muli-
gens at kunne udfinde nye udgangspunkter. Fortsatte så-
ledes hele Torsdag og Fredag uden at finde noget holdbart
udgangspunkt ; terrænet er så sørgeligt tildækket overalt
ved de grændser, hvor spørgsmålene om overleining, inver-
sion eller dislokation ellers med lethed kunde være blevne
bes vårede. Jeg kan fremdeles ikke erkjende den skifer,
som sees at stikke under kvartsiten, for at være den sorte
skifer, det er derimod glindsende lerskifer, som kan forføl-
ges længer sydover og her med kvartsit under sig igjen.

Søgte efter forsteninger» fandt i kalken brudstykker
af ortokerer.

Dagbog fra en reise i Trysil 1878.

27de. Gik til Kokemoen, hvor jeg satte over elven forat stige
op under Bødmundfjeld ved Skjærbækken. Overensstemmende
med 0. Schiøtz stødte jeg ved bækkens udløb i sletten på
en grønlig brun lerskifer (lignende den ved øvre løb af
Snerta strax øst udenfor kartet) i foldede og krusede lag
med nogle lidt mere tykskifrige sandstenlag indimellem.

Disse sandstenlag syntes ikke at have stor udstrækning
hverken efter strøg eller fald, idet de kilede sig ud og kom
atter tilsyne som små kiler. Hovedfaldet for skiferen syn-
tes at være svagt mod NV. Oppe på det fladere plateau
var terrænet meget bedækket, dog såes et eller to steder
den samme lerskifer at stikke frem. Oppe i Skjærbækkens
trange kløft såes grå sparagmit i svagt faldende lag. Løse
ortokerkalkblokke bleve hyppigere, og tilslut stod denne
kalk på et lidet stykke i fast fjeld med strøg retv. 53°,
fald 45° NY. Baromerteret viste 1040 fod over Snerten.
Kalken havde en mægtighed af omtr. 30 fod. I det hæn-
gende og liggende stod grå sparagmit tilsyneladende med
samme strøg og fald som kalken, og mellem kalken og spa-
ragmiten optrådte et løsere mere forvitrende sandigt berg
af et par fods mægtighed, hvilket især i det liggende op-
trådte tydeligt. Det er sandsynligt at den herværende
kalk kun er gjenstående rester af en eneste skarp fold, og
fra dette sted lader der sig ikke hente noget sikkert bevis
for aldersforholdene.

Den overliggende sorte skifer, som åndes ved Høgberget
åndes da under hin forudsætning ikke i folden, og en del
af folden er bortskaffet.

L. Meinich.

29de. Det var bleven mig fortalt, at der fandtes løse kalk-
blokke nordenfor Snerta hvorfor jeg foretog en tur nordo-
ver. Stødte på en meget stor kalkblok (antagelig mindst V2
kub.favn) på veien over Mana en mils vei nord for
Snerta. Den lignede kalken i Høgberget, men der såes ikke
forsteninger i den. Fortsatte turen sammen med forstme-
ster Berbom nordover til Gathla, hvor jeg den følgende dag
lå over og fiskede for at proviantere.

31te. Gik tilbage til Snerten. Gjorde en afstikker opun-
der åsen ved Granberget for muligens at linde fast Fj eld og
kalk, uden at nogen af delene lykkedes.

Aug.

Iste. Jeg havde i de foregående dage oftere undersøgt den
underliggende røde sparagmit og var da kommen til samme
resultat som.O. Schiøtz, nemlig at dens strøg og fald var
utydeligt eller ubestemmeligt. Tog atter fat på at under-
søge i detalj denne røde sparagmit ; den er blottet på mang-
foldige steder, men terrænet er yderst besværligt at pas-
sere på grund af en masse bråte og nedfald.

Omtrent ret ned for den øvre sæter (eller rettere lidt
VSY for sammel 250 fod over Snerten står rød sparagmit,
med stilling, som der neppe kan mistydes, nemlig strøg 163°
fald 50 — 55° mod øst. Ganske nær ved, lidt nordligere i
retning mod kalken og en smule høiere op kommer en glind-
sende grønlig sort skifer af liden mægtighed med fald mod
nord, og lidt længere op og nord (290 f. o. S.) kvartsit (her
lignende grå sparagmit) med strøg 63° fald 45 — 50° mod
nord. Denne sidste har også liden mægtighed, derpå kom-
mer kalksandsten og uren kalkskifer til henimod øvre sæter
(henved 400 f. o. S.) samt derover endelig sort skifer, alt
med omtrent samme strøg og fald som kvartsiten. Her ha-
ves altså afvigende leining mellem den røde sparagmit og
de overliggende siluriske lag.

Sydvest for søndre plads, nede ved bækken (300 f. o. S.)
står rød sparagmit med tydeligt strøg: misvisende N. — S.
det er retv. 13° og fald 35 — 40° mod øst.

Nogle fod høiere op og en halvhundre skridt mod NØ.
står kalksandsten og kalkskifer med det sædvanlige øst-
vestlige strøg og med fald mod nord. Her atter haves altså

Dagbog fra en reise i Trysil 1879.

tydelig afvigende leining mellem den røde sparagmit og de
siluriske skifere. (Se problème nedenfor).

2den. Gik fra snerten til Hagasæter (Hagasæter ligger 694
fod over Snerten) derpå videre sydvestover og omkring den
nordlige skråning af Skarven. Her står grå sparagmit,
strøg 23° fald omtrent 45° Y ; lidt længer mod vest blev
sparagmiten mere fin körnig og kvartsitlignende, dog kunde
den endnu erkj endes som klastisk bergart bestående af grå
feldspath og kvarts. Endnu lidt længer mod vest stod blå
kvartsit (fuldstændig lig blåkvarts) i tykke lag med utyde-
ligt strøg og fald, dog troede jeg et par steder at se steilt
fald mod øst.

Grik derpå mod syd frem på veien til Østvolden; ber
(altså i den vestlige skråning af Skarven) såes mange kalk-
blokke lig dem ved Høgbergets fod; et par utydelige snit
af ortokerer såes ligeledes. Det var ber prof. Kjerulf fandt
blokke med ortokerkalk 2760' o. b.

Strax søndenfor veien ligger ber et lidet kjærn; på vest-
siden af dette stod den samme blå kvartsit, som ovenfor
er omtalt, også ber med utydeligt strøg og fald, men an-
tagelig med steilt fald mod sydøst. På østsiden af det lille
kjærn stod kalken i fast fjeld. men så lavt nede, at det
meste stod under vand. J eg tror dog, at den bavde samme
strøg og fald som blåkvartsen.

Gik videre langs efter sydvestre skråning af Skarven
men terrænet var desværre overalt tildækket; det er påfal-
dende, bvor vanskeligt man bar for at støde på «skjær»;
med dette for forholdene betegnende navn benævnes nemlig
på disse kanter af landet det opstikkende faste fjeld. Gik
derpå tilbage til Hagasæter ; i veien nedover østre skråning
af Skarven og videre østover såes mange blokke af en
bergart, som på stedet antoges for oli vinsten.

Nyt Magazin f, Naturv. XXV, I.

L. Meinich.

3die. Gik fra Hagasæter til vestre Hvidåsen; her lys grå
kvartsit i horizontale eller svævende lag, ofte med meget
smuk lagning samt med små foldninger og krusninger. Top-
pen ligger 440 fod over Hagasæter (eller 1134 fod over
Snerten).

Derfra til midtre Hvidåsen. I vestsiden af samme står
lys kvartsit med splintrigt brud, strøg omtr. N — S med
svagt fald mod vest. Længer østover og på toppen står
rød sparagmit fremdeles med svagt fald mod vest. Sparag-
miten indeholder rød feldspath i små korn overveiende og
desuden nogle korn af grå feldspath, fedtglindsende grå
kvarts og et mørkt, grønligt eller sort mineral (glimmer).
Toppen af midtre Hvidåsen ligger 550 fod over Hagasæter
eller 1244 fod over Snerten.

4de. Fra Hagasæter til Monkbeitsæter (Monkbeitsæter ligger
1020 fod over Snerten). Tørfjeld består af grå finkornig
sparagmit eller grå kvartsit med svagt østligt fald.

5te. Fra Monkbeitsæter over Hødmundfj eld til Snerta. I vestre
skråning af Rødmfj. står grå finkornig sparagmit med svagt
østligt fald, og det samme svage, tildels horizontale og
svævende fald observeredes i hele den del af Bødmfj., som
jeg denne dag passerede. Gik et langt stykke ned langs
Skjærbækken for muligens at ånde flere rester af kalken,
men i denne høide fandtes ikke engang løse blokke af
samme. Terrænet blev mer og mer ufremkommeligt, og
jeg måtte vende uden at finde kalk. Østenfor Skjærbæk-
ken, i den nordøstlige skråning af Rødmundfjeld står kalk-
sandsten (Engerdalens) i smukke lag med meget svagt fald
mod sydøst.

6te. Gik om eftermiddagen opover langs nordre bred af Snerta.
Den røde sparagmit, aldeles lig den ved sydvestlige fod af
Høgberget, træffes et lidet stykke op for Snerten gård og
sees på mange steder opover langs Snerta lige til en 500
alen forbi Yeumåen. Strøget er østligt til sydøstligt, der
observeredes retv. 88, 78 og 73°, faldet er fra svagt til 25°
mod nord.

7de. Omtrent 1000 alen NO for Yeumåsen står (på søndre
side af Snerta, lidt ovenfor Iste bæktilløb fra øst) glind-
sende lerskifer, strøg 133°, fald 20 — 30° N.

B. viste 326 fod over Snerten.

Dagbog fra en reise i Trysil 1878.

Ved 2det bæktilløb fra øst står grøn lerskifer med
omtr. samme strøg og med svagt fald mod NNV. 363
fod over Snerten. Den samme skifer holder ved lige til
broen over Snerta, hvor skiferen har strøg 93°, fald 20—45°
mod nord. 673 fod over Snerten. Grik ned igjen paa søndre
side af Snerta; her er terrænet aldeles overdækket, indtil
kalken træffes, derpå er alt atter overdækket.

8de. Var atter oppe under Høgbergets fod og gik sålangt
sydover, som terrænet endnu var nogenlunde blottet. Om-
trent 800 alen syd for søndre plads, 320 fod over Snerta,
står kalk med strøg 93°, fald 35° mod nord.

(Dette sted ligger kun nogle hundrede alen søndenfor det
sted, som er omtalt pag. 16 nederst, hvor den røde sparag-
mit har nordligt strøg 13°, fald 35 — 40° mod øst.)

Ret op for ovennævnte kalk, omtrent 400 alen østenfor
denne og 410 fod over Snerta står Høgbergets grå kvartsit
(sparagmit) med strøg 353°, fald 15° mod øst.

Omtrent 50 alen længer nord står den hvide dolomitfø-
rende kvartsit med lidt småfoldet lagning men med samme
hovedstrøg og fald som den grå kvartsit. Den står lidt
lavere i fj eldet end den grå kvartsit (se kartet) og er ty-
delig overleiet af denne.

Disse observationer i forbindelse med de pag. 16 anførte
synes mig at være afgj ørende til bevis for, at der her er
en afvigende leining, således at den røde sparagmit, den
hvide dolomitførende kvartsit, og den grå kvartsit samt
sparagmiten på toppen ere konformt leiede, men silur-kalken
og tilliggende skifere ere afvigende leiede hos og over de
ældre sparagmiter og kvartsbergarter,

Den største synlige mægtighed af den dolomitførende
kvartsit er over 200 fod, og enkelte forhold ved denne
kvartsit, [navnlig at den i den nordlige del af Høgberget
synes at forsvinde, og at den i den sydlige del af Høgberget
nærmer sig såmeget til den understliggende røde sparagmit,
at der er en vertikal afstand af kun 110 fod mellem kvarts-
itens øverste grændse og den røde sparagmit] gjør det des-
uden sandsynligt, at der her finder en dislokation sted langs
Høgbergets bratte front.

Det er i dette tilfælde tænkeligt, at det netop er denne
dislokation og det derved fremkomne beskyttende næss af

L. Meinich.

de hårdere bergarter i Høgbergets nuværende top, som bar
bevaret fra denudation de rester af silur-lagene, som endnu
findes ved foden af Høgberget. Hosføiede to profiler frem-
stille forholdene ved Høgberget.

«M .i

c3 H

rfl ®

co d

3 |fi

52 CO

• rH - — I

fl fl

r# 7fl

<32 <32

60 60 Ph

<32

-+J

rfl

<32

.a *g

-g %

<32

Ph <32
60 d
5)

<32

fli

<32

<32
Ph

<32

ÖD“
O HÖ

<32

rfl

r-H

rfl

<32

rfl

<32

•'—a

.15

<32 ocö

Ph Qj
02 ^
rfl d

PH PH
2 £
3 n3

<32

fl >

<32

CÖ

<32

<32 fl
Ph
-+J
02

î>

rfl

<32

Ph
<32
>

H 2

'a p

fl pP -

Ph 60 gî
co fl

H «

<32

-+3

<32

* rH

"fl

«w

o= 'to
fl 02

•SPM -3

d fl

. d
60

‘S3 .2

Ph rfl

<32

CO <32

> fl

<32

„C0

<32

is §

r— H Ph

Ph fl
rO M
<4h . ^

fl rrt

<32

*=* .a

rrH ®

.3 ^

d
fl

<32

50 60 g

3 e0

fl _Q £_■

•PH fl

<32

fl d
fl
d
fl
02

£
fl

o d

■* i

a s

•+=

-+-*

fl2

-4f 02

’a %
SPJ

Ph rû
1:0

Ph d

æ j§
60 m
O

i? +=

> «rH

rfl •+->
PH

£>' A

lü

Dagbog fra en Beise i Trysil 1878.

&0 &

§p£

p m

Efterat jeg således havde fundet en løsning af forholdene
ved Høgberget, bestemte jeg mig til at reise til Trengen
fjeld forat udføre den anden opgave, som var mig stillet,
nemlig at bestemme grændser og mægtighed af grønstenen
og grønstenporfyren dersteds. Jeg lagde veien om Enger-
dal en, hvor der findes en kalksten, som Hr. 0. Schiøtz har

L. Meinich.

sammenlignet med Høgbergets kalksten, samt gjorde forøv-
rigt de observationer, som faldt i min vei.

9de. G-ik fra Snerta over Veumsæteren til Veltbu i Enger"
dalen. Hegn om eftermiddagen.

10de. Grik fra Veltbu til Kvitvolas top. Scbiotz’s kalksand-
sten fandtes tæt ved toppen (1700 fod over Veltbu). På
afLefëningsfladerne navnlig, men også undertiden inde i
kalksandstenens tætte masse, sidder terninger af svovlkis.
Ovenfor og nedenfor kalksandstenen står grå kvartsit, til-
dels tæt med splintrigt brud, i smukke horizontale og
tyndskifrige lag. I Kværnhusroa — ligesom på de andre
steder — fandtes Schiøtz’s observationer rigtige. Kalkste-
nen her ligner påfaldende den ved toppen af Kvitvola, li-
gesom den også indeholder terninger af svovlkis; her nede
er den for det meste noget mere tykskifrig end på toppen.
Jeg beholder nogle stykker af disse kalkstene til kemisk
undersøgelse.

Det forekommer mig ikke at være utænkeligt, at disse
2 kalklag høre sammen og ere blevne adskildte ved dislo-
kation.

Engerdalens trange spalte tyder på en dislokation, og
den store ydre lighed mellem de to kalksandstenlag peger
i samme retning, navnlig forekommer det mig påfaldende,
at begge kalklag føre svovlkis i terninger langs lagenes
skiktnings Hader.

Det synes rigtignok som mægtigheden af kalklaget ved
Kværnhusroa er større end ved toppen af Kvitvola, men
det må erindres, at den horizontale afstand mellem disse
to steder er flere kilometer, og at et lags mægtighed kan
variere på så lang afstand; ligeledes må det bemærkes, at
terrænet fra foden og lige op til toppen af Kvitvola er
meget bedækket, såat den hele mægtighed på sidste sted
muligens ikke kan observeres. — Jeg har efter min tilbage-
komst analyseret kalksandstenen fra Kvitvola henimod top-
pen (a) og do. fra Kværnhusroa (b)
og har fundet: a b

Uopløseligt i Saltsyre 59.04 % 51.38 %

lerjord og jern

(jernet bestemt som oxyd) 1.06 0.87

CaO

22.18

25.02

Dagbog fra en reise i Trysil 18 78.

hvilket bestemt som CaCOo gjør 39,59 44.63

96788

MgO spor spor.

Disse analyser vise en påfaldende overensstemmelse, de
vise kun den forskjel, at det stykke, som havdes af kalk-
sandstenen fra Kværnhusroa, var en liden smule renere
end det fra Kvitvolas top.

Kalken på disse steder er visselig ikke silurisk, ligesom
den ingen lighed har med kalken ved Høgb’s fod.

11te. Fra Vestbu i Enger dalen til Heggeriset. Kom ikke
længer den dag, da der ikke kunde opdrives nogen mand,
som vilde benytte «kvesotbåten», der var eneste hjemme-
værende båd.

12te. Fik anden båd, som ikke skulde være smittet, roede
over Engersøen og kom til Rødmoen, hvor overnattedes.

13de. Fra Rødmoen over Nysæter og Drevdalen til Skåret
ved Frengen fjeld. Fra Rødmoen opover i lien står rød
granit, temmelig grovkornig, bestående af rød feldspath,
kvarts og mørkebrun glimmer. Graniten holdt ved at vise
sig undertiden i fast fjeld men især i meget talrige brud-
stykker lige til et stykke forbi (østenfor) Rødåen. Senere
meget bedækket terræn med blokke af forskjellige bergar-
ter (granit, rød og grå kvartsit, sandsten).

Y ed Nysæter stikker op nogle små kupper af en mørk
grøn, uren blød bergart.

I Skalfjeld er bergarten en sandstenagtig kvartsit, på
toppen har den fald af omtr. 30° mod SY.

Længer øst, i østre skråning af. Skalfjeld står den samme
bergart med strøg omtrent retv. 23°, fald 40° mod øst.

På toppen af Drevfjeld står fremdeles en sandstenagtig
kvartsit med svagt fald mod vest.

I østre skråning af Drevfjeld — en 5 — 600 fod over Skå-
ret — står rød sandsten med omtrent 20° fald mod sydvest.

[Havde de 3 sidste timer denne dag stridt regn med blæst].

14de. Regn hele dagen.

15de. I Frengen fjeld.

Gik op nordre vei fra Skåret. Omtrent 100 fod op fra
dalbunden står en krystallinsk lys bergart, bestående af
hvid feldspath og et mørkegrønt mineral (hornblende eller
en augitart). Bergarten er jævnt om end sparsomt ind-

L. Meinich.

sprængt med magnetkis; Denne grønsten står ved et
godt stykke opover og såes sidste gang ved 475 fod
over dalbnnden. Yed 525 fod over dalbunden kommer bry-
nesten, en fin, rød fler) sandsten, der er ledsaget navnlig
efter afløsningsfladerne af skjæl af rødj ernsten.

Den ligger i omtrent horizontale lag; jeg fandt ingen for-
steninger eller mærker efter sandborende orme. Strax oven-
for brynestenene stå svævende lag af en sandstenagtig
kvartsit. Yed 600 fod over dalbunden står en ikke meget
tyk bænk af porfyragtig grønsten.

Høiere op mod sæteren står atter den sandstenagtige
kvartsit fremdeles i omtrent horizontale lag. — På grund
af tiltagende regn måtte turen over toppen af Frengen ud-
sættes.

16de. Det holdt ved at regne.

Grik desuagtet opover til Linnes, V* mils vei nord for
Skåret.

På østsiden af Lørenelven står den foran omtalte grøn-
sten som en mægtig bænk hele veien til Linnes, og den
skal strække sig videre nordover langt ind i Sverige. I
Litleskjæret under Bratfj eldet er den nederste synlige
grændse af grønstenen 140 fod over Skåret.

Yed Linnes, står grønstenbænken ligeledes på østsiden af
elven, til omtrent 400 fod over dalbunden ; høiere op i
Bratfj eldet (omtr. 700 fod over dalbunden) står rødlig og
grå sandstenagtig kvartsit i smukke horizontale og svæ-
vende lag.

En halv times vei SY for Linnes, på vestsiden af elven,
står rød sandsten, som tænkes at kunne bruges til slibe-
sten [de par stykker som var udtagne til dette brug, var
dog antagelig både for hårde og for grove]. Strøg 88°,
fald 30° mod nord, Den står 530 fod over dalbunden, som
her ligger 160 fod høiere end Skåret.

17 de. Gik op efter nordsiden af Frengen, men efter en vei,
som ligger lidt sydligere end den, jeg fulgte den 15de.

Yed 250 fod over dalbunden står en grå kvartsit.

— : — 335' o. dalb. en mørk, blåsort do. fra 530 til 620

en rødlig grå kvartsit tildels sandstenagtig, alt i

horizontale eller svævende lag.

Yed 620 fod over dalbunden haves øvre grændse af den
samme tykke grønstenbænk, som er omtalt foreg. side.

Dagbog fra en reise i Trysil 1878.

Herfra til toppen (1480 fod over Skåret) såes sjelden fast
fjeld, og da altid af den lysrøde sandstenagtige kvartsit.
Denne bergart ndgjorde også størsteparten af de løse blokke,
men hele veien såes desnden talrige blokke af grønsten
både grovere og finere. På det sydlige afhæld af Frengen,
nær ved toppen står lys rød kvartsit med svagt fald mod
HØ; ellers er lagningen overalt omtrent horizontal.

Længer nede, i den sydlige skråning såes tynde lag af
brynesandstenen indimellem kvartssandstenen. (630 fod over
Skåret).

Ved 450 fod over Skåret står her på sydsiden øverste
kam af den tykke grønstenbænk.

18de. Tilbage fra Skåret over Barflo og Borgsæter til Try-
sild. I den nordøstlige skråning af Skærfj eldet, 680 f. o.
Skåret, står den samme rødlige kvartsit med svagt fald
mod nord. Terrænet forresten overalt nærmest ved veien
bedækket. Store myrstrækninger.

19de. Fra Trysil til Elverum.

Høid em ålinger
med et Baker’s aneroid barometer.

Koppang er ved jernbanestationen angivet at ligge
fod over havet.

Grående nd herfra fandt jeg:

Akre skydsstation i Bendalen 970 f. o. havet.
Østvolden sæter - do. 2420 - —

Haga sæter - do. 2474 - —

Bevoldssæter - do. 2293 - —

Snerten i Engerdalen 1780 -

Høgbergets top - do. 2953 -
Gathlen gård - do. 2144 -
Monkebet sæter i Rendalen 2800 -
Toppen af Rødmundfjeld omtr. 3580 -
Trysilelven ved Kokemoen 1713 -

1183

L. Meinich,

Vestlms (Veltbu) gård i lille Engerdalen er af prof. 0.
Schiøtz angivet at ligge 1745 fod over havet, og gående ud
herfra har jeg fundet:

Heggeriset i Engerdalen — 1445 fod over havet.

Rødmoen i Trysil — 1435 — - —

Ny sæter - do. — 2308'

For de følgende observationer
går j eg ud fra Mo skydsstation i
Elverum, der af prof. 0. Schiøtz

er angivet til en høide at 1098 Middel 2338'

fod over havet, og med denne
angivelse som udgangspunkt tin-
der jeg:

Nysæter i Trysil — 2367

Drevdalen gård i do, — 2271 — - —

Toppen af Skalfj eld i do. — 3099 — - —

Toppen af Drevfj eld i do. — 3136 — - —

Skåret gård i Lørdalen - 1638 — - —

Toppen af Fr engen fjéld — 3118 — - —

Borgsæter i Trysil — 2001 —

Sørhus skydsstation i do, — 1061 —

Det bemærkes, at veiret tildels var regnfuldt og varia-
belt under den sidste del af observationstiden, og at som
følge heraf alle angivelser fra Yesthus af ere mindre at
stole på.

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877,

Af N. Wille.

(Indbere tiling’ til det akademiske Collegium).

Sommeren 1877 botaniserede jeg med Stipendium paa
Hardangervidden og i tilgrændsende Egne. Reisen varede
fra Midten af Juli til Midten af August. Jeg reiste op
gjennem Hallingdal til Løite i Aal, tog derfra over Vidden
syd om Ustavandet til Sysendal, hvor jeg tog Kvarter paa
Maursæt og foretog Exkursioner til Grønnuten, Gryteberget
og Bjoreidalsnuten. Fra Sysendal en reiste jeg til Eidfjord
og derfra op Hjelmodalen til Hallaskarsætrene, hvorfra Gra-
nanutene og Haarteigen besteges; derfra videre over Venarhei
om Dimmedals våndet til Hansebodlægret, hvorfra foretoges
en Tur til Holberget og Lakedalsnutene. Videre fulgtes
• Dalen langs Kvænsøen til Litlossætrene, derfra over lille
Kold, gjennem Koldvasdalen til Valdalen og Røldal. Paa
Reisen fra Røldal til Odde opholdt jeg mig en kort Tid paa
Jøsendal og besteg derfra T veitsnuten.

Sysendalen og den centrale Del af Vidden blev bedst
undersøgte, Valdalen og Røldal kun flygtigt, da Penge mang-
lede til et længere Opbold.

Under Reisen havde jeg Følge med Hr. Stipendiat W.
C. Brøgger.

Geografiske og geologiske Forhold.

Hardangervidden kaldes den store Fjeldmark, som mod
Øst begrændses af Thelemarkens, Numedalens og Hallingdals
øverste Dele; mod Nord strækker den sig til Hallingkarvens

N. Wille.

og Har danger] øklens mægtige Fjeldmasser og Eidfj ordens
Hevne; mod Vest skilles den fra Folgefonden ved Sørfj orden
og dens Fortsættelse, Dalføret over til Røldal, hvorfra man
maa sætte Sydgrændsen i en Halvcirkel over til Kvænas
Dalføre lidt østenfor Hansebodlægret. Efter denne Begrænds-
ning indbefatter Har danger vidden en Strækning fra 59° 50' —
60° 30' n. Br. og fra 24° 20' — 40° 50' østl. Ld.; det er altsaa
en ikke ganske liden Strækning denne Fjeldvidde, som er saa
skarpt begrændset paa alle Kanter, undtagen mod Øst, bvor
den nmærkelig gaar over i de Fj eldstrækninger, som ligge
mellem de omtalte østenfor liggende Dalfører. At kalde
Hardangervidden et Fjeldplateau vil dog ikke bjælpe til For-
staaelsen af dens Karakter, som er belt forskjellig paa de
forskjellige Steder. Hardangerviddens centrale Del om Grana-
nntene og Haarteigen ndmærker sig ved sine Bølgelinier.
Flade, vide Dale, binanden lignende, svagt skraanende Fjelde,
som ikke bæve sig særdeles bøit over Dalbnnden, gjør det her
vanskeligt at trække nogen Grændse, bvor Dalen hører op,
og Fj eldet begynder, saa fnldstændig gaar de over i hver-
andre. Fra Haarteigens bøie Cylinder, eller rettere mange-
kantede Prisme, ser man en stor Del af Vidden i Fugle-
perspektiv under sig. Man kunde da fristes til at betragte
det hele man ser som et oprørt Hav, forstenet før dets Bølger
fik Tid til at berolige sig. Haafteigen staar som et Taarn,
bvorimod Bølgerne taarne sig op. Overalt paa Fjeldsiderne.
ligge Snefonder; i Dalbunden vil man i Hegelen finde større
eller mindre Indsøer og fordetmeste sagteflydende Bække, som
ude mod Periferien samle sig til større Elve og styrte i
Fosse, eller rivende Stryk, ned i de større Dales trange og
dybe Hevner.

Her paa den centrale Del af Vidden ligge Dalene neppe
lavere end 3000', og Fj eldene bæve sig sjelden høiere end
4500'. En Undtagelse danner dog Haarteigen, som bæver sig
5400', og som fortjener, at man betragter den lidt nærmere.
Over en stor Del af Vidden, indtil flere Miles Afstand, lægger
man straks Mærke til denne besynderlige Cylinderform, som
ndmærker Haarteigen fremfor alle Hardangerviddens øvrige
Fjelde, og da den bar samme Udseende seet fra alle Kanter,
kan ingen, som engang bar seet Haarteigen, forveksle den med
noget andet Fjeld; den gjør saaledes Nytte som et «Land-

Botanisk Beise paa Hardangervidden 1877.

mærke» paa Vidden. Haarteigens Fod ligger omtrent i samme
Høide som Toppen af de øvrige Fjelde paa Viddens centrale
Del, og derfra hæver den sig med bratte Vægge, nedentil
omgiven med en Ur af nedramlede Sten, omtrent 1000' næsten
lodret op, saa steil at den næsten vilde være nbestigelig, om
den ikke havde to Kløfter, som strække sig tvært over.
Stiger man op over den af nedstyrtede Sten dannede Ur og
videre op igjennem en af de trange og bratte Kløfter, kan
man med nogen Vanskelighed naa Toppen. Seet paa Fra-
stand giver Haarteigen det Indtryk, at den ovenpaa er flad
som skaaret over; kommer man op, bliver man forbauset ved
at finde, at dette langt fra er Tilfældet. De to Kløfter, man
bemærker ved Foden, fortsætter sig ogsaa tvært over Toppen,
saa den bliver delt i to smaa Dale og tre Bygge, en i Midten
og en paa hver af Siderne. I hver af de to Fordybninger er
et ganske lidet Kjern, underholdt af Våndet fra den smeltende
Sne, som her ligger hele Sommeren over. Bundtom, baade i
Dalene og paa Byggene, ligge en Mængde uordentlig om-
strøede, kantede Klippeblokke. Jordsmonnet er knapt, og
Vegetationen er fattig.

Den mellemste Del af Vidden paa Overgangen fra Hal-
lingdal til Eidfjord ligner meget den beskrevne Egn om Haar-
teigen og Grrananuterne, dog har Landskabet her et mere fladt
Udseende, som for en Del bevirkes af de mange større og
mindre Indsøer. Blandt disse bør mærkes de lange og smale
Olavsbodvande, som ligge omtrent midt paa Vidden og have
Udløb til begge Sider, idet de mod Øst staa i Forbindelse
med Halnevand og Heieren og rinder ned mod Numedal, og
gaar mod Vest, efterat have optaget Kjelda og Leira, ned
gjennem Sysendalen til Eidfjord. Længere mod Øst findes
desuden nok en Bække mindre Vande, kun skildte ved lave,
fugtige Myrstrækninger ; de største ere: Bredvand, Sjerja-

vand og Gfrønsøen, til sammen dannende en flad Strækning af
over en Mils Længde, hvad man ellers neppe vil finde paa
hele Vidden. Mod Nord, nærmere Hallingskarven, ligger det
store Ustavand. Fjeldtoppene ligge spredte og ere kun faa:
Ustatind, Bjørdalsnuten, Grønnuten og Halnekollen, med en
Høide af omtrent 4400', vistnok i sig selv en ganske betydelig
Høide, men da selve Vidden her stiger til omkring 3700/, vil
Fj eldenes Høide ikke overstige 7— 800'. Naar man derfor

N. Wille.

kun kommer op paa en ganske liden Høide, kar man en vid
Udsigt, mod Nordvest lige til Hardangerjøklens blaa Ismasser.
Anderledes er Viddens Karakter, efter Opstigningen fra Hal-
lingdal, sydost for Ustavandet. Her træffer man, efter en
temmelig brat Opstigning fra den forholdsvis brede Hallingdal,
en Mængde nær hverandre liggende, runde Koller, lignende
kjæmpestore Myretuer. Smaa Bække, ikke større end at man
let kan hoppe over dem, rinde i Regelen i Dalene mellem dem.
Overalt mellem disse Koller, hvor der er lidt Ly, finder man
en forholdsvis frodig Vegetation, medens Kollerne selv hæve
sig graa og nøgne. Stiger man op paa en af de høieste, ser
man dem ligge som Øer omgivne af Grønsvær, Birke- og Vidie-
krat, og over dem ser man ned i Hallingdalen og den temmelig
brede Skurdal med sine i Bække liggende Indsøer.

Megen Lighed med denne Egn har ogsaa Fjeldvidden mel-
lem Normandslaagen og Kvænas Dalføre; her er ogsaa to brede
Dalfører og mange runde, nøgne Koller: Holberget, Blaanuten,
Lakedalsnutene o. fl., men de ere brattere og dannede efter
en mere storartet Maalestok, end de smaa op fra Hallingdal.

Meget steilere falder Vidden af ned mod Eidfjord. Naar
man fra Olavsbodvandene følger Kjelda, er Nedstigningen vist-
nok temmelig jevn, indtil man kommer forbi Fiskekjøn- og
Smytlesæter og til det Sted, hvor Kjelda lorener sig med den
grumsede, i Stryk paa Stryk fra Hardangerjøklen kommende
Leira. En usikker, vaklende Bro, bygget af to ved Siden af
hinanden liggende Stokke, uden Bækværk, fører her over Leira,
som gaar hvid vel 20 Alen under. Gaar man over Broen og
nogle faa Skridt videre, aabner Udsigten sig. I Baggrunden
hæver sig Hardangerjøklen, oventil med et Dække af Sne,
nedentil blaa Ismasser, hvori et skarpt Øie, endog paa denne
Afstand, kan opdage Revner. Foran ligger Sysendalen med
det store, rolige Sysenvand. Dalen er ikke saa ganske smal;
paa Nordsiden strækker sig en lodret flere hundrede Fod høi
Klippevæg indtil forbi Instestølen, og derefter en hel Bække,
mere eller mindre steile Fjelde, indtil Gryteberget, som mod
Vest styrter brat af ved Garen, lidt ovenfor Vøringfossen.
Mod Syd ligge de mere langbratte Fjelde: Gjerenuten og

Bjoreidalsnuten; mellem begge fosser Bjoreia, for at forene sig
med Leira og efter siden at have optaget endnu en Elv fra
Isdalen, styrter Elven sig som Vøringfossen udover Fj eldet.

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. 31

Omkring Vøringfossen ere Fj eldene saa bratte, at Veien
fører i Trappetrin og Zigzag ned til Bunden af Dalen eller
Revnen, som man beiler kunde kalde den. Dalbunden udfyldes
af Elven og paa begge Sider strækker sig bratte Ure op mod
Fjeldvæggen, som næsten lodret reiser sig over dem. Først
benimod Eidfj ordvandet udvider Dalen sig noget. Det andet
Dalføre, Hjelmodalen, som fra Eidfj ordvandet fører op mod
Vidden, er trangt og brat, dog ikke som det foregaaende;
ogsaa ber styrter et Par bøie Fosse sig ned fra Vidden, men
de kunne hverken bvad Vandmasse angaar eller i Høide maale
sig med Vøringfossen. Fra Hjelmo fører en steil Sti opover
Fjeldsiden til Berastølen, og vi befinder os atter paa Vidden.

Mod Vest skraaner Vidden steilt og fra en stor Høide
ned mod Sørfj orden. Ved Ullensvang skal saaledes, ifølge L.
v. Bucbs Maaling, Viddens yderste Kant ligge 4292' over
Havet, og fra denne Høide skraaner Fj eldet, uden Af bry deiser,
ned til Præstegaarden under en Vinkel af 35°*). Sørfj ordens
Revne fortsættes i Fjeldmassen fra Odde op mod Røldal; dog
saaledes at Dalføret hæver sig, tildels endog temmelig steilt,
indtil 3375' midtveis mellem Seljestad og Røldal, hvorfra det
atter sænker sig, som en ny Dal, ned mod Røldalsvandet, der
kun ligger 1190' over Havet. Overalt langs dette Dalføre
hæver sig bratte Fj elde: T veitsnuten, Skarsfj eldet og Horrebei,
som danne Viddens yderste Kant. Selve Røldal ligger, som
en fuldstændig Fjeldkjedel, overalt omgiven af steile paa Toppen
snedækte Fjelde.

Et langt og interessant Dalføre, Valdalen, fører fra Røldal
op til Vidden. Dalen er for det meste temmelig trang med
bøie, bratte Fjelde paa begge Sider; kun et Par Steder ud-
vider den sig noget, især ved Valdalsvandet. I sin øverste
Del gaar Valdalen over i det trange Skar, hvori Holmevandet
ligger, som harUdløb til Kvænsøen, og det endnu fælere uvei-
somme Dalstrøg, Koldvasdalen, som strækker sig over lille
Kold henimod Litlossætrene. Denne Dal ligger over 4000' bøit
og fyger saa fuld af Sne om Vinteren, at den korte Sommer
ikke rækker til for at faa den smeltet. I Begyndelsen af
August laa der Sne næsten over hele Dalen, Isen laa og drev

*) Ueber den Vegetationscharacter von Hardanger in Bergens Stift. Von
A. Grisebach. Archiv für Naturgeschichte X. 1. 1844.

N. Wille.

i Yandene og selv paa de smaa Flække, hvor Sneen var
smeltet, stak knn frem sort, nøgen Jord; ikke et grønt Straa
i hele Dalen. Knn Salix herbacea og Oxyria reniformis gjorde
Forsøg paa at sky de Blade, men de kom neppe langt, før
Sneen atter dækkede dem.

Hardangerviddens geologiske Forhold ere i det større tem-
melig ensartede. Indtil 3500 — 4000' bestaar Bergarten af Granit-
eller Grundfjeld; derover kommer en Skiferformation. I den
nord — østlige Del følger i Almindelighed glindsende Skifere
umiddelbart over Graniten; i den syd — vestlige Del kommer
først en sort Skifer (Alunskifer), derover en ca. 100' mægtig
Blaakvarts og Kalklag, som komme tilsyne hist og her, og
endelig en betydelig Mægtighed af glindsende Skifere og til-
dels, f. Ex. i Sandskarnuten i Valdalen, Kvartsiter; i høie
Toppe, som i Haarteigen, kommer der øverst krystallinske
Skifere. Hele Skiferformationen ligger i Regelen, dog ikke
overalt, i Hade, bølgeformede Lag. Som Følge af disse geolo-
giske Forholde vil Bunden af Dalene i Regelen dannes af
Granit, undtagen hvor Dalbunden hæver sig henimod eller
over 4000', hvad der er Tilfældet ved Bessebotnene, nær Dim-
medalsvandet, og ved Litlossætrene. Da Skiferformationen har
temmelig fiadt Fald, kan man paa nogle Steder over en læn-
gere Strækning træffe: sorte Skifere som ved Litlos, eller

Blaakvarts som ved Bessebotnene, eller Kalk som ved Dimme-
dalsvandet, Haarteigens Fod, Grananuten og øverst i Koldvas-
dalen; men i Regelen vil dog Høiderne indehaves af de glind-
sende Skifere.

V egetationsforhold.

Øverst i Hallingdal, 2680' over Havet, ligger Gaardene
Løite og Tufte. Furen stiger enkeltvis nogle hundrede Fod
høiere, medens Granen svinder lidt lavere nede. Af Kornarter
kan dyrkes Byg; Havre og Rug skulle derimod være udsatte
for at fryse bort før de modnes. Nogen synderlig rig Vege-
tation kan ikke være at vente paa denne Høide, da Jords-
monet ikke er frugtbart; det bestaar af Morænegrus, kun med

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. 33

et ganske tyndt Lag Muldjord. Floraen bestaar af et tarve-
ligt Udvalg af de almindeligere Planter. Grøns været er dannet
af: Poa pratensis, trivialis, alpina og annua, Festuca rubra og

ovina, Aira caespitosa, Anthoxanthum, Carex vulgaris, vaginata,
capillaris og pallescens og Lusula campestris. Blandt disse vokste
enkeltvis: Peristylis albidus, Pumex Acetosa og Acetosella, Poly-

gonum viviparum, Plantago major og media, Solidago , Frigeron
acre, Antennaria dioica, Hypochaeris maculata, Leontodon autum-
nale, Campanula rotundifolia, Galium boreale og uliginosum, Eu-
phrasia officinalis, Veronica Chamaedrys, Rhinanthus minor, Me-
lampyrum, Pingvicula vulgaris, Carum Carvi, Ranunculus acris,
repens og auricomus, Silene rupestris, Melandrium silvestre, Gera-
nium silvaticum, Epilobium angustifolium og montanum, Alche-
milla vulgaris, Trifolium pratense og repens , Lotus corniculatus
Vicia Cracca. Desuden som Ugræs i Agrene, eller i Nærheden
af Husene: Chenopodium album, Rumex domesticus, Polygonum

aviculare, Matricaria inodora, Achillea millefolium, Taraxacum,
Galium Aparine, Galeopsis versicolor, Prunella, Myosotis arvensis,
Veronica serpyllifolia, Cardamine amara, Capsella bursa pastoris,
Tlaspi arvense, Viola canina og tricolor , Spergula arvensis, Sagina
procumbens, Stellaria media og nemorum , Silene inflata og Melan-
drium pratense. I Dalbunden, blandt Birkeskoven, fandt man
ogsaa, foruden flere af de nævnte : Polypodium JDryopteris,

Majanthemum, Juniperus, Linnea, Vaccinium, Myrtilli, Calluna,
Pyrola minor, Cornus suecica, Aconitum septentrionale, Empetrum,
Sorbus Aucuparia, Potentilla verna og Tormentilla, Fragaria vesca ,
Rubus idaeus og saxatilis. Desuden havde ogsaa nogle af de
mere alpine Planter trængt sig ned fra de høiere Birkelier og
Fj eldene: Phleum alpinum, Carex saxatilis, Juncus trifidus, Lu-

mla spicata, Salix glauca, lanata og lapponum, Erigeron alpinum,
Gnaphalium norvegicum, Gentiana nivalis, Phyllodoce caerulea,
Sagina saxatilis, Cerastium alpinum og Alchemilla alpina; de
syntes især at have faaet fast Fod paa de græsbevoksede
Bakker, ovenfor Husene, op mod Fj eldet.

Over Elven, paa Sydsiden af Dalen, fører en steil Sti,
gjennem frodige Birke- og Yidielier, op mod Vidden. Efter-
hvert som man stiger, blive Alpeplanterne flere og Dalplan-
terne færre. I en Høide af noget over 3000' viser Gentiana
purpurea sig; Betula nana, Pediadaris lapponica og Veronica
alpina ere almindelige, og Betula glutinosa finder man næsten

Nyt Magazn f. Na.turvi XXV, I. 3

N. Wille.

kun som Mellemformer (Hybrider?) til Betula nana] Birke-
grændsen synes rettest at maatte sættes ved omtrent 3400';
det er dog vanskeligt at angive den absolute Høidegrændse,
da den, mellem de mange runde Koller, kan være meget for-
skjellig, eftersom der er Ly for Yinden og let Adgang til
Sollys og Varme. De fleste øvrige Planter vise heri samme
Forbold som Birken; selve Kollerne ere derfor næsten nøgne
og graa, kun med nogle graabrune Græs- og Luzulaarter vok-
sende bist og ber mellem Stenene. I Dalene mellem dem
derimod, især om der tillige flyder en Bæk, dækker et friskt
Grønsvær, væsentlig bestaaende af Boa alpina og Festuca ovina
og desuden Salix herbacea, Oxyria, Älchemillae og et tæt Krat
af Betula nana og buskartede Salices , bist og ber med en
Gymnadenia conopsea og Peristylis viridis . Temmelig byppig
paa græsbundne, tørre Steder vokse ogsaa: Salix reticulata,

Majanthemum, Trientalis, Mélandrium silvestre, Potentilla verna
og Tormentilla. Paa Sætervoldene, som kj endes lang Vei paa
sin grønne Farve, vokser Boa alpina særdeles frodig indtil 1
og 172' høi, Stellaria media , som ogsaa bid bar fulgt Menne-
skene, Carices, Cerastium trigynum, Parnassia 0. fl.; paaBrænd-
sæter vokste ogsaa den fine Selaginella spinulosa sparsomt
mellem Græsset. Udenfor Sætervoldene Ander man kun lidet.
Floraen er overordentlig fattig paa de flade Strækninger fra
Ustetind indtil Halnekollen og videre til Fiskekjønsæter. Paa
lange Strækninger vil man ofte kun finde en Græsbund af
Festuca ovina og Carex saxatilis, bvori spredt, et Exemplar
bist et andet ber, Lycopodium Selago og alpinum, Eriophorum
capitatum, Salix herbacea, Oxyria, Antennaria alpina, Pedicu-
laris lapponica, Trientalis europaea, som ber næsten altid bar
svagt rosenrøde Blomster, Arctostaphylos alpina, Andromeda
hypnoides og Azalea procumbens. Kun paa gunstigere Lokali-
teter kan man desuden finde en eller flere af følgende: Carex
pulla, Tofieldia borealis, Salix reticulata og myrsinites, Polygonum
viviparum, Petasites frigida, Gnaphalium supinum, Euphrasia
officinalis neppe en Tomme bøi, Pedicularis Oeder i (kun til
Haine), Andromeda pollifolia , Bhodiola rosea, Saxifraga stellaris ,
Banunculus pygmeus og acer, Arabis alpina, Parnassia palustris,
Viola biflora og palustris , Alsine biflora, Cerastium alpinum,
trigynum og vulgatum, Silene acaulis, Epilobium alpinum, Geum
rivale og Astragalus alpinus.

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. 35

Sy sendalen med omliggende Fj eldes Flora har megen
Lighed med Floraen paa den østlige Del af Yidden og om
Løite; naturligvis mangle nogle Arter, og andre komme til.
Furen gaar nu ikke høiere end til Garen, 2300'; dog fandtes
tydelige Mærker af, at den, for ikke ret langt tilbage, havde
gaaet mindst til Sjursløken, ovenfor Maursæt, som ligger 2360'
o. H. Birkegrændsen maaltes paa flere Steder: ved Broen

over Leira, ovenfor Instestølen, 2956'; paa Grønnuten 3050'
og paa Bjoreidalsnuten ved 3000'. Betula glutinosa viser her
som ellers i Høiden i den Grad Mellemformer til B . nana , at
det er vanskeligt for ikke at sige umuligt at sætte nogen
Grændse mellem dem. Disse Mellemformer kunde man maaske
tænke sig være opstaaede derved, at oprindelige Bastarder
mellem Betula glutinosa og B. nana , senere en eller flere
Gange, ere krydsede med en af Hovedarterne, og derved
kommer til at ligne disse mere eller mindre. At nogle ere
fremkomne ved Varier en er nok rimeligt, men der kan vel
neppe antages, at saa er Tilfældet med alle; da det dog
skulde være et mærkeligt Træf, om Betula glutinosa , som der
optræder under saa mange Former, kun skulde variere hen-
imod B. nana og denne paa sin Side kun henimod B. glutinosa ,
og det er mellem disses typiske Former, at næsten hele den
øvrige Række ligger.

Planter, som jeg har fundet paa Østsiden af Vidden, men
ikke ved Maursæt i Sysendal, ere: Polypodium Br g opter is,

Selaginella spinulosa, Carex pallescens, Juncus alpinus og arcticus,
Lumla spicata var. glomerata, Gymnadenia conopsea, Peristylis
albidus, Chenopodium album, Plantago media, Petasites frigida,
Erigeron acre og alpinum, Matricaria inodora, Achillea millefolium,
Hypochaeris maculata, Gatium boreale, Aparine og uliginosum,
Linnea, Gentiana nivalis , Prunella, Myosotis arvensis, Veronica
Chamaedrys, Pedicularis Oederi, Ranunculus auricomus, Tlaspi,
Cardamine amara , Viola tricolor, Spergula arvensis, Sagina pro-
cumbens, Stellaria nemorum, Silena inflata, Melandrium pratense,
Epilobium montanum, Frag aria vesca og Vicia Cracca. En stor
Del af disse gjenfinder man dog længere nede henimod Eid-
fjordvandet og i Hjelmodalen.

Til Gjengjæld ere da følgende fundne ved Maursæt i
Sysendalen, men ikke fundne ved Løite : Polypodium rhaeticum
(fra Haine), Woodsia ilvensis , Polysticum filix mas, Cystopteris

N. Wille.

fragilis, Alopecurus geniculatus , Agrostis rubra, Aira flexuosa var.
montana, Vahlodea atropurpurea, Festuca dumetorum, Poa nemo-
ralis, Carex rupestris, pauciflora, irrigua og Buxbaumii, Orchis
maculata, Erigeron uniflorus, Mulgedium alpinum, Pedicularis
palustris, Oxycoccus palustris, Pyrola secunda, Angelica, silvestris,
Saxifraga rivularis, nivalis og oppositiefolia, Ranunculus aconitie-
folius, Cardamine pratensis, Arabis petraea, Draba hirta ß rupes-
tris, Montia fontana, Stell aria borealis, Epilobium palustre, Hippuris
vulgaris, Dryas octopetala og Prunus Padus. En stor Del af
disse ved Løite manglende gjenfinder man dog længere nede
i Hallingdal.

Da jeg havde Leilighed til at botanisere længere Tid om
Maursæt end om Løite, vil Fortegnelsen over Sysendalens
Flora være forholdsvis fuldstændigere. En stor Del af Ulig-
hederne vilde uden Tvivl svinde ved en mere nøiegaaende
Undersøgelse, end jeg havde Leilighed til at anstille. Des-
uden ere ogsaa flere af de for Løite anførte Ugræsplanter i
Agrene, og disse have selvfølgelig ingen Anledning til at
vokse om Manrsæt, hvor der ikke dyrkes Korn. Løite har
ogsaa en heldigere Beliggenhed, da det er bedre afstængt fra
Havvinde; at det ligger 160' høiere end Maursæt vil være af
aldeles forsvindende Betydning.

Om Maursæt var der ikke særdeles rigt paa noget enkelt
Sted; Vegetationen var temmelig jevnt fordelt og aftog raskt
mod Høiden, saa de høieste Toppe omtr. 4000' vare næsten
nøgne; kun nogle faa af de haardføreste, som Salix herbacea,
Oxyria, nogle Græsarter o. fl. kunde endnu holde sig. Et
Sted udmærkede sig lidt, det var paa Grændsen af Graniten
og Skiferformationen, omtr. 3500', fra Grønnuten og under en
liden Høide, som førte henimod Haakaahelleren. Skifervæggen
hæver sig 30 — 40' brat iveiret, og skraaner derpaa temmelig
steilt op mod Toppen. Her var udmærket Ly for Vinden fra
Nord og Øst, og Stedet vendte lige mod Syd, saa det kunde
ikke forundre, at der hist og her langs med denne Skraaning
var rigere end ellers. Følgende bleve fundneher: Cystopteris
fragilis, Vahlodea atropurpurea, Carex rupestris, Angelica silve-
stris, Saxifraga oppositiefolia, nivalis og rividaris, Draba \ hirta
ß. rupestris, Silene acaulis, Melandrium silvestre, Geranium sil-
vaticum, Epilobium angustifolium,* Dryas octopetala, Rubus saxa-
tilis og Prunus Padus, foruden flere af de ellers almindelige.

Botanisk Reise paa Hardangervidd en 1877, 37

Lidt længere borte i et aabent Skar, bvor Sneen nylig var
smeltet, stod Arabis petraea i fiild Blomst.

I Nærheden af Instestølen ved Haakaah eller en under en bøi
lodret Fjeldvæg var i enHøide af 3350' en Slags Ur af store Stene,
hvorimellem en frodig Græsvæxt og enkeltvis flere ellers ikke al-
min delige Planter : Aspidium Lonchites, Sausurea alpina , Miägeäium
alpinum , Saxifraga cernua og oppositiefolia, Ranunculus aconitie-
folius og en Rigdom af de almindelige subalpine Salices.

I Bunden af Dalen forekom hyppig større og mindre
Myrstrækninger, hvorpaa Carices, Salices, Betulae og Rubus
Ghamaemorus, den sidste er almindelig overalt paa Myrene lige
til Toppen af Fj eldene. I selve Elven lige nedenfor Maursæt,
vokste Hippuris vulgaris og Callitriche sp. og paa den anden
Side, opunder Bjoreidalsnuten, stod Salix myrsinites i Mængde.

Paa Toppen af G-ryteberget og G-rønnuten, samt paa nogle
af de høiereliggende Flader paa Viddens centrale Del, fandtes
hist og her større enkeltvis liggende Klippeblokke, som laa
paa selve Fjeldgrunden. Mostæppet, som ellers rundt om
dækkede Fjel det, syntes at sky disse Blokke, og omgav dem
i en Afstand af 1 — 2'; paa dette Mellemrum vokste der ikke
noget, men stak op nøgent Fjeld. Da dette iagttoges ved en
stor Mængde større Blokke og paa flere Steder, kan det neppe
ansees for blot tilfældigt. Maaske Grunden til at ikke Mos-
tæppet strækker sig ind til selve Stenene er Vinden, som med
stor Kraft hvirvler om disse Stene, som hindrende træder den
iveien paa dens raske Fart over den forøvrigt flade Strækning;
om Vinteren skulle ogsaa efter Sigende disse Stene ligge omgivne
af en Ring, som strækker sig ca. 2' fra Stenen, paa hvilken Stræk-
ning Sneen fyger ganske bort og fremviser den blottede Fjeld-
grund, uagtet den ellers kan ligge høit nok rundt omkring.

Fra Høl i Sysendalen, 2125', fører Veien ned nær Vøring-
fossen, man stiger her omtrent 1000' lodret ned. Uagtet
Dalbunden ikke kan ligge høiere end 1200', er dog Alpeplan-
terne næsten overveiende i den øvre Ende af Dalen. Grunden
til, at de ikke fortrænges af Lavlandsfloraen, maa rimeligvis
søges deri, at Alpeplan terne stadig og let kunne rekruteres.
Ethvert Vindstød, enhver Bæk kan let føre Frø, maaske
ogsaa hele Planter, lige ned til Bunden af Dalen, da denne
er meget smal og Fj eldene rage næsten lodret op paa Siderne.
Lavlandsplanterne maa derimod kjæmpe sig frem efter hele

N. Wille.

Dalens Længde for at naa herop. Ved Maabø bar Lavlands-
floraen allerede Overvægten, og endnu flere komme til etter-
hvert som man nærmer sig Eidfjordvandet. Af Planter, som
vokse i Dalens øvre Ende, nær Vøringfossen, kan mærkes:
Strutiopteris germanica, Lycopodium annotinum, Milium effusum,
Poa nemoralis, Calamagrostis Pseudophragmites, Luøula pilosa,
TJrtica dioica, Carduus crispus, Circium heterophyllum, Artemisia
vulgaris, Linnea, Saxifraga Cotyledon, Stellaria graminea & nemo-
rum, Silene inflata, Hypericum perforatum , Epilobium montanum,
Fragaria vesca og Trifolium repens fornden mange Alpeplanter.

Omtrent ved Maabø kommer endnn nogle flere Lavlands-
planter til: Alnus incana, ß tomentosa, Ulmus montana , Cen-

taurea Scabiosa, Galium boreale og verum, Prunella, Pimpinella,
Saxifraga, Anthriscus silvestris, Sedum acre, Melandrium pratense,
Geranium Bobertianum, Impatiens noli tangere, Geum urbanum
og Potentilla argentea.

Yed Eidfjordvandet er Lavlandsfloraen næsten eneraa-
dende, kun ganske faa Alpeplanter vokse ned til Yandet; af
disse lægger man især Mærke til Arabis petraea og Alchemilla
alpina, som vokse i Mængde lige fra Yøringen til Havet.
Det andet Dalføre, som fra Eidfjordvandet fører op mod Yid-
den, er Hjelmodalen. Da den ikke er saa trang som fore-
gaaende, har Lavlandsfloraen ogsaa trængt mere op her, for-
resten har Vegetationen megen Lighed med det foregaaendes,
men er ikke saa fig.

Den centrale Del af Yidden, den sydøstlige til Hansebod-
lægret og mod Sydvest indtil Yaldalen, har en forholdsvis
fattig Alpeflora lignende den om Manrsæt, men mange Lav-
landsplanter, som kunne gaa op til Manrsæt, mangle aldeles,
da Yidden ligger meget høiere. De laveste Steder ere Halla-
skarsætrene 3170' og Hansebodlægret 3600'. Betula glutinosa
stiger op indtil Hallaskar, hvor nogle faa stode paa den anden
Side af Elven og et eneste forkrøblet Exemplar i Nærheden
af Frisetsæter; derimod steg den ikke saa høit op soin til
Hansebodlægret. Paa en saa stor Høide kan man vistnok
ikke vente mange Arter, men Hardangervidden synes idethele-
taget at være i høi Grad fattig; med Dovre taaler den natur-
ligvis ingen Sammenligning. Vegetationen synes at være
mere eller mindre rig efter det forskjellige Underlag. Paa
Graniten er Floraen i Hegelen fattig, undtagen paa Grana-

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. 39

nuten, hvor det dog rimeligvis skyldes den Kalksten, som
ligger over, i Skiferformationen, og som smuldret kan være
blandet i Jordbunden nedenfor. De sorte Skifere have ogsaa
sjelden nogen rig Flora, men ingensteds er der dog saa faa
Arter som paa Blaakvartsen. Paa en lang Strækning, over
Venarhei til Dimmedals våndet (Bessebotnene), laa Blaakvart-
sen som Underlag, og her vokste ikke synderlig andet end:
Festuca ovina , Nardus stricta, Carex saxatilis, Eriophorum capi-
tatum, Lumla spicata og arcuata, Salix herbacea, Oxyria, An-
dromeda hypnoides, Saxifraga stellaris og Viscaria alpina. Yed
Dimmedalsvandet, omtrent 4100', kom Kalklag og her vokste
paa en liden Flæk: Eriger on uni florus, Gnaphalium norvegicum,

Veronica saxatilis og alpina, Frimula scotica , Fyrola minor, Saxi-
fraga caespitosa, Ranunculus pygmeus, Cardamine bellidifolia, Dr aba
hirta ß rupestris, Silene acaulis og Dryas octopetala . Senere
kom glindsende Skifere og de fleste af dem forsvandt; de
vare altsaa her utvivlsomt bundne til Kalken. Idetheletaget
synes det, som om Vegetationen er rigere, hvor der er Kalk.
Paa Grananuten er Kalklag og her er den rigeste Flora paa
hele Vidden; ved Haarteigens Fod var Kalk, ogsaa her fandtes
flere af de sjeldnere Arter. I Koldvasdalen var der vistnok
ogsaa Kalk, men da der næsten ikke var en eneste snebar
Plet uden nøgent Fjeld, kunde naturligvis intet vokse op.
De glindsende Skifere ere, efier Beliggenheden, paa sine Steder
temmelig rige, men paa de fleste fattige. Floraen paa denne
Del af Vidden bliver saaledes idetheletaget ensformig fattig,
men hist og her, især hvor der er Kalk, finder man Kolonier,
som undertiden kunne besidde Arter, som ellers mangle paa
Vidden.

Af saadanne Kolonier har jeg fundet 3 bedre, nemlig:
Grananuten, Haarteigens Fod og ved Dimmedalsvandet, des-
uden 2 mindre gode: Beregja og nær Litlossætrene, de sidste
to Steder paa glindsende Skifere og Alunskifer. Af disse
sta ar Granuten ubetinget øverst, vistnok paa Grund af de
gunstigere Forhold. Kalken kan saaledes paa Grananuten
føres ned paa den lavereliggende Granit, hvor der er godt
Ly for Vinde fra Nord og Nordost; dette er ikke Tilfælde
de andre Steder. Af Planter, som ikke eller meget sjelden
bleve fundne udenfor Kolonierne, kan nævnes: Carex ustulata

(Grananuten), Juncus castaneus og biglumis , Peristylis viridis,

N. Wille.

Veronica saxatilis, Primula scotica, Saxifraga caespitosa, Ranun-
culus glacialis, Cardamine bellidi folia, Draba hirta ß rupestris,
Alsine biflora og hirta (Grananuten), Silene acaulis, Vahlbergella
apetala (Grananuten), Dryas octopetala og Oxytropis lapponica
(Grananuten). Noget mere uafhængige af Koloni erne ere:
Juncus triglumis, Koenigia islandica, Eriger on uniflorus, Gnapha-
lium supinum, Saxifraga nivalis og Stellaria borealis.

Paa Toppen af Fj eldene fandt man kun faa Arter, paa
Granan utens Top saaledes kun : Festuca ovina, Carex saxatilis,
Lusula spicata og arcuata samt Lycopodium Selago og alpinum.
Da Hoiden ikke er saa særdeles stor, omtrent 4500', maa
Grunden rimeligvis ligge i, at Toppen ikke kar større For-
dybninger og saaledes ligger aaben for Yind og Veir. Paa
Haarteigens Top lykkedes det, mellem Stene, i Klipperifter
og bvor der ellers var lidt Ly og J ordsmon, at finde et knapt
Forraad af Høifjeldsplanter: Lycopodium Selago , en fjorgammel
vivipar Poa alpina, Carex saxatilis, Lumla spicata og arcuata ,
Polygonum viviparum, Rhodiola rosea og Ranunculus glacialis
(desuden nogle Moser og endel Lavarter, Alger derimod ikke),
Yistnok ikke mange Arter, men dog mere end man kunde
vente 200' over Snegrændsen*), og bvor Livsbetingelserne ere
saa lidet gunstige. J ordbunden er overordentlig mager, næsten
kun Sand uden Muldjord, og at Yeirliget ikke er synderlig
blidt, kan man forstaa, naar der ved Middagstider den 3die
August kunde indtræffe et saa beftigt og langvarigt Sneveir,
at Planterne næsten helt vare begravede i Sne. Desuden
bave Plantefrø liden Udsigt til at komme berop, bvor der
paa alle Kanter er bratte høie Fjeldvægge og i Kløfterne
kun Sten og Sne. Frø kunne neppe komme did uden ved at
kastes op af Stormen, og selv da venter en ublid Skjæbne:
fattigt Jordsmon, koldt og raat Klimat og under disse Om-
stændigbeder optage Kampen med de haardføre Arter, som
bave optaget Pladsen. Yed Foden vokste flere Arter, nogle
bave endog faaet Fæste flere Steder i Revner og Afsatser
paa selve Prismet, men synes ikke at kunne naa Toppen.

Stiger man fra Yidden ned. i Yaldalen og følger denne,
indtræder i Begyndelsen ingen Forandring; ogsaa ber er Vege-
tationen den samme som Yiddens i Almindeligbed. Længere

*) Ifølge L. y. Buchs Maaling er Snegrændsen paa Haarteigen ved 5200',

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877.

nede i Dalen træffer man flere og flere Arter eftersom Høiden
over Havet aftager. Gentiana purpurea begyndte at vise sig
ved 3320', den havde ber kun Blade, men efterhvert længere
nede var den mere og mere udviklet, saaat den i Røldal stod
i fuld Blomst. Yed Solnutb eller en i en brat Ur vokste:
Polypodium rhaeticum, Polysticum dilatatum, Altosurus crispus,
Angelica silvestris (ogsaa tidligere) og Ranunculus aconitiefolius.
Ved Enden af Grønheller våndet, ved 2970', begyndte Birken
(Betula glutinosa var.,) at vise sig og med den en Række af
Planter: Polypodium PJiegopteris, Majanthemum bif otium, Peris-

tylis viridis, Populus tremula, Ajuga pyramidalis , Melampyrum
pratense og silvaticum, Rubus saxatilis og Lotus corniculatus .
Endnu bavde Vegetationen for en stor Del Viddens Karakter,
men den forandrer sig med engang, naar man stiger ned over
den bratte, med bøie Birketræer bevoksede Skraaning til
Valdals våndet.

Valdalsvandet ligger 2200' over Havet; ved den nordlige
Ende er en Sæter, Valdalen, som før skal have været en
Gaard, hvorfor den er omgivet af England, som rimeligvis
engang har været opdyrket, nu skjøtter det sig selv. Om
Sætren vokser: Poa annua , Festuca ovina var. vivipara, Poly-

gonum aviculare, Plantago major, Veronica serpyllifolia og Stel-
laria media . Paa begge Sider skraaner Fj eldet temmelig brat
op, hist og her med steile 60 — 100' høie Afsatser. Frodige
Birkelier strakte sig høit op, og i dem trives en yppig sub-
alpin Vegetation, høiere, over Birkegrændsen, vokste næsten
kun Viddens almindelige Planter. Mange Fj eldbække fra Sne-
fonderne paa Høiderne fosse udover Fjeldsiderne vandende
Marken, og Solen maa i denne trange Dal kunne frembringe
en drivende Sommervarme; det er derfor ikke underligt, at
alt trives saa ypperligt. Om der end ikke forekommer nogen
særdeles Rigdom af Arter, vokste de dog i en saadan Mængde
og saa overordentlig frodigt, at der ikke var en bar Plet.
Dog har vel ikke hele Valdalen en saa rig Vegetation som
Sandskarnuten (det af mig besøgte Fjel d), der havde en heldig
Beliggenhed mod Sydost og Syd. Birkegrændsen er ved 3070'.
Af Birkeregionens Vegetation kan nævnes: Cystopteris fragilis,
Aspidium Lonchites, Polysticum Oreopteris, Asplénium filix fe-
mina, Blechnum Spicant, Milium ejfuuum, Aira caespitosa og
flexuosa, Poa nemoralis og caesia , Melica nutans, Molinia caerulea,

N. Wille.

Carex pallescens og irrigua , Scirpus caespitosus, Luzula pilosa,
Narthecium ossifragum, Convallaria majalis og verticillata, Orchis
maculata, Peristylis albidus, Alnus incana ô 'glabra, Valeriana
sambucifolia, Circium heter ophyllum, Mulgedium alpinum, Ajuga
pyramidalis, Pyrola minor, Saxifraga aizoides i fuld Blomst,
Stellaria nemorum , Silene rupestris, Hypericum perforatum, Epi-
lobium montanum , Sorbus Aucuparia, Rubus idaeus, Prunus Padus
og Trifolium repens ; en ikke ubetydelig Tilvekst, som med
engang kommer til Viddens almindelige Vegetation.

Paa Sydsiden af Valdalsvandet bæver sig flere mindre
Høider tilvoksede med Birkeskov. Træerne bave ber et eien-
dommeligt Udseende, altfor gj ennemgaaende til at det kan
være kun tilfældigt. Træernes Stilling er ellers i Alminde-
ligbed lodret, med Boden vendende mod Jordens Centrum;
paa flad Mark vil altsaa Træets Stamme danne en ret Vinkel
med Marken, staar Træet derimod i en Bakke, vil det danne
en spids Vinkel med Skraaningen; denne Vinkel vil blive
spidsere, jo steilere Bakken er. Dette er som bekjendt det
normale Forbold; men i Birkelierne søndenfor Valdalsvandet
(jeg bar ogsaa bemærket det andensteds, saaledes i Støren i
Trondbjems Stift) er Stammernes Stilling anderledes. De
vokse nemlig ikke lige op fra Boden, men først med Bakkens
Skraaning og begynde saa at rette sig iveiret, saaat de komme
til at danne en Bue, som vender sin concave Side opad. Jeg
bar ikke iagttaget dette uden paa mindre Høider med bratte
Sider, og bvor der ikke er Skov af større Trær. Det ligger
nær at søge Forklaringen til dette eiendommelige Forbold i
Sneens Tryk. Snefog kan faa stor Kraft mellem de runde
Koller, og Sneen dynger sig op og trykker ned de unge
Planter; maaske ogsaa undertiden en Glidning af Snemassen
finder Sted. Først naar de bave vokset saameget, at Toppen
kan naa over Sneen og følgelig ikke bøies, begynde de at
vokse ret op, efter den almindelige Lov.

Bøldal er overalt omgiven af høie og bratte Fjelde, paa
Toppen som oftest dækkede af store Snefonder. Sneen synes
dog ikke at bave nogen Indfly deise paa Varmen i selve Dalen,
derimod bar Fj eldene i sig selv mere at betyde; da de under
en stor Vinkel stige meget bøit op, vil Skraaningen af Fj eldene
mod Øst og Syd ligge i Skygge den største Del af Dagen;
Sneen ligger derfor ogsaa ber i Kløfterne næsten lige ned til

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. 43

Våndet hele Sommeren over. Fj eldene mod Nord og Nordvest,
som vende til Solsiden, ere derimod snebare til en stor Høide.
Vil man finde nogen rig Vegetation, maa man altsaa søge paa
Nordvestsiden op under Horrehei.

De geologiske Forhold ere her som ellers paa Vidden;
underst ligger Granit, derover Alunskifer, glindsende Skifere
og krystallinske Skifere. En steil næsten uafbrudt Skraaning
fører op til Alunskiferens Begyndelse; overalt her finder man
en frodig Græsvækst og Birkeskov, lignende Sandskarnutens
Vegetation, men endnu rigere. Alunskiferen har hist og her
lodrette indtil 100' høie Styrtninger, ellers en brat Skraaning,
som er rigt bevokset. Foruden de for Sandskarnuten anførte
vil m an her finde : Carex atrata , G-ymnadenia conopsea, Erigeron
alpinum , Gnaphalium silvaticum , Veronica saxatilis, Saxifraga
Cotyledon, Polygala vidgaris og Anthyllis vulneraria. Høiere
oppe bliver Vegetationen fattigere og fremby der kun de almin-
deligste Alpeplanter.

Omkring Røldalsvandet, 1190' o. BL, kunne de alminde-
ligste Kjøkkenvækster og Prydplanter dyrkes i Kaverne;
Moreltræet kan vokse der, men faar dog ikke moden Frugt;
Lind skal være indplantet og synes at ville trives. Almen
vokser vild i Stenurene nær*Vandet, men det vil neppe vare
længe før den bliver udryddet ligesom Furen, hvoraf nogle
faa Individer skulle vokse paa Østsiden af Våndet kun lidet
høiere. Af Planter, som vokse i de laveste Dele af Bygden
om Præstegaarden og Juvet, kan nævnes: Polypodium Dryop-

teris, Woodsia ilvensis, Polysticum filix mas, Strutiopteris germa-
nica, Lycopodium clavatum og annotinum, Alopecurus geniculatus,
Calamagr ostis Pseudophragmites, Festuca rubra med ß hirsuta,
Glyceria fluitans, Dactylis glomerata, Phalaris arundinacea, Tri-
ticum caninum og repens, Carex stellulata, panicea, flava og veci-
caria, TJrtica dioica, Salix capraea, Ulmus montana, Knautia ar-
vensis, Succisa pratensis, Artemisia vulgaris, Matricaria inodora,
Achillea millefolium , Carduus crispus, Hypochaeris maculata, Ga-
lium uliginosum, Prunella vulgaris, Myosotis arven sis, Veronica
officinalis, Vaccinium, Myr Ulli, Carum Car vi, Pimpinella Saxi-
fraga, Anthriscus silvestris, Sedum annuum, Aconitum septentrio-
nale, Actaea spicata, Erysimum cheiranfhoides , Drosera longifolia,
Viola tricolor, Montia fontana, Spergula arvensis. Sagina procum-
bens, Stellaria graminea, Silene inflata, Geranium Rober tianum,

N. Wille.

Rosa canina, og villosa, Potentilla argentea , Fragaria vesca, Spi-
raea Ulmaria, Vicia Cracca og sepium samt Lathyrus pratensis,
foruden flere af de før nævnte. Birkens Høidegrændse varierer
efter de mere eller mindre gunstige Forhold; jeg har maalt
den tre Steder paa den nordvestre, og altsaa heldigste, Side
. af Røldal. Paa Horrehei ret op fra Røldalsvandet var Birke-
grændsen ved 3020', ved Hamrestølen, noget længere i Nordost
og mereudsat for kolde Norden vinde, 2760' og ved Veien over
til Seljestad var den ved 2824".

Paa den anden Side af Fj eldet mod Seljestad var Birke-
grændsen ikke høiere end 2380'. Grunden til denne Synken
kan vel neppe søges i andet, end at Fjeldskraaningen mod
Seljestad vender mod Nord, følgelig ligger mere i Skyggen
og mere aabent for Norden vinden. Furen følger paafaldende
raskt efter; den stiger sammesteds op til 2240', altsaa ikke
halvandet hundrede Fod lavere end Birkegrændsen. Stiger
man endnu lidt lavere, er man inde i en fattig Lavlandsflora,
som dog bliver noget rigere, efterhvert som man nærmer
sig Odde.

Jeg besteg T veitsnuten, men lidet nyt var at finde; ved
Foden, lige ved Laatevandet, vokste: Pteris aquilina, Myrica

Gale, Plantago lanceolata, Centaurea Jacea, Drosera rotundifolia
og longifolia ß obovata. Birken stiger til Toppen. Furens
Grændse maa sættes ved 2480'; vistnok fandtes et ganske
lidet Exemplar næsten oppe under Toppen ved 2960/, men for
dette ene Exemplars Skyld at sætte Grændsen 500' høiere,
synes urimeligt, En Eiendommelighed ved den sydvestlige
Del af Vidden er, at Betula nana synes at være forholdsvis
sjelden; medens den paa den centrale og østlige Del kan be-
dække større Strækninger, finder man den paa den sydvestre
Del mere enkeltvis og sjeldnere. Paa Tveitsnuten fandt jeg
saaledes ikke et eneste typisk Exemplar af Betula nana , kun
en Busk af en Mellemform til B. glutinosa (nærmest B. al-
pestris Fr.).

Noget Tegn tll Kystflora finder man ikke før ved Odde*
våndet, hvor Digitalis purpurea optræder. Ogsaa her kunne
enkelte Alpeplanter gaa lige ned til Havet, saaledes vokste
Ålchemilla alpina paa Stranden ved Odde.

Granen mangler aldeles baade i Eidfjord, Røldal og
ved Odde.

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877.

Torvmyrene.

For at faa nogen Oplysning om Vegetationsforholdene i
tidligere Perioder, undersøgte jeg Torvmyrene, naar Leilighed
gaves; men da jeg manglede Boreredskaber, havde jeg kun
Anledning til at anstille Unders'ogelser i tilfældige Gjennem-
skjæringer, som for det meste kun fandtes i Udkanten af
Myrene og derfor kun vare af en ringe Dybde. Paa selve
Vidden vare de Snit jeg saa kun 1—2 Alen dybe, men i
Røldal, hvor man havde skaaret Torv, saa jeg Snit over 3
Alen dybe, som endnu ikke naaede Bunden. Torvmyrene
syntes overalt at hvile paa blaat Ler, som ofte er temmelig
grusblandet. I Torven fandt man forskjellige Lag ofte med
Trærester. Ved Hansebodlægret laa som ellers i Bunden
Blaaler, midt i Torven var der et Lag med Levninger af
Betula glutinosa, B. nana og Blade af Salices , nu var Myren
tilvokset med Græs og Stargræs. I en Myr ved Krokevats-
sæter laa, under 2' Torv, en Rod af Juniperus communis og
længere borte et helt Lag med Trærester ( Betula glutinosa );
ogsaa denne Myr var nu tilvokset med Græs, Storgræs og
Dværgbirk. I en Myr ved Røldals Præstegaard var der
skaaret Torv og aabnet et godt Snit; i Bunden laa Blaaler,
derover et Lag med Rester af Equisetum limosum, omtr. D/V,
saa et Lag med Rester af Birk (Næver og Grene), omtr. 2',
og derpaa et Lag med Rester af Equisetum limosum , omtr. P,
øverst var den nu græsbevokset. Ogsaa i en Myr ved Hamre-
stølen i Røldal fandtes lignende Lag. Det synes saaledes
som om Myrene have havt en tør Periode mellem to fugtigere,
da Levninger af Birk kan åndes mellem Lag med Levninger
af Equisetum limosum. Ved dybere Snit vilde man formodentlig
ånde flere saadanne Lag*).

Furen gaar nu i Sysendalen ikke høiere end til Garen,
2300'; imidlertid blev der af troværdige Folk fortalt, at Fure-
stubber vare fundne, under 1 — 3' Torv, langt høiere, ved Tin-
hølen, Nordmandslaagen, ca. 4000', og ved Hallaskarsætrene,

*) Se A. Blytt: Forsøg til en Theori om Indvandringen af Norges Flora
under vekslende regnfulde og tørre Tider. Nyt. Magazin for Naturviden-
skaberne, 21de Binds 4de Hefte, 1876.

N. Wille.

3200' o H. Til de to første Steder kom jeg ikke, men ved
Hallaskarsætrene, henover mod Frisætsæter, netop hvor nn
Birkegrændsen er, fandt jeg paa 6 Steder i Myrene Bester af
Træ, som ved mikroskopisk Undersøgelse viste den for Coni-
ferernes Træceller eiendommelige Struktur, og da Gran ikke
vokser i Hardanger, maa Stykkerne være af Fure. Hr. Sti-
pendiat Brøgger har ogsaa tidligere fundet Levninger af Fure
i Myrene paa den anden Side af Elven ved Hallaskarsætrene.
I Sysendal stod Stubber af Fure paa en Myr ved Sjursløken
ovenfor Maursæt. Yed øvre Krokevatssæter, 3700', var der i
en Myr mange Levninger efter Birk, nu stiger den ikke en-
gang op til Hansebodlægret. Endelig bleve Levninger af
Birk fundne i Yaldalen ovenfor Birkens nuværende Grændse.

Dette viser, at Yegetationsgrændserne ere sunkne, og der
stiller sig da de Spørgsmaal : Hvor høit har Furen og Birken
gaaet ? Hvad er Grunden til denne Synken af deres Grændser ?

For at kunne afgjøre, hvor høit Furen og Birken engang
kan have steget paa Hardangervidden, maa der naturligvis
anstilles omhyggelige Undersøgelser i de høiereliggende Myre.
Da man ikke ubetinget tør stole paa Opgiften om Fund af
Furestubber ved Normandslaagen, vil Grændsen indtil videre
være ved Hallaskarsætrene, ca. 3200'. Om den større Del af
Lavlandsfloraen i Hardanger og Bøldal er indvandret did over
Vidden, vil derfor ogsaa henstaa uafgjort, indtil man er istand
til at bestemme, hvor høit Yegetationsgrændserne engang have
steget paa Yidden. Grunden til, at Yegetationsgrændserne
synke, kan ikke alene søges i Landets Stigning, som kun ud-
gjør 5 — 600' siden Istiden, men staar vistnok i Forbindelse
med de klimatiske Forandringer, som Landet antages at have
undergaaet*).

Jeg skal her ikke undlade at gjøre opmærksom paa Sæ-
trenes store Yedforbrug, som vistnok har medvirket til Skovens
Ødelæggelse. Yed Hallaskarsætrene kunne gamle Folk erindre
stor Birkeskov, nu tinder man kun nogle faa forkrøblede Birke-
trær; til Brændsel maa benyttes Dværgbirk og Ener, som
tages med Boden, saa de ogsaa begynde at forsvinde omkring
Sætrene. Dette var især Tilfældet ved Litlossæter, hvor alt
brændbart var udryddet i en vid Omkreds, saa man maatte

f) Se A* Blytt, 1. c.

Botanisk Beise paa Hardangervidden 1877. 47

drage omtrent V2 Mil, før man kunde støde paa større Masser
af Dværgbirk og Ener. Mange Sætre maa nedlægges af
Mangel paa Brænde, saaledes Litlossætrene, hvor der før skal
have været 18(?) Støle, nu var kun en beboet; om Hansebod-
lægret stod ogsaa Levninger efter flere Støle, Taget var revet
ned og brændt, kun en stod endnu ubeskadiget, men blev ikke
mere benyttet som Sæter.

At ogsaa Skovbrande kan have ødelagt Skoven, synes
rimeligt. I Sysendalen skal man saaledes næsten overalt
kunne finde Kul i Jorden, jeg fandt selv nogle smaa Stykker
i Nærheden af Garen.

Ordnet Fortegnelse af de fundne Arter med
deres Voksesteder*).

Equisetaceae.

Equisetum arvense, L., alm. i de lavere Egne, som ß alpestre
ogsaa alm. paa Fj eldene til omtrent 4000'.

E. silvaticum, L., alm. i de lavere Egne; gaar op til Maur sæt.
E. fluviatile , h., var. limosum stiger op til Krokevatssæter,
3700'.

Filices .

Polypodium vulgare, L., Eidfjord op til Vøringen.

P. Phegopteris, L.. alm. omtrent til Birkegrændsen.

P. rhaeticum, L., alm. paa Fj eldene.

P. Dryopteris, L., alm. i de lav. Egne, sj. paa Fj eldene: f.
Eks. Grananuten.

Woodsia ilvensis , Br., Maursæt, Bøldal, [Laate]**).

Aspidium Lonchites, Sw., Haakaah eller en og Yaldalen til over
Birkegr.

Polysticum Oreopteris, D. C., Yaldalen og Bøldal alm.

P filix mas., Both., i de lavere Egne; stiger op til Maursæt.

*) Jeg har i denne Fortegnelse ogsaa tilføiet, hvad der findes af Opgifter
om disse Egne i »Blytt: Norges Flora«; de derfra hentede Opgifter ere
mærkede med f. Samtlige Plantebestemmelser ere vel villigt gjennem-
seede af Hr. Universitetsstipendiat A. Blytt.

**) Be i [] staaende Voksesteder ligge udenfor Viddens Gebet.

N. Wille.

Foly stimm spinulosum , D. C., aim. til over Birkegr.

F. dilatatum, BL, i de lavere Egne.

Gystopteris fragilis , Bernt. , tem. alm. til høit over Birkegr.
Asplénium filix femina, Bernh., alm. i de lav. Egne; den stiger
op til ovenfor Valdalsvandet.

A. viride, Huds, Hjelmodalen.

A. septentrionale , Sw., Hjelmodalen.

[Fteris aquilina , L., Laatevand ved Odde],

Blechnum Spicant, Roth, alm. i Yaldalen og Røldal.
Strutiopteris germanica, Willd., Eidfjord ved Vøringen, Røldal.
Allosurus crispus , Bernh., Røldal og Yaldalen til Solnuthelleren.

Ly copodiaceae.

Lycopodium Selago, L., alm. overalt. Paa Toppen af Haar-
teigen, 5400'.

L. annotinum, L., Eidfjord nær Yøringen.

L. alpinum, L., alm. til Toppen af Fj.

L . clavatum, alm. i de lav. Egne.

Selaginella spinulosa, Br., Brændsæter op fra Hallingdal.

Gramineae.

Alopecurus geniadatus, L., i de lav. Egne; stiger til Garen.
Phleum pratense, L., i de lav. Egne.

F. alpinum , L., alm.

Phalaris arundinacea, L., Røldal.

Anthoxanthum odoratum, L., alm. til meget over 4000'.

Milium effusum , L., Eidfjord, nær Yøringen, Yaldalen, Røldal,
f Catabrosa algida , Fr. Meilern Ullensvang og Morsæter.
(Grisebach).

Agrostis vulgaris, With., i de lav. Enge.

A. alba, L., i de lav. Egne.

A. rubra, Wg., til over 4000'.

f Calamagrostis stricta, Hartm., Stikstnen paa Normands vidden
(Ifl. N. Wnlfsberg), Hallaskar i Eidfjordfj eldene (Blytt).
C. Pseudofragmites, L., Eidfjord nær Yøringen, Hjelmodalen,
Røldal.

Air a caespitosa, L., alm. til over Brk.gr. ; var. ochroleuca Røldal.
A. alpina, L., som var. vivipara alm. paa Fj. i den nordlige
Del.

A. flexuosa , L., & ß montana fl. St. til Brk.gr.

Botanisk Beise paa Hardangervidd en 1877.

Vahlodea atropurpurea, Fr., Fj. i Sysendalen.
f Trisetum subspicatum , P. B., Normandslaagen, Hallaskar (Blytt).
Poa annua, L., alm. om Huse og Sætre.

P. alpina, L., alm., som ß vivipara til Toppen af Haarteigen.
P. trivialis, L., i d. lav. Egne.

P. nemoralis, Wg., i d. lav. Egne.

P. caesia, Sm., Grønnuten, Valdalen, Røldal.

P. serotina, Ehrb., i d. lav. Egne.
f P. compressa, L., Ullensvang (S. Somf.).

P. pratensis, L., alm. til Dimmedals våndet, 4100'.

Glyceria fluitans , Wg., Røldal.

Melica nutans, L., Valdalen, Røldal.

Molinia caerulea , Moench. Valdalen, Røldal.

Dactylis glomerata, L., i d. lav. Egne.

Festuca ovina, L., til Toppen af Fj. var. vivipara aim. paa Fj.
og stiger i de vesti. Dele lige ned i Lavlandet, saaledes
ned til Eidfjordvandet og Røldal.

F. dumetorum, Fr., Maursæt.

F ’. rubra , L., alm. i d. lav. Enge; den stiger op til Maursæt,
var. hirsuta træffes hyppig sammen med Hovedarten.

F. elatior , L., nær Eidfjordvandet.

Bromus mollis, L., nær Eidfjordvandet.

Triticum repens, L., Ugræs i Haven paa Røldals Præstegaard.
T. caninum, L., Røldal.

Nardus stricta , L., alm. til 4500'.

Gyperaceae.

Carex dioica, L., Grananuten.

C. pauciflora, Ligthf., Gryteberget i Sysendalen.

G. rupestris, All., Grønnuten, Røldal, f Hallaskar (Blytt).

C. helvola, Fr., mellem Hallingdal og Maursæt, f Langelisæter,
Hattevand, Normandslaagen, mellem Vierslaboden og Olavs-
dalssæteren, Hallaskar i Vidiebæltet (Blytt).
f G. muricata , L., Eidfjord i Hardanger (Blytt).

C. lagopina, Wahlenb., alm. til Toppen af Fj.

0. stelhdata , Good., Røldal.

C. canescens, L,, alm.

C. Personii, Sieb., alm.

0. Buxbaumii, Wahlenb., Gryteberget.

0. atrata, L., Røldal og Valdalen.

Nyt Magazin f. Naturv, XXV. I,

50 N. Wille.

G. saxatilis , Gunn., alm.; fra Løite— Toppen af Haarteigen,
5400'.

G. pulla, Good., alm. paa Fj.

G. vulgaris, Fr., alm.

f C, rotundata, Wahlenb., Hardangervidden paa fl. St. ; f. Eks.
i Mængde paa Myrene nær Lageros Fiskebod ved Bj ernes-
fjorden (i Selskab med C. pulla).

C. vaginata, Tausch., alm.

C. panicea, L., Røldal.

G. pallescens , L., alm. til henimod Brk.gr.

G. irrigua, (Sm.) Hoppe, tem. alm.

t G. rariflora, Sm., Hardangervidden: Myrene mellem Olavs-
dalssætren og Vierslaboden vestomNormandslaagen (Blytt),

G. ustulata, Wahlenb., Grananuten.

G. capillaris, L., tem. alm.

G. filiformis, L., (?).

O. vesicaria, L., Røldal. Den er vistnok alm. (ligesom ogsaa
følgende), men da den blomstrer sent, findes den som oftest
steril, og er da vanskelig at skjelne fra den følgende.

G. ampulacea, Good., Røldal.

Scirpus caespitosus, L., tem. alm., til over Brk.gr.

Eriophorum alpinum, L., Røldal. Den er vistnok alm., men da
den ligner meget Sc. caespitosus, naar den ikke har moden
Frugt, er den rimeligvis ofte overseet.

E. capitatum. Host., alm. til høit over Brk.gr.

E. vaginatum, L.

E. angustif otium, L., tern. aim. til over Brk.gr.

J u ncaceae.

J. arcticus, Willd. Paa Fj eldet syd for Ustavand efter Op-
stigningen fra Løite, Krokevatssæter.

J. filiformis , L., alm.

J. castaneus , Smith, Haraldshougene, Grananutene, Kirkesten-
dal en henimod Haarteigen. fYaldalen (Lindeb.).

J. biglumis, L., Dimmedalsvandet, ca. 4100', f Hardanger-
vidden (Blytt).

J. triglumis, L., hist og her.

J. trifidus, L., aim.

J. articulatus, L., Røldal.

? Juncus alpinus, Vili.

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877.

J. bufonius, L., Røldal.

Lumla pilosa , Willd., Eidfjord, Valdalen, Røldal.

L . campestris , D. C., alm. under mange Former, undertiden med
mere eller mindre tydelige Mellemformer til L . spicata.

L. arcuata, Hook, alm. paa Fj.

L. spicata, Desv., alm. paa Fj.; ß glomerata Løite.

Narthecium ossifragum, Huds., Røldal, Valdalen til Sandskar-
nuten.

Melanthaceae.

Toheldia borealis, Wahlenb., tem. alm.

Smilaceae.

Convallaria verticillata, L., Sandskarnuten.

C. majalis, L., Sandskarnuten, Røldal.

Majanthemum bifolium, D. C., alm. undert. til over Brk.gr.

Orchideae.

Orchis maculata, L., alm. til Brk.gr.

Gymnadenia conopsea, R. Br., Røldal, Vidden ovenfor Løite.
Peristylis viridis, Lindi., tern. aim.

P. albidus , Lindi., Løite, Sandskarnuten, Røldal fl. St.

Potamog e tone a e.

Potamogeton {natams, L?) i et lidet Kjærn søndenfor Valdals-
vandet. Den vokste for langt ude til at kunne naaes.

On pre s si ne ae.

Juniperus communis , L., alm.; paa Fj. som var. alpina.

Abietineae.

Pinus sylvestris, L., ved Løite, Graren til 2300', Røldal, ovenfor
Seljestad 2380', paa T veitsnuten Furegr. ved 2480, et-
enkelt Individ fandtes ved 2960/.

Picea excelsa, Link., i Hallingdalen til Løite, mangler vesten
f j elds i Hardanger.

C allithri chaceae.

Gallitriche verna, Fl. D., alm. til ca. 3200'.

Myriceae.

[Myrica Gale, L., Laatevandetj.

N. Wille.

Betulaceae.

Betula verrucosa , Ehrb. ) danne indbyrdes Overgangsformer, og
B . odorata , Becbst. ( benimod Birkegr. gaa de ved Mellem-
former (Hybrider?) som B. intermedia, Thom., og B. alpe-
stris, Fr., over i

B. nana , L., alm.; paa den sy dvestre Del forholdsvis sjeldnere.
Alnus incana , L., ß tomentosa Eidfjord, y glabra Valdalen,
Røldal.

C up u li ferae .

[Corylus Avellana , L., nær Odde].

Ulmaceae.

Ulmus montana, Sm., Maabø i Eidfjord, Røldal.

Ur ticaceae.

Urtica dioica , L., Eidfjord, Røldal.

U. urens , L., Eidfjord.

Salicineae.

Salix Capraea, L., i de lav. Egne.

S. hastata, L., den nordlige "Del af Vidden.

S. glauca, L., aim.

S. lapponum, L., tern. aim.

S. lanata, L., tern. aim.

S. myrsinites, L., Vidden meli em Hallingdal og Maursæt, Bjor-
eidalsnuten, Hallaskarsætrene.

S. herbacea, L., aim.

S. reticulata, L., aim.

S. norvegica, And., a) alpestris, And., Røldal ved Hamrestølen.
Populus tremula, L., tem. alm til Brk.gr.

Chenopodiaceae.

Chenopodium album, L., alm. Ugræs.

Polygoneae.

Oxyria reniformis , Hook, alm. paa Fj.

Rumex domesticus , Hartm., i d. lav. Egne.

R. Acetosella, L., aim.

R. Acetosa, L., aim.

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877.

Koenig ia islandica , L., .Hallaskarsætrene, store Grananuten, lille
Grananuten, Yiersdalssæter, Gulleksvand, Hansebodlægret,
f Stikstuen paa Normands vidden (Wulfs ber g), Halla-
skar (Blytt), Solemmedal og Finnabu (Cbr. Smith).
Polygonum aviculare, L., alm. om Husene og Sætrene.

P. Persicaria , L., Eidfjord.

P. viviparum, L., alm.

P Convolvulus, L., Eidfjord.

Fagopyrum Tataricum, Gärtn., Eidljord.

Plantaginege.

Plantago major, L., alm. om Husene.

P. media, L., i d. lav. Egne.

[P. lanceolata, L., ved Laatevandet].

Valerianeae.

Valeriana sambucifolia , Mikan, Yaldalen, Røldal.

Bips ac eae.

Knautia arvensis, Cault., Eidfjord, Røldal.

Succisa pratensis, MoencR Røldal.

G o mp o sitae-,

Petasites frigida, Fr., hist og her: mellem Hallingdal og-Maur-
sæt, nær Haraldshougene, Kirkestendalen.

Tussilago farfar a, L., Hjelmodalen, Røldal.

Solidago virga aurea, L., alm.; som ß alpestris til over 4100'.
Erigeron acre, L., Løite, Eidfjord.

E. alpinum, L., Løite, Røldal.

E. uniflorum, L., tem. alm.

Gnapbalium silvaticum, L., tem. alm., damner mod Høiden Mel-
lemformer til

G. norvegicum, Gunn., tem. alm.

G. supinum, L., hist og her.

Antennaria dioica, Gärtn., alm. Paa T veitsnuten en meget stor
Form med de ydre Kurve meget langt, de indre kort stil-
kede, den gik ved Mellemformer fuldstændig over i Hoved-
arten.

A. alpina, Gärtn., alm. paa Fj.

Artemisia vulgaris, L., Eidfjord nær Vøringen, Røldal.

N. Wille.

Matricaria inodora, L., i d. lav. Egne.

Achillea millefolium , L., i d. lav. Egne.

Senecio vulgaris , L., Eidfjord til Hjelmo.

Circium heter ophyllum, All., i d. lav. Egne; Valdalen til Sand-
skarnuten.

C. arvense, Scop., i d. lav. Egne.

Carduus crispus, L., Eidfjord nær Vøringen, Røldal.

[Centaurea Jacea , L., Laatevandet].

C. Scabiosa, L., Maabø i Eidfjord.

Sausurea alpina, D. C., alm. især i de subalpine Birkelier.
Hypochaeris maculata, L., i d. lav. Egne.

Leontodon autumnale, L., alm.

Taraxacum officinale, Web., alm.

Lactuca muralis, Fresen., Hjelmo.

Mulgedium alpinum, Less., Haakaahelleren, Valdalen, Røldal.
Soyeria paludosa, G-odr., i de subalpine Birkelier.

Hieracia pluria.

Ca mpanulaceae.

Campanula rotundifolia, L., alm.; paa Grananuten en liden en-
blomstret Form (lignende noget C. uniflord).

Bu biaceae.

Galium boreale, L., i d. lav. Egne; stiger op til Løite og
Maabø.

G. verum, L., Maabø.

G. uliginosum, L., omtr. til Brk.gr.

G. Aparine, L., Løite og Eidfjord som Ugræs.

Caprifoliaceae .

Linnea borealis, L., omtr. til Birkegr.

Gentianaceae.

Gentiana purpurea , L., tem. alm. omkring Brk.gr.

G. nivalis, L., Løite, f Valdalen (Lindeb.).

Menyanthes trifoliata, L., Valdalen, Røldal.

Labiatae.

Ajuga pyramidalis, L., Røldal, Valdalen til G-rønhellervandet.
Lamium purpureum, L., Eidfjord, Røldal som Ugræs.

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877.

f L. intermedium, Fr., Eidfjord.

Galeopsis Tetrahit, L., som Ugræs i d, lav. Egne.

G. speciosa, Mill., som Ugræs i d. lav. Egne.

Prunella vulgaris, L., alm. i d. lav. Egne.

? f Origanum vulgare, L., Hardanger (BL).

Asperi foliae.

Myosotis silvatica, Hoffm., aim. paa Fj.

M. arvensis, Roth., alm. i d. lav. Egne.

Anchusa arvensis, M. Bieberst., Eidfjord som Ugræs.

S ehr oph ul a r in ea e.

Verbascum nigrum , L., Eidfjord.

Linearia vulgaris, Mill., Eidfjord.

Veronica serpyllifolia, L., alm. til henimod Brk.gr.

F. saxatilis, L., fl. St. f. Eks. Grananuten, Røldal.

V. alpina, L., tem- alni, paa Fj.

V. officinalis, L., i d. lav. Egne.

V. Ghamaedrys, L., i d. lav. Egne.

Euphrasia officinalis, L., aim.; over Brk.gr. forekommer en
meget liden Form neppe over 0,5".

Bartsia alpina, L., alm. paa Fj.

Rhinanthus minor, Ehrb., alm. til henimod Brk.gr.

Pedicularis palustris, L., alm. til henimod Brk.gr.

P lapponica, L., alm. paa Fj.

P. Oederi , Vahl., tem. alm. paa fugtige Steder paa Vidden syd
for Ustavand efter Opstigningen fra Løite, til Halnekollen.
Melampyrum pratense , L., alm. til over Brk.gr.

M. silvaticum , L., alm. til over Brk.gr.

Lentibulariaceae.

Pingvicula vulgaris , L., alm.

Primulaceae.

Primula scotica, Hook., Grananuten, Dimmedalsvand, fHaar-
teigen (Chr. Smith).

Trientalis europaea, L., alm. til over 4000'. Paa større Høider
næsten altid med mere eller mindre rosenrøde Blomster.

Ericaceae.

Vaccinium Myrtillus, L., alm.

N. Wille.

F uliginosum , L ., alm.

F. vitis idcea, L., alm.

Oxy coccus palustris , Pers., Maursæt, Røldal.

Arctostaphylos alpina , Spreng., alm.

A. uva ur si, Spreng. ?

Andromeda polifolia, L., alm. til over Brk.gr.

A. hypnoides, L., alm. paa tørre St. paa Fj.

Phyllodoce caendea , Gr. o. G-odr., alm. paa Fj.

Azalea procumbens , L., alm. paa tørre St. paa Fj.

Calluna vulgaris, Salisb., alm. til over Brk.gr.

Hypopityaceae .

Pyrola minor, L., tem. alm. til over 4100' ved Dimmedals-
våndet.

?t P. uniflora, L. Hardanger (Strøm).

P. secunda, L., i d. lav. Egne.

Umbelliferae.

Garum Carvi, L., i d. lav. Egne.

Pimpinella Saxifraga, L., i d. lav. Egne.

Angelica silvestris, L., alm. til liøit over Brk.gr.

Anthriscus silvestris , HofFm., alm. i d. lav. Egne.

Cornaceae.

Cornus suecica, L., alm. til over Brk.gr. I Høiden ofte med
grønne Svøbblade.

Crassulaceae.

Sedum Rhodiola, D. C., alm. til Toppen af Haarteigen, 5400'.
S. annuum. L., fl. St. Paa Østsiden af Vidden ovenfor Hal-
lingdal stiger den op til omtr. 3500'.

S. acre, L., i d. lav. Egne.

S axifragaceae.

Saxifraga Cotyledon, L., Eidfjord ved Vøringen, Røldal.

S. stellaris, L., alm. Nær Vøringen vokste en meget grov,
rigtblomstrende Form.

S. nivalis, L., bist og ber, t. Eks. Sysendalen, G-rananuten.

S. oppositie folia, L., bist og ber.

S. aizoides, L., alm.

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877.

S. cernua , L., tem. alm.

S. rivularis, L., hist og her; Sysendalen, Grananuten.

S. caespitosa, L., hist og her.

Ranunculaceae.

Thalictrum alpinum, L., hist og her.

Ranunculus glacialis, L., Grananuten, Haarteigen, f Valdalen
(Wulf sh erg).

R. aconitiej 'olius, L., Sysendalen ved Haakaahelleren, Valdalen,
Røldal.

R. reptans, L., Hallaskarsætrene.

R. pygmeus, Wahlenb., tem. alm. paa Vidden.

R. repens, L., i d. lav. Egn.

R. acer, L., alm. til over 4000'.

R. auricomus, L., Løite.

Aconitum septentrionale, Køll., Løite, Røldal, f Valdalen, Odde-
dalen (Lindeh.), Eidfjord (Blytt).

Actaea spicata, L., Røldal.

Fumariaceae.

Fumaria officinalis, L., Eidfjord som Ugræs.

Crucifer ae.

Barloarea vulgaris, R. Br., Eidfjord, f Eidfjord og Oddedalen
1500' (Lindeb.).

Arabis petraea, Lam., Grønnuten i Sysendalen, Eidfjord fra
Vøringfossen til Havet, Berakopen (W. C. Brøgger), f Da-
lene i Eidfjord og Simedalen (a & fi) kun faa Fod over
Havet (Bl.).

A. alpina, L., alm. paa Fj.

Cardamine pratensis , L., Sysendalen ved Sjursløken, Grana
nuten.

C. amara, L., Løite.

f C. hirsuta, L., Ullensvang (Sørensen).

C. bellidifolia, L., fl. St. paa den centrale Del af Vidden,
f Røldal (Lindeb.).

Dr aha hirta, L., a) rupestris, Hartm., fl. St. Eks. Grønnuten,
Grananuten, Haarteigens Fod, Dimmedalsvandet.

Thlaspi arvense, L., i d. lav. Egn.

f Sisymbrium Sophia, L., Eidfjord (Strøm).

N, Wille.

Erysimum cheiranthoides , L., Røldal.

Capsella bursa pastoris, Moench, Ugræs om Husene og Sætrene.

Dr oser ace ae.

[Drosera rotundifolia, L., T veitsnuten ved Laate våndet].

D. longifolia , L., Røldals Præstegaard.

Parnassia palustris, L., alm.

Violaceae.

Viola palustris, L., tem. alm.

V. biflora, L., alm.

F. canina, L., tem. alm. til Krokevatssæter, 3700'.

V. tricolor, L., i d. lav. Egne.

Portulaceae.

Montia fontana, L., Sy sendalen, Røldal.

Paronychieae.

Scier anthus annuus, L., Hjelmo.

Al sin a ceae.

Spergula arvensis, L., i d. lav. Egne.

Sagina procumbens, L., i d. lav. Egne.

S. saxatilis, Wimm., tem. alm. paa Fj.

Alsine hirta , Hartm., Grananuten.

f A. stricta, Wahlenb., Hardangerfj eldene (Chr. Smith og
Schow), saasom ved Haarteigen lidt nordenfor 60° (Bohr
Herb.).

A. biflora, Wahlenb., tern. alm. fra Hallingdal til Maursæt,
Fj. i Sysendalen, ved Grananuten, f Hardangervidden,
omtr. 60° (Blytt),

Arenaria serpyllifolia , L., Eidfjord.

f A. ciliata , L., Haarteigen (Chr. Smith), Munkebo Sæter
(Friele Herb.)-

Stellaria nemorum, L., i d. lav. Egne.

S. media, Vill., alm. som Ugræs om Huse og Sætre.

S. graminea, L., i d. lav. Egne.

f S. Friesiana, Ser., Valdalen (Lindeb.), Eidfjord (Blytt).

S. borealis , Big., fl. St., f Røldal (Lindeb.).

Cerastium alpinum , L., alm. paa Fj.

Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877.

Cerastium trigynum , Kill., alm. paa Fj.

C. vulgatum , L., alm. til Brk.gr.

Silenaceae.

Silene inflata , Sm., alm. i d. lav. Egne.

S. rupestris, L., tem. alm. til Toppen af Bjoreidalsnuten, ca.
3800'.

S. acaulis, L., ikke sj.

? Viscaria vulgaris, Rochl.

V . alpina, Fr., alm. paa Vidden.

Melandrium pratense, Rochl., alm. i d. lav. Egne.

Jf, silvestre , Rochl., alm. til ca. 4000'. I Høiden med lysere,
næsten rosenrøde Blomster.

Vahlbergella apetala, Fr., G-rananuten, f tidligere funden sam
mesteds af Sørensen.

Hypericaceae.

Hypericum perforatum, L., Eidfjord til Vøringen, Valdalen til
Sandskarnuten, Røldal.

Polyg aleae.

Poly g ala vulgaris, L., Røldal.

Empetreae.

Empetrum nigrum, L., alni.

Euphorb iaceae.

Euphorbia helioscopia , L., i Eidfjord som Ugræs.

Geraniaceae.

Geranium silvaticum , L., aim. til over 4000'.

G. Robertianum , L., Maabø i Eidfjord.

[Er odium, cicutarium, Hersb., Vik i Eidfjord].

B al saminaceae.

Impatiens noli tangere, L., Maabø, f Eidfjord (Blytt),

Onagr ar iaceae.

Epilobium angustifolium , L., alm. til omkr. 4000'.

E. montanum, L., i d. lav. Egne.

60 N. Wille.

Epilobium alpinum , L., aim.; paa Grananuten med livide
Blomster.

E. palustre , L., tem. alm. til lienimod Brk.gr.

Circaea alpina, L., Hjelmo.

Halor a gea e.

Hippuris vulgaris, L., i Elven nedenfor Maursæt.

Pomaceae.

Sorbus Aucuparia, L., alm. til Brk.gr.
f Cotoneaster vulgaris, Lindi., Røldal (Sørensen).

Rosaceae.

Älchemilla vulgaris, L., alm.

A. alpina, L., alm. i Eidfjord og Odde lige til Havet.

Rosa canina, L., Hjelmodalen, Røldal.

R. villosa, L., Røldal.

Rubus idaeus , L., tern. aim. til over Brk.gr.
f R. fruticosus, L, Ullensvang (BL),
f R. caesius, L., Ullensvang (Bl.).

R. saxatilis , L.. tem. alm. til høit over Brk.gr.

R. Chamaemorus, L., alm.

Dryas octopetala, L., Grønnuten, Haraldshougene, Berakopen
(W. C. Brøgger), Granannten, Haarteigens Fod, Dimme-
dalsvandet, Litlos.

Sibbaldia por cumbens, L., alm. paa Fj.

Geum rivale, L., alm. ved omtr. 4000' ved Gulleksvand.

G. urbanum , L., Maabø, Eidfjord.

Comarum palustre, L., alm.

Potentilla argentea , L., Maabø, Røldal,
f P. norvegica, L., indre Hardanger (Strøm).

P. verna, L., tem. alm.

P. Tormentilla, Scop., tem. alm. til over Brk.gr.

Fragaria vesca, L., i d. lav. Egne.

Spiraea Ulmaria , L., Røldal.

Dr upaceae.

Pmnus Padus, L., som ß borealis, Schübl., indtil over Brk.gr.,
paa Grønnuten, saaledes til omkr. 3500' .

Botanisk Beise paa Hardangervidden 1877.

Papilionaceae.

Anthyllis vulneraria , L., Røldal.

Trifolium repens , L., tem. alm. til henimod Brk.gr.

T. pratense, L., tem. alm. til henimod Brk.gr.

Lotus corniculatus , L., alm. til henimod Brk.gr.

Astragalus alpinus, L., tem. alm.

Oxy tropis lapponica, Gaud., Grananuten.
f Orobus vernus, L., Hardanger (Strøm), saasom under Sote-
nuten (Sørensen).

Lathyrus pratensis, L., Eidfjord, Røldal.

Vicia Cracca, L., i d. lav. Egne.

F. sepium , L., Røldal.

Über einige Kontaktgesteine des Kristiania-Silurbeckens.

Von

Albrecht Penck in Leipzig.

Es giebt wohl kaum ein zweites Gebiet im geologisch be-
kannten Europa, welches eine so ausgedehnte Kontaktzone
aufweist, wie die Umgegend von Kristiania. Auf viele Meilen
Entfernung hin ist hier in einer fast ununterbrochenen Keihe
von Aufschlüssen die unmittelbare Berührung zwischen Granit
und silurisehen Schichten deutlichst verfolgbar, und es lässt
sich überall wahrnehmen, wie diese letzteren verändert worden
sind und wie die Intensität der Veränderung nach dem Gra-
nite hin zunimmt, von diesem weg sich dagegen vermindert.
Man hat es hier nicht nur mit einer Kontaktmetamorphose in
dem Sinne Lossens zu thun, nämlich mit »physikalischen und
chemischen, einseitigen oder wechselseitigen Veränderungen,
welche sich von der Berührungsfläche zweier Gesteine aus in
einem derselben oder in beiden in solcher räumlichen Verbin-
dung kund geben, dass sie mit Noth wendigkeit auf das Zu-
sammentreffen der beiden Gesteine bezogen werden müssen,
mit Ausschluss der Erscheinungen der Verwitterung, Zer-
setzung und der Strukturveränderungen, welche Erstarrungs-
gesteine gegen die Grenze des Nebengesteines zeigen kön-
nen»*) — also mit blossen Kontakterscheinungen , sondern mit

*) Lossen: Über den Spilosit und Desmosit Zinckens. Zeitschrift der

Deutschen geologischen Gesellschaft. 1872. XXIV. 750.

Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 63

physikalischen und chemischen Umwandlungen . welche ein
Grestein als solches, nach seiner Festwerdung also, durch den
Kontakt mit einem andern erfahren hat, Umwandlungen,
welche daher an das Zusammentreffen beider Gesteine gebun-
den sind und ihre höchste Intensität an der Grenze beider
aufweisen. In der Umgegend Kristianias gewinnen diese Um-
wandlungen das höchste Interesse dadurch, dass hier die
verschiedensten Gesteine von ihnen betroffen vorden sind,
nicht bloss wie in Barr-Andlau im Eisass, wie bei Lengefeld
in Sachsen Thonschiefer, nicht nur grauwackenähnliche Ge-
steine, wie im Harze, sondern sämmtliche, bald thonige, bald
kalkige Gebilde eines reichgegliederten, mächtigen Schichten-
systemes, sodass hier nicht nur Gelegenheit geboten ist, die
Intensität der Umwandlung zu beobachten, sondern auch deren
verschiedenartige Endprodukte.

In nachstehenden Zeilen soll nun versucht verden, die
petrographische Beschaffenheit einiger höchst metamorphosirter
Gesteine zu schildern, so wie sie durch eine mikroskopische
Unter suchuchung erkannt werden kann. Das zu Grunde
gelegte Material wunde auf mehreren Excursionen in der Um-
gegend Kristianias gesammelt, unter fortwährender Berück-
sichtigung seines geologischen Auftretens, seiner Lagerungs-
verhältnisse und seiner Verknüpfung mit anderen Gesteinen.
Herr Professor Dr. Th. Kjerulf hatte die Güte, mich von den
Punkten freundlichst in Kenntniss zu setzen, vo sich solches
am besten wahrnehmen lässt, für welche wohlwollende Unter-
stützung ich ihm hierdurch meinen aufrichtigsten Dank aus-
spreche.

Am Südufer des Ekernsees befindet sich ein sehr schönen
Kontakt zwischen Granit und sibirischen Straten der Etage
III. Während die Graptholithsehiefer der letzteren vorzüglich
bei Bagstevold aufgeschlossen sind, zeigt eine kleine Entblös-
sung am Seeufer unweit des Weilers Gunildrud die in Horn-
felse umgewandelten Mergelchiefer und eine Bank metamor-
phosirten Kalksteines dieser Etage in der im unten stehenden
Profile wiedergegebenen Verknüpfung.

Dem unbewaffneten Auge erscheinen die Hornfelse im
allgemeinen dicht, die der Gruppen I und II mikrokrystalli-
nisch, die übrigen dagegen porzellanähnlich, sogenannten
Bandjaspisen gleichend. Hier und da lässt sich eine Andeu-

Albrecht Penck.

tung yon Schichtung wahrnehmen, welche durch Schwankungen
der Farbennüancen hervorgebracht wird, und man gewinnt den
Eindruck, als ob das vorliegende Schichtensystem lediglich
ein und dieselbe, mehr oder weniger feinkörnige, verschieend

III. IV V. VI.

JE>

<© © g«

a ö 2,

^ ® 'S S 'S ,®f <S

n p-j: s s

^ S « S « S S1

saaas a

^ rtf 05 ^ 00 CO *

Gerølle

£ £
a a

nr! no
CO ^

’P

bß

ËLl

gefärbte Mineralkombination sei. Das Mikroskop lehrt dagegen
eine höchst eigenthümliche, vielfachen Schwankungen unter-
worfene Zusammensetzung desselben kennen.

Der bräunlich-gelbe, mikrokry stallin erscheinende Horn-
stein No. I zeigt unter dem Mikroskope auf einem farblosen
Grunde zahlreiche Kryställchen von meist gelblich grüner
Färbung. Diese ist denselben jedoch nicht eigentümlich, wie
sich in den dünnsten Stellen des Präparates zu erkennen giebt,
sondern rühnt von Häutchen einer gelben Substanz her, welche
ein jedes der Kryställchen in wechselnder Stärke umschlingen.
Durch Behandeln des Gesteines mit Salzsäure verliert sie sich,
während der übrige Mineralbestand desselben unverändert
bleibt, die Lösung gibt deutliche Reaktion auf Eisen, und es
dürfte daher völlig gerechtfertigt sein, anzunehmen, dass die

Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 65

erwähnten Häutchen von Eisenoxydhydrat herrtihren. Das
Mineral, um das sie sich vorzüglich zu schmiegen pflegen, hat
eine lichtgrüne Farbe, es tritt entweder in ausserordentlich
kleinen säulenförmigen Kryställchen mit pyramidaler Zuspit-
zung auf, oder in grösseren Aggregaten ohne deutliche Kry-
stallbegrenzung, welche eine hervortretende Spaltbarkeit auf-
weisen. Schräg zu dieser erfolgt die Auslöschung unter
gekreuzten Nicols. Querschnitte dieses Minerals lassen sich
nur selten in dem der Schichtung des Gesteins parallel gelegten
Dünnschliffe wahrnehmen, hie und da gelingt es sechsseitige
Durchschnitte aufzufinden, welche je zwei stumpfe Winkel
von 124° aufweisen, weshalb vorliegendes Mineral mit Sicher-
heit als ein hornblendeartiges, vermuthlich als Aktino-
lith zu deuten ist. Die neben ihm in geringer Zahl auftretenden
gelblichen, dichroitischen, meist rundlichen Körperchen schlies-
sen .sich in ihrem optischen Verhalten und Auftreten eng dem
Titanit an. — Schon in gewöhnlichem Lichte erweist sich der
farblose Grund, in den sie eingebettet sind, als ein Mineral-
aggregat, dessen einzelne Bestandtheile haüfig durch Eisenoxyd-
hydrathaütchen getrennt verden. Es gelingt jedoch nirgends,
Krystallkonturen darin zu erkennen. Hin und wieder lässt
sich nur eine feine Liniirung wahrnehmen, welcher unter ge-
kreuzten Nicols ein Wechsel heller und dunkler Streifen ent-
der mit spricht, der mit Bestimmtheit auf Plagioklas hinweist.
Eine sichere Deutung der übrigen, lebhaft polarisir enden Be-
standtheile konnte nicht herbeigeführt werden.

Die rothbraunen und licht-schmutziggrünen Gesteine,
welche auf Grund ihrer häufigen Wechsellagerung miteinander
als Gruppe II zusammengefasst wurden , zeigen petrogra-
phisch grössere Verschiedenheiten als sich nach ihrer engen
geologischen Verknüpfung erwarten lässt.

Die rothbraunen Gesteine der Gruppe II a erweckten die
Vermuthung, als ob ein wesentlicher Gemengtheil rother
Granat sei. Das Mikroskop lehrt, dass die auffällige Färbung
derselben von überaus häufigen Eisenglanz herrührt. Der-
selbe zeigt gewöhnlich keinerlei regelmässige Konturen, wenn
auch die häufige Wiederkehr ein- und desselben Winkels un-
läugbar ist. Im allgemeinen scheint er dünne Schüppchen
oder Häute zu bilden, welche zwischen die übrigen Gemeng-
theile eingeklemmt sind, ohne irgendwelche Neigung zum

Nyt Magazin f. Naturv. XXV. I. -

Albrecht Penck.

Parallelismus zu entwickeln, denn seine Erscheinungsweise ist
in verschieden gelegten Schliffen dieselbe. Nicht selten findet
er sich als Körperchen von ganz minimalen Dimensionen den
anderen Bestandtheilen des Gesteines eingelagert, woraus er-
hellt, dass er gleich jenen diesem ursprünglich angehört. Er
löst sich bereits in kalter Salzsäure, die Lösung zeigt eine
lebhafte Eisenreaktion, dies sowie seine optischen Eigenschaften
machen seine Deutung als Eisenglanz sicher. Neben ihm findet
sich ein zurücktretender Menge stark pleochroitischer Biotit,
welcher häufig in unregelmässigen Lappen auftritt und gewöhn-
lich voller Mineraleinschlüsse ist, sowie Schwefelkies, in
dessen Nähe er gewönlich fehlt.

In Schicht II a" hebt sich ausser den genannten Mine-
ralien aus der farblosen Grundmasse durch seine hervortre-
tende basische Spaltbarkeit noch Muscovit hervor. In vielen
Fällen drängt sich zwischen seine einzelnen Lamellen eine
körnige Substanz, wodurch dieselben auseinander getrennt
werden und schliesslich in ein filziges Gewebe übergehen, wel-
ches bei schwacher Vergrösserung eine grünliche Färbung
aufweist. Ähnliche Partien finden sich in grosser Häufigkeit
in Schicht II a/, doch konnten sie hier nie in Verbindung mit
Muscovit wahrgenommen werden, sondern nur mit einem farb-
losen Minerale von zuweilen rechteckigen Durchschnitten
weshalb sie wol als ein Verwitterungsprodukt desselben an-
gesehen werden müssen, um so mehr als sie stets eine regel-
mässige Begrenzung aufweisen. Daneben findet sich, auch auf
die erwähnte Schicht beschränkt, Graphit in völlig impellu-
ciden, sechsseitigen Täfelchen ohne Metallglanz, die sich erst
bei 900-facher Vergrösserung genau erkennen lassen.

Der farblose, lebhaft polarisirende Grund, in welchem die
beschriebenen Mineralien eingebettet sind, gleicht dem von
Schicht I, und es lässt sich auch hier mit Bestimmtheit nur
Plagioklas in ihm erkennen. Bemerkens werth ist, dass der-

selbe häufig kleine gelbliche meist rundlich begrenzte Mineral-
körperchen umschliesst, die in grösseren Individuen nicht-
nachweisbar sind. Diese haben in ihrer Erscheinungsweise eine
nicht unbeträchtliche Ähnlichkeit mit den Cordi er i ten,
welche Bosenbusch *) aus den Hornfelsen von Barr-Andlau

*) Abh. zur. geol. Spez-Karte v. Elsass-Lothringen. BdL I. Heft II. H.

Rosenbusch: Die Steiger Schiefer. Seite 220.

Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 67

beschrieben hat, um so mehr, als sie hie und da auch die für
das genannte Mineral so charakteristischen Mikrolitheninter-
positionen aufweisen. Ihre Winzigkeit gestattet jedoch nicht,
ihre optischen Eigenschaften mit Bestimmtheit zu erkennen,
da sie in der Kegel ganz in die Grundmasse eingebettet sind,
wesbalb ihre Deutung noch einigermassen zweifelhaft ist.

Man hat es hier also mit Hornfelsen zu thun, die auf
Grund ihrer petrographischen Beschaffenheit als Eisenglanz-
schiefer bezeichnet werden können. Solche Gesteine treten
bekanntlich hier und da in der Urgneissf ormation auf, in
Kontaktzonen waren sie bisher nicht bekannt, vielmehr konnte
Kosenbusch das niederste Umwandlungsprodukt der Steiger
schiefer um den Granit von Barr-Andlau im Eisass, die Zone
der Frucht- und Knotenschiefer dadurch char akter isir en, dass
er sagte: »der Eisenglanz des normalen Gesteines wind ganz
oder theilweise zu Magnetit reducirt«*), wenn auch in dem
höchsten Stadium der Umwandlung jener Schiefer, in den
Hornfelsen, das genannte Mineral auch immer noch ange-
troffen wurde**). Abgesehen selbst von dem bedeutenden Ge-
halte an Eisenglanz unterscheiden sich vorliegende Hornfelse
von denen von Barr-Andlau dadurch, dass sie unbedingt Pla-
gioklas und möglicherweise, als Bestandtheil der farblosen
Grundmasse, auch Orthoklas führen, wodurch sie den gneiss-
artigen Gesteinen ungleich näher gerückt werden als jene.

Mit diesem Eisenglanzschiefer wechsellagernd finden sich
die grünen Hornfelse II b, II b', II b". Als wesentlichen
Gemengtheil besitzen dieselben Aktinolith, welcher im Dünn-
schliffe entweder in Form kleiner Säulchen mit pyramidaler
Zuschärfung und sechsseitigem Querschnitte erscheint, oder in
grösseren Partien, die sich durch ihre prismatische, unter
einem Winkel von 124° ungefähr sich schneidende Spaltbarkeit
auszeichnen. Doch sind die Querschnitte gut nur in senkrecht
zur Schichtung gelegten Schliffen zu erkennen, und fehlen in
den andern fast völlig. In zurücktretender Menge kommt
daneben Titanit und Schwefelkies vor. Dies alles ist in eine
farblose Grundmasse eingebettet, deren mineralogische Zu-
sammensetzung gleich der von Schicht I ohne weiteres nicht

*) A. a. 0. Seite 182.

**) A. a 0. Seite 217.

Albrecht Penck.

erkannt werden kann. Mit Bestimmtheit ist auch hier nur
Plagioklas nachweisbar.

Dies Gestein kann petrographisch gleich dem von Schicht
I als ein Akt in olith schiefer bezeichnet werden, und es ist
nicht ausgeschlossen, dass letzteres nur eine etwas verwitterte
Modifikation des erst er en darstellt. In geologischer Beziehung
hat man es hier mit Kalkhornfelsen in dem Sinne Los-
sens*) zu thun, während obige Eisenglanzschiefer zu den
Schieferhornfelsen gehören. Die auffälligen petrographi-
sch en Verschiedenheiten beider erklären sich leicht dadurch,
asds sie die Umwandlungsprodukte verschiedener Gesteine
sind, von Thonschiefern und kalkreichen Mergelschiefern, wel-
che, wie dies so häufig in Etage III vorkommt, von vorn-
herein miteinander wechsellagerten.

Das porzellanähnliche Gestein der Schicht IV lässt unter
dem Mikroskope als wesentlichen Bestandtheil auch ein horn-
blendeartiges Mineral, Aktinolith erkennen, welches ganz in
der Weise wie in Schicht I und II b auftritt; es ist hier
jedoch völlig farblos und hebt sich aus der farblosen Grund-
masse nur durch sein bedeutendes Lichtbrechungsvermögen
hervor. Diese letztere, ein lebhaft pol arisir end es Mine-
ralaggregat, ist stellenweise völlig durchsichtig, stellen-
weise dagegen durch einen schwarzen Staub getrübt, welcher,
wie sich bei scharfer Vergrösserung wahrnehmen lässt, aus
länglichen nicht näher deutbaren Partikeln, vermuthlich Luft-
blasen, besteht, welche schaarweise untereinander parallel gela-
gert sind. Hier und da liegen zwei solche Systeme paralleler
Partikel schräg übereinander, zwei übereinandergelagerten In-
dividuen der Grundmasse entsprechend, deren Natur auch hier
nicht mit Bestimmtheit ermittelt werden kann. In derselben
fehlen auch hier lebhaft pleochroitische Titanitkörner nicht.

Indem nun bald der Aktinolith, bald die Grundmasse in
gewissen Zonen vorherrscht, gewinnt das Gestein schon unter
dem Mikroskope eine Art Bänderung, welche der Schichtung
parallel läuft und im Handstücke sich durch einen leicht ange-
deuteten Wechsel der Färbung kundgibt. Einige dieser Bände-
rung entsprechende Trümer scheinen aus Quarz zu bestehen.

Dies Gestein schneidet scharf gegen das der Schicht III

*) Ueber den Spilosit und Desmosit Zinckens. A. a. 0. Seite 732.

Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 69

ab, der Unterschied zwischen beiden ist jedoch nur ein sehr
unbeträchtlicher, indem das letztere nur noch S ch wef elkies
und Biotit führt, welche ihm seine bräunliche Färbung ver-
leihen. Die Täfelchen des letzterwähnten Minerales liegen
auf den Schichtungsflächen. Ein senkrecht dazu gefertigter
Schliff zeigt daher kleine Lamellen, welche insgesammt bei
einer Drehung des Analysators ihre Farbe verändern. Die
auch hier im Handstücke wahrnehmbare Bänderung des Ge-
steines, die demselben ein bandjaspisänliches Aussehen verleiht,
rührt davon her, dass bald Biotit, bald Aktinolith lagenweise
vorherrschen.

Schicht Y ist ein schmutzig graugrüner Kalkstein. Der-
selbe wird wesentlich durch die Führung blutrothen Granats
charakterisirt. Dieses Mineral findet sich jedoch nicht in
einzelnen Kry stallindividuen, sondern in Streifen und Bändern
von kaum Centimeter-Stärke, welche genau der Schichtung
parallel gelagert sind. Das Mikroskop weist daneben kleine
grünliche sehr lebhaft polarisirende Körnchen nach, welche
wol zum Aktinolith gerechnet werden können und jedenfalls
eine kokkolit hähnliche Varietät des Hornblendetypus
darstellen. Ganz accessorisch findet sich auch Biotit Dass
der Kalkstein stark krystallinisch ist, bedarf wol keiner wei-
teren Auseinandersetzung.

Schicht VI endlich zeigt unter dem Mikroskope wieder
das lichtgrüne bis farblose Hornblendemineral, was die be-
sprochenen Gesteine bislang auszeichnete und das als Aktino-
lith gedeutet wurde. Daneben findet sich Titanit und Schwefel-
kies. Der farblose Grund, in welchem dies alles eingebettet
ist hat eine unverkennbare Aehnlichkeit mit dem von Schicht
III und II. Das ihn zusammensetzende Mineral zeigt eine
deutlich wahrnehmbare Spaltbarkeit, zu welcher die Auslö-
schung unter gekreuzten Nicols schief erfolgt. Hier und da
durchsetzen Sprünge, oft treppenförmig verlaufend, dies Mi-
neral senkrecht zu seinen Spaltungsdurchgängen, denen parallel
zahlreiche langgedehnteFlüssigkeitseinschlüsse eingelagert sind.
Man könnte geneigt sein, dasselbe daraufhin als ein augiti-
sches, als Malakolith zu deuten, dessen von Rosenbusch*)

*) Mikrosk. Physiographie d. petr. wicht. Mineralien. Stuttgart 1873.
Seite 298.

Albrecht Penck.

gegebene Beschreibung vortrefflich auf den vorliegenden Körper
passt. Somit hätte man es hier mit einem krystallinen Gemenge
eines amphibolitischen und augitischen Minerales zu thun.

Ganz besonders bemerkens werth ist nun, dass in dieser
völlig krystallinen Schicht, deren Zusammensetzung so weit
von der aller fossilftihrenden Sedimentgesteine abweicht, dass in
in dieser, im unmittelbar en Liegenden eines krystallinisch-
körnigen Kalksteines mit fast Centimeter mächtigen Granatbän-
dern, sich deutlich erhaltene Fossilreste finden. Es gelang,
mehrere Trilobitenbruchstücke zu entdecken, deren genaue Be-
stimmungleider nicht möglich war. Es muss dies überzeugen, dass
die völlige Metamorphose eines Gesteines, eine durchgreifende
Umlagerung seiner Massentheilchen vor sich gehen kann, ohne
dass dabei die feinsten Strukturunterschiede verloren gehen,
ohne dass die Formen von Fossilresten beeinflusst werden**).

Das Schichtensystem, dessen petrographische Zusammen-
setzung in obigen Zeilen zu beschreiben versucht ist, fällt mit
einem Winkel von 21° gegen SSE, also deutlich von den Thon-
schiefern der Etage III ab, welche besonders bei Bagstevold
aufgeschlossen sind. Es sind dies die nämlichen Thonschiefer,
welche, wie Herr Brøgger*) gezeigt hat, Graptolithen und
Chiastolith zugleich führen. Es verdient, darauf aufmerksam
gemacht zu werden, dass das erwähnte Mineral nicht gleich-
mässig durch das Gestein vertheilt ist, sondern in gewissen
Schichten besonders häufig, in andern seltener auftritt. Somit
wechsellagern an Chiastolith reiche und arme Lagen miteinander
ab, welche der Schichtung des Gesteines auf das genaueste
entsprechen. Es steht dies völlig im Einklänge mit den oben
angeführten Beobachtungen; es zeigt sich wieder, dass Schicht
für Schicht in einer ihr eigenthümlichen Weise metamorpho-
sirt wurde**). Während aber in den beschriebenen Hornfelsen
die neugebildeten Mineralien im allgemeinen mit ihrer Längs-
axe parallel der Schichtung gelagert sind, zeigt sich hier,
was Herr Brøgger bereits betonte, dass die Chiastolithnadeln
schräg zur Schichtungsfläche stehen.

Es gelang leider nicht, von diesen Schiefer ein Präparat
anzufertigen, das eine mikroskopische Untersuchung ihrer

*) Zeitschrift d. Deutsch, geol. G-esellsch. 1876. Seite 69.

**) Vergl hierüber auch die ausführlichen Mittheilungen Kjerulfs in »Om Strati -
fikationens Spor, Chr. Univers. Festskrift ved Upsala Univ. Jubilaeum 1877.

Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 71

Substanz gestattet hätte. Die auftretenden Chiastolithen
zeigen dieselben mikroskopischen Eigentümlichkeiten wie die
in den Chiastolithschiefern der Pyrenäen, welche Zirkel aus-
führlichst beschrieben hat*).

Der Granit, welcher das Profil von Gunildrud gegen SSE
begrenzt, führt grosse Schollen und kleinere Fragmente silu-
rischer Straten. Die ersteren, welche in allen möglichen
Dichtungen zu einander stehen, weisen im allgemeinen diesel-
ben Kontakterscheinungen auf, wie die Schichten im Profile.
So hat eine metamorphosirte Cämentknolle dieselben Eigen-
tümlichkeiten wie Schicht II b, sie zeigt Aktinolithnädelchen
nebst Titanitkörnern auf wasserhellem, Plagioklas führendem
Grunde, während die umgebenden Massen, also metamorpho-
sirte Schiefer, mit Schicht II a übereinstimmen.

Mehrfach lässt sich beobachten, dass kleinere Fragmente
im Granite in einzelne Bruchstücke entsprechend ihrer Schich-
tung zerteilt sind, dass sie gleichsam in ihre einzelnen
Schichten aufgelöst sind, welche dann mehr oder minder weit
voneinander verschoben sind. Es liefert dies unter anderm
den sicheren Beweis, dass die Eruption des Granites erst nach
Verfestigung der silurischen Schichten erfolgte, dass man es
hier mit einer wahren Kontaktmetamorphose zu thun hat,
nicht nur mit blossen Kontakterscheinungen , auf welche
Lossens oben wiedergegebene Definition der Kontaktmetamor-
phose hinführt.

Dergleichen kleinere Fragmente sind gewöhnlich weit
stärker metamorphosirt, als die grossen Schollen und als die
an den Granit angrenzenden Schichten. Sie erscheinen mikro-
krvstallinisch, ihre, wenn auch meist nur undeutlich hervor-
tretende Schichtung gibt ihnen einen gewissen gneissartigen
Habitus und man könnte wol geneigt sein, sie als Cornubianite
zu bezeichnen. Ein solches Fragment gibt unter dem Mikro-
skope zunächst dunkelgrüne, stengelige Hornblende und brau-
nen Biotit zu erkennen, welche sich beide durch ihren leb-
haften Pleochroismus auszeichnen. Beide liegen auf wasser-
hellem Grunde, welcher lebhaft polarisirt. Mit Bestimmtheit
gelingt es nur, Plagioklase zu erkennen, welche verhältnis-

*) Beiträge zur geol. Kenntniss der Pyrenäen. Zeitschrift der Deutsch,
geolog. Gesellschaft 1867. Seite 185.

Albrecht Penck.

massig selten in polysynthetisch verzwillingten Krystallstöcken
anfteten. Die übrigen Bestandtheile dieses Fragmentes können
möglicherweise Quarz und Feldspath vielleicht selbst ein farb-
loses, augitisches Mineral sein, doch gelingt es nicht, positive
Gründe dafür durch die mikroskopische Untersuchung allein zu
gewinnen, denn es zeigt der wasserhelle Grund zwar seine
Zusammenzetzung aus einem Aggregate einzelner Individuen,
diese zeigen jedoch keine Kry stallbegrenz ung, sondern nur
völlig unregelmässige Konturen, zudem fehlen alle charakteri-
stischen Interpositionen. Hie und da darin vorkommende
kleine gebliche bis grünliche, rundliche Körner oder langge-
dehnte Nadeln dürften wol zur Hornblende gehören, die
zierlichen rostfarbenen bis rothbraunen , schön sechsseitig
begrenzten Täfelchen dagegen zum Biotit.

Schöne Kontaktprodukte sind seit langem aus der Gegend
von Drammen bekannt. In neuerer Zeit gab Gerhard vom
Rath Mittheilungen über die Zusammensetzung eines am Kon-
nerudstollen unmittelbar an der Granitgrenze gefundenen gneiss-
artigen Gesteines*), und Herr Brøgger**) beschrieb Yesuvian-
kry stalle, welche sich in den durch Auswitterung von Ko-
rallen entstandenen Hohlräumen eines Kalksteines angesie-
delt hatten.

Dieser letztere findet sich in einer Reihe von Steinbrüchen
ungefähr 150 m vom Granit entfernt am Wege von Drammen
nach dem erwähnten Konnerudstollen aufgeschlossen. Dieselben
entblössen zuunterst einen wahren Vesuvianf eis, welcher durch
Aufnahme von Kalknestern allmählich in den von Brøgger
, beschriebenen Yesuvian führenden Kalkstein übergehen.

Der Yesuvianfels erscheint im Grossen und Ganzen völlig
dicht, häufig jedoch kommen drusenähnliche Krystallpartien
vor. Hie und da findet sich, eingesprengt in ihm, besonders
in den dichten Yarietäten, ein fettglänzendes, röthliches Mine-
ral, stellenweise auch Quarz in kleinen Drusenräumen. Unter
dem Mikroskope erscheint der Yesuvian in gelblichgrünen, meist
etwas getrübten Partien von unregelmässigerBegrenzung, welche
eine oft intermittirende Streifung besitzen. Seltener findet er
sich die Drusenräume umsäumend in Krystallen und diese

*) Neues Jahrbuch für Min. u. G-eol. 1869. 424. 425.

**) A. a. 0.

Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silnrbeckens. 73

weisen die nämlichen merkwürdigen Polarisationserscheinungen
auf, welche Wiehmann*) von Granatkry stallen beschrieb.
Es polarisirt nämlich ein Krystall nicht einheitlich, son-
dern die unter den verschiedenen Pyramidenflächen liegen
den Schichten weisen verschiedene Polarisationsfarben auf,
selbst in Lagen, wo sie ihrer optischen Orientirung gemäss
dunkel sein sollten. Dergleichen Individuen, die stets einen
deutlichen schaligen Bau besitzen, zeigen überdies zonare Po-
larisation als Folge ihrer lamellaren Beschaffenheit. Inmit-
ten der ersterwähnten Vesuvianpartien tritt häufig ein farb-
loses Mineral in mosaikartigen Aggregaten auf; dasselbe be-
sitzt eine deutliche Spaltbarkeit, zu welcher es schräg aus-
löscht. In seltenen Fällen zeigt es zwei unter einem
nahezu rechten Winkel sich kreuzende Sprünge. Demnach
dürfte es als ein Augit aufzufassen sein, vermuthlich als
Malakolith; es gleicht dem in Schicht VI. von Gunildrud
auftretenden vollkommen, und führt gleich diesem nicht sel-
ten langgedehnte Flüssigkeitseinschlüsse, welche parallel den
Spaltungs-durchgängen eingelagert sind.

Das Tonsenaas ist wol einer der lehrreichsten Punkte
der Kontaktzone in der nächsten Umgebung Kristianias. Ein
Profil Kjerulfs im Veiviser ved geologiske Excursioner (Univers.
Program 1865) zeigt die Lagerungsverhältnisse der hier auf-
tretenden silurischen Straten, die demselben beigefügte Karte
deren geologische Stellung.

Das ganze Gebiet zwischen dem Tonsenaas einerseits und
dem Throndhjemsvei andrerseits ist von zahlreichen Granit-
gängen durchschwärmt, die zu verfolgen die Waldbedeckung
der Gegend hindert. Der neue Weg, welcher von Borrebäcke
nach den Steinbrüchen des Tonsenaases führt, hat mehrere der-
selben blossgelegt, andere konnten auf Run dhöckern im Walde
wahrgenommen werden. Die Gangmasse besteht aus einem
feinkörnigen, fast glimmer- und hornblendefreien oder por-
phyrischen Granit, welcher im Handstücke oft nicht von ech-
ten Felsitporphyren unterschieden werden kann. Unter dem
Mikroskope offenbart er aber seine Zugehörigkeit zum Granite
durch seine völlig krystalline Zusammensetzung, durch seinen
völligen Mangel an Glaseinschlüssen.

*) Über doppelbrechende Granaten. Poggendorfs Annalen 1875. Seite 282.

Albrecht Penck.

Häufig finden sich in diesen Grängen Fragmente des meta-
morphosirten Nebengesteines, also von lichtgrünen oder bräun-
lichen Kalkhornfelsen. Die meisten derselben sind mit einem
dunkeln Saume umgeben. Unter dem Mikroskope ergibt sich,
dass sie eine ganz ähnliche Zusammensetzung haben, wie die
Kalkhornfelse von Gunildrud, denen sie makroskopisch gleichen.
Sie bestehen aus lichtgrünlichem Aktinolith, zu dem sich, ihnen
eine braune Färbung ertheilend, Biotitschüppchen gesellen,
daneben findet sich gelblicher Titanit und dies alles ist in
einen farblosen Grund eingebettet, dessen Zusammensetzung
auch hier nicht mit Bestimmtheit ermittelt werden konnte.
Ihre Grenze gegen den umgebenden Granit ist keineswegs
scharf. Einerseits verflösst sich ihre Grundmasse ganz allmäh-
lich mit den Feldspäthen des Granites, und anderseits ragen
die Aktinolith-Nädelchen in diesen hinein. An andern Stellen
dagegen haben sich in ihnen nahe der Grenze, augenschein-
lich auf Kosten des Aktinolithes , zahlreiche dunkelgrüne
Hornblende- und Biotitindividuen angesiedelt, wie solche sonst
nur im Granite vorzukommen pflegen, und diese sind es, welche
den dunkeln Saum um sie herum erzeugen.

Ausser Kalkhornfelsen, welche im Handstücke eine un-
verkennbare Ähnlichkeit mit denen von Gunildrud haben, fin-
den sich in dem oben umgränzten Gebiete vorzüglich Marmor-
lager. An einer Keihe von Stellen ist deren Oberfläche ver-
wittert, und es zeigt sich hier, dass der Kalkspath von bis
2mm. langen weissen bis lichtgrauen, undurchsichtigen Kry-
stallnädelchen völlig durchspickt ist, die oberflächlich bloss-
gelegt sind. Im Dünnschliffe zeigen dieselben achteckige
Querschnitte, während ihre Längschnitte nach ihren Enden
hin keine regelmässige Begrenzung aufweisen und somit als
zwei parallele Linien erscheinen. Ihr optisches Verhalten
deutet auf das quadratische System. In der Flamme des
Bunsen Brenner zeigen sie eine deutliche Natriumreaktion.
Demzufolge dürfe es gerechtfertigt sein, sie als Dipyr zu
deuten, welches Mineral bekanntlich unter ähnlichen Um-
ständen in den Pyrenäen vorkommt, meines Wissens aber
noch nicht in Norwegen bekannt geworden ist. Dipyr aus
dem Val d’Arté, der mir zur Vergleichung vorlag, stimmt
mit dem vom Tonsenaas völlig in seiner Erscheinungsweise
tiberein.

Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 75

Die in Tlionschiefern auftretenden Dipyre sind wie beson-
ders Zirkel und Rosenbusch darthaten, reich an eingelagerten
fremden Partikeln, während die in den Kalken von Pouzac
auftretenden sich frei von Einschlüssen erweisen. Die vorlie-
genden sind dagegen völlig erfüllt von Kalkspathkörnern, so
dass es nicht gelingt, sie durch Behandeln mit Salzsaüre aus
dem Marmor herauszulösen ; sie erinnern lebhaft in dieser
Beziehung an den krystallisirten Sandstein von Fontainebleau,
der die Formen des Kalkspatlies aufweist, wiewol er nur zu
einem Drittel aus demselben besteht. Hier war die krystal-
lisatorische Kraft des Dipyres so stark, dass dieser den um-
grenzenden Kalkstein völlig überwuchern und in seine Kry-
stalle einschliessen konnte.

Kleine gelbe im Marmor ausserdem noch auftretende
Mineralkörner dürften dem Aktinolith, bezüglich einer kör-
nigen Varietät dieses Minerales zuzurechnen sein.

Die Art und Weise des Auftretens der Dipyrkalksteine
kann den Gedanken nicht aufkommen lassen, als wären sie
vielleicht die mindest veränderten Kontaktprodukte, während
die Hornfelse die am meisten alterirten, vielleicht »silificirte«
Kalksteine wären , denn sie wechsellagern mit Hornfelsen
deutlichst. An einigen Stellen fand sich als ihr Liegendes
ein weisses porzellanartiges Gestein. Unter dem Mikroskope
zeigt dasselbe eine höchst merkwürdige Zusammensetzung.
Bei Anwendung schwächerer Vergrösserungen erkennt man
nämlich nur farblose unregelmæssig gestaltete Partien, welche
auf einem milchweissen Grunde liegen. Bei 900- fâcher Ver-
grösserung löst sich derselbe in ein Haufwerk äusserst mini-
maler Krystallkörner vor gelbgrüner Farbe auf, welche auf
Grund ihrer Konturen und Durchschnitte als Aktinolith e
anzusehen sind. Die farblosen Partien dagegen lassen dann
theilweise wenigstens eine deutliche Streifung erkennen, schräg
zu derselben löschen sie unter gekreuzten Nicols aus. Ferner
weisen sie langgedehnte Hohlräume parallel der erwähnten
Streifung auf. Sie schliessen sich nach alledem eng an jenes
Mineral an, welches in einigen Hornfelsen von Gunildrud
eine grosse Rolle spielt und auch im Vesuvianfels von Dram-
men auftritt, und das als ein Augit, als Malakolith zu
deuten versucht wurde. Andere farblose Partien dagegen
sind von Schnüren von Flüssigkeitseinschlüssen mit oft lebhaft

Albrecht Penck.

beweglicher Libelle durchzogen, eine zeigte auch die für Pla-
gioklase charakteristische Z willingsstreifung.

Beigefügte an Ort und Stelle flüchtig aufgenommene Kar-
tenskizze möge die Auftreten der Dipyrkalke am Tonsenaase
näher verdeutlichen.

Alle die untersuchten Kalkhornfelse stimmen darin überein,
dass sie nur undeutlich geschichtet sind, dass ihre Schichtung
höchstens durch eine gewisse Bänderung hervortritt. Ferner
sind sie sammt und sonders völlig kry stalline Gemenge, ihre
Gemengtheile jedoch schwanken und sind abhängig von dem
ursprnüglichen Gesteinscharakter. Im wesentlichen sind es
Mineralien der Hornblende- und Augitfamilie, welche sie zu-
sammensetzten , vor allem lichtgrüner Aktinolith und ein
farbloser Augit. Feldspathe konnten mit Bestimmtheit nur
selten in ihnen wahrgenommen werden, es ist aber nicht aus-
geschlossen, dass sie sich in grösserem Maasse an ihrem
Aufbau betheiligen, als nachweisbar war. Jedenfalls ist an-
zunehmen, dass der farblose Grund, welchen die meisten
erkennen lassen, ein Mineralgemenge ist.

In seiner »Mikroskopischen Beschaffenheit der Mineralien
und Gesteine« konnte Zirkel folgende Schlüsse über die Ent-
stehung des Granites aussprechen. (Seite 319):

Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania- Silnrbeckens. 77

1) Die Granite sind gebildet bei Gegenwart von Flüssig-
keiten oder von Gasen, welche sieb zu Flüssigkeiten verdichtet
haben.

2) Die Festwerdung der Granite muss mit Rücksicht auf
die Natur der Flüssigkeitseinschlüsse unter hohem Druck vor
sich gegangen sein.

3) Direkte mikroskopische Zeugnisse für die Erstarrung
aus einem Schmelzfluss, ähnlich demjenigen, in welchem sich
viele Quarzporphyre, die Trachyte und Basalte einst befunden
haben, werden in der Regel vermisst.

Es sind in diesen Sätzen die hervorragenden Abweichun-
gen betont, welche -die Granite vor den jüngeren Eruptivge-
steinen in rein petrographischer Beziehung aufweisen, und es
ist ja auch sonst bekannt, wie sehr sie von diesen in ihrem
geologischen Auftreten verschieden sind. Vor allem werden
sie aber gegenüber denselben durch die mit ihnen vorbundenen
Kontakterscheinungen charakterisirt. Dass diese den Bren-
nungs- und Frittungserscheinungen moderner Laven an die
Seite zu stellen seien, ist wol eine gänzlich aufgegebene An-
schauung. Man hat vielmehr zu erkennen gemeint, dass sie
im wesentlichen Gegensätze zu denselben dadurch ständen,
dass in ihnen eine Zufuhr von gesteinsbildendem Ma-
teriale nachweisbar sei, dass sie unter wesentlicher Mitwir-
kung eines granitischen Saftes enstanden seien.

Exacte chemische Untersuchungen von Kontaktzonen
haben nun bisher nur zu dem Ergebnis geführt, dass solches
nicht ohne weiteres nachweisbar sei. Die Arbeit von Carius
über die Kontakterscheinungen von Lengefeld in Sachsen*)
und die trefflichen Studien von Rosenbusch über die von Barr-
Andlau im Eisass ergaben, dass das metamorphosirte Gestein
im allgemeinen den chemischen Bestand des unveränderten
aufweise, also keine Zufuhr von Material erkennen lasse, son-
dern sogar eine gewisse substantielle Verminderung erfahren
habe. Der letzterwähnte Forscher spricht aus**):

»Die metamorphischen Vorgänge von Schiefern im Kon-
takte mit Graniten bestehen lediglich aus einer molekularen
Umlagerung der ursprünglichen Schiefersubstanz, bei welcher

*) Annal. Chem. Pharm. 1855. Seite 58 ff.

**) Die Steiger Schiefer. Seite 264.

78 Albrecht Penck.

diese nur einen Theil ihres Gehaltes an Wasser und an kohliger
Materie verloren.«

Ähnlich hat sich Kjerulf*) mehrfach über die Kontakter-
scheinungen von Kristiania ausgesprochen. Er weist bestimmt
darauf hin, dass die metamorphosirten kalkhaltigen Schiefer
keine Zufuhr von Kieselsäure aufweisen, sondern nur einen
Verlust an Kohlensäure.

Nur ganze Reihen chemischer Analysen, wie sie die ge-
nannten Gelehrten zur Verfügung hatten, können solche Fol-
gerungen gestatten. Aber auch die vorstehenden petrogra-
phischen Untersuchungen scheinen auf ähnliche Schlüsse mit
Bestimmtheit hinzuführen. Während die kalkhaltigen Thon-
schiefer des Kristiania-Silurbeckens ihre dunkle Färbung im
wesentlichen beigemengter kohliger Substanz verdanken, fehlt
diese fast völlig in den untersuchten Kontaktprodukten, und
es gelang nur in einem spärliche Spuren derselben in Form
von Graphit wieder zu erkennen. Vorgenommene Reaktionen
ergaben ferner, dass die Kalkhornfelse völlig frei von Kohlen-
säure sind. Andrerseits aber kann auf eine Zufuhr von Kiesel-
säure nicht geschlossen werden. Wol könnten gneissähnliche
Kontaktprodukte, solange ihre chemische Zusammensetzung
nicht bekannt ist, zu einem solchen Schlüsse Veranlassung
geben, aber es muss im Auge behalten werden, dass sich
solche Silicate , welche nachweisbar einen plagioklastischen
Feldspath führen, in inniger Verbindung mit Kalklagern
linden, dass diese mit Kalkhornfelsen wechsellagern. Würde
nun eine Zufuhr von Kieselsäure angenommen so würde uner-
klärlich bleiben, warum diese Kalksteinbänke nicht auch völ-
lig »verkieselt« werden, während dies mit den hangenden und
liegenden Schichten geschah. Ausserdem hat Kjerulf mit
Recht darauf hingewiesen, dass nur die unreinen Kalksteine
im Kontakte mit Granit zu den Minerallagerstätten wurden,
während die reinen in Marmor übergingen. Somit ergibt die
petrographische Untersuchung in Verbindung mit geologischen
Studien an Ort und Stelle, dass die metamorphosirten silurischen
Straten den unveränderten gegenüber durch den Verlust an

*) Z. B. im. : Veiviser ved geologiske Exc. i Christiani a-omegn. Univers.

Progr. 1865. Seite 42. Stenriget og fjeldlären. Christiania 1878. Seite

267. Om Stratifikationens Spor, Chr. Universitets Festskrift ved Up-
sala Univ. Juhilænm 1877.

Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 79

Kohlensäure und kohliger Substanz ausgezeichnet werden, dass
andrerseits die Annahme einer Zufuhr von Kieselsäure keine
Stütze durch sie erhält.

Man hat in den Kontaktprodukten der Granite mehrfach
die Erzeugnisse einer förmlichen Umschmelzung zu erkennen
geglaubt. Die Erscheinungen rings der Granite von Kristia-
nia lassen nicht im mindesten daran denken, vielmehr zeigt
sich, dass jedes Gestein in einer ihm eigenthümlichen Weise
metamorphosirt worden ist, und es finden sich verschiedene
Kontaktprodrodukte in ausgesprochenster Wechsellagerung mit-
einander; ohne das mindeste Ineinanderfliessen erkennen zu las-
sen zeigt sich eine deutliche Bänderung derselben. Endlich
aber kommen in völlig umgewandelten Gesteinen deutlich er-
haltene Fossilreste vor, wie Trilobiten in den Hornfelsen des
Ekernsees. Das Auftreten von Silikaten in Kalksteinen end-
lich kann auch nicht die Annahme einer Umschmelzung dieser
letzteren, wie eine solche z. B. v. Bichthofen für die der
Umgegend Predazzos aussprach, irgendwie stützen, denn Lem-
berg*) zeigte, dass einerseits der Kalkspath einen viel höheren
Schmelzpunkt haben müsse als die in ihm vorkommenden Silikate
und sprach begründete Zweifel gegen die Deutung der Experi-
mente aus, nach welchen die Schmelzbarkeit des Kalkspathes
überhaupt als bewiesen angesehen werden kann. Nur der
schmale dunkele Saum, welcher die Fragmente in dem Gra-
nitgange des Tonsenaases umgibt, kann auf eine hier statt-
gehabte Schmelzung deuten, die also nur von geringer Aus-
dehnung gewesen sein kann.

Ich kann in voller Übereinstimmung mit Kjerulf und
Bosenbusch die Vorgänge der Kontaktmetamorphose um Gra-
nitmassive nur als molekulare Umlagerungen der ur-
sprünglichen Massenbestandtheile ansehen, wo bei es zur Bildung
eines krystallinen Mineralgemenges kam; dabei ging kohlige
Substanz verloren und Kohlensäure in dem Maasse, als sie
durch Kieselsäure verdrängt wurde und als die Basen, an die
sie gebunden war, als solche allein existiren können. Somit
erklärt sich einerseits, dass sich an völlig krystallinen Ge-
steinen keine Kontaktmetamorphose wahrnehmen lässt, wie z.

*) Über die Contacterscheiniingen bei Predazzo. Zetschrift d. Deutsch,
geol. Gresellsch. 1872. 241.

Albrecht Penck.

B. um den Granitstock von Geyer in Sachsen, wo Herrn.
Credner*) neuerdings betonte, keine Kontaktzone im Gneisse
und Glimmerschiefer ausgeprägt ist. Ferner erklärt sich, dass in
ummittelbarer Berührung mit Graniten Kalksteine Vorkommen
können, welche völlig silikatfrei sind, während Dolomite stel-
lenweise, da Magnesia als Base an Wasser gebunden in der
Natur existiren kann, in Predazzit umgewandelt wurden, wie
bei Predazzo.

Wenn es nun nach diesem gestattet sein sollte, ein Ana-
logon der Kontakterscheinungen um granitische Massive zu
suchen, so könnte dabei unter Naturprodukten nur an Aus-
würflinge mancher recenter Vulkane gedacht werden. Es sei
hier nur an die berühmten Kalksteine der Somma, an die
Bomben der Umgegend des Laacher Sees erinnert. Unter
künstlichen Produkten dagegen könnte an die gedacht werden,
welche durch anhaltendes Glühen glasiger Substanzen erzeugt
werten, z B. an das Réaumur sehe Glas und an die Erzeug-
nisse einer Wechselwirkung von Druck und hoher Temperatur,
wobei molekulare Umlagerungen vor sich gehen, ohne dass
die äussere Form verändert wird. Reyer**) hat neuerdings
darauf hingewiesen, dass dergleichen Processe durch die Gegen-
wart eines liquiden Körpers, durch Wasser z. B. wesentlich
beschleunigt und gefördert werden, und wenn auch seiner
Argumentation nicht immer volle Beweiskraft zuzusprechen
ist, so ist seine Annahme doch durchaus nicht ohne weiteres
von der Hand zu weisen. Danach könnte man die Erschei-
nungen der Kontaktmetamorphose als bedingt ansehen durch die
Zusammen Wirkung von Hitze, hohem Druck und F euchtigkeit —
alles Umstände, auf deren Vorhandensein bei Erstarrung des
Granites Zirkel aus rein petrographischen Gründen schloss.

Zu berücksichtigen bleibt freilich, dass Rosenbusch in den
Hornfelsen der Steiger Schiefer eine Abnahme des Wasserge-
haltes constatiren konnte; freilich nahm er in denselben im-
mer noch einen solchen wahr, der den des Granites übertrifft,
weshalb daraus kein Einwand gegen die oben dargelegten

*) Zeitschrift der Deutschen geologischen Gesellschaft 1878. 538. Sitzungs-
berichte der naturforschenden Gesellschaft zu Leipzig. Y. 1878. 25. Kjer-
ulf spricht auch aus, dass bereits völlig umgewandelte Gesteine keine Kon-
takterscheinungen aufweisen* Om Stratifikationens Spor. 6.

**) Über die Fysik der Eruptionen. Wien 1877.

Kart ove« Högberget.

L . Meinich.,1878.

, i / JGlorncftr.

Sar/: skiftr off lavtciftr med csi/trzni/r.r,
Oréakerkafkstcn op haVcs/a/h\

Geologisk Kart

tn Et-} i», is! *»» «"»"

BÉ®'1»« **" ISM

[ |j Et /og 2 Himondtal- | ] Strvbei C rrmU '.

sa cm s%£%Zen

L.BehrHiÜi. Inst.

I N D H O L D.

25de Binds Iste Hefte.

I. Dislokationslinien ved Skrim af O. E. Corneliussen, med

træsnit og 1 farvetrykt planche . . 1.

II. Dagbog fra en reise i Trysil 1878 af L. Meinich, med

træsnit og 1 farvetrykt planche 12.

III. Botanisk reise på Hardangervidden 1877 af N. Wille . . 27.

IV. Über einige Kontaktgesteine des Kristiania- Silurbeckens, von

A. Penck in Leipzig; med træsnit 62.

Bidrag til Magazinet bedes indsendte til Prof. Hiortdahl i Christiania.

Aarlig vil af Nyt Magazin for Naturvidenskaberne
ndkomme 2 til 4 Hefter, hvert paa 6 til 7 Ark, som
koster for Subskribenterne 2 Kroner. Med Posterne bli-
ver det frit forsendt. Subskription modtages af Tids-
skriftets Kommissionær P. T. Mailings Boghandel.

Forfatterne ere selv ansvarlige for deres Afhandlinger.

187 9.

Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 81

Folgerungen entsteht. Immerhin dürfte aber die Annahme,
dass die Durchfeuchtung des metamorphosirten Gesteines vom
Granite aus erfolgte, von der Hand zu weisen sein, vielmehr
dürften die Kontakterscheinungen gerade in dem Zusammen-
treffen zweier durchfeuchteten Gesteine ihre Ursache haben.

Es möge zum Schlüsse gestattet sein, auf die grosse Wich-
tigkeit des Umstandes hinzuweisen, dass sich innerhalb eines
Gesteines, ohne dass dies in den flüssigen Zustand überzuge-
hen braucht, grosse Krystalle ansiedeln können, wie solche
von Granat, Dipvr oder Yesuvian in Kalksteinen, solche von
Chiastolith in Graptolithenschiefern, denn man hat gerade aus
dem Vorkommen grösserer Krystalle in krystallinem Schiefer
geschlossen, dass diese letzteren ursprüngliche Gebilde sein
sollten, weil man sich sträubte anzunehmen, dass sich ein
zollgrosser Krystall in der widerstandfähigen übrigen Ge-
steinsmasse hätte Platz verschaffen und allmählich wachsen
können u. s. w. Die Natur widerlegt solche Anschauungen
auf das bestimmteste.

Was der Kontaktzone von Kristiania gegenüber den
neuerdings untersuchten Kontakterscheinungen im Harze und
in den Vogesen eine ausserordentliche Bedeutung gewährt,
ist der Umstand, dass hier als Endprodukt der Metamorphose
ein gneissartiges Gestein auftritt. Während Bosenbusch
in seinem Werke über Barr-Andlau, woselbst er die im Felde
gewonnenen geologischen Beobachtungen mit scharfsinnigen
mikroskopischen Studien und einer Beihe analytischen Mate-
riales vereint, auf Seite 253 als eine durchgreifende Eigen-
thümlichkeit bezeichnete, dass der Feldspath den eigentlichen
Kontaktmetamorphosen im engeren Sinne durchaus fehle, muss
hier das Gegentheil betont werden. Altere Forscher haben
schon längst auf das Auftreten dieses Minerales in Kontakt-
zonen aufmerksam gemacht, und das Mikroskop brauchte nicht
erst der Petrographie nutzbar gemacht zu werden, um es auch
in der von Kristiania nachzuweisen; ein Zweifel an älteren
Angaben ist wol häufig genug geboten, solange sie nicht durch
Beweise gestütz werden, wie sie durch die neueren Unter-
suchungsmethoden geliefert werden können, aber es dürfte
doch wol nieht gestattet sein, sie einfach mit Stillschweigen
zu übergehen.

Die durch Kontaktmetamorphose aus silurischen Straten

Nyt Magazin f. Xaturv. XXV. II. 6

Albrecht Penck.

entstandenen gneis sar tigen Gresteine geben unter dem Mi-
kroskope durchaus keine Momente zu erkennen, welche Schlüs-
sen auf ihre klastische Enstehungsweise Berechtigung erthei-
len könnten, denn sie machen, wie mehrfach erwähnt, einen
völlig krystallinen Eindruck, und ihre Gemengtheile sind ge-
nau ebenso gruppirt, wie die echter krystallinischer Schiefer.
So erweitert sich die Parallele, welche zwischen Kontaktpro-
dukten und den letzteren bisher gezogen werden konnte. Bo-
senbusch lehrte bei Barr-Andlau eine Beihe von Fleck- Frucht-,
und Knotenschiefern kennen, welche nachweislich umgeänderte
Steiger Schiefer sind, die geologische Untersuchung von Sach-
sen wies nach, dass Gesteine, deren volle Übereinstimmung
mit den namhaft gemachten von Barr-Andlau Bosenbusch
betonte, Glieder der Glimmerschieferformation am
Nordrande des sächsischen Granulitgebietes seien; Pohlig
lehrte bei Biesa in Sachsen Andalusitschiefer als Glieder der
Thonschieferformation kennen, während dies Gestein sonst nur
in Kontaktzonen vorkommt; die Übereinstimmung der krystal-
linen Kalksteine aus der Gneissformation mit den umgewan-
delten Kalklagern in der Nähe von Granitstöchen ist endlich
längst bekannt.

Es dürfte wol jetzt nicht mehr gestattet sein zu schlies-
sen, so wie es früher oft gethan ist, dass Gesteine, welche
die gleiche Zusammensetzung aufweisen, unbedingt in gleicher
Weise entstanden sein müssen, denn die geologische Erfah-
rung hat oft genug die Unrichtigkeit dieses Satzes erwiesen.
Somit beweist das Auftreten von Gesteinen in Kontakt-
zonen , die mit krystallinen Schiefern eine unverkennbare
Ähnlichkeit haben, durchaus dass diese letzteren auch
Produkte einer Metamorphose sind. Sie zeugen nur davon,
dass die Bildung krystalliner Gesteine auf diesem Wege
möglich ist, und es steht der Annahme sicher nichts entgegen,
dass wo die nämlichen Umstände herrschen, welche um gra-
nitische Massen vorhanden waren, also Hitze, hoher Druck
und Feuchtigkeit, krystalline Gesteine aus klastischen ent-
stehen können.

Der archäische District von Strehla hei Riesa in Sachsen. Zeitschrift
d. Deutsch, geol. Geselsch. 1877. 545 ff.

Indleveret til Magazinet 24de Mai 1879.

Fra den norske Nordhavsexpedition*)

D. C. Danielssen og J. Koren.

Echinodermer.

Til den af Dr. Théel opstillede Familie Elpididæ have vi.
i en foregaaende Afhandling henført Slægten Irpa, som for-
skjellig fra Théels Elpidia. I det Følgende skulle vi beskrive
en Holothuride, der adskiller sig saa væsentlig fra begge, at
der nødvendigvis maa dannes en ny Slægt for den, imedens
den naturligen maa indlemmes i nævnte Familie.

Kolga**) hyalina, n. g., n. sp-

(Tab. 1. Fig. 1, 2.)

De ydre Karakterer.

Dyret varierer noget i Størrelse; men de største Exempla-
rer, vi have havt til vore Undersøgelser, ere 50 mm. lange,
15 — 20 mm. høie og 12 — 15 mm. brede. Kroppen er udpræ-
get bilateral. Paa Legemets forreste, tvers afskaarne Ende
sees den mod Bugfladen vendende Mundskive, paa hvis Midte
findes den runde Mundaabning, Fig. 2 a, og hvis Band er for-
synet med 10 næsten retraktile Tentakler, Fig. 2 b. Disse
ere i udstrakt Tilstand 4 mm. lange, ere paa deres yderste

*) Fortsættelse. Se »Nyt Magazin for Naturvidenskaberne«, 22de Binds 3
Hefte, Pag. 45 og 24de Binds 3 Hefte, Pag. 229.

**) En af Havgudindens Døttre i den nordiske Mythologi.

84 D. C. Danielssen og J. Koren.

Ende (Bladet) femlappede. — Enhver Lap har 3 Flige, hvoraf
den midterste er den længste. og tykkeste, Fig. 3. Bugen er
næsten plan; kun naar Dyret er meget udspændt af Vædske,
bliver den lidt convex. Ryggen er stærkt hvælvet, og heni-
mod den forreste Ende, omtrent 4 mm. fra Tentakelranden,
findes en paatvers gaaende kraveformig Fremstaaenhed, paa
hvis buedannede Rand sees 6 cylindriske, konisk tilspidsede
Papiller, af hvilke de 2 midterste ere de tykkeste og længste,
omtrent 1,5 mm. lange, de to yderste ere temmelig smaa; men
samtlige ere paa deres Spidser hvidglindsende, Fig. 1, a. Disse
Papiller (Rygfødder) forkortes og forlænges uden egentlig at
kunne trækkes ind i Legemet, og naar de ere saavidt sam-
mentrukne, at kun Spidserne sees, da kunne de ganske skju-
les, idet Dyret drager en Hudfold (Grunden af Kraven) over
dem ligesom en Kappe. Foran Kraven bliver Legemet sma-
lere og mere rundt og danner en Slags Hals, idet den forreste
Ende af Kroppen er noget bredere, saa at Mundskiven faar
Udseende af et Hoved, der al tid bøier sig mod Bugfladen,
Fig. 2. Noget foran Kraven, som oftest skjult af denne, sees
to meget smaa Aabninger, skilte fra hinanden ved en liden Fold,
af hvilke den for Generations-Organets Udførselskanal er lidt
fremspringende, imedens den anden, der fører ind til Stenka-
nalen, er i Niveau med Huden. Paa Rygsidens hagerste Del
findes den store, runde Kloakaabning, Fig. 1, b. Paa begge
Sider af Kroppen, just der hvor Bug og Ryg støde sammen,
sees en Række tykke, lange, koniske Fødder, der fortsættes
omkring Dyrets hagerste afrundede Ende, Fig. 1, c, Fig. 2
c, c. I Regelen er der 5 paa hver Side, og 6 omkring Enden,
ialt 16; men paa et Antal af 40 Exemplarer talte vi 18 Fød-
der paa ét, og 14 paa to. Fødderne ere paa Siderandene stil-
lede lige overfor hverandre, og det første Fodpar tager i Al-
mindelighed sit Udspring lidt bagenfor Kraven, — dog varierer
dette noget; thi hos enkelte staa første Fodpar ganske i Li-
nie med Kraven, imedens de hos andre staa temmelig fjernet
fra den, Fig. 1, 2. En lignende Variation finder ogsaa Sted
med Hensyn til Afstanden imellem Fødderne indbyrdes, saa-
ledes nemlig, at der stundom kan være et stort Rum mellem
første og anden Fod, og hos enkelte andre staa disse Fødder
tættere sammen. De kunne ikke ganske indtrækkes, og naar
deres Spids indkrængedes, fremkom en Grube. Ved Roden

Den norske Nordhavsexpedition. 85

af hver Fod iagttages paa Bngfladen, igjennem den temmelig
klare Hud, en aflang Fodampnlle Fig. 2, d, der ligger fæstet
til den indre Hudflade, og fra hvis indre Ende ndgaa to Mu-
skelbaand, der strække sig ken til den midterste Længdemu-
skel, Fig. 2, e. Legemets Overbade er ved 5 Længdemnskler
delt i 5 Felter, 2 tilhørende Biviet, 3 Triviet. Disse Læng-
demuskler have temmelig tykke Bande; men ere meget tynde
paa Midten, saa at den derunder liggende Nervetraad skinner
igjennem og giver sig tilkjende som en skarp Linie, der lige-
som deler Muskelen i to Dele, Fig. 2.

Huden.

Huden er meget gj ennemsigtig, tynd, glat, blød, slimet
og kontraktil. Cuticula er overordentlig tynd, vandklar, struk-
turlos og tæt bunden til det underliggende Epithel eller Sub-
euticularlag, hvoraf den er et Produkt, Fig. 4, a. Epithelei
bestaar af et Lag temmelig lange Cylinderceller, som ere bre-
dere ved Grunden, der er fæstet til Corium, og smalere mod
Cuticula, Fig. 4, b. Dels imellem disse Celler, dels ved deres
Grund findes i større og mindre Mængde isolerede, store, kug-
lerunde eller pæredannede Legemer, der ere 0,026 mm. brede
bestaa af en tyk, gj ennemsigtig Membran, have en stor Kjerne
med Kjernelegeme, og et kornet seigt Xndhold, der holder
sammen i en Klump efter at være presset ud af Legemet
Fig. 4, d, d. De runde Legemer have et halvmaaneformig
Indsnit paa den Side, der vender ud mod Cuticula, Fig. 28
o, og i dette Indsnit formene vi at have bemærket en runt
Aabning, der stundom var udfyldt af det seige Indhold, Fig
4, c, c. De aflange pæreformige Legemer have en TJdløbe
Udførselsgang), der gaar op imellem Epithelcellerne og ka
forfølges lige ud til Cuticula, Fig. 4, d, d. Disse Legeme
findes saagodtsom overalt i Huden; men i størst Mængde er.
de dog paa Mundskiven rundt om Tentakelgrunden, hvor de
ligge Side om Side. Yi anse dem for encellede Kjertler, de
afsondre Slim og høre Epithellaget til, ihvorvel vi fandt en
kelte hist og her i det Epithelet tilgrændsende Bindevæv
Omendskjønt disse Organer ere, saavidt os bekjendt, ene
staaende hos de hidtil undersøgte Holothurider, kunne vi dog
ikke betvivle, at deres Funktion er at forsyne Huden med
den Slim, hvoraf der findes en saa stor Mængde paa Legemets

86 D. C. Danielssen og J. Koren.

Overbade. Dr. Teuscher* **)) har i Huden hos Holothuria tu-
bulosa fremstillet aflange Celler imellem Epithelcellerne, hvilke
han antager for at være Slimkj ertler ; ogsaa vi have seet
disse; men have ikke fundet, at de i nogen væsentlig Grad
adskille sig fra det Epithel, hvor imellem de findes. Ogsaa
Semper*) har paavist aflange Celler i Bindevævet, som han
kalder Slimceller; disse findes jævnligen i Binde vævslagene
hos Slægterne Trochostoma, Irpa og Kolga; men vi kunne
ikke antage dem for Kjertler, da de, som vi tidligere have
antydet, ere Binde vævslegemer, der formentlig tjene til at
opretliolde Bindevævet. Umiddelbart til Epithelet, meninden-
for dette, støder Bindevævslaget, der er temmelig bredt, hya-
lint og forsynet med en Mængde Bindevævslegemer, Fig. 4,
e, e, der paa enkelte Steder ligge tæt ved hinanden; de have
en forskjellig Form, snart ere de ovale med en eller to Ud-
løbere, snart næsten runde, og snart have de et kornet Ind-
hold, og svare da ganske til Sempers Slimceller. Det er
ganske merkeligt, at Bindevævslaget er gj ennemgaaende hya-
lint, meget kjærnerigt, uden at være fibrillært, hvilket ikke
er almindeligt for Holothuridernes Hud, der jo altid har et
tykkere eÜer tyndere Lag fibrillært Bindevæv. Til den ind-
vendige Flade af Bindevævet er Muskellaget fæstet. Det
dannes af Tver- og Længdemuskler. Tvermusklerne, Fig. 5,
a, a, ere temmelig smale, men sammenbundne ved et hyalint,
kalkfrit Bindevæv til en sammenhængende Hud. De gaa fra
den ene Længdemuskel til den anden, stundom gaa de heni-
mod Midten af Længdemuskelen, hvor de da ophøre, aldrig
gaa de over Radialnerven eller Radialkarret. De kunne føl-
gelig ikke faa Benævnelsen Ringmuskler, da de ikke gaa fort-
løbende rundt Legemet; men kunne langt bedre benævnes
Tvermuskler, da de udfylde 5 Felter, der fremkomme ved
Længdemusklernes Anordning. Enhver saadan Tvermuskel
bestaar af en Mængde Muskelfibrilier, sammenbundne med
Bindevæv.

Længdemusklerne ere 5, Fig. 5, b. Enhver Muskel har
en Bredde af 1,4 mm., er fæstet til Huden ved en Mængde

*) Jenaische Zeitschrift, 10 Band, pag. 558. Jena 1876.

**) Reisen im Archipel der Philippinen 2 Theil 1 Band, pag. 165. Leipzig
1868.

Den norske Nordhavsexpedition. 87

temmelig stærke Bindevævstraade, og indtager Dyrets hele
Længde. De aftage noget i Bredde, saavel mod den forreste
som hagerste Ende. Fortil fæste de sig paa Mundskivens
y der ste Band, just ved Grunden af en Tentakel, sende Fibre
hen til den indre Del af Mundskiven lige til Mun dr anden .
Der, hvor Længdemusklerne fæste sig paa Skiveranden, frem-
kommer, idet Fibrene vige fra hverandre, et spidsvinklet Bum,
der opfyldes af Badialnerven og Karret. Bagti] fæstede sig
paa Kloaken rundt om dennes Aabning. Længdemusklernes
Fibriller ere forgrenede og anastomosere med hverandre. Hele
Muskellaget er beklædt af et flimrende Peritoneum, der for-
uden Epithelet bestaar af et tyndt gj ennemsigtigt Bindevæv,
hvori sees enkelte Muskelfibre.

I det tidligere beskrevne hyaline Bindevæv findes leiret
Kalklegemer af forskjellig Størrelse og Form og i forskjellig
Mængde. Disse Kalklegemer ligge noget under Epithellaget
og rage ikke op i dette. De fremtræde under 3 Former,
nemlig som Spikier, som Bosetter og som Net. Spiklerne fin-
des overalt; men i størst Mængde paa Byggen. De vise sig
fornemmelig i to Størrelser, hvorfor vi ville benævne dem de
smaa og de store Spikier. De smaa ere mere eller mindre
krumbøiede, kun enkeltvis ganske lige, have en Knude paa
Midten, imedens Enderne ere tildels afstumpede og finttakkede,
Fig. 6, a. De ligne meget de Spikier, som findes i Irpa’s
Hud, kun ere de meget mindre, 0,024 mm. lange og 0,002
mm. tykke. Disse smaa Spikier ligge dels spredte enkeltvis,
saasom paa Bugfladen, dels ere de sammenpakkede i Höbe,
Fig. 4, f. 6, b. 7, dels indtage de et eller flere Lag. Det er
især paa Bygfladen, at de ere tilstede i store Masser. De
store Spikier ere snart lige, snart ere de mere eller mindre
krumbøiede og besatte med stærke Takker, Fig. 8; ikke saa
sjeldent forgrene de sig, og da ere Grenene takkede, Fig. 9.
De have en noget forskjellig Størrelse, i Almindelighed ind-
tage de en Længde af 0,357 mm. og en Tykkelse af 0,008 mm.
Saavel de store, som smaa Spikier, findes i størst Mængde
paa Byggen, i Fødderne, Fig. 10, i Tentaklerne og Bygpa-
pillerne, imedens de ere temmelig sparsomme paa Bugen.

I Mnndskivens Hud findes, foruden de smaa Spikier, der her
ere vinklede og tæt besatte med Takker, Fig. 11, dels roset-
formige Kalklegemer, som bestaa af et Conglomerat af lan-

88 D. C. Danielssen og J. Koren.

cetdannede Kalkpapiller, Fig. 12, dels af Kalknet med for-
grenede Udløbere, Fig. 13. Imellem disse Kalklegemer iagt-
tages ogsaa et brunrødt Pigment, der dels er leiret i uregel-
mæssige Höbe, dels indesluttet i egne Celler. I Fødderne
ligge Spiklerne pakkede paatvers over hverandre og omgive
ganske Foden, Fig. 10; det samme er Tilfældet med Tentak-
lerne og Bygpapillerne.

F ordøielsesor ganerne.

Mundaabningen (Atriet) er stærkt muskuløs, og her dan-
ner Spiserørets Bingmuskler en stærk Sphincter. Svælget er
rundt, 4 mm. langt, strækker sig omtr. 2 mm. bagenforVand
kärringen, Paa dets forreste Del og fra dets ydre Flade,
der har et gulagtigt Udseende, løber en Mængde fine Muskel-
traade, dels hen til Kalkringen, dels til Mundskiven. Svæl-
get er en Fortsættelse af den ydre Hud, og har derfor væ-
sentligen den samme anatomiske Bygning, som denne. Men
ikke alene Svælget, hele Tarmkanalen har de samme Hudlag,
og afvige kun forsaavidt, som de optræde med større eller
mindre Styrke paa de forskjellige Steder. Svælgets ydre
Flade har et Peritonealovertræk, der flimrer; indenfor dette
iagttages et smalt hyalint Bindevævslag, hvortil Muskellaget
er bundet. Dette bestaar af Bing- og Længdemuskler, hvilke
ere saaledes ordnede, at det faar et temmelig regelmæssigt
gittret Udseende med. Masker, der gaa paalangs. TilMuskel-
hudens indre Flade fæster sig et bredt, hyalint, kjærnerigt
Bindevævslag , hvorfra udgaa tætstaaende , og paa langs
gaaende listeformige Fremspring. Umiddelbart indenfor dette
Bindevævslag og bundet dertil, iagttages et Epithellag med
en tyk Cuticula. De listeformige Fremspring med Epithel-
beklædningen dannede stærke paalangs gaaende Folder, som
findes paa Spiserørets indre Flade. Epithelet bestaar af et
Lag langstrakte Cylinderceller, der slutte tæt til hverandre
ved Grunden, hvor de ere fæstede til Bindevævet. Disse
Cylinderceller have en bred Basis og lobe noget til-
spidsede henimod Cuticula. Enkelte af dem ere bredere og
større end de andre og kunne svare til de Celler, Dr. Teu-
scher har anseet for Kjertler hos Holothuria tubulosa. Hvor
Spiserøret gaar over i Mavesækken er en næsten umærkelig
Indsnøring. Maven er lidt kolbeformig, Fig. 14, a, omtrent

Den norske Nordhavsexpedition. 89

2,5 mm. lang, bredere fortil, smalere bagtil, hvor den gaar
over i Tarmen. Den bar en intens rødviolet Farve, er meget
muskuløs, og synes i denne Henseende at overgaa Svælget.
Dens indre Flade er foldet, men det er især paa den ventrale
Del, at Folderne ere betydelig fremragende, og ber er Epithei-
laget ogsaa tykkere, irnedens Cuticula er smalere, end Tilfæl-
det er i Svælget. Epitbelet bestaar ber af lignende Celler,
som de, der ere beskrevne for Oesophagus, kun ere de især
paa Yentrallladen noget længere, og bave en smuk rød Farve,
der hidrører fra deres pigmenterte Indhold. Om disse pig-
menterte Celler, fornemmelig de store, fungere som Kjertler,
skulle vi lade staa derhen, usandsynligt er det dog ikke; thi
de ere jo noget forskjellige fra de øvrige Epitbelceller. Idet
Maven gaar over i Tarmen, er der en liden Indsnøring af
denne, Fig. 14, b, som strax derpaa udvider sig og bliver
temmelig tyk. Tarmen bar, som sædvanligt bos Holothuri-
derne, tre Bøininger. Den første, nedadstigende Del, Fig. 14,
c, ligger imellem begge Byggens Længdemuskler, og gaar bag
til Kloaken, derpaa slynger Tarmen sig til Venstre, gaar for-
til og ligger nu i venstre Mellemrum paa Tri viet, indtil den
naar Maven, Fig. 14, d, hvor den bøier sig over til høire Side,
og løber saa bagtil i høire Trivium for at munde ud i Kloa-
ken, Fig. 14, e. Tarmens Vægge ere tyndere end Mavens,
kun henimod Kloaken antage de en tykkere Karakter, idet
Muskelbuden bar en rigere Muskulatur. Bindevævet er det
samme hyaline, som tidligere omtalt, og paa Tarmens indre
Ventralflade iagttages temmelig tætstaaende Længdefolder,
der rage noget ind i Lumenet og ere egentlig Fortsættelser
af Mavens Længdefolder, Den udvendige Flade bar som sæd-
vanligt et flimrende Peritonealovertræk. Tarmkanalen er
langs Bugfladen bunden til denne ved Mesenteriet, der be-
staar væsentlig af Bindevævstraade, hvori enkelte Muskel-
flbre findes; men foruden dette Mesenterium er der ogsaa nogle
meget lange muskuløse Traade, bvoraf enkelte kunne indtage
næsten Dyrets hele Længde, idet de udspringe fra Byggens
forreste Dele og fæste sig paa Tarmens hagerste Ende. Fra
Bugfladen gaar ogsaa nogle enkelte kortere Bindevævstraade
ben til Tarmen. Hvor denne gaar over i Kloaken, danne
Bingmusklerne en Sphincter. Kloaken er oval langstrakt,
Fig. 14, f, fra 8 — 10 mm, lang, og har paa den forreste Del

90 D. C. Danielssen og J. Koren.

ved Siden af Tarmindgangen en tragtformig Forlængelse, der
kan være indtil 5 mm. lang, Fig. 14, g. Kloaken er bunden
til Kropsvæggen af en stor Mængde muskuløse Traade, Fig.
14, b; og dens vide Aabning er forsynet med en stærk Sphincter,
der faar sine Muskler fra Hudens Tvermuskler. Kloaken
dannes af de samme Lag som Tarmkanalen, kun ere saavel
Muskulaturen, som det hyaline Bindevæv meget stærkere
repræsenteret. Dette sidste danner paa den indre Flade,
hvortil Epithelet støder, fremspringende Længdelister, der bi-
drage til at forme de store Længdefolder, som findes paa
Kloakens indre Flade. Imellem Længdefolderne sees mindre
Folder, der gaa paatvers, hvorved et rudet Udseende frem-
kommer. Disse Tverfolder synes at være afhængige af
Muskelvirksomheden i Kloaken, da de ere temmelig uregel-
mæssige.

I vor Beskrivelse over Trochostoma Thomsoni gjorde vi
opmærksom paa, at der i Tarmvæggene fandtes af og til en
indkapslet Nematode, og at det fuldt udviklede Dyr hyppig
var at træffe i Tarmindholdet. Noget lignende finder ogsaa
Sted hos Kolga hyalina. I Tarmindholdet hos denne sees
enkelte fuldt udviklede Individer af en Nematode, der er for-
skjellig fra den hos Trochostoma Thomsoni. Men foruden
disse enkelte udviklede Dyr, findes der overalt i Kroppens
Hud indkapslede Individer, der ligge spiralförmig indesluttede
i en tynd Membran. Disse saaledes indkapslede Orrne ere
dog saa spredte i den ydre Hud, at de ingen synderlig For-
styrrelse synes at frembringe der. Men ganske anderledes
forholder det sig med Tarmen; her optræde de i større Mængde,
ja hos enkelte Individer var der i Størstedelen af den første
Slynge, lige fra Maven og henimod første Bøining, en saa
overordentlig Masse af disse indkapslede Nematoder, at Tar-
mens Muskelhud var saagodtsom ganske ødelagt. Tarmen
var nemlig her særdeles meget udvidet, og dens Vægge vare
yderst tynde og gjennemsigtige, næsten som et Flor. Den let-
teste Berørelse foraarsagede, at Tarmen løsnede fra Maven,
og det kun ingen Tvivl være underkastet, at her var en pa-
thologisk Tilstand indtraadt, der visselig ender med Individets
Ødelæggelse. Ogsaa i Kloakens Yægge fandtes hos enkelte
Exemplarer en Mængde indkapslede Nematoder, uden at vi

Den norske Nordhavsexpedition. 91

kunde opdage andre Destruktioner, end at der, hvor Nemato-
den laa indspunden, var en Smule Muskelatrophi.

Det indre Skelet.

Kalkringen er temmelig rudimentær, ligner vistnok me-
get Kalkringen hos Elpidia og Irpa; men er baade langt
smekkrere og ikke saa inderlig sammenbunden, som hos disse.
Den dannes af 5 Stykker, Fig. 15, der nærmest maa svare
til Kadialstykkerne hos andre Holothurider. Ethvert Stykke,
der er omtr. 1,5 mm. langt, har et næsten firkantet Midtparti,
Fig. 16, a, som er 0,068 mm. bredt og ikke fuldt saa heit
Dette Midtparti er ligesom delt i to Dele, en forreste, der er
smalest, og en hagerste. Fra den forreste Del udgaa 6 Stave,
hvoraf de to hæve sig skraa fortil og opad imod Spiserøret,
og ende svagt kølleformigt, Fig. 16, b, b; de øvrige 4, der
hver deler sig et Stykke ovenfor Udspringet i to Grene, Fig.
16, c, c, hæver sig bagtil og opad, og synes at følge Tenta-
kelkarrene. Fra Midtpartiets hagerste Del udgaa paa hver
Side 4 lange Stave, Fig. 16, d, d, d, d, der ligesom straale
ud til Siderne, og hvoraf den længste løber noget paaskraa
henimod Enden af den tilsvarende Stav paa det nærmest til-
grændsende Kalkstykke, Fig. 15, a, a. Enderne af disse Stave
ere bladformige, og forsynede med Indsnit og Huller. De hei
nævnte Kalkstave fra Midtpartiets hagerste Del, ere smalere
ved deres Udspring; paa Midten ere de 0,013 mm. tykke og
Enderne ere indtil 0,040 mm. brede. De saaledes^heskrevne
5 Kalkstykker ere yderst fine, og kunne vanskeligen opdages
med det blotte Øie. Naar de ere i Situs, danne de en fem-
kantet King, idet de hagerste, fornemmelig de længste Stave,
raa saa langt til hverandre, at Kingen derved afsluttes.
Kalkstavene ligge ikke paa hinanden, saaledes som Tilfældet
er hos Elpidia og Irpa; men deres Ender ere bundne sam
men med Bindevæv, ligesom hele Kalkringen ligger fæstet i
den Bindevævshud, der danner Svælgsinus. Kalkringen lig-
ger en god Del foran Vandkarringen; og Midtpartiet af et-
hvert af dens Stykker findes just der, hvor de 5 Hovedstam-
mer dele sig for at afgive Grene til Tentaklerne, Fig. 17, a,
a. Paa Kalkringens Stave fæster sig dels Muskelbaand, dels
Bindevævstraade, der udgaa fra Svælget og fra Mundskiven,

D. C. Daniel ssen og J. Koren.

Til nogen synderlig Støtte for Noget kan visselig ikke Kalk-
ringen tjene, da den er saa yderst fint bygget.

V an dk arsystemet.

Ringkanalen er dækket af den Bindevævsmenbran, der
danner Svælgsinus. Denne Membran, der er temmelig tyk,
er fastvoxet til den bagerste Del af Ringkanalens indvendige
Flade, og fortsætter sit Løb fortil, hvor den udbreder sig
tragtformig over Tentakelkarrene for at fæste sig paa Mund-
skiven, Fig. 14, f. Den maa ganske separeres bort for at
Vandkarringen med dens Kar kan komme tilsyne, hvilket har
sine særdeles store Vanskeligheder. Vandkarringen er rund
og omslutter Spiserøret, hvortil den er nøie bunden ved Bin-
devæv, Fig. 17, b. Dens nøie Forbindelse med Svælget
gjør, at Svælgsinus er ganske afsluttet og korrespondere]’
ikke med Kropshulkeden. Vandkarringen er omtrent 2 mm
bred, maaske noget bredere, naar den er udspændt, og fra
dens forreste Del udgaa 5 Hovedstammer, Fig 17, c, c, der
ere brede ved Udspringet, men smalnes snart af, indtil de
omtrent 1 mm. fra Ringen, hvor de dele sig, indtage 1 mm.
Tykkelse, Fig. 17, d. Dette er dog noget forskj elligt, saale-
des ere de to Sidekar noget tykkere. Af de 5 Kar tilhøre 2
Biviet og 3 Triviet. De to Rygkar dele sig hver i 2 Grene,
der gaa til hver sin Tentakel. Af Bugkarrene deler det
midterste sig i to Grene, Fig. 17, d, der gaa til hver sin
Tentakel, Amedens de to Sidegrene dele sig hver i 3 Grene,
Fig. 17, e, e, af hvilke den ene danner Længdekarret og de
to øvrige gaa til hver sin Tentakel. Der er altsaa 10 Ten-
takelkar og 2 Længdekar. Længdekarret gaar foran Midt-
partiet af Kalkringens enkelte Stykker henimod Mundskiven,
løber saa hen til Længdemuskelens Insertionspunkt , hvor
det i Muskelens gaffelformige Deling gaar bagtii, dækket af
Muskelen, liggende imellem denne og Radialnerven. Naar
Længdekarret er kommet hen til den første Fod, afgiver den
en Gren til denne, der ender blindt. Ved Fodens Grund lig-
ger en afiang Ampulle, der er bredere ved Udspringet, sma-
lere indad og er fæstet til Hudens indre Flade, dels ved Bin-
devæv, dels ved Muskelbaand, Fig. 2, d, 5, b Ampullens
indvendige Væg ligger i umiddelbar Berørelse med Huder;,
imedens den, der vender mod Kropshulheden (altsaa den indre)

Den norske Nordhavsexpedition.

er beklædt af Peritoneum. Den er dannet af et hyalint Binde-
vævslag og af en Muskelkiid, som bestaar af stærke Ping- og
Længdemuskler. Hvor Ampullen er fæstet til Huden, ser det
ud som om den var nedsænket i denne, men saa er ikke Tilfældet
Hudens Tvermuskler ere vegne fra hverandre for at give Pl ads
for Ampullen, og derved bliver Glrændsen, som dannes af de lige-
dan fra hverandre drevne Tvermuskler, noget ophøiet. Det er jo
et ganske særegent Forhold, men staar dog ikke ganske isoleret;
thi hos Elpidia træffer man paa noget lignende. Enhver Fod er
forsynet med en saadan Ampulle, der dog aftager noget i
Størrelse paa den bagre Kropsende, hvor de tillige have en
mere skraa Stilling, Fig. 2. Vandkarringen, tilligemed de fra
den udgaaende Kar, er dannet af de samme Lag, som ere egne
for disse Organer hos Holothuriderne i Almindelighed ; men
Bindevævet er dog overalt hyalint og rigt paaKjærner. Fød-
derne have den samme anatomiske Bygning, som Huden, kun
med den Forskjel, at i deres Hulhed ender en Gren af Ba-
dialkarret blindt. Kalkspiklerne i Fødderne ere to Slags, de
smaaogde store, hvilke tidligere ere beskrevne; de store ere
dog tilstede i størst Mængde, ligge baade paatvers og paa-
skraa, dog saaledes, at de paatvers liggende ligesom omgive
Foden og ere mere sammenpakkede end de skraa, der ligge
mere isolerede. Imod Fodspidsen blive Kalkspiklerne mindre
og spinklere, og ere her tildels sammenflettede, uden dog at
danne noget Net, Fig. 10. Tentaklerne ere i det væsentlige
bygget som Fødderne, kun er deres Form meget forskjellig.
Skaftet er cylindrisk, glat og sparsomt forsynet med Kalk,
og kun hist og her sees en Spikel; paa Bladet, der er meget
tykt, er det Fligene og fornemmelig deres Pande, som have
en bred Bræm af tætbesatte Spikier. Paa de tre store Lap-
per er den midterste Flig næsten ganske indtaget af Spikier.
Overalt i Tentakelfligene findes afsat i Bindevævet dels un-
der, dels imellem Spikellaget en stor Mængde orangefarvet
Pigment, der ligesom i Mundskivens Hud er snart samlet i
Höbe, snart indesluttet i spredte Celler. Vandkarringen har
som sædvanligt sine to Tilhæng, nemlig den Poliske Blære
og Stenkanalen. Den Poliske Blære er meget stor, har en
kort, men bred Hals, hvormed den munder ud noget til Siden
paa Pingkanalens Bugflade, Fig. 14, e, 17, f. Dens Vægge
ere temmelig tykke og have samme anatomisk-histologiske

94 D. C. Danielssen og J. Koren.

Bygning, som Bingkanalen, dog synes dens Muskulatur at
være stærkere. Stenkanalen, der er temmelig lang, næsten
melkehvid, ikke meget tyk, men fast, snor sig korketrækker-
formigt langs Udførselsgangen for Kjønsorganet, hvortil den
er bundet ved et løst Bindevæv, Fig. 14, i, 18, a. Dens ydre
Ende, Fig. 14, k, 18, b, perforerer Huden omtrent paa Midten
af Halsen strax foran Kraven, hvor den udmunder paa Hu-
dens Overbade med en fin, rund Aabning, der er tæt omgivet
af større og mindre Spikier, Fig. 18, c. Dens indre Ende
inunder ud som sædvanligt i Bingkanalen paa Bygsiden, dog
lienimod dennes Sidedel. Stenkanalen dannes af et tykt,
liyalint Bindevævslag, og dens Lumen er beklædt med flere
Cellelag, hvoraf det inderste bestaar af lange, flimrende Cy-
linderceller. Dette indre Epithel synes næsten ganske at ud-
fylde Hulheden. Kalk findes ikke i Stenkanalen. Her har
man da en fuldstændig embryonal Tilstand, forsaavidt Sten-
kan alen er forbleven aaben, hvorved Yandkarringens Indhold
umiddelbart korresponderer med Søvandet. — Under Beskri-
velsen af Slægterne Trochostoma og Irpa gjorde vi opmærk-
som paa, at Stenkanalen var fastvoxen til Huden, uden at
gjennembore den, og at der havde dannet sig en Madrepor-
plade paa selve Stenkanalen, indenfor Tilhæftningspunktet,
og vi antydede, at denne Ordning mindede om en embryonal
Tilstand. Hos Elpidia er Stenkanalen ligeledes fastvoxen til
den ydre Hud; men hos den har ingen Madreporplade dan-
net sig, hvorved den end mere end de to nævne Slægter nær-
mer sig Larvestadiet, som først hos Kolga er fuldkommen
vedligeholdt.

Ihvorvel den paa Byggen beskrevne Krave med de 6
Papiller ikke staar i nogen direkte Forbindelse med Vandkar-
systemet, saa maa de dog nærmest henføres dertil, da de svare
til Holothuridernes Bygfødder. Paa den indre Flade af Krops-
huden, paa det Sted, der svarer til Kraven, findes et Hul-
rum, der er dækket af et Diaphragma, hvori sees 4 aflange
Aabninger, to til hver Side, Fig. 14, 1. Diaphragmaet er
dannet af et temmelig fast, hyalint Bindevævslag, samt Mu-
skelfibre, og har et Overtræk af det flimrende Peritoneum.
Aabningerne ere forsynede med cirkulære Muskelfibre, der
danne en Slags Sphincter, som bidrager til at de kunne sam-
mentrækkes og udvides elter Omstændighederne. Borttager

Den norske Nordhavsexpedition.

man Diaphragmaet, iagttages en aflang Hulked, der svarer
til Kravens Form, og i kvis Bund sees 6 runde Aabninger
for de knle Papiller. Saavel Hulrummet, som Hnlkeden i
Papillerne ere beklædte med et flimrende Epitkel, der er Fort-
sættelse af Peritoneums. Kravens Hulked, ligesom Papiller-
nes, staa saaledes i umiddelbar Forbindelse med Kropshulhe-
den, og dennes Yædske cirkulerer derfor ind og ud af dem og
bidrager til, at de udspændes og sammenfalder. Selve Papil-
lernes Struktur er den samme so Faddernes, kun ligge
Spiklerne noget mere adskilte fra kverandre, naar undtages
de øverste Spidser, kvor de ligge mere compakte.

Bl od kar sy st em et.

De Blodkar, som strax springe i Øinene, naar Dyret
aabnes, er Tarmens Byg- og Bugkar, efter som Sectionen sker
fra Byg- eller Bugsiden. Disse Kar udspringe jo kos Holo-
tkuriderne i Almindeligked paa Grændsen imellem Mave og
Tarm ; men saa er ikke Tilfældet kos Kolga. Her tage de
sit Udspring fra et ringformigt Kar, der omgiver Svælget,
Fig. 14, m, strax bagenfor Yandkarringen og tildels dækket
af denne. Blodkarringen, der er fin som en Traad, afgiver fra
dens forreste Band Grene til Svælget og et Par Grene til
Yandkarringen; fra dens bagerste Band udgaar en Gren, der
bugter sig langs Spiserøret og Maven til Kjønsorganet, paa
hvilket den udbreder sig; desforuden udgaar fra denne ba-
gerste Band Byg- og Bugkarret. Bygkarret, Fig. 14, n, er
i sit Udspring meget tyndt, løber langs Oesophagus og Maven
bag til Tarmens Begyndelse, hvor det bliver noget tykkere,
og fortsætter nu sit Løb paa Tarmens Bygflade , indtil
det naar den nederste Del af den sidste Slynge, hvor
det bliver tyndere og taber sig i Kloaken, Fig. 14, o, o. Paa
denne Yei afgiver det flere Grene til Mave og Mesenteriet,
ligesom Tarmens Yægge blive rigelig forsynede med Tver-
grene, der som sædvanligt anastomosere med de tilsvarende
Grene fra Bugkarret og danne netformige Udbredninger. Byg-
karret er ved Bindevæv fast bundet til Mave- og Tarmvæg-
gen. Bugkarret er bredere end Bygkarret, og kar samme
Løb, som dette, kun ender det noget længere fortil paa sidste
Tarmslynge. Det afgiver ligeledes Grene til Mave og Tarm,
og sender fra den ene Tarmslynge over til den anden flere

D. C. Danielssen og J. Koren.

Grene, hvoraf enkelte anastomosere med hinanden, Fig. 14, p.
Det ovenfor beskrevne cirkulære Blodkar, der omgiver Spise-
røret, svarer nogenledes til det Kar, Dr. Théel i sin Afhand-
ling over Elpidia kalder Centralkar og betragter som Hjerte.
Hos Kolga dannes Centralringen af et afsluttet Kar med
tykkere, fastere og mere muskuløse Yægge, end samtlige de
Kar, der udspringe fra det, saa det tør hænde, at det virker
som et Hjerte.

Nervesystemet.

Nerveringen er som hos alle Holothurider placeret lige
bag Mundskiven, hvortil den er fæstet ved Bindevæv, og om-
giver Spiserøret. Den er bred, noget bugtet eller knudet og
har et gulagtigt Udseende, Fig. 19. Den afgiver mindre
Grene til Mundskiven, Svælget og Tentaklerne, Fig. 19, a, a,
a, a; men desforuden udgaa 5 store Stammer fra den, nemlig
Radialnerverne, Fig. 19, b, b, b, b, b. Af disse tilhøre 3
Triviet og 2 Biviet. Radialnerverne ere bredere ved deres
Udspring, der i Kegel en findes ved Siden af en Knude eller
Udbugtning, Fig. 19, c; men blive snart smalere, indtil de
naa Mundskivens ydre Kand, hvor de tilt age noget i Tyk-
kelse, idet de træde dels imellem Længdemuskelen og Huden,
dels imellem denne og Længdekarret, for at gaa bag mod En-
den af Kroppen. Bredest ere de dog paa Kroppens Midtparti.
Imedens de løbe bag Mundskiven, afgive de flere Grene til
denne, i hvis Hud disse udbrede sig. De to Radial-Rygner-
ver give hver to Grene, en til hver af de to store Blærer,
der indeslutte Otolither, hvilke ligge, en paa hver Side af
Nerven, netop paa det Sted, hvor Radialmuskelen insererer
sig, førend Nerven skjules af denne, Fig. 19, d, e, f. Hvor
de to Kygnerver ligge imellem Længdemusklerne og Huden,
afgive de en Mængde temmelig tykke Grene ikke alene til
Muskellaget, men ogsaa til Huden, hvori de forgrene sig, Fig.
26, anastomosere med hverandre og ende i Epithellagets Cel-
ler, Fig. 27. Foruden disse Hud- og Muskelgrene sende de
ogsaa dels 1, dels 2 Grene til hver Kygpapille, i hvis Hud
de udbrede sig. Den midterste Radialnerve paa Bugfladen
løber imellem Længdemuskelen og Huden og afgiver Grene
til begge, dog synes Nerveforgreningerne langtfra at være
saa rige paa Bugen, som paa Ryggen. De to Side-Radialnerver

Ben norske Nordbavsexpedition.

løbe, idet de forlade Mundskiven, bagtil imellem Radialkar-
ret og Huden. Enbver af dem afgiver, lidt bagenfor Længde-
musklernes Insertion, 1 Gren til den første Høreblære, der
ligger omtrent midt paa Nervestamm en, Fig. 19, g, g, og fra
nu af, og indtil den naar den første Fod, sender den 5 Grene
til 5 efter hinanden liggende Høreblærer. Til første Fod af-
giver den en temmelig tyk Gren, ligesom til en Høreblære,
der ligger ved Foden. I det Hum, som findes imellem 1 og
2 Fod, 2 og 3, 3 og 4, 4 og 5, 5 og 6, er der to Høreblærer,
Fig. 5, c, c, i Rummet imellem de øvrige F ødder er der» kun
en Blære. Enbver af disse Blærer forsynes med en Nerve-
gren, og desforuden er der ved Grunden af bver Fod en
Blære, der ligeledes faar sin Nerve fra Radialstammen, Fig.
5, d:, ialt er der altsaa paa bver Side 26 Høreblærer. Ra-
dialstammen afgiver fremdeles Grene til Sidepartiets Hud og
til Musklerne. De nævnte Høreblærer ere runde, Fig. 20, a, a,
noget forskj eilige i Størrelse ; størst ere de to Par, som findes
paa Ryggen, omtr. 0,25 mm., og mindst ere de, som findes
paa den forreste og bagerste Ende af Kroppen, omtr. 0,06 —
0,08 mm. Paa Midten af denne ere de fra 0,16 — 0,19 mm.
De dannes af en temmelig fast, byalin Bindevævsmembran,
Fig. 21, a, der stilkformig forlænger sig ben til Nervestam-
men, idet den omfatter Nervegrenen, som gaar til Blæren.
Den indvendige Flade af Blæren er beklædt med et Epitbel-
lag, Fig. 21, b. Imellem dette udbr eder Nerven sig. Enbver
Blære indebolder en Mængde, dels aflange, dels runde Oto-
litber, fra 20 — 130, Fig. 20, a, 21, c. De runde . ere sammen-
satte af concentriske Ringe, Fig. 22, de aflange dannes af
Lag, der ligge paa binanden, og bvoraf det yderste er det
korteste, Fig. 23, a. Paa den ene Ende af disse Otolitber
sees byppigt en liden rundagtig Fremstaaenbed, Fig. 23, b.
I bistologisk Henseende er Nervesystemet bos Kolga ikke
væsentlig forskjellig fra det bidtil kj endte bos Holotburi-
derne. Radialnerven, Fig. 4, b, er indesluttet i et Kar, der
er sammenvoxet til Nervens y dre Side, Fig. 4, i, imedens
det er aabent paa den indre, Fig. 4, k, og ber sees Karret
at være beklædt med et Epitbel. Imellem den ikke sammen*
voxede Del (den indre Halvdel) af Karret og Længdemuske-
len, eller Længdekarret, er en Bindevævsliste, Fig. 4, 1, som
tjener til Beskyttelse under Muskelkontraktionerne. Selve

Nyt Magazin f. Naturv. XXV, II. 7

98 D. C. Danielssen og J. Koren.

Nervestamm en bestaar af en fin fibrillær Masse, der ligesom
dannes af 2 Lag, et lysere, bredere, der er det yderste, Fig.
4, m, og et mørkere, tættere, men lidt smalere, der er det
indre og vender mod det aabne Kar, Fig. 4, n. Noget Bin-
devævsseptum, der adskiller disse Lag, findes ikke, saaledes
som Tilfældet er f. Ex. bos Holothuria tubnlosa efter Teu-
schers Angivelse. Feller, egne for Nerven (Nerveceller), kave
vi ikke iagttaget. Et Tversnit af Radialnerven fremby der
altid et kornet Udseende.* Nerveringen synes ikke at være
indesluttet i noget Kar, — er dette Tilfældet, maa Karret
være nøie sammenvoxet med selve Nervemassen, der bar
den samme Struktur, som Radialnerverne.

Kj øns organer ne.

Kjønnet er adskilt, ligesom hos Slægterne Elpidia og
Irpa. Kjønsorganerne ere ved et meget kort, fast Ligament
bundne til det dorsale Mesenterium paa det Sted, hvor Ma-
ven gaar over i Tarmen, Fig. 14, q, og danner to Stammer,
bvoraf den ene i Regelen er meget kort, Fig. 14, r, og kunde
snarere betragtes som en tyk Gren af den anden, der er den
egentlige Hovedstamme, som gaar over i Udførselsgangen.
Fig. 14, s. Denne er meget lang, bar temmelig tynde Yægge,
følger Spiserøret fortil, hvor den ved Yandkarringen lægger
sig til Stenkanalen og løber langs med denne op til den in-
dre Flade af Ryggens Hud, Fig. 14, t, som den i Fællesskab
med Stenkanalen perforerer, Fig. 18, d, og aabner sig paa
Ryggens Overflade med en ganske lille Papille, Fig. 18, e.
Aabningen er rund og omgiven, ligesom Stenkanalen, med en
Krands Spikier, Fig. 18, f. Udførselsgangen for Kjønsorga-
nerne er skilt fra Stenkanalen ved et tyndt Lag Bindevæv,
Fig. 14, g, men begge ere indesluttede af en Bindevævsbud,
Fig. 14, b, h, der sækformig omgiver dem og danner en Si-
nus (Kjønssinus). Saavel den korte, som lange Stamme af
Kjønsorganerne deler sig i en større eller mindre Mængde
lange, dels to, dels tredelte Grene, eller slangeformige Rør,
af hvilke de, der tilhøre Hannen, have en gulhvid Farve, ere
meget lange og smale, hvorimod Hunnernes ere kortere, for-
me sig stundom som aflange Blærer og have' en gulere Farve.
Kjønsapparatet er især hos Hannen sa a langt, at det indta -
ger næsten Dyrets hele Længde. I histologisk Henseende

Den norske Nordhavsexpedition. 99

fremby der det ingen Forskjellighed fra Kjønsorganerne hos
de Holothnrider, der have særskilt Kjøn.

Dyrets Bevægelser ere temmelig træge; Fødderne ogTen-
taklerne strækkes langt ud og Kroppen ligesom sky des frem-
ad, idet Legemet snart forlænges, snart forkortes. Under
Förkortningen hvælver Kyggen sig overordentlig meget. Ryg-
papillerne knnne ligeledes forkortes og forlænges, uden egent-
lig at trækkes ind i Legemet; men naar de vare stærk sam-
mentrukne, saa man kun Spidserne af dem, og da skjultes
de stundom ganske, idet at Kraven svulmede stærk op, og
dannede ligesom en Kappe, der dækkede Papillerne.

Kolga ernærer sig væsentlig af Diatomeer og Foramini-
ferer; den sluger den fine Ler, hvori disse Yæsener leve i
overordentlig stor Mængde. Farven: Huden er glasagtig

gjennemsigtig, hvidagtig, saa at paa Steder, hvor den ersam-
mentrukken, bliver den melkehvid. Tentaklernes 5 lappede
Blad, især den af Spikier bebræmmede Del, er intens mørk
orangegul. Mundski ven orangegul med en mørkere, næsten
brun Bing om Munden.

Findested: Station 295, 71°, 59' N. B., 11°, 40' Øst for Gr.

Dybde 1110 Favne. Temperatur -f- 1.3 C. Biloculinler. Stat.
303., 75°, 12' N. Br., 3°, 2' 0. f. Gr. Dybde 1200 Favne. Temp.
-i- 1, 6 C. Brunt Ler.

Slægtskarakter.

Legemet bilateralt. Mundskiven, forsynet med 10 Ten-
takler, vender mod Bugfladen. Analaabningen paaRygsiden.
Paa den forreste Del af Ryggen en fremragende Krave, for-
synet med Papiller. Strax foran denne to Aabninger, 1 for
Kjønsorganet og 1 for Stenkanalen. Fødder paa begge Sider af
Kroppen og omkring dennes bagerste Ende. Kjønnet adskilt.
Ingen Tarmappendices (Lunger).

Artskarakt er.

Legemet 50 mm. langt, 15 — 20 høit og 12 — 15 mm. bredt.
Ryggen stærk hvælvet ; paa Kraven 6 paa tvers staaende Pa-
piller, hvoraf de to midterste ere de længste. 16 lange, tyk-
ke, næsten retraktile Fødder, hvoraf 5 paa hver Side og 6
omkring den bagerste Ende. Kroppens Hud gj ennemsigtig.
Tentaklerne 5 lappede, hver Lap 3fliget.

100

D. C. Danielssen og J. Koren.

Førend vi anstille nogle almindelige Betragtninger over
det nu beskrevne Dyr, skulle vi omtale med nogle Ord Dr.
H. Théels smukke og i dere Henseender interessante Arbeide
over Slægten Elpidia. Vi gjøre dette saa meget desto hel-
lere, som vi have havt en god Del Exemplarer af dette Dyr
til vor Kaadighed, hvorved vi Skridt for Skridt ikke alene
have kunnet følge haus Observationer; men ogsaa i det Væ-
sentlige har kunnet constatere deres Bigtighed. Da Dr.
Théel ikke har kunnet disponere over ret mange Exemplarer,
ere Undersøgelserne i enkelte Dele blevne mindre udtøm-
mende, end Tilfældet havde været under gunstigere Omstæn-
digheder. Vore Observationer kunne forhaabentlig i nogen Grad
raade Bod herpaa. Dr. Théel angiver, at der i Huden hos
Elpidia åndes, foruden Spiklerne, smaa og store Hjul; men
at de store ere saa sjeldne, at han kun har fundet dem hos
et eneste Dyr, og selv hos dette fandt han kun 3 Hjul. Vi
have undersøgt mange Exemplarer, men ikke hos et er det
lykkedes os at ånde de store Hjul, hvorimod de smaa ere
konstante, hvorfor vi ere tilbøielige til at antage, at de store
Hjul have været tilfældige og tilhøre ikke Elpidia. Det har
engang hændt os, at vi i Huden hos en Holothurie fandt
Ankere, og det endog i temmelig stor Mængde og hos man-
ge Exemplarer; men ved nøiere Efterforskning bleve vi over-
beviste om, at Ankerne hidrørte fra Svampe, der levede paa
samme Bund, som Holothurien. Ved at bevæge sig paa eller
imellem disse ere Ankerne komne ind i Huden, hvor de vare
saaledes leirede, at man let kunde antage dem for at til-
høre Holothurien.

I det indre Bindevævslag hos Elpidia have vi fundet
lignende elliptiske, skivedannede Kalklegemer, som de vi have
beskrevet og afbildet hos Irpa. Hvad Muskulaturen betræf-
fer, saa ere de saakaldte Bingmuskler paa den forreste og ha-
gerste Del af Kroppen virkelig cirkulære, som af Théel be-
mærket, men paa den midterste Del gaa de ikke rundt, men
ophøre enten ved Handen af Længdemusklerne eller et ganske
lidet Stykke indenfor Handen, henimod Midten. Vandkarsy-
stemet hos Elpidia er ifølge vore Iagttagelser temmelig over-
ensstemmende med det hos Kolga og Irpa. Fra Vandk årringen
udgaa 5 temmelig korte Hovedstammer, hvoraf de to, der
tilhører Biviet, dele sig hver i 2 Grene, der gaa til hver sin

101

Den norske Nordhavsexpedition.

Tentakel, de to Sidestammer dele sig hver i 3 G-rene, af
hvilke den ene, som er den største, danner Længdekanalen,
medens de to andre gaa til hver sin Tentakel; de 5 Hoved-
stammer dele sig altsaa i 12 Grene. Dr. Théel har kun iagt-
taget 2 Sidekanaler, der efter ham ndgik fra Vandkarringen;
men han gjør udtrykkelig opmærksom paa, at han paa Grund
af Undersøgelsernes Vanskelighed ikke har havt tilstrække-
ligt Materiale for at komme til fuld Sikkerhed. Hvad der
især tiltrak sig vor Opmærksomhed med Hensyn til Vand-
karsystemet hos Elpidia, var de af Théel beskrevne Skille-
vægge (Klapper) i Længdekarrene (se memoire sur FElpidia
par H. I. Théel. Tab. 5, Fig. 28, 29, C, C), og det saameget
mere, som han ikke har fundet nogen Kontinuitet i Cirkula-
tionen, idet de antagne Skillevægge ikke vare forsynede med
nogen Aabning, men vare i hele Circumferentsen fastvoxede
til Karrets indre Væg, saa at der skulde være et sær eget
afsluttet Kum imellem 2 Skillevægge, og fra dette Hum skulde
Karret udbugte sig og danne Fodampullen. Den ovenciterede
Afbildning, som ledsager Beskrivelsen, er i det Væsentligste
aldeles korrekt; men da Dr. Théel ikke har iagttaget nogen
Kontinuitet i Længdekarrets Lumen, — er hans Opfatning ble-
ven ganske forskjellig fra den, vore Undersøgelser have ledet
os til. Nogen fuldstændig Injektion af Længdekarret er det
ikke lykkedes os at foretage; derimod have vi kunnet drive
de i Injektions vædsken indeholdte Luftblærer igjennem Kar-
rets hele Længde, hvorved vi have overbevist os om, at Læng-
dekanalen ikke er afbrudt ved Skillevægge; men at Vand-
vædsken uhindret cirkulerer hos Elpidia ligesom hos andre
Holothurider. Hvad Théel beskriver som Skillevæg, er den
ene Væg af en blæreformig Udbugtning paa Karret, noget
lig Fodampullen. Længdekarret gjør nemlig istedet for en
Udbugtning, som danner Fodblæren, og som er det alminde-
ligste hos en hel Del af Eohinodennerne, to Udbugtninger,
hvoraf den ene udgjør den egentlige FodampuHe (se Théel,
Tab. 5, Fig. 28, b) og er fæstet til Huden ved Bindevævs-
baand; den anden lægger sig tæt til Karrets ydre Flade,
hvortil den er ligesom fastvoxet ved Binde væv (se Théel,
Tab. 5, Fig. 29, c), og maa betragtes som en accessorisk Am-
pulle. Denne har ogsaa ved sin Grund en stærk Længde-
muskulatur, lig den egentlige Fodampulle, idet Længdemuskelen

102

D. C. Danielssen og J. Koren.

straalformig udbreder sig paa den. Paa denne Maade kan
man forklare sig Skillevæggens dobbelte Kontur, som Tbéel
angiver ; tbi idet den accessoriske Ampulle lægger sig tæt til
Karrets ydre Væg, maa der fremkomme to Konturer. Det
særegne ved Længdekarrene bos Elpidia bliver altsaa, at der
er, om man saa vil, to Ampuller for hver Fod, og at begge
ere fastvoxede, den ene til Huden, ligesom hos Kolga, den an-
den til Karrets ydre Væg; men Cirkulationen er ikke af-
brudt, og heller ikke er Længdekanalen afdelt i Rum. Havde
Dr. Théel kunnet raade over flere Exemplarer til sine Un-
dersøgelser, skulde han visselig være kommen til det samme
Resultat*).

Endelig skulle vi omtale Stenkanalen, der ender blindt
udad, hvor den efter at have perforeret Muskelhuden fæster
sig til Corions indre Flade. Stenkanalen er ifølge Théels Iagt-
tagelser fri for Kalk og uden Madreporplade ; kun en Gang
mener han at have seet et lille Legeme af 0,02 mm. Diame-
ter, og som forekom ham at bestaa af bueformige Spikier,
der havde sit Sæde paa Stenkanalens øverste Del. Vi kuune
supplere dette derhen, at paa den yderste (øverste) Ende af
Stenkanalen, der hvor den er fatsvoxet til Huden, findes smaa
bueformige Kalkspikler, der dels ligge enkeltvis og ligesom om-
give Kanalen, dels ere de noget større, ligge samlede og danne
Fletninger, der kunne ansees for en rudimentær Madreporplade,
Fig. 24 a. 25; hvorvidt der i Kalkfletningernes Maske ere
Aabninger eller Spalter, der føre ind til Kanalen, kunne vi
ikke afgjøre; thi Fletningerne ligge egentlig i det Bindevæv,
hvorved Kanalen er fæstet til Huden, Fig. 24, a.

Slægten Kolga maa med Hensyn til den Plads, den ind-
tager i Holothuridernes Række, stilles meget lavt. Den er
i enkelte Henseender bleven staaende paa Larvestadiet, —
saaledes aabner Stenkanalen sig udad med en Pore, hvorved
Vandkarsystemet, ligesom hos Larven, staar i umiddelbar For-
bindelse med Søvandet, noget der ikke tidligere har været
paavist hos nogen Holothuride. Ser man saa hen til den
øvrige Organisation, — saa finde vi: at Vandkarsystemet er
temmelig ufuldkomment, har kun to Længdekar; at Hudens

*) For end mere at være sikker paa disse vore Observationers Rigtigked,
ere de blevne konstaterede af Dr. 0. Armauer Hanssen.

103

Den norske Nordhavsexpedition.

Binde væ v er gjennemgaaende hyalint, har ikke kunnet hæve
sig op til en fibrillær Form ; at Kalken, som findes i den, har
Spikelformen, og kun paa et enkelt Sted, Mundskiven, og det
endog meget sparsomt, antager en mere sammensat Skikkelse,
nemlig gjennemborede Skiver. Det indre Skeiet, som bestaar
af 5 yderst smaa Kalkstykker med fine udløbende Spikier,
kan betragtes som rudimentært, tjener ikke til Støtte eller
Fæstepunkt for Længdemusklerne ; thi dertil er det altfor
spædt, og minder om Kalkstaphelierne hos Echinodermlar-
verne. Tarmkanalen er ikke forsynet med de Afsondrings-
organer, som man har kaldet Lunger. Nervesystemet kunde i
første Øieblik synes at staa temmelig høit paa Grund af den
Masse Sandseorganer (Høreblærer), som findes paa de to Am-
bulacralnerver ; men erindrer man, at det netop er hos en
anden lavstaaende Holothuride (Synapta) , og hos enkelte
Echinodermlarver, at lignende Organer ere fundne, saa fore-
kommer det os, at denne Særegenhed ved Nervesystemet ikke
kan give Anledning til at sætte Slægten Kolga høiere op i
Bangen. Naar man ser hen til den overordentlig store
Mængde af det nævnte Sandseorgan, som findes langs Ambu-
lacralhjernen, saa kunde man fristes til at spørge, om disse
Organer virkelig staa i Hørelsens Tjeneste; thi det er ikke
godt at forstaa, at et saa lavtstaaende Dyr skulde være saa
rigt udstyret for Sandsningens Vedkommende.

Slægten Elpidia maa efter vor Opfatning stilles nærmest
Kolga i den systematiske Bække, men over denne. Vi
kunne ikke være enig med Dr. Théel, der sætter Elpidia me-
get høit, idet han udtrykker sig saaledes: »Cependant, d’après
la description que j’ai l’honneur de présenter à l’Academie,
il ressort qu’il se trouve à un degré de développement bien
supérieur à celui de toutes les -Holothuries connues jusquâ
présent, témoin en particulier la symétrie bilaterale sensible-
ment accentuée chez lui.« Den bilaterale Form, der er tem-
melig stærk udpræget hos Elpidia og endnu skarpere hos
Kolga, er det fornemmelig Théel lægger Vægten paa, naar
han stiller Elpidia saa høit i Udviklingsrækken; men ser man
hen til, at en Mængde Echinodermlarver have en bilateral
Form, og at denne f. Ex. hos Slægten Psolus ingenlunde har
begründet dennes systematiske Stilling, saa kunne vi ikke
medgive, at den bilaterale Form kan tynge stærkt i Vægt-

104

D. C. Danielssen og J. Koren.

skaalen, hvor det gjælder Anordningen i Systemet. Her fore-
kommer det os, at der maa tages væsentlig Hensyn til den
hele Organisation, og gjør man dette for Elpidias Vedkom-
mende, saa viser det sig, at Huden visselig indeholder en
stor Mængde Kalk; men Spikelformen er den mest fremtræ-
dende; og de smaa Hjul, som foruden Spiklerne ere tilstede,
tyde hen paa et svagt Slægtskabsforhold med Chirodoterne,
temmelig lavtstaaende Holothurider. Det indre Skeiet er jo
bygget omtrent som hos Kolga, kun noget stærkere; men
Spikeldannelsen er der, og det er uskikket til Fæstepunkt
for Længdemusklerne. Stenkanalen er med sin ydersteEnde
fastvoxen til Huden; men nogen udviklet Madreporplade fin-
des ikke ; kun der, hvor Sammenvoxningen finder Sted, altsaa
paa Stenkanalens yderste (øverste) Ende, iagttages en Kalk-
fletning, der er Begyndelsen til en Madreporplade — et Skridt
over Larvestadiet. Vandkarsystemet har kun to Ambulakral-
kar og Tarmkanalen intet Appendix (Lunger). Nervesyste-
met er som hos Kolga, kun er der langt færre Høreorganer,
end hos denne. Alt dette tyder dog hen paa en lavere Or-
ganisation, end hos de fleste Holothurier.

Slægten Irpa har jo mange Berøringspunkter med baade
Elpidia og Kolga, og kan ikke stilles synderlig høiere end
disse; men den har dog Noget, der fjerner den lidt længere
fra Larvestadiet, end de to nævnte, og det er, at paa Sten-
kanalen, strax indenfor den Ende, der er fastvoxen til Hu-
den, er en udviklet Madreporplade.

Dr. Théels Familie Elpididæ kommer saaledes for det
Første at bestaa af Slægterne Kolga, Elpidia og Irpa.

Forklaring over Figurerne Tab. I. & II.

Figur 1. Kolga hyalina i naturlig Størrelse, seet fra
Siden. a. Bygkraven. b. Kanalaabningen. c. Fod.

Figur 2. Kolga hyalina i naturlig Størrelse, seet fra
Bugsiden, a. Mundaabning. b. Tentakel, e. Fod. d. Fod-
ampulle. e. Muskelbaand. f. Længdemuskel med den gjen-
nemskinnende Kadialnerve.

Figur 3. En Tentakel med sine 5 Lapper; enhver Lap
delt i 3 Flige, forstørret.

Figur 4. Et Tversnit af Huden, forstørret, a. Cuticula,
b. Epithel, c. Slimkjertler. d, d. Det kornede seige Indhold

105

Den norske Nor eika vsexpedition.

i disse. e, e. Bindevævslegemer. f. Sammenhobede Kalk-
spikler. h. Radialnerven, i. Sammenvoxning imellem Nerve-
karret og Nervens ydre Side. k. Det aabne Nervekar. 1.
Bindevævsliste. m. Det brede, lyse, fibrillære Lag i Nerven,
n. Det smalere, mørke Lag i Nerven.

Figur 5. Et Hudstykke, seet fra den indre Flade, for-
størret. a, a. Tvermuskler. b. Fodampulle. c, c. Høreblæ-
rer. d. Radialnerve. e. Længdemuskel med Radialnerve,
f, f. Muskelbaand fra Fodampuller.

Figur 6. Et Stykke af Huden med dens Kalkspikier,
forstørret, a. Krumme, isolerede Spikier, b. Spikelhobe.

Figur 7. Spikelfletninger i Huden, forstørret.

Figur 8. Forskjelligformede Kalkspikler i Huden, for-
størrede.

Figur 9. En forgrenet Kalkspikel, forstørret.

Figur 10. Den yderste Del af en Fod med Kalkspikler,
forstørret.

Figur 11. Vinkelformede Kalkspikler i Mundskivens Hud,
forstørrede.

Figur 12. Kalkroset i Mundskivens Hud, forstørret.

Figur 13. Kalknet i Mundskivens Hud.

Figur 14. Kolga hyalina, aabnet fra Ryggen; den for-
reste Del af Kropshuden slaaet op, forstørret, a. Maven,
b. Indsnittet imellem Maven og Tarmen, c. Iste Tarmslynge,
d. 2den, e. 3die Tarmslynge, f. Svælgsinus. g. Kloakens
Tragtform. h. Kloaken, i. Stenkanalen. k. Dennes Tilfæst-
ning til Kropshuden. 1. Kravens Diaphragma med dettes
Aabninger. m. Blodkarringen, der omgiver Svælget. n. Ryg-
karret ved sit Udspring fra Ringkarret, o, o. Rygkarret paa
første og sidste Tarmslynge, p. Anastomoser imellem Bug-
karret. q. Kjønsorganets Ligament, r, s. De to Stammer af
Kjønsorganet. t. Udførselsgangen for dette.

Figur 15. Kalkringen, forstørret. a, a. Kalkstavenes
Tilnærmelse.

Figur 16. Et af Kalkringens 5 Stykker, forstørret, a
Midtparti, b, b. 2 af de forreste Kalkstave. c, c. De 4 øv-
rige forreste Kalkstave, der hver deler sig i 2 Grene, d, d,
d, d. De 4 lange, bagerste Stave.

Figur 17. En Del af Vandkarsystemet, seet fra Bugsi-
den, forstørret, a, a. Kalkringens Stykker, liggende i deres

106 D. C. Danielssen og J. Koren.

naturlige Leie. b. Yandkarringen. c, c. Hovedstammer, d,
deres Deling i 2. e, e, deres Deling i 3. f. Poliske Blære.

Figur 18. Generationsorganets Udførselsgang og Sten-
kanalen, tilligemed et Stykke Hud, forstørret, a. Stenkana-
len. b. Dens fri Aabning paa Byggen, c. Spikier, som om-
give Aabningen. d. Huden, der perforeres af Udførselsgan-
gen. e. Papillen med dens Aabning for Udførselsgangen. f.
Spikier omkring Aabningen. g. Bindevævslag imellem Ud-
førselsgangen og Stenkanalen. h, h. Bindevævshuden, der
danner Kjønssinus.

Figur 19. Nerveringen med de fra samme udgaaende
Grene, forstørret, a, a, a, a. Grene til Mundskive, Svælg og
Tentakler, b, b, b, b, b. De 5 Radialstammer. c. Radialner-
vens Udspring. d, e, f. De to Radial-Rygnerver med flere
Grene, hvoraf to til de store Høreblærer, der ligge en paa
hver Side af Nerven, g, g. Side-Radialnerven med dens før-
ste Høreblære.

Figur 20. Et Stykke Hud, seet fra den indre Flade,
med Tvermuskler, et Stykke af Længdemuskelen, samt en
Stump af Side-Radialnerven og 3 Høreblærer, forstørret.

Figur 21. En Høreblære, forstørret. a. Kapselen, b.
Epithelet, som beklæder dens indvendige Flade. c. Otolither.

Figur 22 og 23. Otolither, forstørrede.

Figur 24. Den yderste Ende af Stenkanalen, tilhørende
Elpidia glacialis, Théel. a. Kalkfletning, der omgiver en Del
af Endens Fæstested.

Figur 25. Den nævnte Fletning stærkt forstørret.

Figur 26. Et Stykke af en Ry gradi alnerve af Kolga
hyalina med Forgreninger, forstørret.

Figur 27. Nerveforgreninger i Huden.

Figur 28. Slimceller.

Den norske Nordhavsexpedition. 107

Myriotroehus Rinkii, St,

(PL 3 og 4.)

1851. Myriotroehus Rinkii, St. Videnskabelige Medde-
lelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. Pag.
55—60. Pl. 3, Fig. 7—10

1857. Myriotroehus Rinkii, St. Liitken, videnskabelige Med-
delelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn
Pag. 21, 22.

1863. Myriotroehus Rinkii, St. Stimpson Synopsis Marinæ
Xnvertebrata. Arc. Exped. Proc. Acad. Nat. Se. Phi-
ladelphia Pag. 138.

1867. Myriotroehus Rinkii, St. Selenka, Zeitschrift f. W.
Zoologie Bd. 17 Pag. 367.

1867. Myriotroehus Rinkii, St. Semper, Reisen in Archipel
der Philippinen. Holothuria 1. Pag 24.

Professor Japetus Steenstrup er den første, som i viden-
skabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjø-
benhavn har leveret en Beskrivelse, ledsaget af Tegninger
over Myriotroehus Rinkii. Senere har Dr. Liitken nærmere
beskrevet Kalkringen, der kun i Forbigaaende var omtalt af
Steenstrup, og de øvrige ovennævnte Forfattere have kun an-
givet den, uden at have underkastet den nogen særskilt Un-
dersøgelse. Men hverken Steenstrup eller Liitken have iagt-
taget Dyret levende, hvilket vi have været sat istand til, og
hvorfor vi ogsaa kunne føie Et og Andet til Steenstrups Be-
skrivelse. Dr. H. Théel har i sine Notitser over nogle Holo-
thurier i det kariske Hav*) omtalt Myriotroehus Rinkii, men
da vi formene, at det er en anden Art, sandsynligvis Huxleys
Chirodota brevis, han har havt for sig og ikke Rinkii, hvilket
vi senere skulle godtgjøre, saa have vi ikke optaget Théels
Myr. Rinkii i Synonymien.

*) Note sur quelques Holothuries des mers da la Nouvelle Zemble par Hj.
Théel. Upsala 1877.

108

D. C. Danielssen og J. Koren.

Myr. Rinkii, St

(Fig. 1.)

Legemet næsten cylindrisk, lidt mere hvælvet paa Ryg-
siden og lidt smalere mod den hagerste, afrundede Ende, hvor
den runde Ånalaabning findes, — er 10 m. m. tykt og 60 m. m.
langt, foruden Tentaklerne, der ere 4 m. m. lange. Disse
ere 12 i Antal, ikke retraktile, forsynede med 4 — 6 Cirrer
paa hver Side, foruden Midtcirren, der er den længste, Fig.
1. Mundaabningen rund, omgiven af en Vold. Huden erklär
gjennemsigtig, saa at baade Muskulaturen (T vær- og Længde-
muskler, Kalkringen, Tarmkanalen og Generationsorganerne
kunne tydelig sees). Paa Ryggen iagttages mange Kalkhjul,
der viser sig at være stilkede, saa at naar Dyret under Be-
vægelsen trækker sig noget sammen, rage Hjulene et godt
Stykke udover Hudens Overflade. Paa Ryggen findes Hjulene
i de to intermuskulære Felter, hvor der er omtrent 12 paa
hver Kvadratmillimeter; de staa dog langtfra regelmæssigt,
og ere midt paa Ryggen meget mere spredte, saa at der kom-
mer neppe 10 paa hver Kvadratmillimeter. Paa Bugfladen
derimod ere de saa overordentlig spredte, at det endog har
sine store Vanskeligheder at opdage et og andet, og paa mange
Exemplarer var det ikke muligt at iagttage et eneste Hjul.

Den hagerste Del af Tarmen (den sidste Slynge) har et
temmelig lige Løb og udvider sig saagodtsom ikke, idet den
ender i den runde Anus. Der er ingen Kloak, nogen ryth-
misk Udvidning af Analaabningen finder ikke Sted; denne
aabnes kun, naar Excrementerne skulle udstødes. Tarmens
indre Flade er beklædtmed et Lag af temmelig storkjærnet,
flimrende Cylinderepithel; Cell erne vare fyldte med et yderst
finkornet Protoplasjna. I Tarmindholdet findes hos de aller-
fleste (og vi have havt Anledning til at se en Mængde i levende
Live) mange smaa rødlige Planarier, der vare meget livlige i deres
Bevægelser. Efterat de vare komne ud af Tarmen, vare Bevæ-
gelserne særdeles raske, og de levede meget godt i Sø våndet.

Myriotrochus Rinkii har en svag brunligrød Farve paa Krop-
pen; Tentaklerne ere noget mørkere med en intens mørk brun-
rød, lidt aflang Pigmentplet paa Cirrernes Spids. Omkring Mun-
den har den en brunrød Ring. Dyret kryber paa Tentaklerne.

Hudens histologiske Bygning afviger ikke væsentlig fra

Den norske Nordhavsexpedition. 109

Holothuridernes i Almindelighed. Den dannes af en fuldkom-
men gjennemsigtig og strukturlos Cuticula, Fig. 2 a, under
hvilken et Lag Cylinderepithel, Fig. 2 b, der støder umid-
delbart til et tykt, hyalint Bindevævslag, Fig. 2 c, hvortil
Muskelhuden (Tver- og Længdemuksler) er fæstet. Hele
Kroppens indre Flade er beklædt med et flimrende Peritoneum.
Det hyaline Bindevæv er overordentlig rigt paa forskj elligt-
formede Legemer, der ere snart ovale med en eller to Udlø-
bere Fig. 2 d, snart ere de mere eller mindre forgrenede, saa-
ledes at de lange fine Udløbere korrespondere med Grene fra
andre lignende Celler, hvorved et fint Netværk oftere frem-
kommer, Fig. 2, e. Disse samtlige Celler have en Kjærne,
der ikke er meget stor, og som er omgiven af et tyndt Lag
Protoplasma. En saadan Bigdom af forgrenede Bindevævs-
legemer have vi ikke tidligere stødt paa; vi vare i Begyn-
delsen tilbøielige til at antage dem for Nerveceller; men nær-
mere Undersøgelser bragte os fra denne Antagelse; thi de
havde ikke Nervecellens egentlige Karakter; Kjernen var
meget for liden og Protoplasmaindholdet for fattigt, og det
var os ikke muligt at sætte dem i nogensomhelst Forbindelse
med de Nervetraade, vi fandt i Huden. Dr. Théel har i sine
Bemærkninger til Myriotrochus fundet lignende Legemer i
Huden, som han antager for Nerveceller, men vi ere ikke
langtfra at tro, at denne Antagelse hviler paa en Misforstaa-
else. I Binde vævslaget, indenfor Epithelet, men beklædt af
dette, findes de tidligere omtalte Hjul leirede, Fig. 2 f. Med
Hensyn til disse have vi kun lidet at føie til Steenstrups
Beskrivelse. Den Flade, der vender udad, er skaalformig
fordybet, og Centrumet, hvorfra Badierne udgaa, danner en
liden, rund, knopformig Fremstaaenhed, der er forsynet med
smaa Pigge, Fig. 2, g. Det er til denne Del, at det Binde-
vævsbaand er fæstet, som danner Stilken. Badierne variere
i Antal; det samme er Tilfældet med de paa Hjulperipherien
anbragte Tapper, Fig. 2 h, eller Tænder, der altid ere til-
stede i større Mængde, hvilket gjør, at de snart sidde imel-
lem to Badier, snart lige paa dem. Den bredere Del afTap-
pen er paa sin ydre Flade forsynet med et afrundet Indsnit,
Fig. 2 i, hvilket bidrager til at give Hjulets Peripheri en un-
dulerende Form, saaledes som afDr. Théel antydet. — Foru-
den Binde vævslegemerne findes hist og her i Corium et intenst

110 D. C. Danielssen og J. Koren.

brunrødt Pigment dels i Klumper, dels indesluttet i særegne
Celler. — Ringmusklerne ere ikke afbrudte af Længdemusk-
lerne eller Nervestammerne, men gaa rundt Legemet ogdække
Radialnerverne, der altsaa ligge imellem dem og Huden.

Paa Kroppens indre Flade, op imod Kalkringen, findes
en Mængde yderst smaa fritstaaende Legemer, der bave en
noget forskjellig Form, men bvoraf Bladformen er den hyp-
pigste. De have en Længde fra 0,015 — 0,030 m. m., ere fæ-
stede til Peritoneum ved en Stilk, der udvider sig noget ved
Tilheftningsstedet. Den frie Ende er som oftest bredere, og
synes at have en elliptisk Aabning, Fig. 3. Disse Legemer
have et kornet Indhold og svare til de, der ere beskrevne af
Grube, Sars, Semper, Thèel og Flere, hos Synaptiderne. Vi
have kun undersøgt disse Legemer paa Spiritusexemplarer.

Stenkanalen, der er yderst kort, omtr. 0,8 m. m., bestaar
af en noget krumbøiet Sæk. der er udfyldt med et sammen-
hængende Kalknæt, der strækker sig noget ud paa Vandkar-
ringen, just paa det Sted, hvor Stenkanalen udmunder, Fig.
4. — Endelig skulle vi bemærke, at paa Radialnerverne, lige ved
deres Udspring fra Nerveringen, findes en Blære paa hver Side
af Nervestammen; men disse Blærer indehol de ikke Otolither, og
bestaa af en fast gjennemsigtig Membran, beklædt paa sin indre
Flade med Epithel, aldeles tilsvarende det hos Dr. Théels Art.

Ifølge de Undersøgelser vi have anstillet, staar det for
os klart, at den Art, Théel har iagttaget og tildels beskrevet,
ingenlunde er Myriotrochus Rinkii, men efter al Sandsynlig-
hed er den samme som Huxley har beskrevet under Navnet
Chirodota brevis ; idetmindste antager Théel, at hans og Hux-
leys Art ere identiske, ligesom han formener, at dersom det
konstateres, at den grøndlandske Art stadig har stilkede
Hjul, maa hans og Huxley’s danne en fra Rinkii forskjellig
Art. Vore Exemplarer, hvoraf vi have en stor Mængde, ere
fra Spitsbergen; de have alle stilkede Hjul, og svare forre-
sten ganske til Steenstrups og Ltitkens Beskrivelser, ligesom
vi ogsaa have havt et Originalexemplar til vor Disposition,
saa vi kunne ikke være i Tvivl om, at det er den virkelige
Rinkii, vi have undersøgt. Sammenholde vi nu vore Iagtta-
gelser med de af Théel anstillede, saa fremgaar deraf, at Théels
Art frembyder saamange Afvigelser fra Myriotrochus Rinkii,
at den nødvendigvis maa danne en fra denne forskjellig Art.

Den norske Nordhavsexpedition. Ill

Myriotroehus (Chirodota)brevis, Huxley.

1852. Chirodota brevis, Huxley. Journal of a voyage
in Baifins Bay and Barrow-Strait in the year 1850—51 by
P. C. Sutherland; Yol 11, Appendice, pages 221 et 222.

1865. Oli go troc hus vitreus, M. Sars.

Om arktiske Dyreformer i Kristianiafjorden. Videnskabs-
Selskabets Forhandlinger for 1865 Pag. 200. Fuldstændigere
beskrevet og afbildet i Fauna littoralis Norvegiæ 3die Hefte
Pag. 49.

1877. Myriotroehus Binkii, Théel.

Note sur quelques Holothuries des Mers de la Nouvelle
Zemble, Upsala, 1877-

Paa Expeditionen blev der kun fundet det ene Exemplar,
som vi har havt til vor Undersøgelse. Paa dette Exemplar
var Huden brusten, og endel af Tarmkanalen udfalden; men
da Dyret var temmelig stort og godt conserveret, kunde Iagt-
tagelserne dog anstilles med temmelig Nøiagtighed. Hvad
vi nedenfor levere, er følgelig kun nogle Tillæg og Bemærk-
ninger til Dr. Théels Afhandling over hans Myriotroehus
Rinkii ; thi det har destoværre ikke været os muligt at erholde
Huxleys Arbeide over Chirodota brevis.

Legemet er cylindrisk, noget smalere i den bagerste Ende,
60 m. m. langt, 15 m. m. bredt paa det Tykkeste. Huden,
der er glat, gjennemsigtig, saa de indre Dele sees, er fornem-
melig paa Rygsiden besat med smaa Hjul, der som hvide,
glindsende Punkter sees med blotte Øine, 12 fingerformigfor-
grenede Tentakler, der vel kan trækkes ind i deres egen
Stilk, men ikke ind i Kroppen saa at de ganske skjules.

Huden bestaar af en glasklar, strukturlos Överhud (Cu-
ticula), der dækker Epithellaget, som dannes af Cylindercel-
ler. Indenfor dette er et temmelig bredt Lag hyalint Binde-
væv, hvori findes en stor Mængde forgrenede Bindevævslege-
mer, indeholdende en større eller mindre Kjerne, omgivet af
Protoplasma, fuldkommen lig dem, som vi have omtalt hos
M. Rinkii, Fig. 5 a. Udløberne korrespondere hyppig med
hverandre, saa derved fremkommer et udbredt Netværk med

112

D. C. Danielssen og J. Koren.

store Masker. Denne Anordning af Bindevævslegem erne have
ikke saa ganske lidet tilfælles med det saakaldte Slimvæv
kos køiere Dyr. Det hyaline Bindevæv gaar over i et tyde-
lig udpræget fibrillært, hvori Fibrene ligge lagvis Fig 5, b,
b med mellemliggende Lag hyalint Bindevæv, Fig. 5, c, c.
Det er væsentlig i dette de ovenomtalte forgrenede Binde-
vævseeller lindes ; men de saaes ogsaa — dog meget sparsomt
— i de librillære Lag. Disse danne tilsammen et næsten
dobbelt saa bredt Belte, som det hyaline Bindevævslag. Det
fibrillære Bindevæv støder umiddelbart til Bingmusklerne,
der ikke afbrydes af Længdemusklerne eller R-adialnerverne,
men gaa rundt hele Kroppen. De 5 Længdemuskler, der for-
til fæste sig paa den udvendige hule Flade af Badialstyk-
kernes Processer, og bagtil omkring Analaabningen, ere enkle
og bundne til Bingmusklerne ved Bindevæv. Hele Muskel-
laget er beklædt af Peritoneum med et flimrende Epithel-
overtræk. Fra dette, især fortil ved Kalkringen, lindes de
af Théel omtalte Legemer, der rage frit ind i Kropshulheden.
Foruden de af ham afbildede to Former lindes der ogsaa
flere andre, der nærme sig noget de af os nævnte hos M.
Binkii, og som kun maa befragtes som forskjellige Udviklings-
stadier. De af Théel særskilt beskrevne Celler, der findes
paa de sphæriske eller ovale Legemer, og hvortil han tror
at have fundet Nervegrene, ere efter vor Formening ikke
andet end Epithelcellerne paa Peritoneum, der danner disse
Legemers Overtræk, hvor de ere temmelig spredte. — I det
hyaline Parti af Bindevævet, nærmest Epithellaget, ere Hju-
lene leirede. De findes især paa Bygfladen, hvor de ligge
temmelig tæt til hverandre, naar Dyret er noget kontraheret;
men spredes alt eftersom Kroppen udvider sig. Paa Bugfla-
den ere de y der st sparsomme og vanskelig at finde. Hjule-
nes Centraldel er paa den indre Flade forsynet med en rund
Knop, Fig. 5, forresten ere de saa vel beskrevne af Dr. Théel,
at vi kunne henvise dertil. De ligge flade i Huden, rage
ikke over dennes Niveau, og ere ikke stilkede. Dr. Théel
beskriver et eget Slags Celler, der ligge i Grupper, næsten
som Drueklaser paa enkelte Steder i Huden, saavel hos M.
brevis, som hos Trochoderma elegans; ogsaa vi have seet
lignende; men vi ere tilbøielige til at antage dem for koagu-
lerede Celler af Kropsvædsken, der tilfældigvis ere komne

113

Den norske Nor dhavsexp edition.

ind i Huden. Saadanne agglomererede Celler træffer man
afsat snart paa Hudens indre Flade, snart paa Tarmen, snart
paa Mesenterium o g de Bindevævstraade, der binder Tarmen
til Huden, og ere stundom saa nøie fæstede til disse Dele, at
man let kunde fristes tii at antage dem for histologiske Ele-
menter deraf.

De tolv Tentakler ere fuldstændig lig dem bos M. Binkii,
og som af os ere afbildede; kun bave de nogle Cirrer mere
end Binkii.

Kalkringen Fig. 6 a er sammensat af 10 Stykker, der
bærer 12 Spidser (Processer) paa den forreste Band, saaledes
nemlig, at ethvert af de to dorsale Badial stykker, der stode
til det midterste dorsale Interradialstykke, er forsynet med
to Processer Fig. 6 b, b ligesom Spidsen paa de to midterste
ventrale Badialstykker er den længste, noget Sars bar gjort
opmærksom paa i bans Beskrivelse over Oligotrochus vitreus.
I det bele taget ligner Kalkringen hos denne fuldstændig den
hos M. brevis.

Vandkarringen er som hos Synaptiderne i Almindeligbed ;
den Poliske Blære er temmelig stor, ægformig Fig 6, c. Stenka-
nalen er meget kort, den bar næsten S Formen, er meget bred
indad hvor den munder ud i Vandkarringen Fig. 6, d, 7 d. Paa
dens ydre Ende, der ved et stærkt Ligament Fig. 7, a er
bundet til Hudens indre Flade, findes en bred Madreporplade
Fig. 7, b, der er ujævn paa Overfladen af de fremragende
Kalkpigge, og hvori den egentlige Kanal taber sig Fig. 7, c.
Stenkanalen dannes af en meget bred Bindevævsskede, hvori
er afsat enMængde Kalk; selve Kanalen bestaar af et fastere
Bindevæv, der er uden Kalk. Farven bleg rosenrød med
brunlige Tentakelblade.

Stat 270. 72° 27' N. Br. 35° 1' 0. for Gr. 136 Favne,
Temperatur 0. Brunt Ler.

Med Hensyn til Oligotrochus vitreus, saa maa vi tilstaa,
at vi i længere Tid have været i Tvivl om, hvorvidt den
kunde opretholdes som særegen Slægt; men af Mangel paa
tilstrækkeligt Sammenligningsmateriale maatte vi lade Af-

Nyt Magazin f. Naturv. XXV, II. 8

114 D. C. Danielssen og J. Koren.

gjørelsen staa hen til en gunstigere Tid. Denne kom, idet vi
fra Nordhavsexpeditionen blev forsynet med en stor Mængde
Exemplarer af Myriotrochus Rinkii og et velkonserveret Ex-
emplar af Huxley’s Myriotrochus (Chirodota) brevis. Vi tog
nu fat paa at undersøge Oligotrochus vitreus, og fandt, at de
Kjendetegn, der skulde karakterisere Slægten, faldt fuldstæn-
dig sammen med dem, der tilhøre Myriotrochus. Hjulene ere
vistnok ikke stilkede; men paa de Exemplarer, vi have un-
dersøgt, ere de tilstede i ligesaa stor Mængde som hos Myrio-
trochus. Ligesom Tilfældet er hos denne, at Bugfladen kan
stundom være ganske fri for Hjul, og altid, naar de findes
der, ere de yderst sparsomme, — saaledes forholder det sig
ogsaa hos Oligotrochus. Har altsaa Sars undersøgt mest Bug-
fiadens Hud, saa lader det sig forklare, hvorledes det er gaaet
til, at han har fundet saa faa Hjul. Denne Omstændighed i
Forening med at Hjulene vare stilkløse, har motiveret Sars
til at opstille en ny Slægt. Men, som vi have seet, har M.
brevis heller ikke stilkede Hjul, hvilket Sars dengang ikke
kj endte til. Selv vaklede han imellem at danne en ny Slægt,
eller at henføre den til Steenstrups Myriotrochus; men han
bestemte sig til det Første. Vi have ikke fundet, hverken i
de ydre eller i de anatomisk-histologiske Kjendetegn, Noget
der kan adskille den fra Myriotrochus, og vi ere saaledes
nødsagede til at inddrage Slægten Oligotrochus. Og kvad nu
Arten angaar, saa falder den ganske sammen med Myriotro-
chus brevis. At Sars dengang antog den for at være for-
skjellig fra Rinkii, var jo i sin Orden, og da han ikke har
kjendt Huxley’s Chirodota brevis, saa faldt det af sig selv,
at han gav den et nyt Navn. Men efter de Undersøgelser,
vi have anstillet over Oligotrochus vitreus, er Hudens Struk-
tur og de i den indleirede Hjul fuldkommen lig dem hos My-
riotrochus brevis. Kalkringen, Vandkarringen eg Stenkanalen
afvige heller ikke. Sars omtaler vel, at Stenkanalen er stil-
ket og uden Kalk; men dette stemmer ikke overens med vore
lagttagelser. Vi fandt, at Stenkanalen hos Oligotrochus vi-
treus var aldeles lig den hos Myriotrochus brevis, og da vi
kort iforveien have beskrevet denne, kunne vi henvise dertil.
Nervesystemet hos Oligotrochus vitreus fremby der heller ingen
Afvigelse fra Myriotrochus brevis. Radialnerverne ere for-
synede med to saakaldte Høreblærer uden Otolither, hvilke

115

Den norske Nordhavsexpedition.

sidde paa hver Side af Badialstammen, strax bagenfor dennes
Udspring af Nerveringen. Af det her anførte vil det forment-
lig erfares, at Oligotrochus vitreus er identisk med Myrio-
troehus (Chirodata) brevis, og det tør derfor erkj endes, at
der for os har været fuld Grund til at opføre den i Synony-
mernes Kække.

Aeanthotrochus *) mirabilis.n. g., n. sp.

(Fig. 8. 1 og 2.)

Legemet er 10 — 12 m. m. langt, cylindrisk, langstrakt,
bredere og afrundet i den bagre Ende, noget smalere i den
forreste og indkneben paa Midten. Huden fuldstændig glas-
klar, og i den sees yderst fine glindsende Punkter, der under
Loupen viser sig at være Kalkhjul. 5 Længdemuskler. 12
fingerförmige Tentakler.

H uden.

Indenfor den strukturlose Cuticula er Epithelet, der be-
staar af et enkelt Lag Cylinderceller, Fig. 9 a, hvilket fæster
sig til et bredere hyalint Bindevæv, Fig. 9 b, hvori sees hist
og her enkelte Bindevævslegeiner, der dels ere aflange, dels
forsynede med en eller to Udløbere, Fig. 9, c, c; desforuden
iagttages i det indre Lag, nærmest Muskelhuden, flere isole-
rede ovale, temmelig klare Celler, indeholdende Moleküler
(Sempers Slimceller), Fig. 9, d. Der, hvor Epithelet støder
til Læderhuden, findes en hel Del enkelte pæreformige Lege-
mer, hvis bredere, afrundede Del er ligesom nedsænket i Co-
rium, medens den smalere, stilkede, forlænger sig op imellem
Epitheleellerne, Fig. 9, e, e. Disse Legemer, der ere 0,006 m.
m. lange, og 0,003 m. m. brede, bestaa af en tynd gjennem-
sigtig Membran, der indeslutter enKjærne, som er indhyllet
i en kornet Masse. Vi antage disse Legemer for encellede
Slimkjertler, der har sin særskilte Udførselsgang, som løber
imellem Epitheleellerne for at udmunde paa Kroppens Over-

*) HotvSa. s= en Pig og = et Hjul.

116 D. C. Danielssen og J. Koren.

flade. Flere af disse Kjertler vare tomme, og da saaes Kjær-
nen meget tydeligt. Det hyaline Bindevævslag støder umid-
delbart til Muskelhuden (King- og Længdemuskler). Ring-
musklerne, Fig. 7, f, gaa paa den forreste og hagerste Ende
rundt Kroppen uden Afbrydelse, imedens de paa Midten af
Legemet ere afbrudte af Radialnerverne og Længdemusklerne,
og danne altsaa her Tværmuskler. Muskelbundterne ere tem-
melig brede og sammenbundne med et gj ennemsigtigt Binde-
væv. Ringmusklerne danne paa den hagerste Ende en stærk
Sphincter, der omgiver Analaabningen. Længdemusklerne ere
fortil fæstede paa Radialstykkerne, strax bag Nerveudløbet,
bagtil gaa de henimod Analaabningen, hvor de fæste sig paa
selve Sphincter, idet enkelte Fibre udbrede sig paa denne.
Muskelhuden er beklædt af Peritoneum med sit flimrende Epi-
thel. Fra Peritoneum udgaa paa den forreste Del af Krops-
hulheden mange yderst smaa Legemer af forskjellig Form,
der hænge frit i Hulheden. Nogle ere korte, stilkløse, dels
næsten kuglerunde, dels mere aflange og ere fra 0,009 — 0,012
m. m. lange og 0,005 — 0,009 m. m. brede, Fig. 10, andre ere
meget mere langstrakte, stilkede, tildel s cylinderformede med
en bladdannet Yderende, Fig. 11, og ere fra 0,034 — 0,069 m.
m. lange og 0,003 — 0,004 m. m. brede. Alle disse Legemer
bestaa af en tynd Hud, som beklædes af Epithel, hvis Cel-
ler ligge her meget spredte, Fig. 10, a, a, og ere de for Sy-
naptiderne særegne Organer, hvis Function i lang Tid har
været meget gaadefuld, og som endnu ikke er ganske opkla-
ret. Vore Undersøgelser af disse Organer ere foretagne paa
Spiritusexemplarer, og kan forsaavidt være mangelfulde.
Ved imidlertid at sammenligne dem med Ley digs, anstillede
paa levende Exemplarer af Synapta digitata, og ved at sam-
menstille dem med Ludvigs Beskrivelse over »Vimpercellen«
hos Comatulaerne, — ere vi komne til den Formening, at de
som mere udviklede Flimmerorganer tjene til at sætte Krops-
vædsken i end stærkere Bevægelse. Saavidt vore Undersø-
gelser strælfke, kunne vi med Bestemthed sige, at de ikke
staa i Forbindelse med Kar, men ere fæstede ved Bindevæv
til Kropsvæggen, og have en afsluttet Hulhed, hvilket er
overensstemmende med Johannes Müllers og Sempers Iagtta-
gelser. — I det hyaline Bindevæv ere to Slags Kalkhjul lei-
rede rundt hele Kroppen, og det paa en saadan Maade, at

117

Den norske Nordhavsexpedition.

de synes at være ligeligt fordelte overalt, naar Dyret lever
og er i fuld Vigør Fig. 12. De ligge, naar Kroppen er ud-
spændt, et ganske lidet Stykke fra hverandre, men *nærme
sig under Kontraktionerne ; er Huden stærkt sammentrukken,
hvilket i Regelen er Tilfældet, naar Dyret har været opbe-
varet i Spiritus, saa ligge Hjulene lagvis paa hverandre;
Huden faar da et sølvglindsende Udseende og føles haard.
De store Hjul, Fig. 12, a. ere i størst Mængde tilstede, ere
sammensatte af en Centraldel, der er flad, glat og hvorfra
udgaa Radier, hvis Antal varierer noget fra 8 — 11; men hyp-
pigst er der dog 8. Disse Radier have en vingeformig Ud-
vidning, Fig. 13 a, der er bredest paa Midten, hvorved de
trekantede Mellemrum blive betydelig indknebne i den indre
Halvdel, Fig. 13, b. Peripherien er sammensat af saamange
Stykker, som der er Radier, og fra hvert saadant St3^kkes
ydre Rand udgaar en lang Tand, der er bred ved sit Ud-
spring, men ender temmelig spids, Fig. 13 c. Tanden har en
Retning udad og nedad. Hjulets Peripheri er saaledes besat
med et Antal Tænder, der svarer til Radiernes Antal, og
disse Tænder vende indad i Huden. Hjulet er paa Grund
af Tændernes Stilling konkavt paa dets indre Flade, imedens
dets ydre er plan. Disse Hjul variere lidt i Størrelse; saale-
des er Tverdiameteren fra Peripheriens ydre Rand paa den
ene Side til det tilsvarende Punkt paa den anden Side fra
0,220 — 0,290 m. m; Tverdiameteren med Tænderne udgjør
fra 0,320—0,350 m. m. Tændernes Længde 0,080. De smaa
Hjul ligge hist og her spredte imellem de store, Fig. 12, og
ere meget forskjellige fra disse. De sidde paa en kort Stilk,
lig dem hos Myriotrochus Rinkii. Centraldelen (Umbonen) er
saagodtsom plan, men har en rund Knop paa Midten, hvortil
Stilken er fæstet, Fig. 14. Fra Centrum udgaa i Regelen
11 Straaler, der ligeledes har en vingeformig Udvidning, Fig.
14, a, der ikke er saa bred, som paa de store Hjul, men som
er tilstrækkelig til at give Mellemrummene et eget Ud-
seende, Fig, 14, b. Hjulets Peripheri bestaar af ligesaa-
mange Stykker, som Radiernes Antal udgjør. Fra hvert Styk-
kes indre Rand udgaa i Regelen 2 korte, trekantede Tænder
Fig. 14 c. Disse Hjul ligne meget Kalkhj ulene hos Myrio-
trochus Rinkii; men Forskjellen er dog iøinespringende, idet
Radierne ere noget anderledes byggede, og Tænderne ere

118

D. C. Danielssen og J. Koren.

baade kortere og i omtrent dobbelt saa stort Antal tilstede,
som hos Rinkii, hos begge er den ydre Flade skaalformig.
Ogsaa disse Hjnl variere noget i Størrelse, fra 0*071 — 0,098 mm. i
Tværsnit. Tænderne ere 0,013 mm.lange. Hos Myriotrochus vare
Hjulene 0,233 m. m. iTversnit; Tænderne 0,049 m. m. lange.

For døielsesorganerne.

Mimdaabningen, der er rund og åndes paa Midten af
Mundskiven, er omgiven af en Sphincter og fører indtil Svæl-
get igjennem Atriet. Svælget er kort, cylindrisk, temmelig
muskuløst og har paa den indre Flade fremspringende Længde.
folder. Hvor Svælget gaar i Maven er en ringe Forengelse,
men selve Mavesækken er ikke synderlig videre, end Svælget,
kun er dens forskj eilige Hudlag noget tyndere. Tarmen har
som sædvanligt 3 Bøininger, der ved Mesenterier ere fæstede
saavel til Ryg- som Bugfladen, og gaar over i en lige Rectum
Fig. 8, der ved mange muskuløse Baand er bunden til Krops-
væggen og ender i den runde Anus. Nogen Kloak findes
ikke. Tarmens histologiske Sammensætning frembyder intet
synderligt Afvigende fra hvad der er almindeligt for Holo-
theriderne. Den var stærkt udfyldt af Biloculiner.

D et indre Skei et.

Kalkringen er meget fin 1 m. m. i Qjennemsnit og dan-
nes af 10 Stykker, 5 Radial- og 5 Interradialstykker, der
ere sammenbundne med et tyndt Bindevæv, Fig. 15. Hvert
Stykke bestaar af Legemet (Corpus) Fig. 16, a, og den for-
længede Del (Processus) Fig. 16 b. Radialstykkernes ydre
Flade er paa Midten forsynet med en Længdefure Fig. 15, a.
16, c; deres indre Flade er lidt konkav, den bagerste Rand
har et lidet Indsnit, som, idet det forener sig med det tilsva-
rende Interradialstykkes bagerste Rand, der har et lignende
Indsnit, bliver halvmaaneformigt, Fig 16 d. Paa Ringens
bagerste Rand findes altsaa 10 saadanne halvmaaneformige
Indsnit, der ere afbrudte ved 10 Par yderst smaa Fremstaa-
enheder, Fig. 16, e, e. Fra to af Radialstykkernes forreste
Rand udgaa to Processer, Fig, 15 b, b; fra de øvrige 3 ud-
gaar kun en Proces, Fig. 15, c. De 3 Radialstykker, der
hver bærer en Proces, tilhører Bugfladen, og disse Processer

119

Den norske Nordhavsexpedition.

ere meget lange. De to, der hver bærer to Processer, kvoraf
den ene er længere, end den anden, tilhører Rygfladen, ere
placerede, en paa hver Side af et Interradialstykke Fig, 15,
d, der danner Ryggens egentlige Midte og findes imellem de
to dorsale Længdemuskler. Hvor Processen udspringer fra
Radial stykkets Legeme, der findes et lille Hul til Gjennem-
gang for Radialnerven, og lige bag dette insererer Radial-
musklen sig.

Interradialstykkerne ere lidt convexe paa deres ydre, lidt
konkave paa deres indre Flade. Fra deres forreste Rand ud-
springer fra ethvert af dem en Proces, der er meget mindre
end de paa Radialstykkerne, naar undtages det midterste
ventrale Interradialstykke, der har den længste Proces af
alle, Fig. 15. c. Naar Kalkringen er sammenbunden, ud-
springer altsaa Ira dens forreste Rand 12 Processer, der have
en Retning indad og fortil ; de ere alle brede ved deres Grund
og ende meget spidst, Fig. 15. Imellem disse Processer findes
ligesaa mange temmelig dybe halvmaaneformige Indsnit,
der optage Tentaklerne Fig. 15, e. At de ventrale Stykker
af Kalkringen ere større og have længere Processer, end de
dorsale, er noget Acanthotrochus har tilfælles med Slægten
Myriotrochus, og hvorved Kalkringen hos samtlige ere høiere
paa Ventral-, end paa Dorsalfladen.

V andkarsy sternet

Vandkarringen ligger bagenfor og indenfor Kalkringen;
dens Hinder ere tynde og gj ennemsigtige og ere beklædte
ud ven dig af det flimrende Peritoneum. Den er noget afiang,
saaledes nemlig, at den gjør en stump Vinkel paa Bugsiden.
Fra Vandkarringen udgaar 10 Tentakelkar, 7 paa Dorsalfla-
den og Sidefladerne, 3 paa Bugfladen. Den midterste af
disse förbliver udelt; de to øvrige dele sig hver i 2 Grene,
der gaa til hver sin Tentakel. Den Poliske Blære er aflang
og har en meget kort Stilk; den gaar over i Vandkarringen
paa venstre Side af denne tæt ved Udspringet af det venstre
ventrale Tentakelkar. Stenkanalen bestaar af en stilket, pæ~
reformig Sæk; Fig. 17, i hvis temmelig faste, membranøse
Vægge iagttages overalt Kalkfietninger Fig. 18. Den blinde
afrundede Ende er fri; den lange stilkede Del munder ud

120 D. C. Danielssen og J. Koren.

i Vandkarringen paa dennes høire dorsale Side. Sækkens
Lumen indeholdt en klar Yædske. Yi have kaldt dette Or-
gan Stenkanal, omendskjønt det i morphologisk Henseende
afviger noget fra Stenkanalen hos Echinodermerne i Alminde-
lighed; men der kan ingen Tvivl være om, at det i functio-
nel Henseende har den samme Betydning. Fra Yandkar-
ringens forreste Rand udgaar en tynd Membran, der gaar op
og fæster sig paa Mundskivens Underbade, hvorved Svælgsi-
nus dannes. Tentaklerne ere korte : Skaftet omtrent 1 m. m.
langt, cylindrisk og gj ennemskinnende, saa at Hulheden ty
delig kan sees, Fig. 19. Bladet er ikke fuldt saa langt, som
Skaftet, er haandformigt med 3 tilspidsede Lapper eller Grene,
hvoraf den midterste er den længsteFig. 19, b, og begge Si-
delapperne have et dybt Indsnit, Fig. 19 c. Hverken i Ten-
taklerne eller Mundskiven lindes Kalk.

Blodkarsystemet afviger ikke fra Holothuridernes i Al-
mindelighed; kun saa vi ingen Anastomoser imellem Tarm-
karrene paa de forskjellige Tarmslynger, hvilket ellers saa
hyppigt forekommer.

Nervesystemet.

Nerveringen omgiver den øverste Del af Svælget, er ure-
gelmæssig rund, temmelig smal og er indesluttet i en Skede
(Nervekarret), Den har en temmelig stærk gul Farve, og
har et ydre Cellelag og et indre Fiberlag. Foruden en Mængde
mindre Grene, som afgives til Spiserøret, Tentaklerne og
Mundskiven, udgaa 5 Hovedstammer (Radialstammer) fra den.
Disse gaa ud igjennem det lille Hul, som åndes paa hvert
af Kalkringens Radialstykker, og naar de komme paa den
ydre Flade af dem, løbe de over Radialmusklen hen til Hu-
den, hvor de fortsætte sit Løb imellem denne og Ringmusk-
lerne til omtrent Midten af Kroppen, hvor de kun dækkes
af Længdemusklerne, idet, som tidligere bemærket, Ringmusk-
lerne her ophøre noget indenfor Længdemusklens Rand uden
at gaa over Radialnerven. Længere bag paa Kroppen ind-
træder atter det tidligere Forhold, og nu er Radialnerven
dækket af baade Ring- og Længdemuskelen lige til Analaab-
ningen. Der hvor Radialnerven træder ind i Kalkringens
Radialstykke, åndes paa hver Side af den en rund klar Blære,

121

Den norske Nordhavsexpedition.

der dannes af en temmelig fast, gj ennemsigtig Membran,
hvis Indbold var en klar Vædske uden Otolitber. Disse Blæ-
rer svare til de saakaldte Høreorganer, der findes i større
og mindre Mængde hos Elpididerne, og som baade Dr. Théel
og vi tidligere have paavist, — kun er Forskjellen den, at
de hos Acanthotrochus ingen Otolither have, hvilket, ifølge
Théels Angivelser, ogsaa skal være Tilfældet hos den afham
beskrevne Trochoderma elegans. Er dette et mere primitivt
Stadium af Høreorganet, eller skulde det tyde hen paa, at
disse Blærer ingenlunde ere specielle Sandseorganer?

Radialnerverne ere indesluttede i et forholdsvis vidt Kar,
der paa Nervens indre Flade er sammenvoxet med denne Fig.
9, g, medens Karret paa den ydre Side er aabent, Fig. 9, h.
Dette Forhold er ganske modsat af det Dr, Teuscher angi-
ver at være Tilfældet hos Crinoiderne, Echiniderne og Holo-
thuriderne, hvor Radialnerven med sin ydre, brede Flade er
sammenvoxet med Karvæggen. Om Karret er forsynet med
Endothelceller skulle vi ikke med Sikkerhed kunne afgjøre;
thi det var os ikke muligt, selv under meget stærk Forstør-
relse, at opdage saadanne. Selve Nervestammen bestod af et
lysere, bredere Lag, Fig. 9, i, og et mørkt smalere, Fig. 9, k,
der vendte indad og var sammensmeltet med Karvæggen.
Nerven bestod af et peripherisk Cellelag og et centralt Fiber-
lag. Fra Radialnerverne udgik langs hele Løbet en Mængde
Grene til Musklerne og Huden.

G ene rations organe r ne.

De faa Exemplarer, (4) vi have havt til vore Undersøgel-
ser, vare samtlige Hunner. Kjønsorganet hos Hunnen dannes
af to aflange Sække, Fig. 20, a, a, der forene sig til en fæl-
les temmelig lang Udførselsgang, Fig. 20, b, der er fæstet til
Tarmen tæt ved dennes Begyndelse med en kort Bindevævs-
traad, og løber fortil ved Siden af Stenkanalen for at udmunde
paa Midten af Ryggen, strax bag Tentakelranden. Sækkene
vare opfyldte afÆg i forskjellige Udviklingsstadier, Fig. 20, c.

F arven: Huden i levende Live vandklar med fine glindsende
Punkter. Tentaklernes Blade brunt pigmenterte i Randen.

Findested. Station 283. 73° 47' N. Br. 14° 21' 0. f. Gr.

767 Favne. Temp. -f- 1.4 Biloculinler. Stat, 295. 71° 59'

122

D. C. Danielsson og J. Koren.

N. Br. 11° 40' 0. f. Gr. 1110 Favne. Temp. -5- 1,8. Biloeul-
inler. Stat. 312. 74° 54' N. Br. 14° 53' 0. £ Gr. 658 Favne.
Temp, t 1, 2 C. Brunt og grønt Ler.

Slægtskarakter.

Legemet cylindrisk, fodløst, tilrundet i den bagerste Ende,
Kjønnet adskilt, ingen Tarm Appendices (Respirationsorganer).
Huden forsynet med to Slags forskjelligformede Kalkhjul.
Det ene Slags Hjul har vingeformede Radier, og fra Periphe-
riens indre Rand udgaa Tænder, Det andet Slags Hjul er mere
end dobbelt saa stort, har ligeledes vingeformede Radier, men
fra Peripheriens ydre Rand udgaa lange ind ad vendte Tænder.
12 fingerformede Tentakler, der kunne skjules i Legemet.

Artsk arakter.

Legemet 10 — 12 m. m. langt, cylindrisk, bredere og af-
rundet i den bagerste Ende. Mund og Analaabniugen central,
Huden glasklar, overalt besat med 2 Slags forskjelligformede
Hjul. Det ene Slags ere stilkede, smaa, forsynede med i Re-
gelen 11 Radier, og fra Peripheriens indre Rand udgaa i Al-
mindelighed to trekantede Tænder imellem hver to Radier.
De store Hjul have i Regelen fra 8 — 11 Radier, og fra Peri-
pheriens ydre Rand udgaa ligesaa mange lange tilspidsede
Tænder, som der er Antal af Radier. 12 Tentakler forsynede
med 3 delte, fingerförmige Blade.

Forklaring over Tavlerne 3 og 4.

Fig. 1. Myriotrochus Rinkii i naturlig Størrelse.

Fig. 2. Tversnit af dens Hud forstørret, a, Cuticula. .
b, Epithel, c, hyalint Bindevæv. d, Bindevævslegeine med
to Udløbere. e, med 3 Udløbere. f, Kalkhjul. g, Hjulets
Centrum med den takkede Knop. h, Tænder paa Hjulperiphe-
rien. i, Indsnittet paa Tandens Basis.

Fig. 3. Fritstaaende Legemer i den øverste Del af Krops-
hulheden, svarende til de hos Synaptiderne, beskrevne af
Grube m. Fl., forstørrede.

Fig. 4. Stenkanalen. a, et Stykke af Vandkarringen, hvori
Stenkanalen udmunder, forstørret.

Fig. 5. Tversnit af Huden hos Myriotrochus brevis, paa hvil-

123

Den norske Nordhavsexpedition.

ket sees Cuticula, Epithellaget, og a, det hyaline Bindevævs-
lag med forgrenede Bindevævsceller. b, b, det fibrillære Bin-
devævslag. c, c, hyalint Bindevævslag med indleirede forgre-
nede Bindevævslegemer. d. Muskel, e. Kalkhjul, forstørrede.

Fig. 6. Kalkringen med Yandkarsystemet, og et Hud-
parti af Myriotrocbus brevis, forstørret.

a. Kalkring, b, b, de to Processer paa de to dorsale Radi-
alstykker. c, den Poliske Blære, d, Vandkarringen. e, Læng-
demuskel.

Fig, 7. Stenkanalen af Myriotrocbus brevis, forstørret,
a Ligamentet, der fæster Stenkanalens y dre Ende til Huden,
b, Madreporpladen med sin ujævne takkede OverfLade. c, den
egentlige Kanal, d, den bredere Del, hvorved den udmunder
i Vandkarringen.

Fig 81. Acanthotrochus mirabilis i omtrent naturlig Størrelse.

Fig. 82. Den samme forstørret, i hvis gjennemsigtige
Hud Kalkbj ulene sees, ligesom Tarmkanalen viser sigtydeligt.

Fig. 9. Tversnit af Huden fra Kroppens bagre Ende,
forstørret, a Cuticula med det derunder liggende Epithellag.

b, hyalint Bindevæv. c, c, Bindevævslegemer. d, Bindevævs-
legemer med kornet Indhold (Sempers Slimceller), e, e, Encel-
lede Slimkjertler. f, Ringmuskler. 1, Længdemuskel. g, Ner-
vekarret sammenvoxet til Nervens indre Flade. h, Nervekar-
ret, der er aabent til Nervens y dre Flade. i, Nervestammens
lysere, bredere Lag. k, Nervestammens mørkere Parti, der
er sammenvoxet med Karfet.

Fig. 10. Stilkløse Legemer, der rage frit i Kropshulheden.
a, a spredte Epithelceller i Peritonealovertrækket, forstørrede.

Fig. 11. Lignende Legemer, men stilkede og bladformige,
forstørrede.

Fig. 12. Et Stykke Hud, hvori de forskjellige Hjul ereleirede
forstørret, a, a, de store Hjuls Tænder.

Fig. 13. Det store Hjul, stærkere forstørret.

a, a, Yingeformige Radier, b, Trekantet Rum imellem
to Radier, c, Tand paa Hjulets ydre Rand.

Fig. 14. Det mindre Hjul stærkt forstørret.

a, Yingeformige Radier, b, Mellemrummet for to Radier;

c, Tænder paa Hjulets indre Rand.

Fig. 15. Kalkringen, seet fraoven, forstørret.

a, Længdefure. b, b, de to Processer paa to Radialstyk-

124

D. C. Banielssen og J. Koren.

ker. c, en Proces paa hvert af de øvrige 3 Radialstykker
d, Interradialstykket paa Ryggens Midte, e, halvmaanefor-
migt Indsnit.

Fig. 16. Et Stykke af Kalkringen, seet fra Siden, lidt
stærkere forstørret.

a, Radialstykkets Legeme, b, dets Proces, c, Længdefure.
d, halvmaaneformigt Indsnit. e, e, de smaa Fremstaaenheder
paa Ringens bagerste Rand.

Fig. 17. Den sækformige Stenkanal, hvori Kalk, forstørret.

Fig. 18. Kalkiletninger i Kalksækkens Yægge, forstørrede.

Fig. 19. En Tentakel, forstørret, a, Skaft, b, Blad med
sine 3 Lapper, c, Indsnit i Sidelappen.

Fig. 20. Æggestokkene, forstørrede, a, a Æggesække.
b, Udførselskanal. c, Æg i forskjellige Udviklingsstadier.

Trochostoma (Molpadia) boreale, M. Sars.
Syn. Molpadia violacea, Studer?*)

(Tab. 5 og 6.)

I vor tidligere Afhandling over Trochostoma Thomsoni
yttrede vi den Formening, at Sars’s Molpadia borealis sand-
synligvis blev at henføre til den af os opstillede Slægt Tro-
chostoma, da den efter Sars’s Beskrivelse ikke kunde være
nogen virkelig Molpadia. Fra Christiania Universitets Sam-
linger have vi faaet udlaant Resterne af Sars’s Originalex-
emplarer, nemlig endel Hud, noget af Tarmkanalen og Kjøns-
organerne, hvorved vi ere blevne satte istand til at anstille
Undersøgelser og Sammenligninger, der have bragt os til fuld-
kommen Yished om. at Sars’s Art ikke er nogen Molpadia,
men en Trochostoma. Yi have ogsaa derved faaet Anledning
til dels at berigtige, deels at supplere Sars’s Beskrivelse.

Med Hensyn til de ydre Karakterer skulle vi bemærke,
at den haleformige Forlængelse har rundt Kloakaabningen

*) Dr. Th. Studer über Echinodermen aus dem antafetischen Meere, Mo-
natsberichte der kön. preuss. Academie der Wissenschaften zu Berlin.
1877 Pag. 454.

Den norske Nordhavsexpedition 125

5 Papiller (Tænder), lig dem hos Troch. .Thomsoni, hvilke
have undgaaet hans Opmærksomhed.

Hudens histologiske Sammensætning er ikke forskjellig
fra den hos Tr. Thomsoni; derimod ere Kalklegemerne, som
ere leirede i Binde vævslaget forskjellige, om end Grundfor-
men er den samme. De fremtræde under to Hovedformer
og i forskjellig Størrelse, nemlig de smaa, der ere dels ellip-
tiske, deels mere eller mindre runde, — og de store, der ere
mere sammensatte. De elliptiske eller aflange, Fig. 1, a ligge
tæt til hverandre og tildels paa hverandre, have en smuk
vinrød Farve, og bestaa af temmelig regelmæssige concentri-
ske Binge, der danne Lag Fig. 2, imedens de mere runde
Kalklegemer Fig. 3 have en gul Farve, ere mere ujævne,
bestaa ligeledes af Lag, men ikke saa regelmæssige, og ere
sammenhobede imellem de elliptiske. Saavel disse, som de
runde, danne ligesom et sammenhængende Lag, ovenpaa hvil-
ket de store Kalklegemer hvile. Disse erenoget forskjellige,
alt eftersom de findes paa de forskjellige Legemsdele; men
den trearmede Grundtype gjenkj endes dog. Paa begge En-
der af Legemet ligge de temmelig tæt til hverandre; Kalk-'
pladerne ere her langstrakte med en Udløber til hver Side,
og fra Midten af den af Huller gjennembrudte Plade hæver
sig Skaftet, eller Kronen, der ved sin Grunddel er trearmet,
men forøvrigt rundt og udvider sig noget i den frie Ende,
som er forsynet med flere Takker, Fig. 4. De store Kalkle-
gemer paa den øvrige Del af Kroppen variere adskilligt i
Form; væsentlig bestaa dog Afvigelserue deri, at Pladen er
sammensat af flere Huller, idet nemlig de oprindelige 3 ilrme
dele sig i flere Grene, som igjen forene sig, — og i at Skaf-
tet (Kronen), som altid med sin trearmede Grund reiser sig
fra Midten af Pladen, deler sig i to, saa at der bliver to frie
Ender, der hver især er mere eller mindre takket, Fig. 1, b/
b. 5, men altid beklædt afEpithelet, Fig. 1, c. Det er disse
frie Ender af Kronerne, der rage op over Hudens Niveau og
give den sin ru Overfiade. Sammenlignes nu vore Afbildnin-
ger af disse Kalklegemer med Sars’s, vil man finde en saa
stor Forskjel, at man skulde vanskeligen tro, man havde
samme Art for sig, hvilket dog er Tilfældet. Sagen er nem-
lig den, at Sars for det første intet Tversnit af Huden har
gjort, og dernæst. at han ganske har overseet Kronerne, idet

126

D. C. Danielssen og J. Koren.

han har antaget, at det er Udløberne paa Kalkpladerne, der
rage op over Hndfladen.

Dersom vi ikke havde kunnet overbevise os herom ved
at undersøge Huden af Sars’s Originalexemplarer, vilde vi
have været i temmelig stor Forlegenhed med Hensyn til Be-
stemmelsen af Arten, da denne, efter Sars’s Angivelser, havde
Kalkplader uden Kroner.

Yi have opstillet Dr. Studers Molpadia violacea som Sy-
nonym til Trochostoma boreale; thi vi linde ikke af hans
korte Beskrivelse nogensomhelst Forskjel, ifølge hvilken de
skulde kunne adskilles. Studers violacea er fundet ved Ker-
guelen i Mængde paa en Dybde af 100 Favne.

Trochostoma (Haplodaetyla) aretieum, Marenzeller*)

(Fig. 6.)

Af denne Holothuride blev der paa Nordhavs-Expeditio-
nen fundet en Del Exemplarer, hvorved vi lik Anledning til
at observere og afbilde den levende. Vore Undersøgelser
have i det Yæsentlige konstateret den af Marenzeller givne
Beskrivelse, kun skulle vi tilføie følgende :

Det største Exemplar var indtil 190 m. m. langt, 30 m.
m. tykt paa Midten, havde en cylindrisk Figur med en tvers af-
skaaren Forende, imedens den hagerste Ende havde, som sædvan-
ligt, en haleformig Forlængelse med 5 Tænder omkring Kloak-
aabningen,hvilkerForlængelse ikkeafviger i Form eller Størrelse
fraden, der er angivet hos Troch. Thomsoni og boreale Fig. 6'.
Paa den forreste Ende lindes Mundskiven, der vender lidt
mod Bugfladen, og i hvis Centrum sees den runde, lidt fol-
dede Mundaabning. Omkring denne har Mundskiven en glat,
lidt hvælvet Del, Fig. 6', a, 7, a og i Skivens Band ere 15
cylindriske, indtil 6 m. m. lauge Tentakler, der paa den bre-

— —

•) Dr. E. Marenzeller. Die Coelenteraten, Echinoderraen und Würmer
der k. k. østerreichisch-ungarischen Nordpol-Expedition. Denkschriften
der k. k. Academie der Wissenschaften, Wien 1878, 35 Bd. Pag. 357

Den norske Nordhavsexpedition. 127

dere Del (Bladet) er forsynet med 5 — 7 Papiller, hvoraf den
midterste altid er den tykkeste og største, Fig 61, b, 62 a.
Paa smaa Exemplarer er der kun 3 Papiller. Naar Tentak-
lerne ere noget indtrnkne (de kunne forresten ganske træk-
kes ind i sig selv), fremkommer Hjulformen, idet Tentaklerne
da ligge i aflange Gruber, som adskilles ved rørformige,
mørk brunfarvede Forlængelser af Kroppens forreste Rand,
hvilke Forlængelser gaa hen til den glatte hvælvede Del af
Mundskiven Fig. 7, (se vor Beskrivelse af Trochostoma Thom-
soni). Tversnit af Huden viser ingen Forandriug i anatomisk
histologisk Henseende fra de to foregaaende Arter, hvorimod
Afvigelser finde Sted med Hensyn til Kalklegemerne Fig. 9.
Der åndes nemlig kun en Hovedform, gj ennembrudte Kalk-
plader med Kroner. Disse Kalkplader variere noget efter det
Sted af Kroppen, paa hvilket de ere leirede, men alle have
de den trearmede Grundtype. Meget hyppigt er Skaftet
(Kronen) delt lige fra Roden, og da ser det ud, som om der
var to Kroner paa hver Pladc, Fig. 10.

I levende Liv er Farven graagrøn, spillende i det vio-
lette. Tentaklerne ere temmelig klare med et let violet An-
strøg, der især er tydeligt paa Papillerne. Den forreste
Halvdel af Kroppen bevæger sig op og ned og strækker sig
ofte ud med sine Tentakler for at søge Føde, ligesom Hale-
delen bevægede sig i alle Retninger. Den bredere Del af
Kroppen forholdt sig temmelig rolig. Analaabningen udvi-
dede sig kun sjelden. Den haleformige Forlængelse kunde
indtrækkes temmelig betydeligt, og blev derved forkortet, uden
dog at forsvinde. At ogsaa denne Art maa henføres til vor
opstillede Slægt Trochostoma, kan vel ikke drages i Tvivl.
Findested. Station. 260, 70° 54' N. Br. 26°, 11' 0. f. Gr.
127 Favne. Temperat. + 3,5 C. Lerbund. Porsangerfjord.
Stat. 261. Tanafjord, 127 Favne, Lerbuud. Stat. 323, 72°
53 ‘ N. Br. 21° 57' 0. f. Gr. 223 Favne. Temp. + 1,5 C.
Brungraa Ler.

128

D. C. Danielssen og J. Koren.

Ankyroderma*) Jeffreysii. n. gn., n. sp.
(Fig. il.)

Legemet cylindrisk, successivt afsmalnendë mod begge
Ender med en yderst ru Overbade, der ved de 5 Par Læng-
demuskler er afdelt i 5 Felter. Den forreste Ende er tvers
afskaaren, og i Midten af Mundskiven, Fig. 12, sees den runde
Mundaabning, der er stærk foldet paa langs, naar den er
sammentrukket. Den indre Del af Mundskiven er glat og
lidt bvælvet, Fig. 12, a, den ydre Del dannes af 15 rørfor-
mige Forlængelser, der ere bredere udad, smalere indad, Fig.
12. b, og imellem hvilke sees 15, omtrent 0,5 m. m. lange,
3delte Tentakler, Fig. 12, c, 21. Strax bagenfor den for-
reste Kropsrand, paa Rygsiden, og omtrent midt imellem de
to Længdemuskler, findes en stor, dels graalighvid, dels guk
agtig fremragende Papille, i hvis Midte sees en rund Aabning
for Kjønsorganets Udførselskanal. Fig 11. Fig. 12, d. Krop-
pens bagerste Ende har en temmelig lang haleformig For-
længelse, paa hvis Spids findes den runde Kloakaabning,
omgivet af 5 Papiller (Tænder), Fig. 11. Legemets Størrelse
varierer noget, i Almindelighed er det 40 m. m. langt, 18 m.
m. bredt paa Midten; men vi have to Exemplarer, der have
en Længde af indtil 75 m. m, og en Bredde af 28 m. m.

Huden er paa yngre Exemplarer tynd, og, naar den er
udspændt, halv gj ennemsigtig, uden dog at Indvoldene tyde-
lig kunne sees; paa ældre Dyr er den fast, næsten læderag-
tig og aldeles uigj ennemsigtig, saa at neppe Længdemusk-
lerne kunne skimtes. Dens ydre Flade, seet under Loupen,
er overalt forsynet med smaa runde Papiller, i hvis Midte
er en Aabning, hvorigjennem en Kalkstav stikker frem, og
imellem disse Papiller iagttages hist og her smaa stjerne-
formige Legemer, der dannes af et lidt ophøiet Centrum, fra
hvilket udgaa straaleformigt 5 — 6 Kalknaale.

Huden har som sædvanligt en glasklar, strukturlos Cuti-
cula, Fig. 13, a, et cellerigt Epithel, Fig. 13, b og den egent-
lige Corium, bestaaende af fibrillært Bindevæv, Fig. 13, c,
indenfor hvilket Muskellaget med den flimrende Peritoneal-

“) ayuvpoL Anker og dip/ua = HucL

Den norske Nordhavsexpedition. 129

beklædning findes, Fig. 13, d. Muskellaget bestaar af Tver •
og Længdemuskler. Tvermusklerne Fig. 14, a, danne en sam-
menhængende Hud, der er afbrudt ved Længdemusklerne.
Disse ere 5 Par, der ere 4 — 5 m. m. brede, med et Mellemrum
af 1 m. m.’s Bredde, Fig. 14, b. Bindevævslaget (Corium) er
meget rigt paa forskjellige Slags Kalklegemer, der optræde
under tre Hovedformer. De smaa, runde eller elliptiske ere
i størst Mængde tilstede, og sædvanligvis leirede i Grupper,
Fig 13, e, — kun kos ældre Individer ligge de tættere sam-
men og danne næsten et sammenhængende Lag, hvorved de
nærme sig meget baade i Form og Anordning de, der findes
hos Troch. boreale, Fig. 17. Saavel de runde, som elliptiske
bestaa af koncentriske Binge, og have en skjøn, mørk-vinrød
Farve, kun enkeltvis ere de gule, Fig. 15. De ovale have i
Midten ligesom en Kjerne, der al tid viser sig med en inten-
sere Farve. Den anden Form af Kalklegemerne ere farve-
frie, gj ennembrudte Plader, fra hvis Midte reiser sig en tre
armet Krone, der har en knopformig fri Ende, forsynet med
3 eller 4 runde Takker, Fig. 13, f. Det er denne Ende og
endel af Skaftet, som rager op igjennem de omtalte Papillers
Aabning. Saavel Fladen som Skaftet er beklædt af et tyndt
Lag af Bindevæv, der danner ligesom en Skede om Skaftet,
hvilken er dækket af Epithelet og Cuticula, Fig. 13, g.
Disse Kalklegemer findes i stor Mængde overalt paa Krop-
pen, men ere dog saavidt spredte, at de ikke ligge tæt i hver-
andre, uden paa begge Kropsenderne, Fig. 16. Her have de
en mere langstrakt Form Fig. 17, og ligge saa tæt til hver-
andre, at de f. Ex. paa den forlængede Haledel danne saa-
godtsom et Pantser. Ogsaa disse Legemer have særdeles me-
get tilfælles med de Kalkplader, der findes hos Tr. Thorn-
soni et boreale. Den tredie Form af Kalklegemer er ganske
eiendommelig og minder om Tilværelsen af en Synapta, der
forlængst er forsvunden. Det er disse Legemer, der danne
den tidligere omtalte Stjerne, og som udgjør et Komplex af
5 — 6 spatelformige Kalkstave, Fig. 13, h, og et Kalkanker,
Fig. 17, 18. Dette stjerneformige Legeme er indesluttet af
en Hulhed, der dannes af Bindevævet og hvis ydre Flade er
beklædt af Epithelet, Fig. 13, i, i. Saavel Bindevævet, som
Epithelet forlænger sig et Stykke op paa Ankerstokken ; men
Kløerne ere nøgne. Enhver spateldannet Kalkstav bestaar

Nyt Magazin f. Naturv. XXV. II. 9

130 D. C. Danielssen og J. Koren.

af et meget langt og rundt Skaft, der som oftest er afrundet paa
den fri Ende, Fig. 18, a, og en bredere Del, eller Blad, der
er næsten rundt, temmelig tykt og forsynet med en stor
Mængde Huller, Fig. 18, b. Det er disse bredere Dele med
deres afrundede Rande, der støder til hverandre og danne
Stjernens Centrum, imedens Skafterne danne Straalerne, Fig.
16, 18. Til Midten af Stjernens Centrum er fæstet ved
Bindevæv et bevægeligt Kalkanker, Fig. 16, 18. Anker-
stokken er rund, meget lang, og den Del, der er fæstet
til Spatelbladene, har 5 — 6 listeformige Fremstaaenheder,
alt eftersom Stjernen dannes af 5 eller 6 Stave, Fig.
18, c. Ankerets Kløer ere lange og tilspidsede, og paa
deres ydre konvexe Kand ere tre Takker, Fig. 18, d. — An-
keret kan bevæge sig til alle Sider ved sin ligamentøse Sam-
menheftning. — Hverken i Mundskiven eller Tentaklernes
Hud findes Kalk.

Fordøielsesorganerne : Tarmen danner de sædvanlige to

Bøininger og gaar da med en temmelig lige Kectum over i
Kloaken. Fig. 14, c. Denne er langstrakt oval, og fra dens
forreste Del udgaar paa hver Side af Kectum et Tarmappen-
dix (Respiration srør) Fig. 14, d. Det venstre, Fig. 14, e har
en temmelig kort, næsten nøgen Stamme, fra hvis forreste
Ende udgaar en kort Gren, der deler sig i utallige større og
mindre Blærer, som antage Formen af en Drueklase. Det
høii e Appendix, Fig. 14, f, er meget langt, fæster sig paa 3
af Kalkringens Radialprocesser og er paa hele Længden for-
synet med større og mindre Blærer, der dels sidde enkeltvis,
dels i mindre Grupper med lange Mellemrum. Forøvrigt er
Tarmen i histologisk-anatomisk Henseende ganske overens-
stemmende med den, der af os er beskreven hos Trochostoma
Thomsonii.

Det indre Skelet, Kalkringen, Fig. 19, bestaar af 10
Stykker, 5 Radialstykker og 5 Interradialstykker, hvilke hos
unge Dyr ere bundne sammen med Bindevæv, saa de kunne
skilles fra hverandre, imedens de hos ældre Dyr ere fuldstæn-
dig sammenvoxede ; Sømmene ere ganske forkalkede, saa de
enkelte Stykker ikke kunne skilles fra hverandre, hverken
med Kniven eller kaustisk Kali. Kadialstykkerne, Fig. 19,
a, ere 4 m. m. lange og 2 m. m. brede; paa Legemets udven-

Den norske Nordhavs exp edition. 131

dige Flade to fremragende Kamme, Fig. 19, b, b, der p aa den
hagerste Trediedel ndvider sig i Bredden, saa at ber frem-
kommer en Knude, bagenfor hvilken Kammen bliver smalere.
Den ene af Kammene bar paa den forreste Del en For.dyb-
ning, der tjener til Fæstepunkt for Radialmuskelen, Fig. 19,
c; imellem begge Kammene er en temmelig dy b Fure, Fig.
19 d, der optager en Ampulle. Fortil ende disse Kamme i
i to Fremstaaenheder, bvoraf den ene er lidt kortere, bredere
og mere afrundet, end den anden, og imellem hvilke lindes et
halvrundt Indsnit, lig. 19, e. Ethvert Radialstykke har en
hagerste, forlænget Del (Processus), som paa sin yderste Ende
er spaltet, Fig. 19, f, og til hvis indre Flade Radialkarret er
fæstet. De 4 af disse Processer ere omtrent lige lange, ind-
til 2 m. m.; men den 5te, den nemlig, som svarer til Eugens
midterste Radialkar er meget kortere, omtr. 1 m. m. Alle
disse Processer vende med deres spaltede Spidser saa stærkt
indad mod Spiserøret, at dette netop faar Plads til at pas-
sere dem. Paa Radialstykkets indvendige Flade er en smal,
dyb Fure for Radialkarret. Interradialstykkerne have paa
den ydre Flade en fremragende Kam, Fig. 19, g, der har en
lignende Knude som den, der er omtalt ved Radialstykkerne;
fortil ender denne Kam i en temmelig lang Spids; imellem
denne og Radialspidsen er et halvmaaneformigt Indsnit, Fig.
29, h. Paa hver Side af Kammen er en dyb Fure, Fig. 19,
i, der afsluttes ved de tilstødende Radialstykker, og som tje-
ner til at optage en Ampulle. Hvert Interradialstykke har
saaledes 2 Ampuller og hvert Kadialstykke 1. Ampullerne
ere yderligere befæstede ved et Ligament, som gaar fra den
ene Kamknude til den anden. Kalkringens forreste Rand
har 15 Spidser og ligesaa mange Indsnit. Interradialspid
serne ere meget længere, end de øvrige.

Man vil af denne Beskrivelse, sammenholdt med den, der
af os er given over Kalkringen hos Tr. Thomsonii, finde, at
J effrey sii Kalkring adskiller sig fra denne væsentlig ved sine
stærkt fremspringende Kamme, ved Knuderne paa samme og
ved de dy be Ampullefurer. Ved denne Leilighed skulle vi
gjøre opmærksom paa, at den Tegning vi have leveret over
Kalfiringen hos Tr. Thomsonii er feilagtig, hvorfor vi tillade
os her at give en korrektere, Fig. 20.

Vandkarringen slutter sig tæt til Spiserøret og udsender

132

D. C. Danielssen og J. Koren.

sine 5 Hovedstammer, der dele sig ligesom hos Tr. Thomsonii.
Den Poliske Blære er temmelig stor, ægformig og forsynet
med en lang Stilk, Fig. 14, g. Stenkanalen er ved sin ydre
Ende fæstet til den indre Kropsvæg, løber langs Kjønsorga-
nernes Udførselskanal; og omtrent 0,5 m. m. fra Befæstnings-
pnnktet liar den en Madreporplade Fig, 14, i, der hos yngre
Dyr dannes af en enkelt Omslyngning af Kanalen i hvis Midte
er en Indsynkning; hos ældre er den mæneandrisk. Stenkana-
len er omgivet af Kalkfletninger fra dens Fæstepnnkt i Hu-
den til noget over Midten, den inderste Trediedcl er fri for
Kalk. Paa et Exemplar, det største, vi have havt til TJnder-
søgelse. var Stenkanalen delt i to Grene, der hver med sin
afrundede Ende fæstede sig i Corium. Strax indenfor Delin-
gen sad Madreporpladen med sin mæneandriske Overflade.
Saavel Stenkanalen. som Madreporpladen var bygget paa
samme Maade, som hos Tr. Thomsonii, hvortil vi henvise.

Blodkarsystemet, ligesom Nervesystemet, afviger ikke fra
disse Systemer hos Slægten Trochostoma.

Kjønsorganet er fæstet til det dorsale Mesenterium og
bestaar af to korte Stammer, der forene sig til en fælles Ud-
førselsgang, som er meget lang, og som udmunder i den tid-
ligere omtalte Papille paa den forreste Del af Dyrets Kyg.
Den ene Stamme er lidt længere end den anden; men fra
begge udgaa yderst faa aflange blæreformige XJdvidninger,
der hos de Individer, vi undersøgte, vare udfyldte af mere
eller mindre udviklede Æg, Fig. 14 h.

Farven. Kroppen varierer fra det Graagrønne til det
mørkt Violette. Den forreste Ende med Mundskiven og Ten-
takler er gulhvid. Halen er hvid. Papillen for Udførselska-
nalen for Kjønsorganet er stærkt gul paa den violette Krop,
men næsten hvid, hvor Legemets Farve er graagrøn.

Findested. Stat, 260. Porsangerfjord, 127 Favne, Tempt.
+ 3,5 C. Lerbund. Stat. 261 Tanafjord, 127 Favne; Tempt.
4- 2,8 C. Lerbund, St. 262 Tanafjord 148 Favne; Temp. +
1,9 C. Ler. St. 372. 97° 59' N. Br., 5° 40' 0. f. Gr. 459
Favne; Temp. 1,0 Blaagraat Ler.

133

Den norske Nordhavsexpedition.

Ankyroderma affine, n. sp.

(Fi g. 22.)

Legemet er rut, cylindrisk, smalere mod den forreste Ende,
der er tvers afskaaren, og forsynet med en haleformig For-
længelse i den hagerste Del. Af de tre ExempL, vi fandt, er
det største 55 m. m. langt. 5 Par Længdemn skier, hvoraf
hver Muskel er 2,5 m, m. bred paa Midten af Kroppen, ime-
dens de blive betydelig smalere mod begge Ender. Meilern-
rummet, hvori Kar og Nerve ligger, er paa Midten omtren
0,5 m. m. bredt; men ogsaa dette bliver smalere, jo mere det
nærmer sig Legemets Ender, Fig 23, a. Mundskiven er i Mid-
ten forsynet med 15 yderst korte, tredelte Tentakler; forre-
sten findes ogsaa hos denne Art den for Trochostoma særegne
Hjulform. Omtrent 2 — 3 m. m. fra Kroppens forreste Hand,
paa Kygsiden, sees en lille rund, hvid, lidt eleveret Papille, i
hvis Midte findes den runde Aabning for Kjønsorgan ernes
Udførselskanal. Paa Spidsen af den haieformige Forlængelse
sees den runde Kloakaabning, der er omgivet af 5 smaa Kalk-
papiller (Tænder). Seet under Loupen er Kroppens Overflade
forsynet med tætstaaende Papiller, i hvis Midte er en Aab-
ning, hvorigjennem Kronerne paa de gjennembrudte Kalknaale
stikke; desforuden sees, fornemmelig paa Byggen, flere Læng-
derækker af glindsende stjerneformige Legemer, hvorfra An-
kere rage op over Hudens Overflade, Fig, 22, a. Disse Ræk~
ker strække sig fra Grunden af Haleforlængelsen til henimod
Kroppens forreste Rand, Fig. 22 Huden er temmelig tynd,
fast, halv gjennemsigtig, saa at naar Kropshulheden er udfyldt,
sees Længdemusklerne meget tydeligt, Xndvoldene derimod
mindre. Den bestaar af de sædvanlige Lag og adskiller sig
ikke i saa Henseende fra den foregaaende Arts Hud. X Co-
rium ere forskjelligformede Kalklegemer leirede. X det ydre
Lag findes de under Jeffrey sii beskrevne stjernedannede Grup-
per, der bestaa i Regelen af 5 spatelformede Kalkstave, fra
hvis Midte Ankeret rager frem, Fig. 24. Kun ere disse Grup-
per i langt større Mængde tilstede, og ere stillede i næsten
regelmæssige Rækker hos denne Art. Kalkspatlernes Skaft
er noget kortere, Bladet noget mindre, men mere afrundet og
forsynet med flere Huller, Fig, 24, a. Ankerstokken er noget

Î34 D. C. Banielssen og J. Koren.

kortere og tykkere, og paa Kløernes ydre Rand er der 4 Tak-
ker, Fig. 24, b. Disse stjerneformige Kalklegemer ere inde-
slnttede i særegne Papiller, der dannes af Bindevævet og ere
beklædte med Epithelet og Cuticula; kun Ankeret rager med
sin yderste Ende udenfor Papillen. Ved Siden af disse Le-
gemer, dels i Niveau med dem, dels noget dybere i Bindevæ-
vet, sees, foruden de almindelige gjennembrudte Kalkplader
med Krone, hvilke dog hos denne Art er i saa høi Grad
acegelmæssige med Hensyn til Formen, at det er vanskeligt
at finde 2 — 3, der fuldkommen ligne hverandre, endnu andre
Kalklegemer, der ere ganske særegne. De bestaa af et Midt-
parti, hvorfra udgaa som oftest 3, stundom 4 Stammer, disse
dele sig atter i 2 Grene, som lobe snart lige ud, snart krumme
de sig noget, uden dog nogensinde at forene sig, Fig. 25, a,
h, c, d. Fra Centrum hæver sig en Slags Krone, der hyppig
ender som en spids Naal; men som ogsaa ofte har en bredere
Ende, forsynet med 3 afrundede Knuder, Fig. 251. Begge
disse Slags Kroner, der gaa igjennem Papillernes Aabning,
ere beklædte med en Binde vævsskede, som naar op imod En-
den, og uden paa hvilken er Epithel- og Cuticulalaget. Irnel-
lem disse Kalklegemer ligger paa enkelte Steder af Ryggen
et og andet yderst lidet, næsten rundt Kalkkorn, der har en
mørk-vinrød Farve; men under det, eller rettere indenfor,
altsaa i et dybere Lag af Corium, iagttages en stor Mængde
farvefrie Kalklegemer, der ere mere eller mindre afrundede
og bestaa af et Conglomerat af Kalkkorn eller Kalkprismer,
Fig. 26, 27. I Bindevævet hndes desforuden temmelig meget
grønligt Pigment, der ligger i uregelmæssige Klumper.

Fordøielsesorganerne frembyde intet Særegent. Kun det
venstre Tarmappendix er noget længere, end paa Jeffrey sii
og er næsten lige fra dets Udspring besat med Smaablærer,
Fig. 23, b.

Det indre Skelet, Kalkringen, er ligesom hos Jeffreys!!
fuldstændig forkalket, saa at det ikke er muligt at skille de
enkelte Stykker fra hverandre ; imidlertid kunne Sømmene
temmelig tydeligt iagttages under Loupen. Det er muligt,
at Kammene, saavel paa Radial- som Interradialstykkerne,
ere mere fremspringende, og Spidserne paa den forreste Rand
noget længere, end paa Jeffreys!!; men nogen anden Forskjei
er der heller ikke.

135

Den norske Nordhavsexpedition.

Med Hensyn til Vandkarsystemet, saa ere Tentakelampul-
lerne meget lange, Fig. 23, c. Den Poliske Blære er kolbe-
formig og har en lang Stilk. Stenkanalen, Fig. 23, d, er me-
get lang og besät med Kalkfletninger lige til dens Udspring
fra Vandkarringen, saaledes nemlig, atpaaden yderste Halv-
del danne Fletningerne Ringe ligesom hos Troch. Thomsoni.
Madreporpladen danncr en liden fremspringende Knop, der
er fj ernet omtr. 1 m. m. fra Stenkanalens Befæstningssted paa
den indre Flade af Kropsvæggen, og ligner den hos J eifreysii.

Kjønsorganerne ere noget forskjellige hos det forskjellige
Kjøn. Hos Hannen er Kjønsorganet overordentlig langt,
naar næsten lige til Kloaken Fig. 23, e. Det er fæstet ved
et kort, fortykket Mesenterium til Tarmvæggen just paa det
Sted, hvor Maven gaar over i Tarmen, og bestaar af to Ho-
vedstammer, af hvilke den venstre er den korteste; fortil
forene de sig og danne en lang Udførselskanal, som løber et
langt Stykke ved Siden af Stenkanalen; bagtil forgrener hver
Stamme sig i mange tynde, lange cylindriske Blindsække,
hvoraf flere vare næsten opfyldte af Zoospermer.

Hunnens Kjønsorganer ere meget kortere, men dog længere
end hos J effreysii, og forsynet med langt flere Blindsække, hvori
fandtes en Mængde mere eller mindre udvikledeÆg, Fig. 28.

Farven graagrøn med hvid Mundskive, Tentakler, Gene-
rationspapille og Halespids hvid.

Findested: Stat 290, 72° 27' N. Br.20°, 51' 0. f. Gr. 191
Favne. Temperatur -f* 3,5 C. Sandholdigt Ler.

Sl ægt skar akte r. Ank y roder ma.

Legemet cylindrisk. Den forreste Ende tvers afskaaren.
Mundskiven forsynet med 15 rørformige Forlængelser, afvex-
lende med 15 aflange Fordybninger, hvori findes 15 papilfor-
mige Tentakler. Den hagerste Ende haleformig forlænget.
Kloakaabningen omgiven af 5 Papiller. Pluden forsynet med
gjennemborede Papiller samt særegne Kalklegemer, bestaaende
af 5 — 6 i Stjerneform liggende spatelformede Kalkstave, fra
hvis Midte reiser sig et Kalkanker Ingen Fødder. To Tarm-
appendices (Lungetræer).

Artskarakter for Ankyroderma J effreysii.

Legemet langstrakt, cylindrisk. Den haleformige Forlæn-
gelse lang. Tentaklerne yderst smaa, forsynet med 3 Papil-
ler, den midterste størst. Genitalpapillen stor, fremragende.

136 D. C. Danielsseu og J. Koren.

Kalklegemerne i Huden fremtræde under 3 Former : Ankere,

fæstede til spateldannede Kalkstave, gjennembrudte Kalkpla-
der med Krone, og ovale, vinrøde Legemer, placerede i Grup-
per. Hudens Farve, naar Dyret er levende, er grønlig, spil-
lende i det violette med isprængte røde Punkter. Kroppens
forreste Ende kar en livid pentagonal King, indenfor denne
den kvide Mundskive med kvide Tentakler. Genitalpapillen
dels gulkvid, dels stærk gul ; den kaleformige Forlængelse kvid.

Artskarakter for Ankyroderma affine.

Legemet cylindrisk. Den kaleformige Forlængelse kortere
end kos Jeffrey sii. Tentaklerne yderst smaa med 3 Papiller.
Genitalpapillen ikke fremspringende. Paa Hudens Overflade
temmelig regelmæssige Kækker af Ankere, fæstede til spa-
teldannede Kalkstave. Imellem disse dels særegne Kalkgrene,
fra kvis Fællesudspring (Midtparti) kæver sig enten en tre-
knoppet Krone eller en lang Kalknaal, — dels yderst for-
skjelligformede, gjennembrudte Kalkplader med Krone, og i
det dybere Hudlag en stor Mængde farvefrie, mere eller
mindre afrundede Legemer, bestaaende af et Conglomerat af
Kalkkorn elles Kalkprismer. Huden grønlig; Mundskiven og
Halespidsen kvid.

Foruden de af Professor Semper i kans Keiseværk op-
stillede Slægter, kenkørende til Molpadidernes Familie, kave
vi fundet det nødvendigt at opstille to nye Slægter, kvis
Hjerner de arctiske Have. Af Molpadider fra disse existere,
saavidt os bekjendt, kun 3 Arter, kvoraf den ene blev fun-
det ved Vest-Finmarkens Kyster, den anden ved Novaja Sem-
blia og den tredie ved Nord-Amerika; desforuden forekommer
der ved Kerguelens Land en Molpadide, nemlig Molpadia
violacea Studer, som efter al Sandsynligked er identisk med
Sars s Molpadia borealis. Saavel denne som Molpadia oolitica
Pourt. og Haplodactyla arctica Marenzeller maa kenføres til
den af os opstillede Slægt Trockostoma.

Hvad der fremby der en særlig Interesse ved den af os
beskrevne Slægt Ankyroderma, er at den danner ligesom et
Led imellem Synaptiderne og Molpadiderne, idet der i Huden
er de for Slægten Synapta saa karakteristiske Ankere, ime-
dens den forøvrigt kar Molpadidens Karakter.

137

Den norske Mordhavsexpedition.

For at faa en bedre Oversigt over Arterne af Slægterne
Trochostoma og Ankyroderma, skulle vi nu i Korthed give
en Karakteristik af dem.

Uden Kloak.

Trochostoma Thomsonii. Tentakler smaa. Hudens Farve
bleg-violet, brunlig Afskygning paa Bugfladen. I Corium dels
ovale, violette eller farvefri, dels elliptiske mørk-vinrøde
Kalklegemer, spredte imellem de gjennembrudte Kalkplader
med Krone.

Med Kloak.

Trochostoma boreale Sars. Tentaklerne smaa. Farven
jævn mørk- violet. I Corium gjennembrudte Kalkplader med
Krone, indenfor disse et tæt Lag dels ovale, dels mere runde,
mørk-vinrøde Kalklegemer.

Trochostoma arcticum Marenz. Tentaklerne store med
4 — 6 Papiller. Hudens Farve graagrøn, spillende lidt i det
violette. I Corium kun gjennembrudte Kalkplader med Krone.

Trochostoma (Molpadia) ooliticum Pourt.

Tentaklerne smaa. Farven violet. I Corium temmelig
store, ovale Kalklegemer. Ingen Kalkplader.

Ankyroderma Jeffreysii, n.

Yderst smaa Tentakler. Hudens Farve violet med isprængte
røde Punkter. Overalt paa Kroppen gjennemborede Papiller.
Genitalpapillen stærkt fremstaaen de. I Corium stjerneformige
Kalklegemer med Ankere, imellem disse gjennembrudte Kalk-
plader med Krone, samt gruppevis ovale, mørk-vinrøde Kalk-
legemer.

Ankyroderma affine, n.

Yderst smaa Tentakler. Hudens Farve grønlig. Overalt
paa Kroppen gjennemborede Papiller, samt temmelig regel-
mæssige Bækker af Ankere fæstede til spateldannede stjer-
neformigt liggende Kalkstave. Imellem disse dels særegne med
Udløbere forsynede, Kalklegemer, dels gjennembrudte Kalk-
plader med Krone, og indenfor dem (dybere) et Lag farvefrie
Kalkklumper.

1 38

D. C. Danielssen og J. Koren.

Forklaring over Tavlerne 5 og 6.

Fig. 1. Tversnit af Huden afTrochostoma boreale, forstørret.

a, Eliptiske vinrøde Kalklegemer, b, Kalkplader med delte
Kroner, som ere forsynede med Takker paa den fri Ende, e,
Epithellaget, d, fibrillært Binde væv, e, Nerven, f, Radialkar.

Fig. 2 De elliptiske Kalklegemer, stærkere forstørret.

Fig. 3. Rundagtige, gule Kalklegemer, forstørret.

Pig. 4. Kalkplader med Udløbere og Kroner fra Dyrets
Ender, forstørret.

Fig. 5. Gjennembrudte Kalkplader med Krone, forstørret.

Fig. 61. Trochostoma arcticum, naturlig Størrelse.

a, Mundskivens glatte, bvælvede Del.

Fig. 62. En Tentakel, forstørret, a, Midtlappen.

Fig. 7. Mundskiven med de, i de aflange Fordybninger
indtrukne Tentakler, samt de rørformige Forlængelser. a,
Mundskiven, b, de rørformige Forlængelser, c, de aflange Gru-
ber, hvori sees Tentaklerne.

Fig. 8. Trochostoma arcticum i naturlig Størrelse, aab-
net efter Bugen.

a, Tvermuskler, b, Længdemuskler, c, Kalkring, d, Vand-
karring, e, Polisk Blære, f, Generationsorganer, g, Spiserør og
Mave, h, Iste nedstigende Tarmdel med Bugkarret og dets
Anastomoser, i, den opad (fortil) gaaende Tarmdel med Bug-
karret og Mesenteriet, k, den af Ler stærkt udvidede Rectum,
1, Kloaken med de derfra udgaaende Tarmappendices.

Fig 9. Tversnit af Huden, forstørret a, Cuticula, b,
Epithel, c, fibrillært Bindevæv med Bindevævslegemer, d,
Kalkplade med Krone, e, Radialnerven, f, Radialkar med
Sidegrene.

Fig. 10. Hud, hvori gjennemborede Kalkplader med
Krone, forstørret.

Fig. 11. Ånkyroderma Jeffreysii i naturlig Størrelse.

Fig. 12. Kroppens forreste Ende med Mundskiven, seet
en face, forstørret.

a. Den glatte og lidt hvælvede indre Del af Mundskiven,
b, de rørformige Forlængelser paa den ydre Del af Mund-
skiven, c, Tentaklerne i de aflange Gruber, d, Genitalpapillen.

Fig. 13. Tversnit af Huden, forstørret, a, Cuticula b,
Epithel, c, fibrillært Bindevæv, d, Muskellaget, e, de smaa

139

Den norske Nordhavsexpedition.

runde eller elliptiske vinrøde Kalklegemer, leirede i Grupper,

f, gj ennembrudt Kalkplade med Krone, g, Cnticnla og Epi-
theîet, der beklæder Kalkpladens Skaft, b, 3 spatelformige
Kalkstave, indeslnttet i en Papille (Kapsel), dannet af Corium
og beklædt af, ii, Cuticula og Epitbel.

Fig. 14. Ankyroderma Jeffrey sii, aabnet efter Rygfladen,
lidt forstørret.

a. Tvermuskler, samt de i Huden i Grupper leirede
smaa, runde, eller elliptiske vinrøde Legemer, b, Længdemu-
skel, c, Rectum, d, Kloaken, fra hvis forreste Del udgaa Tarm-
appendices, e, det venstre Tarmappendix, f, det høire, g, Poliske
Blære, b, Kjønsorganet, i, Stenkanalen med Madreporpladen.

Fig. 15. Et af de smaa vinrøde Kalklegemer, stærkt
forstørret.

Fig. 16. Et Stykke Hud, hvori sees de forskj eilige Kalk-
legemer, forstørret.

Fig. 17. Et Stykke Hud, forstørret, af et ældre Dyrs
hagerste Ende, hvori sees de smaa runde eller aflange, vin-
røde Kalklegemer, der danne ligesom et sammenh sengende Lag,
under hvilket iagttages gjennembrudte Kalkplader med Side-
udløbere og Krone.

Fig. 18. 5 spatelformige Kalkstave, fra hvis Midte hæ-

ver sig et Anker.

a, Spatelens Skaft, b, dens Blad, c, Ankerstokkens Basis,
d, Ankerkloen med tre Takker paa dens ydre Rand.

Fig. 19. Et Stykke af Kalkringen, seet fra Siden, for-
størret. a, a, Radialstykker, b, b, to fremragende Kamme, c,
Fordybningen paa den ene Kam, hvori Radialmuskelen fæster
sig, d, Furen imellem begge Kamme, e, det halvrunde Indsnit
imellem begge Kammes forreste Spidser, f, Radialstykkets
hagerste forlængede Del (Processus) med sin spaltede Ende,

g, Kammen paa Interradialstykket, h, halvmaaneformigt Ind-
snit imellem Interradial» og Radialstykkets forreste Spids, i,
Furen paa hver Side af Interradialstykkets Kam.

Fig. 20. Et Stykke af Kalkringen af Trochostoma Thom-
sonii, seet fra Siden, lidt forstørret.

Fig. 21. En Tentakel af Ankyroderma Jeffreysii, for-
størret.

Fig. 22. Ankyroderma affine, lidt forstørret.

a, de stjerneformige Kalklegemer.

140 D C. Danielsen og J. Koren.

Fig. 23. Ankyroderma affine, aabnet efter Ryggen, na-
turlig Størrelse.

a, Længdemuskel, b, venstre Tarmappendix, c, Tentakelam-
pulle, d Stenkanalen med Madreporpladen, e, Kjønsorganet.

Fig. 24. 5 spatelformige Kalkstave med Ankeret, for-

størret. a, Spatelens Blad med sine mange smaa Huller, b,
Ankeret med 4 Takker paa Kløernes ydre Rand.

Fig. 25 a, b, c, d, Kalklegemer med Udløbere og Krone
forstørret.

Fig. 25 b Et saadant Kalklegeme, stærkt forstørret.

Fig. 26. Et Kalklegeme fra det dybere Lag af Corium,
bestaaende af et Conglomerat af Kalkprismer, stærkt forstørret.

Fig. 27. Et lignende, mindre og straalet, stærkt forstørret.

28. Kjønsorganet bos Hunnen.

Bidrag til Vestlandets ornithologiske Fauna.

Leonhard Stejneger.

Asio otus (L.)

(Otus vulgaris Flem.)

Under en af Bergens Jagtforening foranstaltet Kugdejagt
skjød Hr. Hans JORDAN et Exemplar af denne Art paa Ask-
øen ved Bergen d. 15 Maj 1877. Det opbevares i Bergens
Museum.

Asio accipitrinus (PALL.)

(Otus brachyotus (Gm.))

At denne Art — i det mindste undertiden — overvintrer
her ved Bergen beviser et Exemplar, som det herværende
Museum modtog i Begyndelsen af 1877. Findes i Museets
Samling.

Picus leuconotos Bechst.

Fra Vestlandet er fire Exemplarer kommen til mit Kjend-
skab, nemlig

1) en q skudt paa Tangeraas i Strandebarm af Hr. Kon-
servator J. S. Schneider d. 28 Februar 1877 (No. 211 i
min Samling);

2) en 9 skudt ved Bergen d. 19 Oktober 1878 (No. 246 i
min Samling);

142 Leonhard Stej neger.

3) en 9 skudt d. 10 April 1874 paa Aastvedt ved Bergen

(Berg. Mus. ved Hr. Propr. Meyer), og

4) en 9 fra Omegnen af Bergen (opstillet i Stavanger Mu-
seum).

Jynx torquilla L.

Foruden de af mig tidligere omtalte her fra Bergen (se
Journ. f. Ornith. 1873 p. 307), blev et Exemplar skudt d. 18
Maj 1877 paa Aastvedt og indsendt til Museet. Selv hørte
jeg den d. 15 Maj 1876 i Mjeldalen paa Osterøen.

Pledrophanes lapponica (L.)

D. 21 April 1878 skjød jeg paa Glæsvær i den yderste
Skjærgaard nogle Mil syd for Bergen to Disse er — mig
bekjendt — de eneste paa Vestlandet iagttagne af denne Art.
De sad ganske alene paa en Stubbemark, uden at andre af
samme Art, trods ivrig Eftersøgen, var at opdage. Det ene
Exemplar var temmelig forskudt; det andet opbevares i min
Samling (No. 239).

Cypselus apus (L.)

Synes at tiltage i Hyppighed her i Bergen og Omegn.
Paa Seims gamle Annexkirke hækkede den talrigt i 1877,
men efter dennes Nedrivelse har jeg ikke iagttaget den der
paa Stedet.

Peristera turtur (L.)

Paa Lepsø i Os observerede Hr. Arnesen en Turteldue
d. 19 Septbr. 1879.

D. 9 August 1878 blev en gammel 9 skudt paa Fantoft
og d. 11 September 1879 skjød Hr. Direktør H. Friele B. S.
et ungt Individ ved Ulvsmaag, begge Steder i Bergens Om-
egn. Da dette sidste Exemplar har særegen Interesse som
et sikkert Bevis for at Arten har hækket her i Landet, skal
jeg meddele en detalj eret Beskrivelse af det.

Berg. Mus. (Juv. skudt ved Ulvsmaag, Bergen d. 11
September 1879 af Hr. H. Friele B. S.) Iste Haandsving-
tjær ubetydeligt kortere end 2den, der er længst og 6 mm.
længere end 3dje.

Panden graa med svagt guiagtigt Anstrøg, Isse og Nakke
brungraa. Halsryggen og Byggen af samme Farve, den før-

Bidrag til Vestlandets ornitb ologiske Fauna. 148

ste dog mere rent graa, den sidste med utydeligt rustfarvede
Fjærbræmme; Overgump askeblaa, øvre Haledækfjær med
olivenbrunt Anstrøg. Paa Halssiderne halvt fremkommet
5 — 6 sorte Fjær med brede askeblaa Bræmme. Kropssiderne
smukt askeblaa. Hage, Strube og øvre Del af Fremhalsen
smudsigthvide, brunschatterede ; nedre Del af Fremhalsen og
Brystet lyst rødgulagtigt graa med graagule Fjærbræmme,
Hals ogFrembryst (præpectus) isprængt med enkelte lyst vin-
røde i Lila spillende Fjær; Mave, Undergump og undre Hale-
dækfjær hvide med svagt rødligt Anstrøg paa Siderne. De
smaa Vingedækfjær graabrune, en og anden sort, med gulgraa
og rustbrune Bræmme, de store Dækfjær nærmest Vingernes
Fremkant askeblaa, hvilken Farve paa de indenfor staaende
blir mere og mere rustbrunt anstrøget, ligesom de samtidigen
faar graagule Spidser; Svingfjærene brunsorte med rustbrune
Kanter, der blir bredere jo fjernere dc staar fra den Iste.
Halens to mellemste Fjær graa, olivenbrunt anstrøgne, de
øvrige sorte i begge Faner — undtagen yderste Par, som
har hele Udfanen hvid — med meget bredt hvidt Endebaand.
Fødderne mørkt rosa, Næb hornfarvet sort.

Hæbbets Længde fra Overnæbbets Spids til nærmeste
Pandefjær 16 mm.; Vingerne 157 mm. ; Halen 90 mm.; Tar-
serne 17 mm.

f Eudromias morinellus (L.)

At denne Art, som ellers er en Højfjeldsbeboer, ogsaa
enkeltvis hækker paa Lavlandet, naar Omstændighederne tvin-
ger eller Stedet behager den, viser en $ med Dununge skudt
d. 5 August 1877 ved Tastad, 7* Mils Vej fra Stavanger,
hvilke nu opbevares i min Samling (Ho. 234 og 235).

Fulica atra (L.)

D. 30 Oktober 1878 skjød Hr. Hans Jordan en $ iUlvs-
maagvandet, 1 Mils Vej fra Bergen (Ho. 259 i min Samling).
Paa det herværende Museum findes adskillige Exemplarer fra
Omegnen, blandt andre en Unge, skudt i Hovember 1870, hos
hvilken Pandepladen er højst ubetydelig, idet den ikke en-
gang naar saa højt som til Fremkanten af Øjnene, medens
den hos de gamle gaar helt op paa Issen.

144 Leonhard Stej neger.

Gallinula chlor opus (L.)

Blandt flere Exemplarer her fra Omegnen findes i Museets
Samlinger et gammelt og et ungt Individ, hegge skudt d. 23
September 1873.

Cygnus bewickii Y ARR.

I 1835 blev et Exemplar af denne Art skudt vedMjøsen.
Ifølge Collett (Norges Fugle p. 61, Noten) har Hr. Prof.
Esmark rejstTvil angaaende Bestemmelsens Pigtighed. Imid-
lertid har Hr. Prof. PASCH, der selv saa Exemplaret, senere
mundtligt forsikret mig, at det utvilsomt tilhørte denne Art.

Hvorledes det end forholder sig hermed, blir den ialfald
nu at indlemme i Landets Fauna, idet et Exemplar er skudt
paa Sole ved Stavanger d. 16 Januar 1879 og pryder denne
Byes nyoprettede Museum, der sky der rask Fart under en
nidkjær og dygtig Styrelse.

En udførlig Beskrivelse turde være velkommen for mange,
da en saadan mangler i de hos os almindeligst tilgjængelige
Værker.

Syn. 1830 Cygnus bewickii YaRRELL, Trans. Lin. Soc. XVI

(p. 445) (nec Sw. & PlCH.
1831 qv. C. americanus).

1831 Cygnus islandicus Brm. Handb. Vög. Deutsch! p.

832.

1840 Cygnus minor Keys. & Blas. Wirbelth. Europ. p.
LXXXII.

1842 Cygnus melanorhinus Naumann, Vög. Deutsch! XI

(p. 497).*)

185? Cygnus altumi BÄDEKER (ubi?).

Stavanger Mus. (g ad. skudt paa Sole d. 16 Januar 1879).

I venstre Vinge er første Svingfjær 5 mm. kortere end 2den,
denne 16 mm. kortere end 3dje, som er længst; 4de er 30 mm.
kortere end 3dje, 5te 32 mm. kortere end 4de. I højre Vinge
er Iste Svingfjær noget kortere, idet den er 9 mm. kortere
end 2den. De længste Arms vin gfj ær rækker ca. 15 mm. ud
over længste Haandsvingfjær.

®) Gtiebel, Tkesaur. Orn. I citerer: Wiegm. Arch. IV 1888 p. 361, Taf.
9, men fejlagtigt; i den paa anførte Sted indtagne Afhandling af Naumann
om denne Art opføres den under Navnet islandicus Brm. og melanorhi-
nus nævnes ikke.

Tall.

liïï.

*3 *

Jv ^ U,/<$ ' i !L*. g> r ~- 'J

w S- ll '*> i

145

Bidrag til Vestlandets ornithologiske Fauna.

Farven er ren hvid; Hovedet og øvre Del af Halsen med
rustgule Fjærkanter, der staar tættest paa Pandevinkelen. Næb-
bet sort, ved Roden, ca. 15 mm bag Næseborene tilligemed de
nøgne Tøjler rødbrune (nu i tørret Tilstand; frisk har disse Dele
gul Farve). Fødderne sorte.

Størrelsen findes angivet i nedenstaaende Tabel, af hvilken
tillige fremgaar, i hvor høj Grad denne Art afviger fra Cygnus
musicus Bechst. ved sine ringere Dimensjoner.

Fra Næb-

Tæernes Længde

spids til

<D £

med Negl.

Art.

Lokalitet
og Tid.

*03

Frem-
kant af

pH ©

«•§

w SS

j_j cp

bß

"fc>

så

4-3

Mit.

•r-*

fc £

bewicJcii

Sole

mm.

16/i 79

6 ad.

112

110

125

173

555

musicus

Bergen

27A 70

cfjun

103

137

146

157

122

118

150

620

Forskjellen i Størrelse er især betydelig for Tæernes Ved-
kommende; det er ogsaa straks ved første Øjekast paafaldende,
hvor smaa Fødder Bewick’s Svane har. — Et andet Skjelmærke,
som er let at iagttage især paa friskskudte Individer, viser sig i
det Gules forskjellige Udbredning paa Næbbet. Som det af om-
staaende Træsnit vil sees, strækker denne Farve sig hos C. bewickii
paa langt nær ikke til Næseborene, medens den hos C. musicus
gaar hen under eller fremfor disse.

I denne Forbindelse skal jeg tillade mig at beskrive den
ovenfor maalte Ungfugl af

Cygnus musicus Bechst.

Berg. Mus. (cf jun. skndt ved Bergen d. 27 Februar 1870).

Hovedet oventil og paa Siderne temmelig mørkt brunagtig
graat med rustfarvede Fjærbræmme; Hagen og Struben lysere;
en smudsighvid Ring om Øjnene. Oversiden violetagtig graa med
isabelfarvede Fjærkanter undtagen paa Halsryggen, hvor disse er
rustfarvede; under smudsighvid med gulagtig Anstrygning.

Angaaende Dimensjonerne se Tabellen ovenfor.

Nyt Magazin f. Naturv. XXV. III.

146

Leonhard Stejneger.

Branta leucopsis (Bechst.)

(Bernicla leucopsis).

Paa Karmøen blev et Exemplar skudt d. 4 December 1877,
ifølge Meddelse af min Yen Konservator BUCH. Et d. 30 April
1879 paa Bomareim ved Osterfjorden nogle Mil nordenfor Bergen
nedlagt smukt Exemplar, som jeg havde Anledning til at under-
søge, blev desværre ikke præpareret.

C. bewickii. Sole 16A 78, V2 nat. Størrelse.

(X musicus. Bergen 22/2 77, V2 nat. Størrelse.

Ay thy a ferina (L.)

(Fuligula ferina).

Paa Stavanger Museum opbevares et ved Flekkefjord skudt
Individ.

Hydrochelidon nigra (L.)

(Sterna nigra).

Yed et i min Samling opbevaret ungt Individ, skudt paa

Bidrag til Vestlandets ornithologiske Fauna. 147

Jædderen af Hr. Konservator S. BUCH, er Bevis leveret for, at
denne Art har hækket her i Landet.

Jeg meddeler følgende Beskrivelse af dette interessante Ex-
emplar.

Coll. Stejneger JSfr. 232 (Juv. skudt ved Horr paa Jædderen
d. 2 September 1877 af Kons. S. BUCH). Iste Haandsvingfjær
længst, de følgende trinvis aftagende. Længste øvre store Haand-
dækfjær kortere end 8de Haandsvingfjær, længere end 9de.

Hele Panden, Tøjler, Kinder, Halsryg, hele Legemets Under-
side, undre Haledækfjær, undre Vingedækfjær og Aksillarfjær
hvide med svagt gulagtigt Anstrøg. Isse, Nakke, en liden Plet
foran Øjnene, Tindinger og Øretrakt mat sorte. Fremryg (inter-
scapulium) og Frembrystets (præpectus) Sider brunsorte, hver Fjær-
spids med en ganske smal rustfarvet Bræm, Bagryg og Overgump
mørkt askegraa. Øvre Vingedækfjær askegraa med en bred
Bræm mod Spidsen, der indenfra udad viser følgende Nuancer:
mørkt graahrunt, mat rustbrunt, derpaa særdeles svagt rustanstrø-
get graabvidt. Svingfjærene askegraa; mod Spidsen, der er kantet
med en ganske smal gulagtig graabvid Bræm, ligesom i den til
Skaftet grænsende Halvdel af Indfanen og en smal Kant langs
Udfanens Rand er denne Farve mørkere, mere brunagtig; Indfa-
nens Randbalvdel graa-agtig bvid; Iste Svingfjær mørkest, med
hele Udfanen sort. Halens øvre Dækfjær askegraa, lysere end
Overgumpen. Styrfj ærene ligesaa, mod Spidsen med en indad
mørk udad lys Bræm; yderste Par lysere farvet end de øvrige.
Næb sort; under ved Roden noget lysere, brunagtigt. Fødder
brungule.

Næbbets Længde fra Spidsen til Pandefjærene 25 mm., til
Næseborenes Fremkant 15 mm. ; Vingerne 210 mm.; længste Hale-
fjær 84 mm., korteste 68 mm. ; Tarsen 16 mm.

Colymbus grisegena Bodd.

(Podiceps rubricollis (Gm)).

Den graastrubede Silkelom bar i de sidste Aar jævnlig været
skudt i Omegnen af Bergen om Høsten. Saaledes besidder Ber-
gens Museum flere Individer, ligesom den ogsaa findes i min
Samling herfra. Interessant er en Unge, som blev skudt i No-
vember 1876, og bvoraf nedenstaaende er en nøjagtig Beskrivelse:

Berg . Mus. (Juv. Skudt ved Bergen d. 20 November 1876
af Rebslager BRULAND).

10*

148 Leonhard Stejneger.

Hovedet brunsort og hvidt stribet paa følgende Maade: Ha-
gen og Struben til Fremhalsen ren bvid; fra Mundviken skraat
bagover en kort ca. 17 mm. lang 3 — 4 mm. bred sodbrun, hvid-
plettet Stribe, som paa den ene Side ikke er ganske sammenhæn-
gende; ovenover denne en bvid Stribe, som bagenfor den mørke
forener sig med Strubens Hvidt; fraNæbbet ga$r ovenover denne
en brunsort graaspettet Stribe under Øjet og bagover indtil Halsens
rustrøde Farve; fra Øjets bagre og nedre Kant gaar en med graat
opblandet hvid Stribe lige langt som og parallelt med den fore-
gaaende mørke: foran Øjet viser den sig som en stor brungraa
Plet paa Tøjlerne; fra Mellempanden over Øjet og bagover en
brunsort Stribe, lige lang som og parallel med de foregaaende;
ovenover denne igjen en lignende lys Stribe, bvis forreste noget
brunagtigt anstrøgne Del møder fra begge Sider i en spids Vinkel
øverst paa Panden; Issen og Nakken brunsorte, sortest fremtil,
men forøvrigt opblandet med hvidt fra de underliggende Fjær og
med en enkelt rustfarvet Fjær øverst paa Issen. Kroppens Over-
side for Resten mat brunsort, lysere og lidt rustfarvet anstrøget
paa Halsryggen. Fremhalsen rustrød, blegere i Midten, stærkere
mod Siderne ; paa Halssidernes øvre Del strækker det rustrøde sig
mere bagover, medens paa den nedre Halsryggens mørke Farve
trækker sig frem. Undersiden silkegl insende sølvgraa jævnt be-
strøet med svage brungraa Pletter; Siderne af Frembrystet rust-
rødt anstrøgne. Vingerne sorte med hvidt Spejl, dannet af Arm-
svingfjærene; da Exemplaret er stoppet kan en detaljeret Beskri-
velse af Vingen ikke gives uden at molestere det. Næb hornfarvet
i Spidsen; begge Kjævers Rodhalvdel gul.

Næbbets Længde fra Spids til Pandefjær 36 mm., til Næse-
borenes Fremkant 26 mm., til Mundvik 47 min., til Fjærklædnin-
gen paa Hagevinkelen 32 mm., Tarsen 52 mm., Ydertaa 66, Mel-
lerntaa 61, Indtaa 47 og Bagtaa 16 mm., alle med Negl.

Bergen d. 18 September 1879.

Beretning

om den internationale Meterkonvention af 20 Mai 1875 og om
Moderne i den ved samme oprettede internationale Komite
for Maal og Vægt i Aarene 1875—1879.*)

Afgiven af

Dr. O. J. Broch.

Meterkonvention af 20 Mai 1875

afsluttet mellem følgende Stater: Tydskland, den argentinske

Konfederation, Østerrig-Ungarn, Belgien, Danmark, Spanien, de
forenede amerikanske Stater, Frankrig, Italien, Peru, Portugal,
Busland, Schweitz, Tyrkiet, Venezuela, Sverige og Norge, samt
i 1879 tiltraadt af Serbien.**)

Konvention.

Art. 1. De høie kontraherende Parter forpligte sig til paa
fælles Bekostning at grundlægge og underbolde et videnskabeligt
og permanent internationalt Bureau for Maal ogVægt, bvis Sæde
er i Paris.

Art. 2. Den franske Regjering skal træffe de fornødne For-
føininger til at lette Erbvervelsen eller, i Tilfælde, Opførelsen af

*) Beretning for 1872 «Nyt Mag. f. Nat.» 20de Aargang, og for 1873 — 74
«Nyt Mag. f. Nat.» 23de Aargang.

**) Brasilien havde i den diplomatiske Konferents ved sin Minister i Paris
tiltrådt Konventionen, men Ratifikation deraf blev senere nægtet af
dette Lands Regjering,

150

Dr. O. J. Broch.

en til dette Øiemed særlig bestemt Bygning, med Iagttagelse af
de Bestemmelser, der ere fastsatte i det nærværende Konvention
vedføiede Reglement.

Art. 3. Det internationale Bureau skal virke under udeluk-
kende Styrelse og Tilsyn af en international Komite for Mål og
Vægt, der igjen er underordnet en almindelig Konference for
Mål og Vægt, bestående af Befuldmægtigede for alle de kontra-
berende Regjeringer.

Art. 4. Forsædet i den almindelige Konference for Mål
og Vægt tilkommer den tjenstgj ørende Præsident i Videnskabs-
Akademiet i Paris.

Art. 5. Bureauets Organisation, Sammensætningen af den
internationale Komite og af den almindelige Konference for Mål
og Vægt saavelsom de dem tilliggende Funktioner bestemmes i
det nærværende Konvention vedføiede Reglement.

Art. 6. Det internationale Bureau for Mål og Vægt bar
til Opgave:

1. at udføre alle Sammenligninger og Verifikationer af de nye
Prototyper for Meteren og Kilogrammet;

2. at opbevare de internationale Prototyper;

3. at foretage periodiske Sammenligninger af de nationale Nor-
maler med de internationale Prototyper og med deres Vidner,
saavelsom af deres Normal tbermometre ;

4. at sammenligne de nye Prototyper med de i forskjellige Lande
og i videnskabelige Øiemed benyttede fundamentale Normaler
for Mål og Vægt, som ikke tilhøre det metriske System;

5. at justere og sammenligne geodesiske Maalestænger;

6. at sammenligne de Normaler og Præcisions-Skalaer, hvis
Verifikation maatte blive begjært enten af Regjeringer eller
af lærde Selskaber eller selv af Artister og Videnskabsmænd.

Art. 7. Bureauets Personale skal bestå af en Direktør,
tvende Adjointer og det fornødne Antal Assistenter. Naar Sam-
menligningerne af de nye Prototyper bar fundet Sted og disse
Prototyper ere blevne fordelte mellem de forskjellige Stater, skal
Bureauets Personale formindskes i passende Forhold. Udnævnel-
ser inden Bureauets Personale skulle gjennem den internationale
Komite meddeles de høie kontraberende Parters Regjeringer.

Art. 8. De internationale Prototyper for Meteren og Kilo-
grammet saavelsom deres Vidner skulle opbevares i Bureauet;

Meterkonvention af 20 Mai 1875.

151

Adgang til de opbevarede Gjenstande er udelukkende forbeholdt
den internationale Komite.

Art. 9. Alle Udgifter ved Grundlæggelse og Indredning af
det internationale Bureau for Mål og Yægt saavelsom de øvrige
Udgifter til dets Underholdning og til Komiteen skulle bestrides
ved Bidrag af de kontraherende Stater efter en bestemt paa deres
nuværende Folkemængde bygget Proportion.

Art. 10. De Summer, der udgjør enhver af de kontraherende
Staters pligtige Bidrag, indbetales i Begyndelsen af hvert Ar
gjennem det franske Udenrigsministerium til «la Caisse des dépôts
et consignations« i Paris, af hvilken de igjen efter Anvisninger
fra Bureauets Direktør udbetales, eftersom det fornødiges.

Art. 11. De Begjeringer, som maatte benytte sig af den
Adgang, der er forbeholdt enhver Stat, til at tiltræde nærværende
Konvention, ere pligtige til at erlægge et Bidrag, hvis Størrelse
bestemmes af Komiteen paa det i Art. 9 fastsatte Grundlag,
og som skal anvendes til Forbedring af Bureauets videnskabelige
Materiel.

Art. 12. De høie kontraherende Parter forbeholde sig Ad-
gang til efter fælles Overenskomst i nærværende Konvention at
at vedtage de Forandringer, hvis Hensigtsmæssighed ved Erfaring
maatte være godtgjort.

Art. 13. Efter Forløbet af 12 År skal nærværende Kon-
vention kunne opsiges af hvilkensomhelst af de høie kontraherende
Parter. Den Begjering, som maatte benytte sig a f Adgangen til
for sit Vedkommende at sætte Konventionen ud af Kraft, er plig-
tig at tilkjendegive denne sin Hensigt et År i Forveien, og
giver derved Afkald paa alle Bettigheder som Medeier i de inter-
nationale Prototyper og i Bureauet.

Art. 14. Nærværende Konvention skal ratificeres overens-
stemmende med hvert Lands konstitutionelle Love; Batifikatio-
nerne på samme skulle udvexles i Paris i Løbet af 6 Måneder
eller om muligt før. Den træder i Kraft 1 Januar 1876. Til
Bekræftelse herpaa have de respektive Befuldmægtigede underteg-
net denne Konvention og paatrykt samme deres Segl.

Reglement.

Art. 1. Det internationale Bureau for Mål og Vægt skal
anbringes i en egen Bygning, der frembyder alle nødvendige
Garantier for Bolighed og Stabilitet. Det skal indeholde, foruden

152

Dr. O. J. Broch.

det til Opbevaring af Prototyperne bestemte Lokale, Bum for
Opstilliugen af Komparatører og Yægter, et Laboratorium, et
Bibliothek, et Arkivværelse, Arbeidsværelse for Funktionærerne
samt Boliger for Opsyns- og Betjeningspersonalet.

Art. 2. Den internationale Komite bar at sørge forErhver-
velse og Indredning af denne Bygning, samt Ordningen af de For-
retninger, hvortil den er bestemt. For det Tilfælde, at Komiteen
ikke skulde finde Anledning til ved Kjøb at erh verve en passende
Bygning, skal en sådan opføres under dens Bestyrelse og efter
dens Tegning.

Art. 3. Den franske Regjering bar på Forlangende af den
internationale Komite at træffe de fornødne Forføininger til Bu-
reauets Anerkj endelse som en Anstalt til almen Nytte.

Art. 4. Den internationale Komite skal lade forfærdige de
fornødne Instrumenter, såsom Komparatører for Streg- og Ende-
normaler, Apparater til Bestemmelse af den absolute Udvidelse,
Yægter til Yeininger i Luft og i lufttomt Rum, Komparatører
for geodesiske Målestænger m. m.

Art. 5. Udgifterne ved Erbvervelse eller Opførelse af Byg-
ningen og Omkostningerne ved Indkjøb og Opstilling af Instru-
menter og Apparater må tilsammen ikke overstige en Sum af
400,000 Franks.

Art. 6. Budgettet for de årlige LTdgifter beregnes saaledes:

A) For den første Periode, medens de nye Prototyper for-

færdiges og sammenlignes:

a) Gage for Direktøren 15,000 fr.

Do. - to Adjointer à 6,000 fr 12,000 -

Do. - fire Medhjælpere à 3,000 fr 12,000 -

Løn til en Mekaniker, der tillige er Yagtmester 3,000 -

Do. - tvende Kontorbud à 1,500 fr 3,000 -

Lønninger tilsammen . 45,000 fr.
b) Godtgjørelse til Yidenskabsmænd og Artister,
som paa Forlangende af Komiteen udføre sær-
skilte Arbeider; Bygningens Yedligeholdelse,

Indkjøb og Istandsættelse af Apparater, Brænde,

Belysning, Kontorudgifter 24,000 -

c) Godtgjørelse til Sekretæren for den internatio-
nale Mål- og Yægt- Komite 6,000 -

Tilsammen ~ 75,000 fr.

Meterkonvention af 20 Mai 1875.

153

Bureauets årlige Budget skal af den internationale Komite
paa Forslag af Direktøren kunne modificeres efter Behovet, men
må ikke overskride en Sum af 100,000 Franks. Enhver Modi-
fikation, som Komiteen måtte finde sig foranlediget til inden
disse Grændser at indføre i det ved nærværende Reglement fast-
satte årlige Budget, skal bringes til de kontraherende Regjerin-
gers Kundskab. Efter Begjæring af Direktøren kan Komiteen
bemyndige bam til at foretage Overførsler fra en Udgiftspost til
en anden i det ham anviste Budget.

B) For Perioden efter Fordelingen af Prototyperne :

a) Gage til Direktøren 15,000 fr.

Do. - en Adjoint 6,000 -

Løn - en Mekaniker, der tillige er Yagtmester 3,000 -

Do. - et Kontorbud 1,500 -

Tilsammen . 25,500 fr.

b) Kontorudgifter m. m 18,500 -

c) Godtgjørelse til Sekretæren for den internatio-
nale Komite 6,000 -

Tilsammen . 50,000 fr.

Art. 7. Den i Konventionens Art. 3 omtalte almindelige

Konference skal, efter at være sammenkaldt af den internationale
Komite, samles i Paris idetmindste en Gang hvert sjette Ar.
Dens Hverv er at diskutere og træffe de Forføininger, som ere
nødvendige til Udbredelse og Fuldkommengjørelse af det metriske
System, såvelsom at godkjende de nye metrologiske Fundamen-
talbestemmelser, som måtte have fundet Sted i Tiden mellem
dens Sammenkomster. Den modtager den internationale Komitees
Indberetning om de fuldførte Arbeider og skrider ved hemmelig
Afstemning til Yalg af Halvdelen af den internationale Komitees
Medlemmer i de Udtrædendes Sted. Inden den almindelige Kon-
ference stemmes efter Stater; hver Stat bar en Stemme. Den
internationale Komitees Medlemmer ere selvskrevne til at tage
Sæde i Konferencens Møder; de kunne samtidig være deres Re-
gj eringers Befuldm ægtigede.

Art. 8. Den i Konventionens Art. 3 omhandlede internatio-
nale Komite skal bestå af fjorten Medlemmer, alle tilhørende
forskjellige Stater. Den skal første Gang sammensættes af de 12
Medlemmer af den tidligere permanente Komite, der valgtes af
den internationale Kommission i 1872, og de tvende Befuldmæg-
tigede, som ved Udnævnelsen af den permanente Komite bavde

154

Dr. 0. J. Broch.

næst de valgte Medlemmer opnået det største Antal Stemmer. Naar
den internationale Komite for den halve Del bliver at fornye,
skulle først de Medlemmer udtræde, som i Tilfælde af Yakance
ere blevne provisorisk udnævnte i Tiden mellem tvende Sessioner
af Konferencen; de øvrige udtræde efter Lodtrækning. De ud-
trædende Medlemmer kunne gjenvælges.

Art. 9. Den internationale Komite bestyrer de Arbeider,
som vedrøre Verifikationen af de nye Prototyper, og i Alminde-
ligbed alle metrologiske Arbeider, som de høie kontraherende
Parter maatte bestemme sig til at lade udføre i Fællesskab. Det
paaligger den derbos at drage Omsorg for Opbevaringen af de
internationale Prototyper.

Art. 10. Den internationale Komite konstituerer sig, i det
den ved hemmelig Afstemning selv vælger sin Præsident og sin
Sekretær. Disse Udnævnelser meddeles de. høie kontraherende
Parters Kegjeringer. Komiteens Præsident og dens Sekretær samt
Bureauets Direktør bør tilhøre forskjellige Lande. Naar Komi-
teen først er konstitueret, kan den ikke skride til nye Valg eller
Udnævnelser før tre Maaneder efter, at alle Medlemmer derom
have faaet Underretning gjennem Komiteens Bureau.

Art. 11. Indtil de nye Prototyper ere fuldførte og fordelte,
skal Komiteen sammentræde mindst en (lang om Aaret; senere
skal dens Sammenkomster finde Sted mindst hvert andet Aar.

Art. 12. Komiteen fatter sine Beslutninger med simpel
Stemmeflerhed ; i Tilfælde af Stemmelighed gjør Præsidentens
Stemme Udslaget. Ingen Beslutning er gyldig, medmindre Antal-
let af de tilstedeværende Medlemmer mindst udgjør een mere end
Halvdelen af Komiteens samtlige Medlemmer. Under denne Be-
tingelse har fraværende Medlemmer Ket til at overdrage sin Stemme
til de tilstedeværende, som da skulle forevise Fuldmagt. Paa
samme Maade gåes frem ved Udnævnelser gjennem hemmelig
Afstemning.

Art. 13. I Mellemtiden fra en Session til en anden har
Komiteen Ret til at forhandle gjennem Korrespondance. I dette
Tilfælde udfordres der til Beslutningens G-yldighed, at samtlige
Medlemmer af Komiteen ere blevne opfordrede til at udtale sin
Mening.

Art. 14. Den internationale Komite for Mål og Vægt ud-
fylder foreløbig Vacancer, der maatte opstaa i dens Midte; disse

Meterkonvention af 20 Mai 1875.

155

Valg ske gjennem Korrespondance, efteråt ethvert Medlem er hie-
ven opfordret til deri at tage Del. #

Art. 15. Den internationale Komite skal udarbeide et de-
tailleret Reglement for Bureauets Organisation og Arbeider samt
fastsætte den Godtgjørelse, der skal betales for de i Konventionens
Art. 6 nævnte extraordinære Arbeider. Disse Beleb skulle anven-
des til Komplettering af Bureauets videnskabelige Materiel.

Art. 16. Den internationale Komite sætter sig i Forbindelse
med de høie kontraherende Parters Regjeringer gjennem disses
diplomatiske Repræsentanter i Paris. I enhver Sag, hvis Afgjø-
relse henhører under fransk Myndighed, skal Komiteen henvende
sig til det franske Udenrigsministerium.

Art. 17. Bureauets Direktør saavelsom Adjointerne udnævnes
ved hemmelig Afstemning af den internationale Komite. Betjenterne
udnævnes af Direktøren. Direktøren har Sæde og Stemme i Komiteen.

Art. 18. Bureauets Direktør skal ikke have Adgang til det
Sted, hvor de internationale Prototyper for Meteren og Kilogram-
met opbevares uden efter særskilt Beslutning af Komiteen og i
Nærværelse af to af dens Medlemmer. Prototypernes Opbevarings-
sted skal alene kunne aabnes ved Hjælp af 3 Nøgler, hvoraf Di-
rektøren for « Archives de France » skal have den ene, Komiteens
Præsident den anden og Bureauets Direktør den tredie. Ved
Bureauets ordinære Samlingsarbeider skal alene benyttes de Nor-
maler, der henhøre til Kategorien af de nationale Prototyper.
Art. 19. Bureauets Direktør har årlig at tilstille Komiteen:

1) en økonomisk Redegjørelse for det foregaaende Budgetårs
Regnskaber, hvorfor der, efter stedfunden Verifikation, skai
gives ham Decharge ;

2) en Redegjørelse for Materiellets Tilstand;

3) en almindelig Redegjørelse for de Arbeider, som ere fuld-
endte i det forløbne Aar.

Den internationale Komite skal igjen tilstille samtlige kon-
traherende Parters Regjeringer en aarlig Beretning om samtlige
dens egne og Bureauets videnskabelige, tekniske og administrative
Forføininger.

Komiteens Præsident har at gjøre den almindelige Konference
Rede for de Arbeider, som ere fuldendte siden dens sidste Session.
Komiteen og Bureauets Indberetninger og Meddelelser affattes på
Fransk. De blive at trykke og at tilstille de høie kontraherende
Parters Regjeringer.

156

Dr. 0. J. Broch.

Art. 20. Skalaen for de Bidrag, hvorom der handles i
Konventionens Art. 9, fastsættes paa følgende Måde: Det Tal,

der angiver Folkemængden, udtrykt i Millioner, mnltipliceres :
med Koefficienten 3 for de Staters Vedkommende, hvor det

metriske System er obligatorisk;
med Koefficienten 2 for de Stater, hvor det knn er fakultativt;
med Koefficienten 1 for alle andre Stater.

Summen af de saaledes udkomne Produkter udgjør det Antal En-
heder, hvormed Udgifternes Totalbeløb skal divideres. Kvotienten
angiver Belebet af Udgiftsenheden.

Art. 21. Omkostningerne ved Forfærdigelsen af de interna-
tionale Prototyper såvel af de Normaler og Vidner, hvoraf de
skulle ledsages, udredes af de høie kontraherende Parter efter den
i foregående Artikel fastsatte Skala. Omkostningerne ved Sam-
menligning og Verifikation af Normaler, der ere bestilte af Stater,
der ikke deltage i nærværende Konvention, bestemmes af Komi-
teen overensstemmende med den i Kraft af Reglementets 15de
Artikel fastsatte Godtgjørelse.

Art. 22. Nærværende Reglement skal have samme Kraft
og Gyldighed som den Konvention, hvortil det er føiet.

Overgangsbestemmelser.

Art. 1. Alle de Stater, der vare repræsenterede ved den i
Paris 1872 forsamj^de internationale Meterkommission h vad enten
de ere kontraherende Parter i denne Konvention eller ikke, skulle
modtage de af dem bestilte Prototyper, hvilke skulle leveres dem
under Iagttagelse af alle de Garantier, der ere foreskrevne af den
nævnte internationale Kommission.

Art. 2. Den i Kommissionens Art. 3 omhandlede almindc-
lige Konference for Mål og Vægt skal under sit første Møde
fornemmelig have det Hverv at godkjende de nye Prototyper og
at fordele dem mellem de Stater, som have bestilt samme. Som
Følge heraf skulle de Befuldmægtigede for alle de Regjeringer,
som vare repræsentede ved den internationale Kommission i 1872,
saavelsom Medlemmerne af den franske Sektion være selvskrevne
Medlemmer af dette første Møde for at medvirke ved Godkj endel-
sen af Prototyperne.

Art. 3. Den i Konventionens Artikel 3 omhandlede inter-
nationale Komite — sammensat i Overensstemmelse med Regle-
mentets Art. 8 — skal det paaligge at modtage og indbyrdes sam-

Meterkonvention af 20 Mai 1875.

157

menligne de nye Prototyper efter de videnskabelige Beslutninger
af den internationale Kommission i 1872 og dens permanente
Komite, med Forbehold af de Modifikationer, som Erfaringen i
Fremtiden maatte medføre.

Art. 4. Den franske Sektion af den internationale Kom-
mission af 1872 skal det fremdeles — under Medvirkning af den
internationale Komite — paligge at udfore de Arbeider, der ere blevne
den anbetroet med Hensyn til de nye Prototypers Fortærdigelse.

Art. 5. Omkostningerne ved Fabrikationen af de af den
franske Sektion konstruere.de metriske Normaler skulle godtgjøres
af de \edkommende Begjeringer efter den Tilvirkningspris, som
bestemmes af nævnte Sektion.

Art. 6. Den internationale Komite har Bemyndigelse til
strax at konstituere sig og at vedtage alle nødvendigr Forberedel-
ser til Konventionens Fuldbyrdelse, dog uden Ret til at foranle-
dige nogen Udgift, forinden Udvexlingen af Ratifikationen^ paa
nævnte Konvention har fundet Sted.

Denne Konvention blev undertegnet for Norges Vedkommende
under Forbehold af, at Storthingets Samtykke erholdtes til at
Norge deltager i Udgifterne ved Oprettelsen og Underholdningen
af det deri besluttede internationale Bureau for Mal og Vægt.

Saadant Samtykke meddtdtes ved Storthingets Beslutning af
26 Mai og Konventionen blev derefter ratificeret den 12 August s. Å.

Beretning til Departementet for det Indre om den i Paris
den 15 April 1875 sluttede Meterkonfe rents- fra dim norske Spe-
cialdelegerede Dr. 0. J. Broch, afgiven 5 Mai s. A.

Under Henvisning til min ærbødigste forøløbige Beretning til
det ærede Departement fra Paris den 15 April om Resultaterne
af den der afholdte Konferents om det metriske System, ved hvil-
ken Konferents jeg ifølge Kongelig Resolution af 8 Januar 1875
fungerede som Specialdelegeret for Norges Vedkommende, tillader
jeg mig til Suppleren af de allerede oversendte Protokoller over

158

Dr. 0. J. Broch.

Specialkommissionens Moder, nn endvidere at oversende Proto-
kollerne over den diplomatiske Konferentses Moder.

Som det af den sidste af disse Protokoller vil sees, er det
vedtagne Forslag til Konvention, Forslaget No. 1, aftrykt i Pro-
tokollen over Specialkommissionens 7de Mode, i den fuldstændige
diplomatiske Konferents sidste Mode 15 April bleven fuldstæn-
diggjort med en Indledning, der angiver Konventionens Øiemed
at være at sikre den internationale Enhed og Fuldstændiggjorelsen
af det metriske System, og med Udfyldningen af Konventionens
§ 14 angående Ratifikationen og Tiden for Konventionens Ikraft-
træden. Et Exemplar af den således fuldstændiggjorte Konvention
blev derpå «ne varietur » paraferet af'de dertil bemyndigede Befuld-
mægtigede, hvoriblandt, ifolge dem ved nådigst Resolution af 8 Ja-
nuar meddelt Instrux, de forenede Rigers Minister i Paris, Baron
Adelsværd, samt den Delegerede for Sverige, Baron Wrede, og af
mig som Delegeret for Norge. Den således stedfundne Paraferen blev
erklæret at skulle have samme Betydning, som den officielle Under-
skrift af den i fornødent Antal Exemplar udfærdigede Konvention, der
er vedtaget at skulle finde Sted senere den 20 Mai førstkommende.

Som det vil sees, er det provisoriske Exemplar af Konven-
tionen bleven paraferet af følgende Landes Repræsentanter :
Tydskland,

Den argentinske Republik,

Østerrig — U ngarn,

Belgien,

Brasilien,

Spanien,

De forenede Stater i Nordamerika,

Frankrig,

Peru,

Rusland,

Sverige og Norge,

Schweitz,

Venezuela.

Den italienske Minister, der forøvrigt havde tiltraadt Forsla-
get, men forbeholdt ’ sin Regjerings Approbation med Hensyn til
Sporgsmaalet om Udgifterne og herom endnu den 15 April ikke
havde modtaget Bestemmelse, undértegnede af denne Grund ikke
for Øieblikket men forbeholdt sig at Protokollen dertil maatte hol-
des ham åben i nogle Dage.

Meterkonvention af 30 Mai 1875.

159

Som jeg senere har erfaret, har den danske Minister i Paris
nogle Dage efter Konferentsens Slutning erholdt Instrux om at
undertegne Konventionen.

Efter hvad jeg erfarede af den tyrkiske Befuldmægtigede ved
Kouferentsen kan ogsaa Tyrkiets Tiltrædelse ansees sikker.

Portugals og Grrækenlands senere Tiltrædelse ansåes også
sandsynlig.

Det bliver saaledes af de europæiske Stater rimeligvis blot
Holland og Storbritanien, der sandsynligvis for længere Tid ville
afholde sig fra at tiltræde Konventionen.

Den hollandske Specialdelegerede var den, der stærkest udtalte
sig mod det vedtagne Forslag No. 1, og for ikke at gaa længere
end til Forslaget No. 2. Hans Regjerings Instruktion var endog
fra Begyndelsen af mod enhver Konvention, der gik ud over de
forskjellige nye Prototypers Forfærdigelse, Sammenligning og For-
delen, men han erholdt dog under Forhandlingernes Grang Tilla-
delse til at gaa videre og at tiltræde Forslaget No. 2, i hvis Ud-
arbeidelse han personlig havde den væsentligste Del.

Den af ham oftere anførte Grrund imod den af næsten alle
Specialdelegerede for de større Stater, Storbritanien alene und-
gen, og af nogle mindre Staters Delegerede vedtagne Forslag No.
1, var, at det herved oprettede permanente Bureau ved de i Art.
6, Punkt 3, 4, 5 og 6 samme pålagte Pligter udstrakte sin Yirk-
somhed længere end han anså nødvendig, eller endog ønskelig,
og vilde komme til i alle metrologiske (Maal og Vægt vedkom-
mende) Spørgsmål at udøve en Autoritet, som Yidenskaben ikke
kunde anerkjende det gavnligt at noget enkelt Institut tilkjendtes.

Forsvarerne for det vedtagne Forslag, til hvis Anskuelser jeg,
som det ærede Departement vil have seet af mine tidligere Be-
retninger og Erklæringer, stedse har sluttet mig, frygte imidlertid
ikke for at nogen for Videnskabens frie Udvikling skadelig Auto-
ritet herved skal kunne udøves, da Bureauets Yirksomhed stedse
vil blive undergiven Kritik og dets Undersøgelser blive kontrol-
lerede af Videnskabsmænd i deres Laboratorier og fysikalske
Instituten

Derimod maatte disse fastholde at, medmindre allerede fra
Begyndelsen af Enheden i det metriske System opretholdtes ved
et stadigt fungererende videnskabeligt Institut, — det foreslaaede
internationale Bureau for Mål og Vægt — , vilde Systemet, så-
ledes som det er gået med ældre Yægt- og Mål-Systemer, ved

160

Dr. O. J. Broch.

Kopiers Kopier og ved afvigende Fremgangsmåder ved Sammen-
ligningerne udarte til forskjellige Systemer. Og om disse For-
skjelligheder ikke på langt nær bleve så store som tidligere,
måtte man tage Hensyn til at Videnskabens Fordringer på
Nøiagtighed stadig steg, og at — ligesom vi nu finde at de For-
skjelligheder og Ubestemtheder, som de første Grundlæggere af
det metriske System anså for forsvindende og som også, ialfald
tildels, vare det for de Instrumenter, hvorover man den Tid kunde
disponere, nu ere altfor betydelige til længere at kunne tåles, —
således ville vore Efterkommere stille endnu større Fordringer i
denne Henseende og kunne opnå endnu langt større Nøiagtighed
end vi.

En stadig og pålidelig Enbed i det metriske System kunde
efter deres Formening kun opnåes ved at den fri Fabrikation af
og den ubestemte og tilfældige Kontrol med de nationale metriske
Prototyper afløstes af en internationalt kontrolleret Fabrikation
og af en kontinuerlig Kontrol udøvet af Yidenskabsmænd opøvede
deri og forsynede med til dette Brug særlig indrettede Instrumen-
ter og i særlig dertil indrettede Lokaler.

Specielt fremhævedes endvidere den for Geodesien vigtige
Sammenligning af de til Basismålinger benyttede Målestænger,
der sædvanlig bave en Længde af ca. 4 Metre. Sammenlignede
enkeltvis i de forskjellige Lande med disse Landes nye nationale
Meter-Prototyper vil umulig den samme Nøiagtighed kunne op-
nåes som, naar disse Målestænger sammenlignes med en og samme
det internationale Bureau tilhørende Målestang af samme Længde,
og ikkun denne ene med den internationale Meter-Prototyp.

Ogsaa Bestemmelsen om at det internationale Bureau skulde
være forpligtet til at o vertage Verifikationen af Præcisions Mål
og Vægt for de Regjeringer, lærde Selskaber og private Viden-
skabsmænd og Instrumentmagere, der hertil ønskede Bureauets
Assistance, fremhævedes. Der paavistes hvor stor Usikkerbeden
i denne Henseende for Tiden var og hvor store Uoverensstem-
melser i så Henseende bidtil bavde fundet Sted mellem de af
Europas dygtigste Artister forfærdigede Skalaer, samt hvor van-
skeligt det på anden Maade, navnlig i mindre Stater, der ikke
kunde oprette hertil så fuldstændig udrustede kostbare Institu-
tioner, var at erholde sådanne Undersøgelser udførte på anden
Måde end ved Adgang til Benyttelsen af et international t for
fælles Regning oprettet Institut.

Meterkonvention 20 Mai 1875.

161

Jeg kan i denne Anledning oplyse, at i Belgien den for
nogle Aar siden udførte Sammenligning af de til den belgiske
G-radmåling anvendte Basismålestænger med den Besselske
Toise kostede over 50,000 Franks og medtog en lang Tid.
I et særlig til saadanne nøiagtige Sammenligninger oprettet
og stadigt arbeidende Institut vil deslige Sammenligninger
kunne erholdes udførte med forholdsvis ubetydelige Bekost-
ninger og i kort Tid, jeg kan gjerne tilføie i Regelen også
med større Nøiagtighed.

Den af Storbritanien tidligere officielt anførte Grund mod
Tiltrædelsen af det nu vedtagne Forslag om Oprettelsen af
et permanent virkende Bureau har været, at den Interesse
som Antagelsen af det metriske System og Anerkj endelsen
af en international Prototyp kunde have for England
ikke var tilstrækkelig direkte og umiddelbar til at Regjerin-
gen troede at burde i den Anledning forlange nogen Penge-
bevilgning af Parliamentet (Se Proces verbaux 1873 — 1874, Ré.
unions des membres français , Pag. 92-— 93). Den britiske Spe-

cialdelegerede, der var Storbritanien s eneste Repræsentant
ved Konferentsen, erklærede privat for mig at have anstrængt
sig for at opnaa sin Regjerings Tilslutning til Forslaget om
det permanente Bureau, men uden at have kunnet komme
videre end, og dette først til sidste Konferentsmøde den 15
April, at kunne tiltræde Forslag No. 2. (Se Protokollen over
dette Møde, nederst Pag. 3). Den store Anpart af de fælles
Bekostninger, der vilde falde paa Storbritanien, saafremt alle
dets Bilande og Kolonier, deriblandt særlig Ostindien med
151 Millioner Indvaanere, eller, om de mere eller mindre un-
der den ostindiske Regjerings Kontrol staaende Stater med
indfødte Fyrster medregnes, 197 Millioner Indvaanere, hvor
det metriske System nu er legalt, om end i Virkeligheden
endnu ikke gjennemført, fremhævedes ogsaa af den britiske
Specialdelegerede i private Samtaler.*)

Den nu vedtagne Konvention gaar ud paa Oprettelsen
og Vedligeholdelsen for de kontraherende Staters fælles Reg-
ning af et internationalt Bureau for Vægt og Mål , videnska-
beligt og permanent, hvis Sæde skal være i Paris eller den-

*) Denne af den lokale Regjering antagne «Act for the adoption of the
Metric-System in British India* af 1 April 1870 er senere opkævet af
den britiske Regjering.
jSyt Magazi« f- Naturv. XXV. XIX.

162

Dr. 0. J. Broch.

nes nærmeste Omegn. For dette Bureau skal anskaffes eller
opføres en særlig for dets Øiemed indrettet Bygning. Det
internationale Bureau står under den udelukkende Besty-
reise ogOveropsyn af en international Komite for Vægt og Måt,
der atter står under en almindelig Konferents for Vægt og Mål
dannet af Delegerede fra de forskjellige kontraherende Stater.
Det internationale Bureau har til Opgave:

1. At udføre alle Sammenligninger og Verifikationer af de
nye Prototyper for Meteren og Kilogrammet.

2. At opbevare de internationale Prototyper.

3. Periodisk at sammenligne de nationale Normaler med de
internationale Prototyper og de disse ledsagende Vidner,
samt at sammenligne deres Normalthermometre.

4. At sammenligne de nye Prototyper med de fundamentale
Normaler for Vægt og Maal, der anvendes i andre Lande
og i Videnskaben.

5. At sammenligne de geodesiske Målestænger og bestemme
deres Længde.

6. At sammenligne og bestemme de Normaler og Præcisions-
Skalaer, hvis Verifikation maatte forlanges enten af Re-
gjeringerne eller af lærde Selskaber, eller af enkelte Ar-
tister og Videnskabsmænd.

Bureauets Personel skal bestå af 1 Direktør, i den
første Tid indtil Fordelingen af de nye Prototyper af 2, senere
af 1 Adjunkt og af det fornødne Antal øvrige Assistenter.

De internationale Prototyper såvelsom de samme ledsa-
gende Vidner skulle opbevares i Bureauet, og kun være til-
gjængelige efter Beslutning af den internationale Komite for
Mål og Vægt samt i Nærværelse af 2 af dennes Medlemmer.
Adgangen til samme åbnes ved tre forskjellige Nøgler, hvoraf
den ene opbevares af Direktøren for det franske Statsarkiv,
den anden af den internationale Komites Præsident og den
tredie af Bureauets Direktør.

Budgettet for Bureauet er fastsat til følgende Beløb:

1. Til Anskaffelse og Opførelse af fornødne Bygninger, In-
ventarium og Instrumenter 400,000 Franks engang for alle.

2. Til de årlige Udgifter i det første Tidsrum indtil For-
delingen af de nye Prototyper 75,000 Franks, hvilken
Sum dog paa Forlangende af den internationale Komite
skal forhøies indtil 100,030 Franks.

Meterkonvention af 20 Mai 1875.

163

3. Senere til 50,000 Franks.

Den internationale Komite for Vægt og Mål skal bestå
af 14 Medlemmer, alle tilhørende forskjellige Stater Den
sammensættes første Gang af de 12 Medlemmer af den per-
manente Komite, der udvalgtes af den internationale Meter-
kommission i 1872 og af de 2 Medlemmer, som derefter havde
flest Stemmer. I Tilfælde af Vakance besættes den ledige
Plads midlertidig af den internationale Komite. Komiteen
fornyes med Halvdelen ved Valg af den almindelige Konfe-
rents, hvis Møder skulle finde Sted idetmindste hvert 6te År.
De midlertidig valgte Medlemmer tilhøre stedse den udtræ-
dende Halvdel. Den internationale Komite vælger selv sin
Præsident og Sekretær. Den udnævner Bureauets Direktør,
der må tilhøre en anden Stat end Præsidenten og Sekretæ-
ren; den udnævner ligeledes Bureauets Adjunkter. Direktøren
har deliberativ Stemme i Komiteen. Komiteen skal samles
mindst engang årlig i den første Tidsperiode, senere mindst
engang andethvert Aar. I Kommiteen afgjøres alle Beslut-
ninger ved Votering paa sæd vanlig Maade, under Betingelse
af, at mindst otte Medlemmer ere tilstede. Fraværende Med-
lemmer kunne i dette Tilfælde overdrage sin Stemme til no-
gen af de mødende Medlemmer. Komiteen kan mellem dens
Møder ogsaa fatte Beslutninger ved Korrespondance.

Den almindelige Konferents, bestaaende af Delegerede fra
de deltagende Stater, skal samles mindst en Gang hvert 6te
År i Paris. Den sammenkaldes af den internationale Komite.
Præsidiet i samme er overdraget til den for enhver Tid fun-
gerende Præsident for det franske Videnskabernes Akademi.
Konferentsen har at sanktionere og fordele de nye metriske
Prototyper og senere at sanktionere alle de nyere metrologi-
ske (Mål og Vægt vedkommende) Fundamentalbestemmelser,
som ere foretagne i Mellemrummet m dlem dens Møder, samt
endelig at diskuttere og fremholde alle de Forholdsregler, der
ansees nødvendige til Udbredelsen og Fuldstændiggjørelsen
af det metriske System. Den fornyer ved hemmelig Afstem-
ning den internationale Komite med Halvdelen hver Gang.
Den internationale Komites Medlemmer ere selvskrevne Med-
lemmer af den almindelige Konferents, og kunne samtidig
være Delegerede for deres Regjeringer. I Konferentsen stem-
mes efter Stater, hvorved hver Stat har 1 Stemme.

11*

164

Dr. 0. J. Broch.

I det første Møde af den almindelige Konferents, der finder
Sted for at sanktionere og fordele de nye Prototyper, have
alle de Begjeringer, der have været repræsenterede ved den
internationale Kommission i 1872 Bet til at sende Delegerede
uden Hensyn til om de deltage i den nu afsluttede Konven-
tion eller ikke. Medlemmerne af den franske Sektion have
ligeledes Bet til Deltagelse i dette første Møde med Hensyn
til Prototypernes Sanktioneren.

Den franske Sektion af den internationale Kommission i
1872 vedbli ver det samme overdragne Hverv med Forfærdi-
gelse af de nye Prototyper. Omkostningerne hermed godt-
gjøres af de forskjellige Stater, der have forlangt sådanne
Prototyper efter Opgave af den franske Sektion.

Den internationale Komite bestaar fortiden af følgende
14 Personer:

De i 1872 valgte 12 Medlemmer:

Dr. Foerster fra Tydskland,

General Ibanez fra Spanien,

Dr. Bosscha fra Holland,

Dr. Herr fra Østerrig,

Dr. Wild fra Busland,

General Baron Wrede fra Sverige,

Hilgard fra de forenede nordamerikanske Stater,

General Morin fra Frankrige,

Chisholm, Warden of Standards , fra Storbritanien,

Dr. Broch fra Norge,

Dr. Stas fra Belgien,

Husny-Bey fra Tyrkiet

samt de 2, som efter disse i 1872 havde flest Stemmer
Dr. Hirsch fra Schweitz
og Go vi fra Italien.

Den internationale Komite blev ved Konventionen bemyn-
diget at konstituere sig strax uden at afvente Batifikationer-
nes Udvexling og at foretage de forberedende Undersøgelser,
der fornødigedes og kunne indføres uden at forvolde Penge-
udgifter.

De i Konventionen deltagende Staters Bidrag skal for-
deles efter Folkemængden udtrykt i Millioner og multipliceret
med Koefficienten 3 for de Stater, i hvilke det metriske Sy-
stem er obligatoriskt,

Meterkonvention af 20 Mai 1875.

165

med Koefficienten 2 for de Stater, i hvilke det er fakultativt,
med Koefficienten 1 for de øvrige Stater.

Bidragene skulle indbetales i Begyndeisen af hvert Ar
igjennem det franske Udenrigsministerium til « Caisse des dé-
pôts et consignations » i Paris, hvorfra de udbetales efter An-
visninger af Bureauets Direktør.

Over det internationale Bureaus Arbeider afgives årlig
Beretning og aflægges Regnskab til den internationale Komite.

Denne Komite afgiver ligeledes årlig en Beretning til
alle deltagende Regjeringer. Dens Meddelelse til disse afgives
stedse gjennem deres i Paris værende diplomatiske Repræsentan-
ter, for Frankrigs Vedkommende til dets Udenrigsministerium.

Alle disse Beretninger og Meddelelser udfærdiges i det
franske Sprog.

Konventionen kan senere tiltrædes af enhver ikke strax
deltagende Stat mod et forholdsmæssig og af den internatio-
nale Komite i Overensstemmelse med de for de først delta-
gende Stater vedtagne Regler nærmere bestemt Bidrag og
skal disse Bidrag tilfalde det internationale Bureau og anvendes
til Forbedring og Forøgelse af sammes videnskabelige Materiel.

Konventionen kan efter 12 Års Forløb opsiges af enhver
af de deltagende Stater. Saadan Opsigelse maa da meddeles
et År forud. Vedkommende Stat opgiver herved al sin Med-
eiendomsret i de internationale Prototyper og i Bureauet.

Konventionen skal ratificeres overensstemmende med de
særlige derfor gjældende konstitutionelle Love i de forskjel-
lige Lande. Ratifikation erne skulle udvexles inden 6 Måne-
der eller om muligt tidligere.

Konventionen træder i Kraft fra 1 Januar 1876.

Ved Bestemmelsen om Ratifikationen^ Udvexling inden
6 Maaneder, blev dog udtalt, at om nogen af de deltagende
Stater befandt sig i den Stilling, at den inden den foreskrevne
Tidsgrændse ikke kunde udføre samme, skulde der kunne
gives den en ny Udsættelse hermed, når derom fremsattes
Begjæring til den Protokol, der vilde blive at føre over Rati-
fikationernes Udvexling. (Se Protokollen for 15 April Pag. 5
nederst og Pag. 6 øverst).

Med Hensyn til Bestemmelsen i Reglementets Art. 20
om Omkostningernes Fordelen vil senere hvert af de Konven-
tionen tiltrædende Stater blive opfordret til at afgiveErklæ-

166

Dr. 0. J. Broch.

ring om Folkemængden og om den Koefficient, hvormed denne
efter nævnte Artikel skal multipliceres.

For Norges Vedkommende anførte jeg i min foregaaende
foreløbige Beretning til det ærede Departement fra Paris, at
denne Koefficient endnu, indtil det metriske System blev fa-
kultativt hos os, vilde være 1. Jeg er imidlertid efter min
Hjemkomst ved at efterse de hos os nugjældende Lovbestem-
melser om Mål og Vægt ble ven opmæiksom paa, at Lov af
24 April 1869 ikke alene tillader at afslutte Kontrakter efter
fremmed Mål og Vægt, men ogsaa herved at benytte dertil
svarende Mål- og Vægt-R dskaber. deg kjender ikke til
hvilke Bestemmelser der måtte være afgivne med Hensyn
til Justeringen af disse sidste. For det Tilfælde man iføige
denne Lov måtte anse det metriske System hos os allerede
nu at være fakultativt indført, hvortil jeg er tilbøielig, og
hvilket vil være i Overensstemmelse med Opfattelsen for de
forenede nordamerikanske Staters Vedkommende, der har lig-
nende Bestemmelse for det metriske System, og for hvilken
Stat derfor Koefficienten 2 er antaget at ville blive anvende-
lig, vil denne Koefficient også blive anvendelig paa Norge.

Benyttelsen af det metriske System i Farmakologien og
ved Myntvæsenet er lovbestemt og fælles for alle de 3 skan
dinaviske Riger. Jeg antager vistnok ikke, at dette alene
vilde kunne begründe Anvendelsen af den høiere Koefficient
efter Art. 20, idet denne Artikel kun henser til den alminåe-
lige Vedtagelse af det metriske System, ikke til den i enkelte
særlige Retninger, men tillader mig dog også, for det Tilfælde
ikke Loven af 24 April 1869 måtte ansees for allerede at
gjøre det metriske System fakultativt hos os, at henlede det
ærede Departements Opmærksomhed herpå, for at Opfatnin-
gen af Betydningen heraf kunde blive den samme for de tre
Riger.

Bliver Koefficienten 2 anseet som anvendelig paa Norge
allerede nu, vil det Bidrag, som Norge ifølge Konventio-
nen vil have at udrede, dog under ingen Omstændigheder
komme til at overskride engang for alle 2000 Franks eller
360 Spd , og videre i den første Periode 500 Fr. eller 90 Spd.
årlig. Senere, når Koefficienten 3 ved det metriske Systems
obligatoriske Indførelse 'måtte indtræde, hvilket dog ikke
vil finde Sted før i den anden Periode efter de forskjellige

Meterkonvention af 20 Mai 1875.

167

nye Prototypers Fordeling, vil det årlige Bidrag ikke blive
over 375 Francs eller 68 Spd. aarlig.

Udgifterne til do forlangte Protyper er særlig ndenfor
disse Bidrag, og er tidligere det ærede Departement føreløbig
meddelt. De ville, som ovenfor anført, blive nærmere at fast-
sælte af den franske Sektion.

Udgifterne til de Delegeredes Møder i den internationale
Komite og ved den almindelige Konferents er forudsat som
hidtil at blive hvert enkelt Lands egen Sag. Saafremt der-
imod, som det er sandsynligt, den internationale Komite ønsker
at nogle af dens Medlemmer deltage i Bureauets Arbeider i
Mellemrummet mellem Komiteens samlede Møder, ville Udgif-
terne herved i Henhold til det vedtagne Budget, Reglemen-
tets Art. 6 Litr. b, blive at afholde af Bureauet, og altså
den enkelte Stat uvedkommende.

Efter Afsluttelsen af den diplomatiske Konferents trådte
i Henhold til sidste Artikel i Konventionens transitoriske
Bestemmelse, den internationale Komite for Mål og Yægt,
af hvilken jeg har den Ære at være valgt til Medlem, sammen.

Medlemmerne fra Storbritanien og fra Holland, der, uag-
tet deres Regjeringer havde eiklæret ikke at ville tiltræde
Konventionen, dog ifølge sammes Bestemmelser vedblive at
være Medlemmer af den internationale Komite i dennes første
Sammensætning, indtil de nationale Prototyper ere forfærdi-
gede, sammenlignede og sanktionerede af den førstkommende
internationale Konferents, og som ved denne Leilighed havde
modtaget særlig Opfordring til at møde, udebleve og meddelte
heller intet andet Medlem Fuldmagt til at afgive Stemme
for dem. De vilde, efter hvad den britiske Delegerede erklæ-
rede mig, først indhente sine Regjeringers særlige Bestemmelse
i så Henseende.

Det fra Tyrkiet valgte Medlem, der forsaavidt befandt
sig i lignende Tilfælde, som hans Regjering ikke endnu havde
tiltrådt Konventionen, mødte derimod og deltog i Komiteens
Forhandlinger.

Det fra de forenede nordamerikanske Stater valgte Med-
lem, der ikke havde kunnet komme til Paris ved denne Lei-
lighed, havde meddelt sin Fuldmagt i Henhold til Reglemen-
tets Ait. 12 til det østerrigske Medlem, Dr. Herr.

168

Dr. 0. J. Broch.

Komiteen holdt daglige Møder i den efter den diplomati-
ske Konventions Afslutning følgende Uge, 19 til 24 April inkl.

Komiteen honstituerede sig ved at vælge til Præsident
General Ibanez fra Spanien og til Sekretær Dr. Hirsch fra
Schweitz.

Det overdroges Govi fra Italien provisorisk at overtage
de Direktøren for det internationale Bureau paahvilende Funk-
tioner.

Nogle til Sæde for Bureauet foreslaaede Steder hieve
besagte, og enedes man om hertil at anbefale den i Pare St.
Cloud beliggende Pavillon Breteuil, hvis Bygninger endnu
ligge i Ruiner efter Paris’s Beleiring.

Forskjellige Gjenstande vedkommende Komiteens senere
Virksomhed og navnlig Konstruktionen af de dertil fornødne
Instrumenter bleve diskutterede. Det blev overdraget for-
skjellige Medlemmer at udarbeide nærmere Forslag til disse
Instrumenter, hvilke Forslag derefter ville blive tilstillede
Komiteens Medlemmer. Det blev overdraget den provisoriske
Direktør at udarbeide Forslag tii Bureauets Bygninger.

Det blev endelig vedtaget at underrette den franske Sek-
tion om, at Komiteen ikke antog før om to År at kunne
være færdig til at påbegynde den samme paalagte Sammen-
ligning og Verifikation af de nye Prototyper, hvorfor det vil
være tidsnok, når disse til denne Tid ere færdige fra den
franske Sektion.

Beretning over den internationale Komites fvløde 1876 og 1877, afgiven
til Departementet for det Indre 27 Oktober 1877.

En videnskabelig Beretning om den internationale Meter-
kommissions Arbeider, som jeg har troet passende nu at kunne
resumere for Årene 1873 — 77, vil af mig blive besørget offent-
liggjort i et videnskabeligt Tidsskrift.

Jeg skal derfor i nærværende Beretning Indskrænke mig
til at fremhæve det som vedkommer Meterkommissionens Or-
ganisation og Ekonomi efter Afsluttelsen af den internationale

Den internationale Komites Meder 1876 o g 1877. 169

Konvention af 20 Mai 1875, hvilken trådte i Kraft fra 1 Ja-
nuar 1876 af.

I denne Konvention have 18 Stater deltaget. Fra 3 af
disse savnes dog det endelige Samtykke fra de bevilgende
Nationalforsamlinger, hvilket af forskjellige Grunde endnu
ikke har kunnet afgives. Der er dog ingen Grund til at tro
at nogen af disse Stater vil forkaste Konventionen, for hvil-
ket Tilfælde det dem påhvilende Bidrag vilde blive at fordele
på de øvrige deltagende Stater. De tre Stater ere den Ar-
gentinske Konföderation, de forenede Stater i Amerika, og
Peru.

Mellern de 18 Stater er i Henhold til Konventionens Art.
9 og det til samme foiede Reglement, Art. 20. (See Sth. Prop.
No. 75 for 1875) det i samme Reglements Art. 5 bestemte
Bidrag af 400 000 fr. engang for alle og det i Art. 6 bestemte
årlige Bidrag af 75 000 fr., at begynde med 1876, blevet så-
ledes fordelt:

Stater.

Opgiven

Folkemængde

Koefficient
Regi.
Art. 20

Produkt
afrundet i
Millioner

Bidrag
engamg for
Alle

A arligt
Bidrag
indtil
videre

1. Tydskland.

41 010 150

123

61 270 fr.

11 488 fr.

2. Østerrig.

20136 283

29 888

5 604

3. Ungarn.

15 508 575

j 47

23 412

4 390

4. Belgien.

5. Argentinske Confede-

5 253 821

j 16

7 970

1494

ration.

2 000 000

1993

374

6. Danmark.

2 000 000

996

187

7. Spanien.

8. Forenede Stater af

24 236 590

36 363

6 818

Amerika.

38 925 598

38 854

7 285

9. Frankrig.

40 943 120

123

61 270

11488

10. Italien.

26 801 154

39 850

7 472

11. Peru.

2 500 000

3 985

747

12. Portugal (europæisk).

5 400 000

7 970

1494

13. Rusland (europæisk).

76 500 000

38 356

7192

14. Sverige.

4 341559

1993

374

15. Norge.

1795 000

1993

374

16. Schweitz.

! 2 669 147

2 491

467

17. Tyrkiet.

1 39 000 000

38 854

7 285

18. Venezuela.

i 1 784 194

2 491

467

Tilsammen

i 350 805 191 i

803

1399 999 fr.

75 000 fr.

Bidragene engang for alle samt det årlige Bidrag for 1875
vare betalte af alle Stater med Undtagelse af de ovennævnte
3 Stater, hvor Nationalforsamlingerne endnu ikke havde rati-

170

Dr. O. J. Broch.

ficeret Konventionen; disse Staters Bidrag engang for alle
ndgjør 44 832 fr. og det årlige Bidrag 8 406 fr. hvilke 53 238
fr. således stode som Restance for 1876. Fra den betydelig-
ste af disse Stater, de forenede nordamerikanske Stater, kunde,
efter Meddelelse fra sammes Delegerede i Meterkommissionen,
Afgjørelse snart ventes, og nærede han ingen Tvivl om Rati-
fication.

Med Bidraget for 1877 henstod derimod flere andre Sta-
ter i Restance, og samtlige deltagende Stater ville derfor af
den internationale Komites Bureau blive gjort opmærksom på,
at de årlige Bidrag ifølge Konventionens Art. 10 skulle ind-
betales i Begyndélsen af hvert År gjennem det franske Uden-
rigsministerium. Norges Bidrag har været nøiagtigt betalt.

Til det i Konventionens Art 1 bestemte videnskabelige
Bureau for Mål og Vægt, som skal oprettes i Paris for fælles
Bekostning af de i Konventionen deltagende Stater, har den
franske Regjering ved Overenskomst af 4 Oktober 1875 for
den hele Tid, hvori Bureauet kommer til at virke, med stor Libe-
ralitet frit overladt den Staten tilhørende Pavillon de Bre-
teuil, beliggende i Saint-Clouds Park. De på denne Domæne,
der har en Udstrækning af 2 Hektarer 5153 Kvadratmeter,
stående Bygninger, alle mere eller mindre ødelagte ved Be-
leiringen af Paris, blev ligeledes frit OAerladte til Istandsæt-
telse og Benyttelse.

På dette Terræn blev det ved den internationale Komi-
tes Møde Mai 1876 vedtaget at opføre en Bygning for de
metronomiske Observationer og de øvrige Undersøgelser, der
ville påhvile Bureauet, samt at istandsætte og gjenopføre de
tilstedeværende Ruiner, så at i samme kunne afgives Plads
for den internationale Komites Møder, for dens Bibliothek og
for Bureauets øvrige Arbeider, Beregninger, Konstruktioner
m. v. samt Bolig for Bureauets Direktør, Adjointer, Mekani-
ker, Vagtmester m. v. I en af disse Bygninger vil også et
mindre kemiskt Laboratorium og et lidet mekaniskt Værksted
blive indrettet.

Arkitektens Overslag udgjorde:
til Beboelsesbygningerne, Pavillonen og Sidebygning

103 417 fr.

til Observatoriebygningen 181 350 -

Den internationale Komites Møde 1876 og 1877. 171

til Maskinhuset 3 000 fr.

til uforudseede Udgifter og Honorar . , . . . 23 022 -

hvortil blev feiet til Gjærder og Veie, Ventila-
tion af Observationssalene, Drænering, Repara-
tion af Pavillonens Terasse m. v 12 011

tilsammen . 322 800 fr.

Til Anskaffelse af Bureauernes Udstyr med Møbler, til
Maskiner og Instrumenter m. v. vilde derefter blive tilovers
af Bevilgningen efter Art. 5 i Konventionen 77 200 fr.

Beboelsesbygningerne vare omtrent færdige Høsten 1877,
og om end enkelte Arbeider endnu ville blive at foretage der,
og enkelte Forandringer at indfore, er det dog sandsynligt,
at den for disse Bygninger beregnede Sum af noget over 100 000
fr. omtrentlig vil slå til.

Observatoriebygningen var bragt under Tag, og udvendig
nogenlunde færdig. Men ved denne Bygning stod endnu be-
tydelige Arbeider ved Indredningen tilbage og større Foran-
dringer og Tillægsarbeider ville her blive nødvendige. Ved
Fundamenteringen til samme har man mødt Vanskeligheder i
den fugtige Lerbund, som man traf på under det overliggende
Grus- og Kalklag, og et større Dræneringsarbeide vil her
udfordres, ligesom også andre Arbeider for at sikre Observa-
tionssalene og Opbevaringsrummet for de internationale Pro-
totyper for Virkningen af Fugtigheden. Det er derfor sand-
synligt at den beregnede Sum vil blive adskilligt overskreden.

Til den fornødne Indredning af Bygningerne og deres
Udstyr med Instrumenter af forskjellig Art vil der da af de
bevilgede 400 000 fr. neppe blive noget tilovers, og det vil
blive nødvendigt at supplere disse Udgifter af det årlige
Bidrag. Dette Bidrag er for Aarene 1876 og 1877 langt fra
forbrugt, da endnu ikke det fulde bestemte Personale har
været ansat og de videnskabelige Arbeider have indskrænket
sig til de, der udførtes Våren 1877 af den Subkomite, hvoraf
jeg var Medlem. Da den internationale Komite ved Konven-
tionens Reglement Art. 6 er bemyndiget til at foretage Over-
førsel fra en Post til en anden af det ved Konventionen fast-
satte Budget, vil en sådan Overførsel nu blive benyttet.

Efter Forslag af Direktøren blev det tillige besluttet at
benytte den ved samme Art. 6 Komiteen givne Adgang til
at forhøie det årlige Bidrag af de deltagende Stater fra

172

Dr. 0. J. Broch.

75 000 fr. til 100 000 fr. for Året 1878. Det ærede Departe-
ment vil på officiel Yei igjennem vort Gesandtskab i Paris og
Udenrigsministeriet herom blive underrettet. Norges Bidrag
af 374 fr. årlig vil således for 1878 blive forøget til 498 fr.

Ved Bureauet blev efter skriftlig Korrespondence og
Votering i Våres som Assistent fra 1 Juli 1877 af ansat Dr.
Pernet fra Schweitz. En Mekaniker blev i Oktober ansat af
Bureauets Direktør.

Direktøren, Prof. Govi, Medlem af den internationale Ko-
mite fra Italien, der blev valgt til denne Post fra 1 Mai 1876
af, indgav i Våres (1877) sin Afskedsansøgning,motiveret ved per-
sonlige Hensyn til Embedsstilling som Professor i Bom og
dermed i Forbindelse stående Pensionsret, som han ellers ikke
vilde kunne bevare. Denne Ansøgning blev ved den interna-
tionale Komites Møde i September 1877 bevilget ham fra 1
Oktober af. Komiteen besluttede for det første at lade Posten
henstå ubesat, og at bemyndige Assistenten, Dr. Pernet, til
midlertidig at overtage Direktørens Funktioner.

Den Subkomite, bestående af Henri Sainte-Claire Deville,
Stas og Undertegnede, hvem det i 1876 blev overdraget at
anstille Undersøgelser vedkommende de Metaller og den Metal-
legering, der ifølge Beslutningerne af 1872, stadfæstede ved
Konventionen af 20 Mai 1875, skulde tjene til Forfærdigelse
af Prototyperne, samt vedkommende de af den franske Sek-
tion forfærdigede Metre i den Tilstand, hvori disse nu befandt
sig, afgav sin Beretning. De videnskabelige Détailler af denne
skulle blive udviklede i den Beretning, jeg, som nævnt, har
under Arbeide, medens jeg anser det unødigt her videre at
gjøre Rede for samme. Konklusionen af vor Beretning gik
ud på at den af den franske Sektion anvendte Metallegering
afveg fra hvad den ifølge Beslutningerne af 1872 skulde være;
den indesluttede omtrent 3 pCt. af sin Vægt, eller 5 og 6
pCt. af sit Volum af uvedkommende Metaller, af hvilke flere
vare oxydable og i denne Tilstand fordampbare ved høiere
Temperatur. Denne Legering afgav således ikke den nødven-
dige Garanti for Uforanderlighed og for at kunne reproduceres
nøiagtig i samme Tilstand. Legeringen viste sig heller ikke
fuldkommen ensartet.

Gründet paa denne Beretning besluttede den internatio-
nale Komite efter Forslag af Herr fra Østerrig og Wild fra

Den internationale Komites Møde 1876 og 1877. 173

Rusland at erklære, at Komiteen ikke vilde kunne modtage
Prototyper for Meteren og Kilogrammet, der vare forfærdi-
gede af denne Legering, at underrette den franske Regjering
herom, samt at forlange at den Fabrikation af Meter-Proto-
typer, der var påbegyndt af den franske Sektion måtte stand-
ses og at nye Prototyper, der svarede til de af Meterkommis-
sionen i 1872 vedtagne Betingelser, måtte blive forfærdigede.
Beslutningen blev fattet mod 1 Stemme, General Morin, Yice-
præsidenten for den franske Sektion.

Den franske Regjering, som allerede tidligere var blevet
bekjendt med det for de under Arbeide værende Metre ugun-
stige Udfald af ovennævnte Subkomites Arbeider, og som til-
lige var bekjendt med den Strid, der allerede i flere År, lige-
siden 1874, derom havde fundet Sted mellem Medlemmerne af
den franske Sektion indbyrdes, havde allerede før den interna-
tionale Komites Sammentræde besluttet at forøge Antallet af
Medlemmer af den franske Sektion, blandt hvem siden den første
Udnævnelse i 1869 også flere vare afgåede ved Døden. Den
udnævnte derfor 1 Sept. 1877 6 nye Medlemmer, nemlig Kemi-
kerne Boussingault, Dumas og Frémy, Astronomerne Loewy og
Mouchez, samt Mekanikeren Philips, alle Medlemmer af det
franske Yidenskabernes Akademi. Til Præsident for Sektio-
nen, hvis Post havde henstået ubesat siden det i 1875 ind-
trufne Dødsfald af den første Præsident Mathieu, efter hvis
Død Vice-Præsidenten, General Morin, midlertidig havde fun-
geret, blev udnævnt den berømte Kemiker Dumas.

AfStænger bestemte til Meterprototyper havde den Iran-
ske Sektion forfærdiget omtrent det halve fornødne Antal; af
disse vare imidlertid endnu ingen færdig polerede og altså
heller ikke afmærkede til Metre. Desuden haves 3 provisori-
ske Meterstænger, der vare poleredc, men heller ikke endda
afmærkede. Disse ere dog af en tidligere Støbning end den
store Blok på 250 Kilogram, hvoraf de øvrige Stænger ere
forarbeidede, og som var bestemt til Forfærdigelse af samt-
lige Prototyper. Disse provisoriske Metre ere af en betydelig
renere Metallegering, mere nærmende sig til Beslutningerne
af 1872 end den i 1874 støbte Legering. Ingen Kilogrammer
ere endnu forfærdigede.

Yed Skrivelse fra det franske Udenrigsministerium til den
internationale Komites Præsident af 6 Oct. 1877 er Komiteen

174

Dr. 0. J. Broch.

underrettet om, at den franske Sektion, reorganiseret som
ovenfor nævnt, allerede samtidig med at den internationale
Komites Beslutning og Anmodning igjennem den franske Uden-
rigsminister var meddelt til den franske Minister for Ager-
dyrkning og Handel, havde foreslået for denne, under hvilken
den henhører, at de Metre, der vare under Udførelse måtte
blive fuld endte, men at samtidig 3 nye Metre måtte blive
forfærdigede af en Metallegering renset efter de nyere Me-
thoder.

Til Forfærdigelse af de 3 nye Metre har den franske
Minister for Agerdyrkning og Handel givet sit Samtykke,
således at disse skulle forfærdiges af den renest mulige Metal-
legering efter de fuldkomneste Methoder. Hvad de ældre
halvfærdige Metre angår, da har Ministeren ikke troet for
nærværende at kunne give sit Samtykke til Fortsættelse af
Arbeidet på samtlige, men kun tilladt at til Sammenligning
ligeledes 3 af disse blive fuldendte. Den internationale Ko-
mite vil således senere blive overdraget til sammenlignende
Undersøgelse, 3 Metre af den ældre Legering og 3 Metre for-
færdigede af en ny og renere Legering, og Ministeren udtaler
det Haab, at denne Sammenligning vil føre til en Løsning af
de vanskelige Spørgsmål, som den vigtige Opgave, der er stil-
let den internationale Komite, har fremkaldt.

Det tør også være tilladt os at håbe, at disse Vanske-
ligheder, og de øvrige, der ikke ere af ublandet videnskabelig
Natur, og som har fremkaldt en ubehagelig Strid mellem den
franske Sektions Medlemmer indbyrdes, ville løses ved den
stedfundne Reorganisation af denne Sektion, og at en bedre
Samvirken såvel mellem den franske Sektions Medlemmer
indbyrdes, som mellem disse og den internationale Komite vil
opnåes til Gavn for det videnskabelige Mål, de begge i For-
ening stræbe efter.

Direktørens Regnskaber over den internationale Komites
Udgifter indtil 1 Sept. 1877 blev gjennemgået af en Komite
bestående af Dr. Foerster og Undertegnede, og efter befunden
Rigtighed blev der meddelt Direktøren, Govi, Decharge for
dette Tidsrum.

Da en egentlig Bogførsel ikke var oprettet blev det over-
draget Undertegnede at udarbeide et Schema for en sådan
til Veiledning for Dr. Pernet, der midlertidig övertager Dir ek-

Den internationale Komites Mode 1876 og 1887. 175

tørens Funktioner. Dette Hverv udførte jeg forinden min
Afreise fra Paris.

Af den Rapport som til Modet 1877 afgaves af den ned-
satte Subkomite, bestående af Hr. Sainte-Claire Deville, Stas
og Undertegnede angående de af den franske Sektion til Un-
dersogelse fremleverede Meterstænger og Stykker af sådanne,
fremkomne dels direkte af den store Blök, stobt 13 Mai 1874,*)
dels af Omstobninger af Affaldet af denne, fremhæves ber
følgende.

De af Deville og Stas udførte kemiske Analyser gave
følgende Resultater.

Stykke No. 3 fremkommet direkte af den store Blok.

Platina: Specifik Vægt 21.0834.

Iste Analyse 2den Analyse

3die Analyse

Platina

87.670

87.689

Iridium

9.384

9.380

Rhodium

0.520

0.500

0.460

Palladium

0.060

Ruthenium

1.442

1.436

1.340

Kobber

0.160

0.170

Jern

0.770

0.775

0.778

100 006

lOO.ooo

Stykke No. 6, fremkommet af de sidste Afstøbninger.

Specifik Vægt 21.oi2, og efter

at være

stærkt afslebet

Iste Analyse

2d en Analyse

Platina

87.770

87.694

Iridium

9.436

9.542

Rhodium

0.350

0.330

Palladium

O.iio

0.11©

Ruthenium

1.334

Kobber

0.240

Jern

0.864

0.848

100.104

100.098

*) Se iniii Beretning om Moderne i 1873 og 1874, Nyt Mag. for Nat. 23de
Bind j>. 106.

176

Dr. 0. J. Broch.

De af mig foretagne hydrostatiske Veininger gave følgende
Resultater (Procès-verbaux du comité international 1877 p. 14).

Endestykke afskåret af Meterstang No. I 21.oso o g 21 <m

Meterstang No. 1 21.078 og 21.082

Endestykke af Meterstang No. II . . . 21.032 og 21.0825

Den samme efter at være smeltet og hamret 21. 212
efter at være anden Gang smeltet . . . 21.303

efter en fjerde Smeltning ...... 21.368

efter en femte Smeltning 21.382

Endestykke af Stangen No. III ... 21 083

Stang No. IV , . . . . 21. oss og 21.090

Endestykke No. Y 21 .0755

Endestykke No. VI 21.oio, 21.oi3,

21.014 Og 21.012.

Det samme efter at være stærkt afslebet . 21.oie.

Særlig mærkelig var den tiltagende specifike Yægt som fandt
Sted efter gjentagne Smeltninger, og som godtgjorde tilstræk-
kelig Umuligheden af at kunne identisk reproducere denne Le-
gering. Tilvæxten skrev sig åbenbar fra at med de gjentagne
Omsmeltninger under en stærkt oxyderende Flamme den i
Legeringen tilstedeværende betydelige Mængde Ruthenium,
omtrent P/3 pCt., blev oxyderet og derpå fordampet. Ruthe-
nium oxyderes nemlig let endog ved en forholdsvis lav Tem-
peratur og dette Oxyd er fordampbart.

Af samtidige og foregående af Deville anstillede Under-
segelser af de rene Metallers specifike Yægt udledede jeg
følgende Resultater som de sandsynligste for de såkaldte Pla-
tinametallers specifike Vægt (Proces verbaux du comité inter-
national 1877 p. 241).

Platina

21,49

Iridium

22.38

Rhodium

12.50

Palladium

11.76

Ruthenium

12.29

Osmium

22.45.

Legering af 90 pCt. Platina med 10 pCt. Iridium 21.58.

Denne sidste Legering har nu oftere været udført af Stas
i Bryssel, af Deville i Paris, og af Matth ey i London, af den
sidste i det Store i hans metallurgiske Etablissement. Lege-
ringen bliver selvfølgelig ikke altid nøiagtig 90 pCt. og 10

Den specielle Komites Arbeider 1877 og 1878. 177

pCt., ligesom de øvrige Platinametaller og Jern sjelden gan-
ske undgåes. Analyse af de af Matthey støbte Blokke, og
Stykker udskårne af de af bam deraf for det internationale
Bureau forfærdigede Meterstænger af rektangulært Tversnit,
have givet følgende Resultater. (P. V. 1878 p. 1 96 — 199);

Den støbte

De af Meterstængerne

Blok.

afskårne Endestykker.

Platina

89.860 ;

89.820;

89.846;

89.852;

89.844

Iridium

9.930;

9.856;

9.890 ;

9.865J

9.909

Rhodium

O.116 ;

O.130;

O.140;

O.135;

0.128

Ruthenium

0.050 ;

0.029 ;

0.030 ;

0.039 ;

0.039

Jern

O.039;

O.075;

0.083 ;

0.051 ;

0.056

Tab

O.090;

O.011 ;

0.058 ;

0.024

IOO.000 ;

IOO.000;

IOO.000 ;

lOO.ooo;

lOO.ooo. «

At der ved den mekaniske Behandling stedse kommer
noget Jern til, er uundgåeligt. Men medens den ved den
franske Sektions Metre forekommende Jernmængde udgjorde
over3ApCt., udgjorde den her sjelden 3A pro mille. Og medens
samtlige Legeringen forurenende Metaller ved den franske
Sektions Metre udgjorde næsten 3 pCt. af den samlede Yægt,
udgjorde disse ved de af Matthey leverede Metre tilsammen
høist V* pCt.

Den specifike Yægt af de 4 afskårne Endestykker var for
lx : 21.5217, Vægt i Lüftern 149 s.567
21 : 21.5211 — ^ — 148 £.877

10 : 21.5264 •— & 147 S.042

20 : 21.5188 — s — 149^.161.

Hensyn taget til Stykkernes absolute Yægt, bliver Mid-
deltal heraf: 21. 5227. En hydrostatisk Veining af alle 4

Stykker samlede gav 21. 5230.

Alfaldet efter Afhøvling af Matthey’s Metre har været
omstøbt, og gav efter at være præget i Medaillepressen en
specifik Yægt af 21.5384. En Analyse af denne Omstøbning
gav følgende Resultat, hvorved dog Rhodium ikke blev særlig
bestemt (P. Y. 1878 p. 209):

Nyt Magazin f. Naturv. XXV. III.

178

Dr. 0. J. Broch.

Den første støbte

De forfærdi-

Det sammen-

Blok;

gede Metre;
(20)

støbte Aifald.

Platina og

Rhodium 89.976 ;

89.972;

90.140

Iridium .

. . . 9.930;

9.909 ;

9.834

Ruthenium

O.050;

0.039 ;

O.006

Jern . .

0.039 ;

0.056 ;

0.064

Tab . .

0.005 ;

O.024;

IOO.000 ;

IOO.000;

100. 044

Overskud

Det sees således også her at Ruthenium aftager og næ-
sten fors vinder ved Omsmeltningen ; men også et Tab af Iri-
dium finder Sted, hvortil der således ved Omsmeltningen må
tages Hensyn.

Tre af Matthey for den franske Sektion forfærdigede
Cylindre af Platina-Iridium med 10 pCt. Iridium bestemt til
deraf at forfærdige Kilogrammer, havde efter af Deville ud-
førte hydrostatiske Veininger en specifik Vægt af respektive

21.5541

21.5528

21.5531.

Alle disse Forsøg bevise på det evidenteste, at det er
gjørligt på industriel Vei og i det Store (Matthey & Co. s Etab-
lissement i Hatton-Garden London er det største metallurgi-
ske og industrielle Etablissement for Platinametaller og for
Forfærdigelsen af alle Slags Redskaber og Kar til teknisk
Brug af Platina og af Platina-Iridium), at producere Pla-
tina-Iridium, og Metre samt Kilogrammer af dette Metal, med
en Tolerance af mindre end V4 pCt. for fremmede Metaller,
og med en specifik Vægt af over 21.5.

Subkomiteen havde ikke Anledning til at anstille særlige
Undersøgelser over de rene Platinametallers og den rene 10
pCt.s Platina- Legerings Udvidelseskoeffici enter. Af de af den
franske Sektions Medlem, Fizeau, foretagne Undersøgelser i
denne Retning har jeg (Procès-verbaux du Comité internatio-
nal 1877 p. 241) udledet følgende Udvidelkoefficienter.

Platina a = 10“ 8 ( 863.4 + 0.384 . t)

Iridium a = 10“ 8 ( 645.5 + O.470 . t )

Rhodium a «= 10~ 8 ( 8I8.0 + O.405 . t)

Palladium a « 10~~8 (1123.2 4- O.660 . t)

Den specielle Komites Arbeider 1877 og 1878.

179

Ruthénium a - 10“ 8 ( 731.3 + O.450, t)
Platina-Iridium

med 10 pCt. Iridium a = 10~8 ( 842.4 + O.392 . t)

For forskjellige Prøver af den franske Sektions Legering
havde Fizeau fundet følgende Udvidelseskoefticienter

24 November 1874:
28 November 1874
16 December 1874
7 Januar 1875
9 Januar 1875
14 Februar 1875
16 Februar 1875

10-8(842.92 + 0.398 .t)
10-8 (851.15 + 0.3185 . t)
a = 10~ 8 (844.97 + 0.3835 . t)
a =■ 10—8 (839.69 + 0.4635 . /)
a = 10-8 (847.86 + 0.348 . t)
10“ 8 (844.87 + 0.3915 . t)
10 8 (843.90 + 0,4035 . t).

Beretning over den internationale Vcegt- og Mål-Komites Møde
i Paris Septbr. og Qktbr. 1878, afgiven 9 Novbr. 1878.

Det regelmæssige årlige Møde af den ved Konventionen
af 20 Mai 1875 oprettede internationale Komite for Mål og
Vægt fandt Sted i Pavillon Breteuil ved Paris den 23 Sept.
1878 og vårede i 3 Uger.

Af Komiteens 12 Medlemmer mødte de 10, medens 2,
Wild fra Rusland og Husny Bey fra Tyrkiet, vare fravæ-
rande. Den første havde anmeldt sin paa Grund af Upasse-
lighed og påtrængende Forretninger i sit Hjem nødvendig-
gjorte Fravær medens der ingen Underretning var indløbet
fra den sidste, der ligeledes var udebleven fra de to foregå-
ende årlige Sammenkomster, uden at nogen Anmeldelse derom
var modtaget.

12*

180

Dr. O. J. Broch.

Komiteen skal efter Konventionens Reglement Art. 8 be-
stå af 14 Medlemmer, men består fortiden kun af 12, idet
Medlemmerne Chisholm fra England og Bosscha fra Holland
allerede i 1875 havde anmeldt, at de ikke fandt at kunne
vedblive som Medlemmer af Komiteen, efterat deres Regje-
ringer havde vægret sig for at tiltræde Konventionen. Da
ifølge samme Reglements Art. 14 den internationale Komite
forMålogYægt udfylder foreløbig deVakancer, der måtte op-
stå i dens Midte, besluttede Komiteen nu, da de for Bu
reauets Arbeider bestemte Bygninger på det nærmeste vare
færdige og Instrumenter vare anskaffede, at supplere sig ved
Yalg af to nye Medlemmer, hvilket Yalg overensstemmende
med Reglementet vil foregå ved Korrespondance tre Måneder
efter at alle Medlemmer derom have fået Underretning.

Der blev herved opkastet Spørgsmål, om man ved dette
Yalg var indskrænket til de i Konventionen deltagende Sta-
ter, eller omYalget var frit, blot med den i Art. 8 fastsatte
Bestemmelse, at samtlige Medlemmer skulle tilhøre forskjel-
lige Stater. Da Konventionen Intet indeholder, der yderli-
gere indskrænker Yalget, og da under Diskussionen om Kon-
ventionens enkelte Bestemmelssr i det 6te Møde (23 Marts
1875) af den specielle Komite, der af den diplomatiske Kon-
gres i 1875 blev nedsat for at gjøre Udkast til Konvention,
det udtrykkelig blev udtalt af en af Medlemmerne, Dr. Foer-
ster, at Undertegnerne af Forslaget No. 1, der senere blev
vedtaget ved Konventionen, var af den Mening, at der efter
de deri foreslåede Bestemmelser Intet var iveien for, at til
Medlemmer af den internationale Komite for Mål og Yægt
også kunde vælges Mænd fra Lande, der ikke deltog i Kon-
ventionen, blev det ved Yotering afgjort mod 1 Stemme, at
Yalget skulde ansees som frit, alene med den i Art. 8 fast-
satte Indskrænkning. Der vil således ved det forestående
Yalg Intet være til Hinder for, at en Englænder eller Hol-
lænder vælges, uagtet disses Stater ikke have tiltrådt Kon-
ventionen. En anden Sag er det, at Regjeringerne fra saa
danne Stater muligens ville vægre sig for at bekoste disse
Medlemmers Deltagelse i de internationale Møder, hvilke disse
da måtte foretage på egen Bekostning, ligesom at, såfremt
disse, således som de aftrådte Medlemmer Chisholm og Bosscha ,

Den internationale Komites Møde 1878. 181

ere Embedsmænd, eller have offentlige Hverv, de behøve sin Re-
gjerings Tilladelse til at deltage i disse Møder.

For den internationale Komite blev fremlagt fuldstændig
Rapport fra den foregående År nedsatte specielle Komite til
Undersøgelse af den til Prototy pernes Fabrikation bestemte
og af den til samme af den franske Sektion anvendte Metalle-
gering. Komiteen bestod, som i min Beretning fra foregå-
ende År oplyst, af Kemikerne Stas, H. Sainte-Claire Deville
samt Undertegnede, og blev Rapporten afgivet af Stas. Den
angik fornden en nøiagtig Analyse af den franske Sektions
Legering, endvidere Platinametallernes og deres Legeringers
almindelige kemiske samt enkelte af deres fysiske Egenska-
ber, navnlig deres specifike Vægt, og den tør betegnes som
en Af handling af største Yigtighed ikke alene for disse Me-
tallers videnskabelige Undersøgelse, men også for deres indu-
strielle Behandling. Foruden de rene Metaller, Platina og
Iridium, vare også Legeringer ved 5, 10, 15, 20, 30, 40 og 50
pCt. Iridium blevne tilberedte og undersøgte, og Prøver af
samme bleve fremleverede til Opbevaring i Bureauet som Ty-
per for disse Legeringer. Det var herved på det evidenteste
godtgjort, at den af den internationale Meterkommission i
1872 vedtagne Legering af Platina og Iridium, den sidste 10
pCt. af den samlede Vægt, kan udføres industrielt i det Store
med en overordentlig nøiagtig Renhed og Homogenitet, og at
denne Legering således kan reproducers til enhver Tid med
uförandrede Egenskaber.

Den af den franske Sektion udførte Legering og de af
samme forarbeidede Meterstænger vare ligeledes undergivne
den nøiagtigste Analyse og Undersøgelse, og det var herved
på det evidentieste godtgjort, at denne Legering indeholdt
flere fremmede Metaller, dels hidrørende fra Hovedmetaller-
nes ufuldstændige Renhed, idet Legeringen indeholdt Ruthe-
nium og Rhodium, dels indførte i samme ved den senere me-
kaniske Bearbeidelse, hvorved Jern var tilført ikke blot på
Overfladen, men også i det Indre af Meterstængene. Den al-
lerede til foregående Års Møde afgivne foreløbige Beretning
var ved de senere, særlig af Stas, fortsatte Analyser bleven
på det bestemteste bekræftet.

Med Opførelsen af de for det internationale Bureau be-
stemte Bygninger i Pavillon Breteuil, Parc St. Cloud, have

182

Dr. 0. J. Broch.

flere Vanskeligheder været forbundne, idet dels Terrænet har
vist sig at være meget løst og fugtigt, hvorved Fnndamente-
ringen og Dræneringen er bleven i høi Grad besværliggjort>
dels den antagne Entreprenør ikke havde vist tilbørlig Om-
sigt og Omhu, dels tilbørlig Tilsyn havde manglet. Efter
forudgående skriftig Konferens, var Komiteen derfor allerede
i Begyndelsen af inde værende Ar bleven enig om ved Over-
enskomst med Entreprenøren at ophæve den med ham ved-
tagne Kontrakt og at overdrage Observationsbygningernes
Fuldførelse til en anden Arkitekt.

En Overenskomst afsluttedes med Selskabet Raoul Pietet
& Co. om de til Observationssalenes Ventilation, deres Op-
varming med varm eller kold Luft, samt med varmt eller
koldt Vand, og til Fabrikation af Is fornødne Apparater.
Til Driften heraf bkal anvendes en Dampmaskine pålO He-
stekræfter. Den samlede Udgift herved blev ved to Kontrak-
ter fastsat til ialt 40600 francs. Udførelsen har kostet Sel-
skabet betydelig mere.

Bygningerne og de til samme hørende Installationer til
Afkjøling og til Opvarmning af Observationssalene ere nu på
det allernærmeste færdige, og, uagtet de endnu (1878) fremby de
visse Mangler og navnlig ere særdeles fugtige, er det dog at
håbe, at disse Mangler i kort Tid kunne afhjælpes og Obser-
vationssalene efterhånden tages i Brug fra Begyndelsen af
næste År (1879) af.

Af de bestilte Instrumenter ere flere afleverede, hvoraf
her bemærkes: 2 Komparatorer for Længdem ål, hvoraf den ene
skal benyttes til Bestemmelse af Metrenes Udvidelseskoeffici-
enter, 1 Apparat til Bestemmelse af Udvidelseskoefficienterne
for Legemer af små Dimensioner efter Fizeaus Methode, 4
Vægtbalancer, hvoraf 1 til Sammenligning af Kilogrammer i
Luften under lukket Kasse med automatisk Ombytning af
Lodderne, og 2 bestemte til hydrostatiske Veininger, flere
Normal-Thermometre, ssmt flere andre mindre Instrumenter
og Apparater.

Af Etalonner vare ligeledes afleverede 2 af Komiteen be-
stilte Metre af ren Platina-Iridium Legering med rektangu-
lært Tversnit, 2 Kilogrammer og 2 fuldstændige Lodsatser
af mindre Lodder nedover til 1 Milligram af samme Me-
tal m. fl.

Den internationale Komitee Møde 1878.

183

Den franske Regjering har, som Følge af den af Komiteen
i dens Møde i 1877 fattede Beslutning og til Grand for sam-
me liggende Beretning fra den særlig til Undersøgelse af den
franske Sektions til Forarbeidelse af Metre anvendte Legering
og deraf uddragne Stænger nedsatte specielle Komite, pålagt
nævnte Sektion at aflevere til Komiteen 3 fuldfærdige Metre af
den ældre Legering, støbt i 1874, og af 3 nye Metre af ren Lege-
ring, hvilke sidste skulde støbes og hamres af Matthey i London
og forarbeides til den bestemte X-Form af Branner frères i
Paris ved Udhøvling, istedetfor som de ældre ved Uddrag-
ning. Ingen af disse Metre vare endnu fuldfærdige, men li-
gesom de første sagdes af være færdige til Tracering, såle-
des sagdes også de sidste at være under Arbeide. Uagtet
Pluraliteten i den franske Sektion hidtil i det længste har
modsat sig Forfærdigelsen af disse sidste, er det således dog
at håbe, at den endelig vil efterkomme det samme af dens
Regjering givne Pålæg, og at det af den franske Regjerings
Udenrigsministerium ved officiel Meddelelse til den interna-
tionale Komites Præsident givne Løfte om Afleverelse af
disse 6 Metre, — 3 af den ældre ög 3 af den renere Legering,
alle i den for Metrene vedtagne X-Form, de første forarbei-
dede ved Uddragning, de sidste ved Udhøvling, — snart vil
blive opfyldt.

Under enhver Omstændighed er den internationale Ko-
mite som nævnt allerede i Besiddelse af 2 Metre af ren Le-
gering, rigtignok af rektangulær Form, og af 2 andre Meter-
stænger i X-Form, forarbeidede af den ældre Legering af
1874, hvilke den da selv kan lade polere og tracere. Alle-
rede disse ville kunne tjene til den vigtige Undersøgelse af
disse Legeringers Udvidelseskoefficienter ved absolute og di-
rekte Bestemmelser.

Bureauet er således nu i Besiddelse af de fornødne Ap-
parater for at kunne påbegynde det samme ved Konventio-
nen af 20 Mai 1875 overdragne Hverv med Hensyn til Un-
dersøgelserne af de nye Prototyper, og antages disse viden-
skabelige Arbeider at kunne begynde næste Ar, 1879.

Bureauet er ligeledes allerede istand til at kunne udføre en
Del af det samme ved Konventionens Art. 6 overdragne Hverv,
at sammenligne de nationale Normaler for de fremmede Regje-
ringer, som ønske sådan Sammenliguing företagen. Herom

184

Dr. 0. J. Broch.

ville alle deltagende Stater blive officielt underrettede af den
internationale Komites Præsident. Det amerikanske Medlem,
Hilgard, der er Direktør for de forenede nordamerikanske
Fristaters Justervæsen, ønskede allerede næste År at kunne
benytte sig af denne Adgang til at erholde ndført Sammen-
ligninger og Undersøgelser, hvilke han på denne Måde let-
tere og nøiagtigere kunde erholde udført end ellers for ham
muligt.

Ued Bureauet ere ansatte tre videnskabeligt uddannede
Mænd, nemlig som Iste Adjoint Dr. Benoît, Franskmand,
som 2den Adjoint Hr. Marek, Bøhmer, og som tilkaldt Viden-
skabsmand Dr. Pernet, Schweizer. De have alle Bolig i Pa-
villon Breteuil. Den sidstnævnte har hidtil, efteråt den tid-
ligere Direktør, Grovi, foregående År indgav sin Demission,
fungeret som midlertidig Direktør.

Da nu omfattende og regelmæssige videnskabelige Un-
dersøgelser skulle påbegyndes, vilde det være ønskeligt, at
Direktørposten kunde blive besat. Komiteens Præsident hen-
vendte sig i denne Anledning, efter Samråd med flere af
dens Medlemmer, til mig med Opfordring om at over-
tage denne Post. Mange Grunde gjøre det næsten til en
Nødvendighed, at Bestyrelsen af Bureauet fortiden övertages
af en af den internationale Komitees Medlemmer, der er nøie
inde i Alt, hvad hidtil er afhandlet og udført i denne Sag,
og tillige kj ender til de mange personligeForholde, som her
have øvet sin Indflydelse. Også Nationalitetshensyn må her-
ved tages Hensyn til, og disse bevirke navnlig, at der ikke kan
blive Tale om nogen Tydsker og fortiden ligeså vanskelig
om nogeu Franskmand, En fransk Yidenskabsmand med An-
seelse vil desuden ikke kunne ventes erhvervet for denne
Post, idet han ikke med samme kunde forbinde nogen Em-
bedsstilling, og Direktørposten ikke er således aflagt, at den
efter franske Forholde derved bliver tilstrækkelig tillokkende.
Ligeledes er ingen Pensionsret knyttet til samme, noget, der
allerede under Diskussionerne om Konventionen i 1875 af
flere blev fremhævet som en Mangel, men som navnlig den
schweizerske Minister på det bestemteste modsatte sig.

Uagtet de nu ved Bureauet ansatte 3 yngre Videnskabs-
mænd alle erkj endes at være særdeles dygtige Mænd og på
en heldig Måde ved sine særlige Studieretninger supplere

Den internationale Komites Møde 1878. 185

hinandcn, har dog ingen af dem den fremragende Autoritet
og videnskabelige Anseelse, som antages nødvendig for Be-
styreren, isærdeleshed fortiden under Bureauets første Virk-
somhedsperiode, indtil de internationale og nationale Proto-
typer ere færdige og afleverede.

Uagtet den indtrængende Opfor dring, som i denne Sag
rettedes til mig. afslog jeg dog bestemt at o vertage Posten
permanent eller endog blot for de 3 Ar, som det har været
påregnet endnu ville medgå, forinden de forskjellige natio-
nale Prototyper kunne kære færdige, undersøgte og fordelte
og derpå i Henhold til Konventionens Art. 3 og Reglemen-
tets Art. 7 den almindelige Konferents forhåbentlig i 1881
første Gang vil blive sammenkaldt. Jeg erklærede, at jeg
anså mig bunden ved Pligter til mit Fædreland, som jeg un-
der ingen Omstændigheder permanent eller endog blot for et
Tidsrum af 3 År vilde forlade.

Da Komiteen ikke fandt fortiden at kunne på anden
Måde erholde Direktorposten fast besat, henvendte dens Præ-
sident sig påny til mig med Opfordring om provisorisk at
overtage Bestyrelsen af Bureauet og de videnskabelige Ar-
beider, som der nu skulle påbegyndes. Jeg erklærede mig
da villig til at overtage dette Hverv indtil Komiteens næste
Sammentræden, altså for en Tid af omtrent 6 Måneder fra
Begyndelsen af Februar 1879 af, da Bygninger og Apparater
antages at kunne være bragte i fuld brugbar Stand. Jeg
betingede denne Erklæring af Forudsætningen om, at jeg, li-
gesom i 1877 og i indeværende År, om end denne Gang for
en lidt længere Tid, kunde erholde Permission fra mit Em-
bede som Professor ved Universitetet og fra de øvrige offent-
lige Hverv. jeg er betroet, uden at behøve at opgive disse.
Jeg skal herom tillade mig igj ennem vedkommende Regj erings-
Departementer at indkomme med særlig underdanigst An-
sogning.

I Henhold hertil vedtog Komiteen enstemmig, at det fra
lFebr. 1879 af overdrages mig provisorisk at overtage Direk-
tørens Funktion mod sådan Godtgjørelse, som Komiteen i sit
næste Møde derfor måtte bestemme. Indtil den Tid vedbli-
ver Dr. Pernet som hidtil at bestyre Bureauet og vil have
at sørge for Fuldendelsen af de ved Bygningerne med Tilbe-
hør tilbagestående Arbeider,

186

Dr. 0. J. Broch.

Det bemærkes, at Konventionen nu er ratificeret af de
forenede nordamerikanske Fristater. Som i mine tidligere
Beretninger nævnt, har det kun været formelle Hindringer,
begrundede i disse Staters Unionsforfatning, der sålænge har
forsinket Ratifikationen, om hvilken forøvrigt aldrig har væ-
ret nogen Strid eller Tvivl. De forenede nordamerikan-
ske Fristater have derefter også i Midten af Oktober dette
Ar indbetalt sit skyldige Bidrag til Oprettelse af Bureauet
samt de på dem udlignede årlige Bidrag for 1876, 1877 og
1878 med ialt 63138 francs.

Af de øvrige deltagende Stater stode således nu blot Ve-
nezuela og Peru til Rest med sine Bidrag, såvel det engang
for Alle, som de tre Arsbidrag. Denne Restance udgjør ialt
10423 francs.

Beretning om den internationale Komites Møde Septb. og Ohtb. 1879
og om Virhsomheden ved Bureauet i Pavillon d,e Breteuil i 187 9 .

Det regelmæssige Møde af den ved Konvention af 20 Mai
1875 oprettede internationale Komite for Mål og Vægt fandt
Sted i Komiteens Bureau. Pavillon de Breteuil, Pare St.
Cloud, ved Paris, den 23 Sept. d. A., og vårede i noget over
3 Uger.

I Mellemtiden, siden det sidste årlige Møde i 1878 var i
Overensstemmelse med Art. 14 i Konventionens Reglement
og den i 1878 af Komiteen fattede Beslutning, de to vedUd-
trædelsen af de Delegerede fra Storbritannien og fra Hol-
land, på Grund af disse Staters Vægring ved at tiltræde
Konventionen, ledigblevne Pladse blevne besatte, efter skrift-
lig Votering af Komiteens øvrige Medlemmer, med Krusper
fra Buda-Pest, Direktør for Juster væsenet i Ungarn, og Gould,
Astronom fra Cordova i den Argentinske Konfederation.

Den internationale Komites Møde 1879 187

Begge have modtaget Valget Næst de Valgte havde Prof.
Holten i Kjøbenhavn 3 Stemmer, samt Prof. Oudemanns i
Delft (Holland), S. W. Thomson i England. ogAleoschete i
Lissabon hver 1 Stemme.

Af Komiteens 14 Medlemmer fremmødte i 1879 kun 9, nemlig
Ibams fra Spanien, Komiteens Præsident, Hirsch fra Schweiz,
Komiteens Sekretær, undertegnede Broch fra Norge, der mid-
lertidig havde fungeret som Direktør, Morin fra Frankrig’
Govi fra Italien, Herr fra Østerrig, Krusper fra Ungarn, Foer-
ster fra Tydskland og Stas fra Belgien. De 5 ikke mødende
Medlemmer vare Hilgard fra de forenede amerikanske Stater,
Gould fra den argentinske Konfederation, Wrede fra Sverige,
Wild fra Rusland og Husny-Bascha fra Tyrkiet De 4 først-
nævnte havde fremsendt Undskyldningsskrivelser med An-
meldelse af Grunden e for deres Fravær denne Gang, medens
der heller ikke denne Gang indløb nogen Underretning fra
Husny-Pascha, fra hvem overhovedet Intet har været hørt
siden Konferentsen 1875, i hvilken han deltog som Delegeret
fra Tyrkiet Efter h vad der på anden Måde blev mig bekjendt
har han en militær Komando i Tyrkiet i Grændsedistrikterne
mod Bosnien, og har formentlig i denne Tid været forhindret
fra at kunne forlade samme. Et Rygte, der en Tid var ud-
bredt, at han samtidig med Mehemed.Paseha var dræbt
af de albanesiske Oprørere, har vist sig at være ugrundet.

En ny Stat, Serbien, har i det sidste Møde tiltrådt Kon-
ventionen i Henhold til Konventionens Art. 11.

For Komiteen blev af Undertegnede, der siden Midten af
Februar 1879 havde fungeret som Direktør for det interna-
tionale Bureau, afgivet en Beretning over Bureauets Virk-
somhed. Denne Beretning vil i sin Plelhed blive optaget i
den Rapport, som Komiteens Præsident årlig afgiver til de i
Konventionen deltagende Staters Regjeringer. Jeg fremhæ-
ver heraf kun de enkelte Punkter, der kan antages at have
en mere almindelig Interesse.

Bureauets Regnskabsvæsen var af mig allerede forinden
min Afreise fra Paris efter det foregående Møde i 1878 hie-
ven grundlagt ved et ordentlig indrettet Bogholdcri. Da tid-
ligere intet fuldstændigt Regnskab var ble vet ført, var dette
Bogholderi nu ordnet helt fra Bureauets Oprettelse i Begy li-
delsen af 1876, Af den samlede Oversigt, som jeg efter Ho

188

Dr. 0. J. Broch.

vedbogen meddelte for de forløbne 32/3 År indtil 31 August
1879 fremgik at:

Indtœgterne havde ndgjort:

I. Staternes konventionsmæssige Bidrag til

Bureauets Oprettelse 399 999 fr.

II. Staternes årlige Bidrag,

for 1876: 75 000 fr.

« 1877: 75 000 «

c 1878: 100 001 «

« 1879: 100 001 «

— 350 002 *

III. Renter, godtgjorte af den franske Re-
gjerings Depositokasse, samt af Bureau-
ets Banker 10 882 « 12 c

Samlet Indtægt i disse 32/s År 760 883 fr. 12 c

Udgif terne havde udgjort :

I. Udgifter ved Bureauets Oprettelse (Kon-
vention-Reglementets Art. 5):

a. Bygninger 411 722 fr. 83 c

Udgifterne til disse fordele sig i runde
Tal således:

Pavillonen med Kontorer, Konferents-
sal, Bibliothek, Familieboliger for Di-
rektøren og for 1 assisterende Viden-
skabsmand, samt Bolig for en ugift

Adjoint 110 000 fr. «

Bygning medFamilie-
boliger for 1 gift Ad-
joint, forl Mekanikus
og 1 Fyrbøder samt
indeholdende i Kjæl-
deretagen 1 Rum til
kemisk Laboratorium
og 2 Rum til meka-
nisk Værksted . . . 20 000 « «

Disse to Bygninger
vare ældre under Be-

At overføre 130 000 fr.

411 722 fr. 83 c

Den internationale Komites Møde 1879. 189

Transport 130 000 fr. « 411 722 fr. 83 c

leiringen næsten heit
ødelagte Byguinger.
derfor Bureauets Be-
kostning og under Be-
styrelse af sammes
Arkitekt vare gjenop-
førte og tildels udvi-
dede. Af Pavillonen
var blot Kjældereta-
gen og ubetydeligt af
de ydre Mure brug-
bart, medens den an-
den Bygning noget
mere kunde bibe-
holdes.

Observatoriebygnin-
gen, indeholdende 6
Sale, 2 Værelser til
den fysikalske Sam-
ling samt Bolig for
en Bureautjener . . 220 000 « «

Maskinbygningen . . 6 000 « «

Ismagasin .... 1 500 « *

Gasledning .... 6000 « «

Vandledning 9 000 « «

Drænering .... 2 000 « «

Understøttelsesmure. 14 000 « «

Gjær der og Veianlæg 10 000 « «

Arkitekthonorarer og

andre Honorarer . . 8 000 « «

Diverse Udgifter . . 5 222 « 83 c

Tilsammen .... 411 722 fr. 83 c

b. Maskiner og faste Apparater ... 49 638 « 21 «
Herunder er indbefattet en lOHestes
Dampmaskine, en Maskine til Fabrika-
tion af Is efter Pictets Methode vedCon-
densation og Fordampning af Svovel-

At overføre 461 361 fr. 04 c

190

Dr. O. J. Broch.

Transport 461 361 fr. 04 c
syrling. Endvidere indbefattes her-
I under de dobbelte Zinkvægge og Zink-

tage i samtlige Observationssale og
Zinkgulve i to af disse.

c. Instrumenter 49 669 « 03 «

d. Bibliothek £>12 « 58 «

e. Møblement til Konferentssalen, Bureau-
erne og Observationssalene samt til-

dels for 1 Adjoint 9 090 « «

Familieboligerne ere kun tilståede
umøblerede og må derfor møbleres af
Vedkommende, der benytte dem.

Tilsammen Udgifter ved Bureauets

Oprettelse 520 632 fr. 65 c

II. Udgifter ved Forfærdigelsen af Bureau-
ets Hovednormaler og Kontrolnormaler
(Konvention-Reglementets Art. 21):

Udgifter i 1877 ... 9 955 fr. «
i 1878 ... 30 770 « 60 c

Tilsammen indtil 31/s 1879: 40 725 « 60 «
III. Årlige Udgifter (Konvention-Reglemen-
tets Art. 6):

Udgifter i 1876 ... 18 707 fr. 45 c

— i 1877 . , . 26 716 « 67. «

— i 1868 ... 51 541 « 11 *

— i 1879 (9 Mdr.)57 188 ,<< « c

Tilsammen indtil 31A 1879: 154153 « 23 «
Samlede Udgifter i disse 32/3 År 715 511 fr. 45 c

Heraf følger et Overskud af Indtægter

til Beløb 45 371 fr. 67 c

hvilket henstod således:

I. Kontant i Kasse, hos Bureauets Bankør,
og i den franske Regjerings Deposito-
kasse 23 519 fr. 67 c

At overføre 23 519 fr 67 c 45 371 fr. 67 e

Den internationale Komites Mode 1879.

191

Transport 23 519 fr. 67 c 45 37 1 fr. 67 c
II. Tilgode hos folgende
Stater :

hos Peru og Venezuela
disse Staters samlede Bi-
drag fra Konventionens
Begyndelse, og hos Tyr-
kiet dets Bidrag for 1879,
tilsammen ...... 21 856 « «

45 375 fr. 67 c

hvorimod skyldes til de
forenede amerikanske
Stater , som form eget
indbetalt af disse ... 4 « « «

Som ovenfor 45 371 « 67 «

Den kontante Beholdning antages at ville medgå til de
årlige Udgifter for de tilbage vær ende 4 Måneder af 1879.

Udgifterne ved * Bureauets faste Oprettelse var i Konven-
tion-Reglementets Art. 5 beregnet til 400 000 francs. De
have, som det vil sees, indtil Udgangen af August 1879 ud-

gjort ialt 520 632 fr. 65 c

Hertil vil endnu komme 16 920 « « «

for større Instrumenter, der dels ere mod-
tagne i den sidste Tid, dels snart ventes.

Tilsammen 537 552 fr. 65 c
hvilket vil give en Overskridelse på denne

Konto af 137 552 fr. 65 c

en Overskridelse, der ikke bør vække nogen Forundring, når
man tager i Betragtning det meget Nye i et sådaut.
Etablissement, og særlig den fuldstændig nye Anord-
ning af Observationssalenes Opvarmning og Afkjøling
ved Vand, der ledes ind mellem de dobbelte Zinkvægge,
ved hvilken Methode en hidtil ukjendt Nøiagtighed er opnået
i Vedligeholdelsen af en konstant Temperatur hele Uger igjen-
nem på et hvilketsomhelst Trin mellem noget under Nul Gra-
der til henimod 40 Grader Celsius, og dette uanseet Foran-
dringerne i den ydre Lufts Temperatur Også har Observa-

192

Dr. 0 J. Broch.

toriebygningens Fundamentering og Drænering forvoldt upå-
regnet store Bekostninger på Grund af det bløde Lerlag,
hian ved Udgravningen traf på.

Når Overskridelsen ikke er større, omtrent 35 pCt., skyl-
des dette dog tildels den Omstændighed, at en fransk Rig-
mand, Hr. Bischoffsheim, har övertaget at betale Restbeløbet
for en hos Starke & Kämmerer i Wien bestilt Universal-Kom-
parator med 26000 francs; af Bureauet er ved Bestillingen
af dette vigtige Instrument tidligere betalt 10000 francs. Hr.
Bischoffsheim har oftere vist sin Interesse for Videnskaberne
ved storartede Gaver og Donationer, således tidligere ved
Gave til det astronomiske Observatorium i Paris af en stor
Reflektor af Eichens med særligt tilhørende Bygning, og ny-
lig ved en stor Donation (IV2 Million francs) til Oprettelsen
af et fuldstændigt astronomisk Observatorium i Nærheden af
Nizza, hvilken sidste Gave tillige omfatter den fornødne Ka-
pital, af hvis Renter samtlige Udgifter ved Observatoriets
Bestyrelse skulle udredes.

Overskridelsen på Kontoen for Bureauets Oprettelse er
ble vet dækket ved Besparelser på de årlige Udgifter, hvilke
i de første Ar forinden Observationsbygningen toges i Brug,
vare betydelig mindre end det dertil ved Konventionen be-
vilgede årlige Bidrag. En sådan Overførelse fra det årlige
Budget til Bevilgningen for Bureauets Oprettelse var også
forudseet allerede ved Konventionen. Først fra 1879 af er det
årlige Budget helt ud anvendt efter sin egentligeBestemmelse.

Den anden Ho vndudgiftskonto: Udgifter ved Forfærdi-

gelsen af Bureauets Hovednormaler og Kontrolnormaler blev
først oprettet i 1878, idet de i 1877 på denne Konto udbe-
talte Summer i Beretningen for dette Ar findes opførte under
de årlige Udgifter. De ere nu udsondrede fra disse og over-
førte til den nævnte nyoprettede særegne Konto. YedUdgan-
gen af 1878 udviste denne en samlet Udgift af 40 725 fr. 60 c.

Indtil 31 August 1879 var hertil endnu in-
gen yderligere Udgift kommen. Men der
står af allerede modtage Hoved- og Kon-
trol-Normaler, samt for Arbeide vedkom-
mende Undersøgelserne af den til disse
anvendte Metallegering tilbage en Ud-
gift af omtrent . . .... 16 000 « « «

Sum 56 725 fr 60 c.

Den internationale Komites Møde 1879. 193

Dette Beløb fordeler sig således:

2 Kontrol-Normaler for Metre af ren Platina-
Iridium, 90 pCt. Platina og 10 pCt. Iri-
dium, forfærdigede af Johnson Matth ey
& Co. i London, afstregede af Brunner
frères i Paris 12 847 fr. 50 c.

Disse to Normaler have rektangulært
Tversnit, og ere ved begge Ender ned-
skårne til den halve Tykkelse. Stregene
ere herved anbragte på den neutrale Axe.

1 Hovednormal af ren Platina-Iridium i X-
Form, forfærdiget ved Afhøvling af
J ohnson Matth ey & Co. i London. Denne
Normal er endnu ikke afstreget. Dette
skal udføres af Brunner frères i Paris
efter en det franske Observatorium til-
hørende Meter. Prisen for denne Npr-
mal vil formentlig blive ...... 10 000 « « «

En Kontrol-Normal for Decimeteren, ligele-
des i X-Form og af ren Platina-Iridium.

Den er endnu ikke afstreget. Den er
bestemt til at modtage Inddelinger for
11 Centimeter, hvoraf den yderste deles
i Millimetre. Den antages at ville koste
omtrent , 1 000 « < «

To Kilogrammer af ren Platina-Iridium, det
ene i Cylinderform, det andet i Form af
en med parallele Grundflader afskåret
Kugle.

To fuldstændige Lodsatser af samme Metal,
fra det halve Kilogram ned til Milli-
grammet, de større Lodder af afstumpet
Kugleform, den ene Sats efter det sæd-
vanlige System med Lodder på 1, 2, 5,

10, 20, 50 o. s. v. Milligram og Gram,
den anden Lodsats efter et af General,

At overføre 23 847 fr. 50 c.

Nyt Magazin f. Naturv. XXV. III.

194

Dr. 0. J. Broch.

Transport 23 847 fr. 50 c.

I Baron Wrede foreslået System med Lod
der på 1, 2, 3, 4, 10, 20, 30, 40 o. s. y.

Milligram og Gram.

Samtlige disse Lodder ere forfærdi-
gede af L. Oertling i London, Legerin-
gen af Johnson Matthey & Co. De have

kostet 11 654 « 10 «

1 Lodsats, fra 500 Gram nedover indtil 1
Milligram af Bergkrystal, forfærdigede
af Laurent i Paris. De ville blive at

betale med 2 000 « « «

Typer for de til Legeringerne anvendte Me-
taller, såvel rene som legerede i forskjel-
lige Forhold. Udgifterne for Metallerne
i disse Typer have indtil nu udgjort . . 2 181 « « <
Udgifter ved Forfærdigelsen af disse Typer,
samt ved deres Undersøgelse, og ved Un-
dersøgelsen af de til ovennævnte Nor-
maler anvendte Legeringer have hidtil

udgjort 14 043 «•*.««

og vil hertil endnu antagelig komme for Ar-
beider udførte i ^Sommeren 1879 ca. . . 3 000 « « «

Sum som ovenfor .56 725 fr. 60 c.

Ifølge Konvention-Reglementets Art. 21 skulle disse
Udgifter, — der ikke ere indbefattede i Udgifterne efter Art.
5 til Erhvervelse eller Opførelse af Bygninger og Omkost-
ninger ved Indkjøb og Opstillen af Instrumenter og Appara-
ter -- udredes særlig af de i Konventionen deltagende Sta-
ter efter samme Forholdstal som de øvrige Bidrag.

Da Bureauet nu ikke længere ser sig istand til at for-
skyde samme af de til dets Disposition stående årlige Bi-
drag, såmeget mindre som på samme står til Restance hos
forskjellige Stater henimod 22 000 fr., besluttede Komiteen,
at den stedfundne Udgift nu skulde fordeles på de delta-
gende Stater efter det konventionsmæssig bestemte Forholds-
tal. På Norges Part vil heraf således kommme henimod 300
francs. Der vil herom fra Komiteens Præsidentskab udgå

Den internationale Komites Mode 1879.

195

en nærmere officiel Meddelelse til samtlige i Konventionen
deltagende Stater gjennem deres i Paris værende Legationer.

De årlige Udgifter for 1880 bleve anslåede til 100 000 fr.
og ville således blive fordelte med samme Beløb som i de to
sidste Är. Konventionen af 1875 fastsætter disse Udgifter i
Bureauets Iste Periode, — indtil Prototyperne ere forfærdi.
gede, nndersøgte, sammenlignede og fordelte — til 75 000 fr.
med Adgang for Komiteen til at forøge samme til 100 000 fr.
Denne Forøgelse vil vedblivende være fornøden. Personalets
Aflønning vil ikke overskride det for samme i Konventionens
Budget fastsatte Beløb, og dette uagtet 1 Videnskabsmand
mere end forudsat er fast ansat ved samme, idet Direktørens
Post bliver benståønde ubesat. og hans Funktion imidlertid
er övertaget af Undertegnede mod en mindre Godtgjorelse, der
netop kan dække mine personlige Udgifter ved mit Ophold i
Paris den Tid af Aaret samme tiltrænges. Derimod vil
fremdeles noget større Beløb end p år egnet udkræves til Ind-
kjøb af forskjellige mindre Instrumenter, ligesom Udgifterne
ved Præcisions-Opvarmning og Afkjøling af Observationssa-
lene vise sig at ville blive betydelig større end oprindelig
påregnet. Dette i Forbindelse med, at der stadig må påreg-
nes Bestancer i Bidragene fra enkelte i Konventionen delta-
gende Stater, vil formentlig vedblivende i hele den første Pe-
riode, de to eller tre følgendelAar, kræve, at det årlige Bud-
get må holdes op i 100 000 fr.

Bygningerne og de faste Maskiner og Apparater ere nu
fuldstændig færdige, og deres Konto må nu betragtes som af-
sluttet. De Arbeider derved, som herefter ville finde Sted,
vill blot være at betragte og i Begnskabet at opføre
som Vedligeholdelsesudgifter.

Observationsbygningen er 52 Meter lang og 15 Meter bred
med et Fremspring på Façadens Midte i 3272 Meters Længde
og med 472 Meters Bredde. I dette Fremspring er på den ene
Side af Indgangen indrettet Bolig for en Bureautjener og på
den anden Side to Værelser for det fysikalske Kabinet. Det
Indre af Hovedbygningen indholder en langs Bygningens
Ydervægge løbende Korridor, der omslutter sex Observations-
sale og en Kjældernedgang. Observationssalene, der således
ved Korridoren ere aldeles isolerede fra Bygningens Yder-
mure, fra Betjentboligen og fra det fysikalske Kabinet, er-

13*

196

Dr. 0. J. Broch.

holde sin Belysning ovenfra gjennem store (2 Meter i Kva
dpt) i Loftet anbragte dobbelte Speilglasruder. Salene kom-
municere knn med Korridoren ved en mod denne anbragt
Dør, og ere forøvrigt isolerede ved dobbelte Mure, hvis Mel-
lemrum er fyldt med Jernspån. Såvel mod Væggene som
mod Taget er i Salene anbragt en dobbelt Zinkklædning, den
inderste plan, den yderste bølgeformet i en .kort Afstand fra
Muren og fra hinanden indbyrdes. Loftet er ved tyndere
Mure afdelt i tilsvarende Kum. Igjennem store firkantede,
af Bord dannede Kum falder Lyset gjennem i Taget an-
bragte dobbelte Speilglasrdder lodret ned på de ovennævnte
Speilglasruder i Salenes Tag. Et almindelig diffust Dagslys
erholdes derved i Observationssalene, uden at Sollyset di-
rekte eller skarpt reflekteret kan trænge ind i disse.

Observationssalene kunne af kjøles og ophedes ved særlige
fra Maskinhuset anbragte Ledninger, såvel ved Luft som ved
Vand. Luften kan dels ledes ind i Salene, hvilke samtidig her-
ved ventileres, dels ledes mellem Zinkvæggene samt endelig mel-
lem disse og Murene. Våndet kan ledes ind i øverst ved Tågene
mellem de dobbelte Zinkvægge anbragte Kør og løber gjennem i
disse anbragte Åbninger nedad den mod Salen vendende bøl-
geformede Zinkvæg. Af kjølingen foregår med Saltvand, som
ved et Fryseapparat er afkjølet til hetydelig under Nul Gra-
der. Den hele Anordning af dette Opvarmnings- og Afkjø-
lingsstem er udført af Pietet. & Co., og Fryseapparatet, der
tillige tjener til at producere den for Afkjøling af Luften og til
dethermiskelagttagelser nødvendige Is, er indrettet efter det be-
kj endte af Pietet patenterede System ved Fordampning og
etterfølgende Kondensation af Svovelsyrling.

Dette System for Opvarmning og Akfkjøling af Salene
til en med Nøiagtighed vedligeholdt bestemt Temperatur må
ansees som vellykket. Efter at nogle mindre Forbedringer
vare tilføiede efter Forslag af Dr. Pernet, den ved Bureauet
ansatte Videnskabsmand, der før min Ankomst, og senere i
mit Fravær fungerer som Direktør, sigtende til en bekvem-
mere og nøiagtigere Regulering, virker dette System nu på
en særdeles tilfredsstillende Måde. Temperaturen i de Sale,
hvor det har været anvendt, har i hele Uger, Dag og Nat,
kunnet være holdt tilstrækkelig konstant ved forskjellige Tem-
peraturer mellem 1 Grad under Nul til 35 à 40 Grader over

Den internationale Komites Møde 1879. 197

Nul. Variationer i Salen have aldrig overskredet få Tiende-
dele af en Grad, endog under stærke daglig Temperaturfor-
andringer af den y dre Luft. Navnlig har en næsten absolut
Uforanderlighed i Temperaturen været let at opnå ved høi-
ere Temperaturer. I det Indre af den til Sammenligning af
Metre bestemte Komparator har Variationen i Temperaturen
været umærkelig under den hele, daglig flere Timer varende Ob-
servationsrække, og overskred sjelden et Par hundredels Grader.

Denne Uforanderlighed i Temperaturen under længere
Tidsrum er aldeles fornøden for med absolut Sikkerhed at
kunne sammenligne og bestemme Differentsen mellem forskjel-
lige Længdemål med den Nøiagtighed, der nu i flere viden-
skabelige Retninger udkræves. Ved foregående Temperatur-
forandringer optage disse Målestænger nemlig disse Foran-
dringer stedse senere end de ved samme anbragte Thermo-
mètre, og man vilde således, såfremt endog kun små Variatio-
ner fandt Sted i Temperaturen, stedse være usikker om, hvil-
ken havde været vedkommende Længdemåls sande Tem-
peratur. Isærdeleshed er denne Uforanderlighed under et
længere Tidsrum nødvendig ved Sammenligning af Metre af
forskjellige Metaller og af forskjellig Form og Masse, idet
disse som Følge heraf med forskjellig Hurtighed følge Tem-
per aturforandringerne. Disse sidste lade sig med fuldstændig
undersøgte og korrigerede gode Thermomètre aflæse indtil
enkelt hundredels Grad. For ved Sammenligninger, som flere
af de i den forløbne Sommer udførte, mellem Metre af Platina-
Iridium og af Messing, hvor Forskjellen i Udvidelsen for 1° er
indtil 10 Micron (en Micron er en Tusindededel af en Milli-
meter), at kunne opnå en Nøiagtighed af to eller tre Tiende»
dele af en Mikron, er det således nødvendig, at Temperatu-
ren i Komparatorens Indre under den hele Række af Obser-
vationer ved en bestemt Temperatur ikke varierer mærkeligt
over 1 hundredels Grad. Dette Resultat har man kunnet op-
nå ved det System for Præcisions-Opvarmning og Af kjøling
af Salene, som nu er endeligt istandbragt veddet internatio-
nale Bureau. Navnlig er dette let ved Temperaturer, der
betydelig overstige den ydre Lufttemperatur. Ved Afkjøling
af Salene ere Vanskelighederne større, men også herved have
udmærket nøiagtige Resultater været opnåede.

Som allerede nævnt er denne Præcisions-Opvarmning og

198

Dr. 0. J. Broch.

endnu mere Afkj elingen af Salene temmelig kostbar, idet
ikke alene Dampmaskinen, en 10 Hestes Maskine, herunder
må holdes i stadig Gang Dag og Nat, men også fordi Zink-
væggene stærkt angribes, særlig af det ved Af kjølingen an-
vendte salte Vand. Gjentagne Reparationer vare derfor nød-
vendige ved den ene af Salene, der i afvigte Sommer hyp-
pigst blev opvarmet og afkjølet. Nogle påtænkte Forbedrin-
ger, som i denne Anledning nu her skulle udføres, ved hvilke
Zinkpladerne på de mest udsatte Steder skulle erstattes el-
ler beskyttes ved et Belæg af Blyplader samt ved at
overstryges indv endig med et tjæreagsigt Overtræk, håberjeg
ville formindske disse Ulemper og herved Yedligeholdelses-
udgifterne.

De 6 Observationssale ere disponerede således :

Sal I til thermometriske Undersøgelser og Sammenligninger.
Her opstilles første Normalbarometer. Denne Sal er be-
stemt til senere at modtage den geodetiske Komparator,
men er nu midlertidig indrettet og benyttet til oven-
nævnte Øiemed.

Sal II til Sammenligning af Endemetre, samt til Opstillen
af en Universal-Komparator, der vil blive at benytte så-
vel til Sammenligning af Stregmetre, af Endemetre,
og disse indbyrdes, som også til Sammenligning af Un-
der afdelinger af Meteren.

Sal III til Iagttagelser over Legemers Udvidelseskoefficienter.
Sal IV til Sammenligning af Stregmetre.

Sal V til Vægtundersøgelser. De større Vægtbalancer med
tilhørende Hjælpeapparøter og det andet Hovednormal"
barometer opstilles her. Ligeså foretages de hygrome-
triske Undersøgelser fortiden her. De hydrostatiske Vægt-
undersøgelseJ foretages ligeledes her.

Sal VI til Vægtundersøgelser med de mindre Vægtbalancer.

Af de bestilte større Instrumenter vare flere allerede af-
leverede i 1878 og andre ankom etterhånden i 1879. De bleve,
såsnart Observationssalene i Februar 1879 vare bragte i fuld-
stændig Stand, opstillede i disse på de for dem bestemte
Stenpillarer og efterhånden forsynede med de til deres Brug
fornødne Apparater og Hjælpeinstrum enter.

Blandt de modtagne og allerede benyttede større Instru-

Den internationale Komites Møde 1879. 199

menter fortjener særlig at fremhæves en Komparator for
Streg-Metre af Brunner frères i Paris. Med denne har Dr.
Pernet kunnet opnå en hidtil aldeles ukjendt Nøiagtighed
ved Sammenligning af Metre.

Ved Sammenligning af de to Bureauet tilhørende Metre
af Platina-Iridium med rektangulært Tversnit, nedskårne på
Enderne til den halve Høide for Stregernes Anbringelse i
den neutrale Flade, er deres Differents bestemt til 4.so Mi-
kron (1 Mikron er en Tusindedel af en Millimeter). Den
sandsynlige Feil af Resultatet er kun ± O.03 Mikron, og da
man som Regel kan antage, at fuldkommen Sikkerhed haves
inden G-rændsen af det tredobbelte af den sandsynlige Feil,
er Differentsen mellem disse bestemt med fuldkommen Sik-
kerhed inden Grændsen af en Tiendedel Mikron, eller i For-
holdet af 1 til 10 Millioner, en hidtil ved Længdesammenlig-
ninger aldeles ukjendt Nøiagtighed. Den sandsynlige Feil
for en enkelt Observation har været ± O.4 Mikron, og Afvi-
gelserne af en enkelt Observation fra det af de samlede Ob-
servationer udledede Resultat har sjelden oversteget 1 Mikron.

Efter at den ene af Metrene (No. II) i længere Tid havde
været anvendt til Sammenligning med andre Metre ved for-
skjellige Temperaturer, og derunder særlig havde været ud-
sat for hyppige Temperaturforandringer mellem ~~ 2° og +
40°, blev den påny sammenlignet med Meteren No. I, og den
samme Differents

Meter No. II = Meter No. I + 4/*. so db Oa*.o3
gjenfunden.

Ved Sammenligning af Metre af forskjellige Metaller, bli-
ver selvfølgelig den absolute Nøiagtighed mindre, på Grand
af Usikkerheden ved Temperaturens absolute Bestemmelse.
Men også her var ved Sammenligning med Metre, hvis Stre-
ger vare rene og tydelige, den egentlige Observationsfeil den
samme; den sandsynlige Feil af en enkelt Observation over-
steg ikke 0.4 Mikron. Stregene ved Bureauets to Norma-
ler have en Bredde af omtrent 8 Mikron, men ved flere af
de til Sammenligning fremsendte Metre var Stregernes Bredde
betydelig større, oftere mellem 20 og 30 Mikron. Da Stre-
genes Bredde hyppigeu overskred Afstanden mellem Mikro-
skopernes Filamenter, og disse således måtte observeres in-

200

Dr. O. J. Broch.

denfor Stregens Kanter, hvilket, ved mindre god Belysning
medfører Vanskeligheder, vil en Forandring med Anbringelse
af/ flere Filamenter i forskjellig Afstand blive forsøgt.

Præcisionsopvarmningens Nøiagtighed er ved Sammenlig-
ninger af Metre af forskjellige Metaller, altså med forskjel-
lige Udvidelseskoefficienter, af den største Betydning, Ligeså
Nøiagtigheden af de anvendte Thermomètre. Disses Under-
søgelse blev företagen med den største Omhyggelighed, og
Korrektionerne for deres Inddeling, Kalibering og Forandring
med Lufttrykket, Fundamentalafstand m. v. undersøgt og be-
stemt indtil få Tusindedels Grads Nøiagtighed. Før og ef-
ter enhver Undersøgelsesrække hlev Nulpunktets Beliggenhed
på det nøieste undersøgt. Iagttagelserne af de anvendte
Kviksølvthermometre kan ansees sikker indtil på et Par
Hundredelsgrader nær; disses Sammenligning med Luftther-
mometeret står dog endnu tilbage at udføre, og vil herved en,
dog rimeligvis ikke betydelig, Korrektion endnu blive at
tilføie.

Endvidere må fremhæves en Vægt, bestemt til Sammen-
ligning af Kilogrammer i Luften, af Rueprecht med Apparat
for Kilogrammernes automatiske Ombytning af Herrmann
Schorss efter Arlbergers System, fra Wien. Denne Yaegt ma-
nøvreres og iagttages ved Reflektionsspeil i en Afstand af 4
Metre. For at kunne anvende denne Vægt og dens Ombyt-
ningsapparat også ved Lodders Etalonering, hvor det er
nødvendigt at anbringe flere Lodder samtidig på Vægtskå-
lerne, blev Vægtskålerne forsynede med to cirk eirunde Skiver
af Platina-Iridium, af omtrent 1 Millimeters Tykkelse ved
Omkredsen, den underste Grundflade plan, den øvre noget
konkav, så at Tykkelsen i Midten kun udgjorde 3A Millime-
ter. Disse Skiver, der oprindelig bleve anskaffede væsentlig
for at give ovennævnte Adgang til Etalonnering samt for at
sikre Overførelsen af Kvartskilogr ammer der ofte have en
ubekvem Form, ere senere benyttede ved alle Vægtsammenlig-
ninger. De afgive nemlig ved disse en værdifuld Kontrol for
Yeiningens Nøiagtighed, og bevare de sammenlignede Kilogram-
mer mod ethvert Slid eller Rids under den automatiske Om-
bytning af Lodderne. Skivernes underste Flade viser efter
længere Brug svage Rids, fremkaldte ved det mekaniske
Ombytningsapparat. For Skivernes Vedkommende, har dette

Den internationale Komites Møde 1879. 201

ingen videre Betydning, eftersom deres Vægtdifferents stedse
påny bestemmes; men for Kilogrammerne vilde sådan Slid
eller Bids, der efter længere Brug vilde fremkaldes på deres
nederste Grundflader, være farlig.

Denne Vægt har i Hr. Mareks Hænder leveret Resulta-
ter med hidtil aldeles uopnået Nøiagtighed. Sjelden har Fei-
len ved en enkelt fuldstændig Veining oversteget =b0.02 Mil-
ligram, og af flere hundrede Yeininger har ingen givet en
større Feil end ± O.034 Milligram,

Bureauets to Kilogrammer af Platina-Iridium. forfærdi-
gede af Oertling i London,, det ene (C) af Cylinderform, det
andet (S) med Form af en ved to parallele Planer afstumpet
Kugle, ere blevne sammenlignede direkte ved 4 Observations-
rækker, med ialt 20 Yeininger, med Resultat:

S — C = 0. mg 1444 zb 0. mg 0022

og indirekte ved 4 andre Observationsrækker og ialt 40 Yei-
ninger med to andre Platina-Kilogrammer, det ene (Cs) tilhø-
rende Schweiz, det andet (Z) Østerrig, med Resultat:

S C = 0. mg 1474 db 0. mg 0053.

Den specifike Yægt af Kilogram C var før dets Mod-
tagelse på Anmodning blevet bestemt i det engelske Stan-
dards-Office i London af dettes Bestyrer, Chaney, ved hydro-
statisk Yeining til 2I.50195, dets Yolum ved Nul Gra-
der altså til 46.5074 Kubikcentimeter. Dette Kilogram er se-
nere hverken blevet neddykket i Yand eller afvasket med
nogensomhelst anden Yædske, eller anderledes aftørret end
med en fin Pensel. Det andet Kilogram S med den afstum-
pede Kugleform har derimod været gjentagne Gange veiet i
Yand, afvadsket med Spiritus og Benzin og aftørret med et
fint Linklæde. Det har herunder efter den første Behand-
ling med disse Yædsker vist sig aldeles uforandret. Dets
specifike Yægt er ved hydrostatisk Veining i Bureauet be-
stemt til 21.44055, dets Yolum ved Nul Grader alfså til46.64o»;
Kubikcentimeter.

Dette sidste Kilogram blev af Hr. Marek i London i
Standards Office med dertil af Board of Trade meddelt Til
ladelse sammenlignet med det engelske Platinkilogram, (£,

202

Br. O J. Broch.

der i 1855 af Prof. Miller på det om hyggeligste har været
sammenlignet med det franske Arkivkilogram, o g antages at
have en Værdi af

(S = Arkivkilogrammet — l.mg568 dz 0.mgoi2.

Ved Sammenligning af S med (£, fandtes:
s = (£ 4- 2.mg387 zb 0.mgoi5

og antages herefter det internationale Bureaus to Normalki-
logrammer at have Yærdierne:

S = Arkivkilogrammet + 0.mg8i9 dz 0.mgoi9

C = Arkivkilogrammet + 0.mg675 zb 0.mgo2o.

Ba Arkivkilogrammet, indtil de Normalkilogrammer, der skulle
leveres af den franske Sektion, ere færdige, ikke må benyttes ved
nogen Sammenligning, har denne indirekte Sammenligning
gjennem det engelske Normalkilogram hidtil været den eneste
tilgjængelige Vei. Senere direkte Sammenligninger med det
franske Arkivkilogram vil da vise, hvorvidt det engelse Nor-
malkilogram har holdt sig uforandret i de siden dets Sam-
menligning med Arkivkilogrammet forløbne 25 Ar. Bet er et
af de få Kilogrammer, der med en større Grad af Nøiagtig-
hed har været sammenlignet med Arkivkilogrammet.

Bet sees af ovenstående Resultater, med hvilken høi
Grad af Nøiagtighed Yægtsammenligninger kunne udføres i
det internationale Bureau. Endog ved Sammenligning af to
i Volumen så forskjellige Kilogrammer som et Kilogram af
Kvarts, med et af Platin-Iridium, hvorved Volumforskj eilen
var nær 330 Kubikeentimeter, opnåedes for Resultatet af en
længere Observationsrække en sandsynlig Feil af kun 0.mgoo7.

Bet fremgår heraf, at man ialfald ved ikke altfor store
Volumdifferentser nu ved Yægtsammenligninger af Kilogram-
mer kan opnå en fnldkommen Sikkerhed i Forhold af 1 til
100 Millioner.

Til Bestemmelse af Udvidelseskoefficienten haves to Ap-
parater, en Komparator efter General, Baron Wredes System
konstrueret under hans Tilsyn af Sørensen i Stockholm og
et Apparat efter den franske Fysiker Fizeaus System, kon-
strueret af Laurent i Paris.

Den internationale Komites Møde 1879. 203

Det første er indrettet til absolute Bestemmelser af hele
Metres Udvidelseskoefficient. Dette Apparat er nu opstillet
og forsynet med de fornødne Hjælpeapparater, hvoriblandt
Regulatorer for at underholde en konstant Temperatur i de
Trouge, hvori de til Sammenligning bestemte Metre anbrin-
ges. Denne Komparator skiller sig fra Brunners deri, at der
her haves to Trouge, i hvert af hvilke en Meter anbringes
og underholdes ved en forskjellig Temperatur, medens ved
Brunners Komparator kun haves et Troug, hvori begge Me-
tre anbringes ved Siden af hinanden og underholdes ved
samme Temperatur. Trongene ere ved begge Komparatorer
dobbelte og Metrene anbringes i det indre Troug; dette
indre Troug er ved Wredes Komparator fyldt med Glycerin,
i hvilken Metrene ere neddykkede, medens ved Brunners Kom-
parator Metrene .kun ere omgivne umiddelbart af Luft. De
ydre Trouge ere i begge fÿldte med et Fluidum, ved Wredes
Komparator Yand, ved Brunners Komparatur Glycerin.

Da ved Anvendelse af Wredes Komparator til Sammen-
ligning af to Metre ved forskjellige Temperaturer, hvorved
den ene holdes konstant, medens den anden varieres mellem
Nul Grader og 40 Gr eder, det selvfølgelig er uden Nytte at
opvarme eller af kjøle Observationsalen, og i samme vedligeholde
en konstant Temperatur, maa her den konstante Temperatur
i Trougene søges opnået på anden Måde. 1 dette Øiemed ere
de ydre Trouge satte i Forbindelse med Begulatorer, således
at Yand af en såvidt mulig konstant Temperatur stadig gjen-
nemstrømme disse. Temperaturforandringerne i de ydre
Trouge kan herved igjennem et længere Tidsrum indskræn-
kes inden snævre Grændser og i de indre Trouge opnåes her*
ved en konstant Gjennemsnitstemperatur uden mærkbar For-
andring. Regulatoren! e ere indre ttede efter et af Adjoint
ved Bureauet Benoît udviklet System, og virke, navnlig ved
høiere Temperaturer, med stor Nøiagtighed.

Denne Komparator er først nu fuldstændig indredet og
vil endnu tiltrænge nogle mindre F orandringer. Bestemmelser
af Udvidelseskoefficienter med samme have endnu ikke været
foretagne.

Fizeaus Apparat er bestemt til Undersøgelse af Udvidel
seskoefiicienten for Legemer af små Dimensioner, der ikke
synderlig overstige 1 Centimeter. Disse Legemer afslibes

204

Dr. O. J. Broch.

med to nøiagtig parallele planeFlader, hvis Afstand nøiagtig be-
stemmes ved en Sphærometer. Det Legeme, som skal under-
søges, lægges nu på Apparatets Trefod, og i en kort Afstand
ovpr sammes øverste Flade lægges en plan-konvex Glasplade,
hvilende på tre lodret opad stående Søiler, der i Form af
Skruer tillige danne Appaeatets treFødder. Meilern det un-
dersøgte Legemes øverste Flade og Glaspladens plane Un-
derflade dannes da Newtonske Binge, som reflekterede ved et
Prisma kunne iagttages gjennem en Kikkert. Beliggenheden
af disse Binge bestemmes ved deres Stilling til en stor
Mængde på G-laspladens øvre konvexe Side anbragte Punk-
ter. Ved monochromt Lys, f. Ex. Sodiumlys, vise disse Binge,
hvoraf kun en Del sees igjennem Kikkerten, sig som krumbøiede
parallele Striber.

Opvarmes det hele Apparat, udvide såvel Apparatets tre
Søiler som det undersøgte Legeme sig; Afstanden mellem de
to Flader forandres, og Bingene sammentrækkes eller udvi-
des, eftersom Trefodens Udvidelse er mindre eller større end
Legemets. Striberne sees da atbevæge sig indad eller udad.
Ved at iagttage, hvormange Binge der ved en bestemt Tem-
peraturforandring bevæge sig i den ene eller anden Betning
forbi de på Grlaspladens øvre Side anbragte Punkter kan ef-
ter Theorien for de Newtonske Binge Størrelsen af den Foran-
dring, som Afstanden mellem de to parallele Flader, der frem-
kalde disse Binge, undergår, bestemmes. En Flytning af 1 Stribe
svarer nemlig til en Forandring i denne Afstand lig V2 B0I-
gelængde af det anvendte Lys ; denne er for det monochrome
Sodiumlys, den frauenhoferske Linie D, = 0.5888 Mikron. Dif-
ferentsen mellem de tre Søilers Udvidelse og det undersøgte
Legemes Udvidelse kan heretter beregnes, og heraf Different-
sen mellem begge Materiers Udvidelseskoefficienter findes.

Det gjælder nu med største Nøiagtighed at bestemme
de tre Søilers Udvidelseskoefficient. Denne bestemmes på lig-
nende Måde, men uden noget mellemliggende Legeme, ved
de Newtonske Binge, der dannes mellem den oven på de tre
Søiler liggende Glasplades nedre plane Flade og Trefodens
øvre plane og polerede Flade. Da Søilerne ere dannede som
Skruer og samtidig danne Trefodens Fødder, kan denne Af-
stand gives forskjellig Størrelse og nye Observationsrækker
udføres med forskjellig Længde af de tre Søiler.

Den internationale Komites Møde 1879. 205

Under Iagttagelserne må selvfølgelig Temperaturen hol-
des meget konstant. Dette opnåes ved den af Adjoint ved
Berionet Benoît indrettede Regulator, der tillige giver let
Adgang til at forandre Temperaturen. Temperaturen måles
ved et i Apparatet anbragt Kviksølvthermometer.

Det til Trefoden anvendte Metal er ren Platina-Iridium
med 90 pCt. Platina og 10 pCt. Iridium. Tre Observationsræk-
ker have været udførte til Bestemmelse af denne Trefods Udvi-
delseskoefficient og har som Middel givet følgende Værdier:

a = 10~8 (839.74 + 0.290 t).

Stribernes Beliggenhed lader sig bestemme med en stor
Grad af Nöiagtighed og den midlere Feil ved en enkelt Be-
stemmelse efter Middeltallet af samtlige iagttagne Punkter
på Glasfladens øvre konvexe Side, overtiger ikke 1/w af Af-
standen mellem to Striber, en Forandring, der svarer tilO.004
Mikron. Nøiagtigheden er således her meget stor. Vanske-
ligheden ligger derimod i den nøiagtige Bestemmelse af Tem-
peraturen. Det hertil anvendte Kviksølvthermometer må
nemlig på Grund af det hele Apparats Form og Lidenhed,
gives en ubekvem Form og kun Inddeling i hele Grader.
Det er derfor meget vanskelig at bestemme Temperaturen
endog blot indtil på Vio Grad nær, medens man ved den af
Benoît indførte Regulator kan holde Temperaturen konstant
med en adskillig større Nøiagtighed. Forsøg vil nu blive
gjort med Anbringelse af flere Thermomètre, hvoraf hvert
kun omfatter en mindre Gradlængde, der da til Gjengjæld
kan gives større Dimensioner, så at Inddeling kan finde Sted
i 1/b eller Vio Grad, og herved en nøiagtigere Temperaturbe-
stemmelse opnåes. Ligeså ville Forsøg blive at foretage med
thermo elektrisk Bestemmelse af Temperatnren.

Den fundne Udvidelsoskoefficient stemmer, hvad dens før-
ste Led angår, temmelig nøie overens med den Koefficient,
som jeg har udledet af Fizeaus forskjellige Observationer og
efter Korrektion i Henhold til den kemiske Analyse af de af
ham iagttagne Legeringer. Jeg havde, som allerede ovenfor
nævnt, (Procès verbaux des Séances de 1877 p. 241) deraf i
1877 udledet Værdien:

a ==■ 10~s (842.4 -j- 0.392 t).*

206

Dr. O. J. Broch

Men Koefficientens andet Led er, som det vil sees, efter
Benoîts Observationer betydelig mindre end efter Fizeaus.

Undersøgelser med dette Apparat ville nu blive fortsatte
n^ed rene Metaller, Platina og Iridium, af hvilke nu Bureauet
er i Besiddelse af Stykker af omtrent 1 Centimeters Høide
med parallele, slebne, plane Grundflader. Ligeså haves i
lignende Form Typer af ren Legering af 90 pCt. Platina og
10 pCt. Iridium. Ligeså ville Undersøgelser blive anstillede
med de afskårne Stykker af Bureauets to Normalmetre, og
derved Sammenligning kunne erholdes mellem de ved Fizeaus
Apparat opnåede Resultater og de ved direkte Bestemmelse
af disse Metres Udvidelseskoefficienter med Wredes Kompa-
rator fundne.

Et stort Antal Kviksølvthermometre ere blevne kalibre-
rede og undersøgte med en Nøiagtighed, der ubetinget over-
går, hvad hidtil i denne Retning har været udført. Disse Ther-
momètre ville nu blive sammenlignede indbyrdes og med Luft-
thermometre, ligesom Sammenligninger ville blive anstillede mel-
lem de sidste indbyrdes. Der ere bestilte hos Alvergniat frères i
Paris tre Luftthermometre af Glas af forskjellig Form, med
omtrent samme Volum, men betydelig forskjellige Overflader,
og der vil blive bestilt et Luftthermometer af Platina hos
Matthey & Co. i London. Forinden denne Sammenligning er
udført, kunne ikke de med Kviksølvthermometrene iagttagne
Temperaturer blive endelig reducerede til absolute Værdier.
Da Bureauet nu besidder flere forøvrigt meget nøiagtig be
stemte Kvivsølvthermometre såvel af franskt som af tydskt
(Thüringer) Glas, vil Forskjellen mellem disse Thermomètre,
beroende på Glassorternes forskjellige Udvidelseskoefficienter,
tillige kunne blive nøiagtig bestemt. Det er efter andre Fy-
sikeres Iagttagelser at antage, at Thermomètre, forfærdigede
af enhver af disse Glassorter, have en temmelig nøiagtig
overensstemmende Gang, men at disse to Glassorter afvige
mere fra hinanden og endog i forskjellig Retning fra Luft-
thermometret.

Med Hensyn til Thermometrenes Fundamentalpunkter
bemærkes her, at Fundamentalpunktet 100 Grader vil blive
bestemt ved kogende Vands Temperatur under et Trvk af
760 Millimeters Kviksølvhøide ved Nul Graders Temperatur
for Kviksølvet samt reduceret ved Beregning til 45 Graders

Den internationale Komites Møde 1879. 207

Bredde ved Havets Niveau , og tit den af Régnault for rent
Kviksølv bestemte specifike Vœgt af 13, 59593. Hidtil har ved Be-
stemmelsen af Thermometrenes 100 G-raders Punkt ikke be
hørigt Hensyn til disse sidste Reduktioner været taget, uag-
tet Forskjellen i Tyngdekraften på de forskjellige Observa-
tionssteder bevirker, at til den samme Kviksølvhøide ikke
øveralt svarer den samme Tension af Luften, og altså ikke
den samme Temperatur for Kogepunktet. Forskjellen i denne
Henseende mellem det ved Christiania og det ved 45 Graders
Bredde bestemte Kogepunkt for Vand ved den samme Kvik-
sølvhøide på ethvert af disse Steder udgjør 0°.o3, enForskjel,
som ikke kan sættes ud af Betragtning ved nøiagtig be-
stemte og fint inddelte Kviksølvthermometre, ved hvilke hun-
dredels Grader med Sikkerhed kunne aflæses, Endnu større
Usikkerhed kan Forskjellen i det til Barometrene anvendte
Kviksølvs specifike Vægt fremkalde.

I Henhold til den foregående Ar til de forskjellige del-
tagende Regjeringer udfærdigede Indby deise om at sende de-
res Normalmetre og Normalkilogrammer til Bureauet for
Sammenligning med Bureauets provisoriske Normaler, ere så-
danne dette Ar modtagne i større Antal. Metre ere således
modtagne til Sammenligning fra Rusland, fra Østerrig, fra
Schweiz, fra Belgien, fra Tydskland og fra Spanien; Kilo-
grammer ere modtagne fra Rusland to Stykker, det ene af
Kvarts, det andet af Platina-Iridium, fra Østerrig, fra
Schweiz to, det ene af Platina, det andet af forgyldt Mes-
sing, fra Belgien, fra Spanien og fra Norge. Yderligere For-
sendelser vare før min Afreise anmeldte.

Af Forarbeider vil nu blive at påbegynde den ab-
solute Bestemmelse af Udvidelseskoefficienten for de Bu-
reauet tilhørende 2 Normalmetre med rektangulært Tversnit,
af 1 Normalmeter med X-formet Tversnit, alle tre af ren Le-
gering, samt af en Meter med X-formet Tversnit af den fran-
ske Sektions Legering. Disse Bestemmelser ville blive at
udføre med Wredes Komparator. Ligeledes de før nævnte
Sammenligninger af Thermometrene med flere forskjellige
Luftthermometre og med et thermo-elektrisk Apparat af Sie-
mens og Halske, samt endelig Bestemmelsen på flere forskjel-
lige Måder af det destillerede Kviksølvs specifike Vægt.
Samtlige tre ved Bureauet ansatte Videnskabsmænd ville her-

208

Dr. O. J. Broeh.

med o g med de tilbagestående Sammenligninger af frem-
sendte Metre og Kilogrammer have fuldt Arbeide for et
belt År.

I Jeg bar tidligere i min Beretning fra 1877 anført den
af den internationale Komite efter Forslag af to af dens
Medlemmer, Herr fra Østerrig og Wild fra Rusland, fattede
Beslutning, at erklære for den franske Regjering, at Komi-
teen ikke vilde kunne modtage Prototyper for Meteren og Ki-
logrammet, der vare forfærdigede af den Mai 1874 støbte Le-
gering, idet denne ikke svarede til de af den store Meter-
kommission i 1872 vedtagne Betingelser. Som ovenfor nævnt
havde den franske Regjering som Følge heraf pålagt den
franske Sektion, bvem Forfærdigelsen af de nye Prototyper
ved Konventionen af 1875 vedblivende er overdraget, at af-
levere til den internationale Komite tre fuldfærdige Metre af
den ældre Legering og tre uye Metre af ren Legering.

Komiteens Erklæring af 1877 bar senere givet Anled-
ning til stadige Stridigheder med Pluraliteten af den franske
Sektion, og særlig med det franske Medlem af den interna-
tionale Komite, General Morin. Denne har dels søgt at be-
stride Nøiagtigheden af de af den internationale Subkomite an-
stillede Undersøgelser, dels påstået, at det kun er de Fremskridt
Metallurgien vedkommende, som Platina-Metall erne have gjort
siden 1874, der nu tilstede at fremstille disse Metaller i
større Renbed, medens den i 1874 støbte Legering ialfald
svarer til det Standpunkt, som Kundskaben til disse Metal-
ler i 1872 gav for en sådan Legering, og at navnlig Lege-
ringens specifike Vægt meget nær svarer til den i 1872 an-
tagne og på den Tid af de med Hensyn til Kjendskaben til disse
Metallers Egenskaber mest kompetente Personer opgivne.
Den franske Sektions Medlemmer fremholde særlig, at den
fundne Urenbed i Legeringen ialfald ikke kan have nogen
skadelig Indflydelse på dens Anvendelse til Metre, medens
de, ialfald tildels, medgive, at den kan være til Hinder for
dens Anvendelse til Kilogrammer, hvis Forfærdigelse derfor
den franske Sektion hidtil bar stillet i Bero.

At Platina-Metallernes Metallurgi bar gjort store Frem-
skridt siden 1872, er vistnok ubestrideligt. Men af Beslut-
ningen i 1872 følger ikke, at man ikke skulde føre sig disse
Fremskridt tilgode. Den franske Sektions Medlemmer blev

Den internationale Komites Mode 1879. 209

desuden allerede Høsten 1874 såvel af H. Sainte-Claire De-
ville, som af flere Medlemmer af den internationale Komite
gjorte opmærksom på Sandsynligheden af, at Legeringen
måtte lide af en eller anden Feil, og opfordrede til itide nøie
at undersøge dette og rette derpå, forinden Fabrikationen
af Meterstængerne var videre fremskreden. (Se min Beret-
ning om den internationale permanents Meterkomites Møder
i 1873 og 1874).

Den vedvarende Strid berom foranledigede den interna-
tionale Komite til at søge sålangt muligt at imødekomme
den franske Sektions Ønsker om at erholde Anvendelse for
de forfærdigede Metre, og derfor at indskrænke sine Fordrin-
ger til Legeringens absolute Renhed til den internationale
Prototyp for Meteren, der skal opbevares i det internatio-
nale Bureau i Pavillon de Breteuil og som for Fremtiden
skal være Bepræsentant for Meteren, m edens det skulde over-
lades de respektive Begjeringer at vælge, om de ønske Metre
af den franske Sektions Legering fra 1874 eller af ren Le-
gering.

Det er nemlig den internationale Prototyp, Meterens
fremtidige Bepræsentant, som det er vigtig at have af en
Materie, som man er sikker på stedse at kunne reproducere
med uforandrede Egenskaber. Hvor nøiagtige og fuldstæn-
dige de Undersøgelser nemlig ere, som man nu vil underkaste
denne Meter, forinden den erklæres for Prototyp, så må det
dog forudsees, at Fremtiden vil kræve disse Undersøgelser
gjentagne efter nyere Methoder med endnu større Omhu og
Nøiagtighed, ligesom den kan finde det nødvendigt at ud“
strække disse Undersøgelser til andre Områder end der, nu
tænkes på. Men med den internationale Prototyp selv ville
sådanne Forsøg ikke al tid, ja kun sjelden, kunne anstilles,
idet man fremfor Alt må søge at bevare den aldeles uforandret
i enhver Henseende, og ikke altid forud kan være sikker på,
at de Undersøgelser, man måtte ønske at anstille, ikke i så
Henseende kunne være farlige. Det er derfor nødvendig, at
denne Prototyp forarbeides af en Materie, som man kan være
sikker på at kunne reproducere med identisk Nøiagtighed med
Hensyn sil alle fysiske og kemiske Egenskaber.

Men dette er det til Evidents godtgjort ikke er Tilfæl-
det med Legeringen af 1874.

Nyt Magazin f. Naturv. XXV. III.

210

Dr. O. J. Broch.

De nationale Prototyper ere af mindre Yigtighed, idet
disse ikke ere de nøiagtige Repræsentanter for Meteren, men
kun sammenlignede med samme, og have hver sin ved denne
Sammenligning bestemte Ligning, der udviser deres Længde-
differents fra den internationale Prototyp ved Nul Grader og
deres Udvidelseskoefficient.

Dette Forslag blev allerede underhånden omtalt for den
franske Regjering foregående År (1878).

Den franske Minister for Handel og Agerdyrkning, der
af Komiteens Præsident blev gjort bekjendt med samme, er-
kj endte også strax, at det var meget imødekommende, og
nagtet ingen officiel Meddelelse endnu er modtaget derom,
kan det formentlig antages som givet, at det ingen Modstand
vil møde hos den franske Regjering.

Derimod synes nogle af den franske Sektions Medlem-
mer at nære Fry gt for, at de forskjellige i Konventionen del-
tagende Stater, når Valget overlades dem, alle ville forlange
Metre af ren Legering, og at der isåfald ikke bliver Anven-
delse for alle af den franske Sektion allerede forarbeidede
Metre.

Da imidlertid disses Antal ikke er synderlig over Halv-
delen af det Antal, som i sin Tid påregnedes som nødven-
digt, er denne Frygt neppe begründet. Flere af de Delege-
rede for de større Stater, der have forlangt to eller flere Ex-
emplarer, have desuden erklæret at ville i Tilfælde tilråde
sine Regjeringer at tage en Meter af hver Sort.

Da de allerede forfærdigede Metre og det tiloversblevne
betydelige Affald efter samme beholder sin Metalværdi, og
en Omsmeltning og Rensning af samme ikke er nogen over-
hånds kostbar Sag, er det ikke det pekuniære Tab, der kunde
blive en Følge af Mangel på Afsætning af de forfærdigede
Metre, der herved spiller nogen Rolle, men mere den person-
lige Tilfredsstillelse ved at have sat sin Mening igjennem og
knyttet sit Navn til en så stor Sag som et internationalt Sy-'
stem for Mål.

Med Hensyn til Kilogrammerne, da har den franske
Sektions Medlemmer nu erkjendt, at samme bør forfærdiges af
ren Legering. Udførelsen heraf er overdraget en Subkomite,
hvoraf Sektionens Præsident Dumas er Medlem.

Den internationale Komites Møde 1879. 211

Ifølge Opfordring fra Schweitz diskutterede den interna-
tionale Komite for Yægt og Mål de forkortede Betegnelser
for det metriske Sy stems forskj eilige Benævnelser, som det måtte
være ønskeligt overalt at anvende, ikke blot i videnskabelige
Arbeider, men også i Statistiken og i alle officielle Opgaver.
Man vedtog berved at anbefale følgende Betegnelser:

Kilometer betegnes ved km.

Meter

—

<< m.

Decimeter

—

« dm.

Centimeter

—

« cm.

Millimeter

—

« mm.

Kvadratkilometer

—

« km2.

Kvadratmeter

—

« m2.

Kvadratdecimeter

—

« dm2.

Kvadratcentimeter

—

« cm2.

Kvadratmillimeter

—

« mm2.

Kubikkilometer

—

« km3.

Kubikmeter

—

« m3.

Kubikdecimeter

—

« dm3.

Kubikcentimeter

—

« cm3.

Kubikmillimeter

—

« mm3.

Hektare

—

« ba.

Are

—

« a.

Stere

—

« s.

Hektoliter

—

« hi.

Liter

—

« 1.

Deciliter

—

« dl.

Centiliter

—

« cl.

Ton

—

« t.

Kilogram

—

'« kg.

Gram

—

« g.

Decigram

—

« dg.

Centigram

—

« eg.

Milligram

—

« mg.

Dette Forslag vil af Komiteens Præsidentskab blive på
officiel Yei anbefalet til alle Regjeringer. Dets almindelige
Yedtagelse vil lette Benyttelsen af statistiske og andre Tal-
angivelser med metriske Benævnelser i fremmede Sprog.

14*

212

Dr. 0. J. Broch.

Da jeg antager det for Bestyrere af fysikalske Samlin-
ger og af Justervæsenet kan have Interesse at kjende Pri-
serne på de af det internationale Bnrean erhvervede Instru-
menter, meddeles her en Liste over de væsentligste af disse,
tilligemed Angivelse af, hvilken Mekaniker har leveret
dem, og deres Kostende.

Komparatorer. Komparator for Streg-Mål ef-
ter Baron Wredes System, af Sø-
rensen i Stockholm. Kostende . 3 623 fr. 53 c

Komparator for Ende-Mål efter
Steinheils System af Stollenreuther

i München 10 094 « « «

Komparator for Streg-Mål af Brun-
ner frères i Paris 15 000 « « «

Universal-Komparator af Starke
& Kämmerer i Wien . . . . . 36 000 « « «

Vcegtbalancer. Hydrostatisk Vægt af Sacré

i Bryssel, Bæreevne 2 Kilogram i

hver Skål 2 020 «

Do., Bæreevne 500 Gram .... 685 «

Vægt af Do. til Veining indtil 20

Gram 1 535 «

Vægt af Rueprecht i Wien, Bære-
evne 1 Kilogram, mpd Apparat til
auto > atisk Ombytning af Lod-
derne af Hermann Schorss i Wien
efter Arlbergers System, Aflæs-
ning og Manøvreren i 4 Meters
Afstand 3 483 «

« «

2 Plader af Platina-Iridium til
denne Vægt, af Oertling i London . 728 « 80 «

Vægt til Sammenligning af Kilo-
grammer med Apparat til Ombyt-
ning af disse samt til Pålægning og
Aftagen af Hjælpelodder, alt i
lufttomt Kum, Aflæsning og Man-
øvreren i 4 Metprs Afstand, af
Bunge i Hamburg 8 750 « « «

Den internationale Komites Møde 1879.

213

Fiøeaus Apparat til Bestemmelse af Udvidel-
seskoefficienten på optisk Måde,
konstrneret af Laurent i Paris,
Trefoden af Platin a-Iridium fra
Johnson, Matthey & Co. i London
DelemasJcine med Skrue af 55 Centimeters
Længde af Perreaux i Paris . .

Normal-Barometer med Manometer, Catheto-
meter, Jernstativ, to Barometerrør
og 1 Thermometer af Société géné-

voise i Genf

Skala til samme

Barometer, almindelig, fra Do. . .

Thermomètre. 4 Thermometre fra Greiner &
Sohn (Fuess) i Berlin

1 Thermometer af Geissler i Bonn

2 Normal-Thermometre af Baudin

1 Paris

7 Thermomètre fra Baudin i Paris

2 Thermomètre med Inddéling i

Tiendedels Grader af Lefèvre i
Paris

Desuden et stort Antal alminde-
lige Thermomètre fra Greiner &
Sohn i Berlin o g fra Alvergniat i
Paris.

2 metalliske Thermometre, med Vi-
sere, der angive Maximum og Mi-
nimum af Hermann & Pfister i

Bern

Hygromètre. 4 Hårhy gr ometre af Hermann

& Pfister i Bern .

2 Hårhygrometre af Hottinger i

Zürich , . .

1 Hygrometer til Bestemmelse
af Dugpunktets Temperatur efter
Alluards System, af Golaz i Paris
1 omdreiende Aspirator til Brug
ved samme, af Golaz i Paris . .

2 595 fr. « c
2 000 « « «

1 800 « « «
122 « 50 «
173 « « «

262 « 50 «
56 « 25 «

200 « « «
334 « « «

40 « «

66 « « «

151 « 60 «

82 « « «

123 « « «
150 « « «

214

Dr. 0. J. Broch.

Kikkerter, Lindser og Prismer. 2 Kikkerter
3 aplanatiske Linser og 1 rektan-
gulært Prisma fra Steinheil i

München

15 Lindser af forskjellige Dimen-
sioner og Brændvidder af Günther

1 Bathenow i Preussen . . . .

2 achromatiske Objektiver af Lau-
rent i Paris

Niveauer og Ver ifikations- Apparater for samme.

1 meget følsomt Niveau af Société

génévoise i Genf , .

1 Verifikations- Apparat for at be-
stemme Niveauernes Skalainddeling
af Brauer i St. Petersburg . . .

Dette Apparat kan tillige benyt-
tes som et Sphærometer.
Sphærometer af Herrmann & Pfister i Bern .
Cathetometre. 2 Cathetometre af Société gé-
névoise i Genf

Luftpumpe. En Luftpumpe efter Deleuils
System. Kjøbt som Leiligheds-
kjøb hos Alvergniat i Paris for .
Kviksølvpumper og Kviksø Ivtr omber. 1 Kvik-

sølvpumpe af Alvergniat i Paris .
1 Kviksølvtrombe med 2 Grene af
Alvergniat i Paris

442 fr. 70 c

60 « 40 «

9 « « «

60 « « «

314 « 40 «

170 « « «

1915 « « «

300 « « «

400 « « «

150 « « «

Bidrag til Kundskaben om Udbredelsen af Norges Land-
og Ferskvandsmollusker i forskjellige Egne af Landet

Sirgithe Esmark.

Ramnæs i Jarlsberg.

Bergarten væsentligst Porfyr; Underlaget lerkoldigt.
Limax maximus L.

var. einer eo-niger Wolf apud Sturm. Meget almin-
delig paa Yeikanterne ved opdyrkede Marker.
Conulus fulvus Müll. Temmelig almindelig under vissent Løv.
Præstegaarden.

Hyalina petronella , Charp. Et Eksemplar.

Helix arbustorum L. Meget almindelig.

H. strigella Drap. Tiltrods for stadig Eftersøgen gjennem
flere Aar, kar jeg kun fundet et eneste Eksemplar.
H. hispida L. Almindelig.

H. lapicida L. Almindelig.

Cochlicopa lubrica Müll. Meget almindelig.

Clausilia laminata , Mont. Ikke sjelden, og ofte sammen med
Cl. bidentata ved Boden og paa Stammen af Has-
seltræer og mellem Stene. Foruden Hovedformen
kar jeg fundet:

a. Form med fire Svælgfolder, Iste, 2den (som begge
udgaa fra callus palatahs) og 4de lange, Bdie
derimod kort.

216 Birgithe Esmark.

b. Form med fem Svælgfolder, Iste, 2den og 5te
lange, de to første udgaa fra callus palatalis] 3die
og 4de korte, næsten paralelle med 5.

føl. bidendata, Strom. Almindelig under Hasselbuske i Præ-
stegaardsskoven.

Succinea putris , L. Almindelig.

Planorbis contortus, L. Faa og smaa Eksemplarer i Molle-
dammen paa Berg.

Planorbus albus , Müll.

var. cinctutus Westerl. Paa Yandplanter i Liring-
bækken 1868.

Physa fontinalis , L. Almindelig. Som oftest fæstet til Træ
stykker. Liringbækken.

Limnæa ovata , Drap. Meget almindelig; med kortere Spire
end Hovedformen. Ramnæselven og Liringbækken.
var. patula , Da Costa. Et Eksemplar, som det fo-
rekommer mig ligger nærmest denne Form; gul-
brunt og glindsende. Stokke vand.

Margaritana margaritifera , L. Almindelig paa Bamnæselvens
stenede Bund. Som oftest fandtes i Muslingerne Per-
ler af forskjellig Størrelse. Enkelte var som et
Knappenaalsboved, andre saa store som en liden
Ært.

Sphærium corneum , L. Skallet med et gult Baand ved den
skarpe Kant. Liringbækken 1869.

Vaale i Jarlsberg.

Underlaget lerboldigt.

Limnæa peregra , Müll. Ikke ua]mindelig. Fossanelv 1874.

L. ovata , Drap. Almindelig. Fossanelv.

1. Nogle Eksemplarer har meget kort Spire, den
sidste Vinding opblæst og bred. Det største
Eksemplar har Høiden ll2/3 mm, Bred. HP/a mm;
Mund. Høide 9 */a mm, Mund. Br. 61/# mm. Fand-
tes i Mølledammen, hvor Våndet er roligt og
flyder langsomt ind.

2. Paa et Eksemplar med kort Spire er den sidste
Vinding tvert udgaaende før den bøier nedad.

Norges Land- og Ferskvandsmollusker.

217

3. En tredie Form kar tyndt skjørt Skal med bleg,
graagul Farve. De to sidste paa Stene nedenfor
Mølledammens Udløb. 1873.

Sphærium mammillatum , Westerl. Skallet lysgnlt, Bukkeltop-

pene glindsende. L. 10 mm, H. 874 mm, Br. 53A mm.
Fossane 1874.

Bergarten silnrisk Kalksten og Lerskifere.

Hyalina norvegica , n. sp.

Testa convexa, pellucida, nitida, subviridis et regulariter stri-

ata; anfr. — 5, ultimus non descendens; spira

convexa; umbilicus latus; sutura profunda; apertura
rotundato-lunaris. Diam. 7 — V/z mm, alt. 37* —
33A mm.

Dyret viser sig i Skallet blaasort. Kjævens konkave
Side med en stor konveks Udbøining paa Midten. Radula
kar omtrent 81 Tverrader; AntaJlet af Hager i kver Tver-
rad varierer fra 53 — 57 fordelt saaledes: 19 — 7( — 9) — 1( — 9
— 7 — 19 Hager. Tegningerne er fra en af de midterste
Tverrader; Fig. 1 a. Midtkage, b. tørste Hage af første Or-
den, c. 9de Hage af do., d. Hage af 2den Orden. Figur 2.
Kjæven.

Skallet paa begge Sider konvekst, gj ennemskinnende,
glindsende, men med lidt stærkere Grlans paa Undersiden.
Oversiden er tæt og regelmæssig stribet. Striberne mest

Caly culina lacustris , Müll. Fossane.

Langesund.

Fig. 1.

218 Birgithe Esmark.

fremtrædende ved Sømmen. Farven grønagtig. Skallet paa
begge Sider ensfarvet, med matte, hvide, uregelmæssige og
spredte Pletter. Yed skraat indfaldende Lys faar Farven
\ et svagt brnnligt Skjær. Vindingerne 41 /2 — 5 konvekse, den
sidste ikke nedbøiet ved Mnndingen, men hurtigt tiltagende
i Bredde, saa at den bliver ligesaa bred som de to fore-
gaaende tilsammen. Spiren konveks. Sømmen dyb. Nav-
len vid og meget dyb. Mundingen maaneformet rund.
Mundsømmen skarp. Spindelkanten nedadbøiet, bueformet
og noget længere end Yderkanten. Største Diam. 7 — 772 mm,
mindste Diam. 6 — 672 mm, Høide 37* — 33A mm. Fundet

1873 ved Mustad i Bamble i Nærheden af Langesund un-
der bladrige Urter paa en tør Bakke.

Bulimus obscurus , Müll. 3 Eksemplarer paa Langø.

Clausilia bidentata. Strøm. Langø.

Succinea arenaria , Westerl. Alle Eksemplarer lyse. Under
smaa Orebuske i Nærheden af de opdyrkede Mar-
ker paa Øens Vestside.

Bamble 1874.

Bergarten Gneis.

Arion albus, L.

Hvid med gul Fodbrem. Meget almindelig i Skovkan-
ten ved Tangvald.

Helix hispida , L. Tangvald.

II. lapicida , L. Almindelig overalt.

Clausilia bidentata , Strøm. Ikke ualmindelig.

Balea perversa , L. Paa tildels vaade Stene ved en gammel
Mølle. Tangvald.

Succinea pfeijferi , Rosm. Ved Tangvaldbækken.

Limncea truncatula , Müll. Almindelig i Tangvaldbækken paa
Myriophyllum alterniflorum.

L. glabra , Müll. Almindelig i en Myr ved Apatitgruberne
paa* Ødegaarden.

— a. elongata, JefFr. 2 Eksemplarer. Skallet mørkt
gulbrunt, Vindingerne mindre konvekse end hos Ho-
vedformen.

Norges Land- og Ferskvandsmollusker,

219

Planorbis contortus , Lin.

var. labiatus , Westerl. 5 Eksemplarer, det største
kar en Diameter af 2 mm, Høide 1 mm. Farven
mørkebrun. Alle Eksempl. bar den sidste Vinding
temmelig udvidet lige ved Mundingen, hvorved
denne bliver bredt halvmaaneformig. Mundsømmen
sammenhængende paa Mundingsvæggen ved et Lag
Kalksubstans. Tangvaldbæk paa Myriophyllum.

P. albus , Drap. Haar ene fordetmeste affaldne. Paa gamle
Træstykker ved Bredden af Vissestadvandet.

Cochlicopa minima , Siem. Trosvig ved Brevig.

Glausilia bidentata , Strøm. Almindelig i Trosvig. Brevig.
Helix rotundata , Müll. Helaas i Eidanger.

Hyalina cellana , Müll. Porsgrund 1874.

Sandefjord .

Underlaget Syenit. Jordbnnden sandholdig.

Hyalina hammonis , Strøm. I Skovkrat. Ikke ualmindelig.
Hyalina petronella , Charp. Under fugtigt Løv i Orelunden
sammen med Vitrina pellucida.

H nitida, Müll. I Præstegaardshavens skyggefulde Lund ved
Bækken.

Vitrina pellucida , Müll. Almindelig i Orelunden under fugtigt
Løv.

Helix ruderata , Müll. Ikke sjelden under St ene i Kratskov.
H. rotundata , Müll. Almindelig.

H. hispida , L. Almindelig.

Glausilia laminata , Müll. Ikke ualmindelig under Stene i
Grønlien.

Gochlicopa minima, Siem. Et Eksemplar.

Limnæa glabra , Müll. I Buegaardsbækken ved Teglværket.

L. truncatula , Müll. Blot meget unge Eksemplarer.

Planorbis albus , Müll.

lemniscatus , Hart. Et Eksemplar med mørkt, brunt
Skal. Buegaardsbækken.

220

Birgitte Esmark.

Helg ø en i Mjøsen 1878.

Silurisk Kalk og Lerskifere.

V itrina pellucida , Müll. Paa en fugtig Mark ved Kjelsrud.

Conulus fulvus , Drap. Under en Vidjebusk. Vien.

Hyalina hammonis , Strøm. Sammen med foregaaende.

Helix pulchella, Müll. Paa en fugtig Mark i Græsset under
en Busk. Kjelsrud.

Cochlicopa lubrica, Müll. Sammen med foregaaende*

Pupa muscorum, Müll. Uden Tænder. Yed Kjelsrud.

Succinea arenaria , Westerl. .Vien.

Limnæa truncatula , Müll. Meget almindelig. Paa Stene og
Træstykker i Damme og grunde Brønde. Grims-
rød og Vien.

L. ovata , Drap. 2 unge Eksemplarer. Det største 6V2 mm
langt, blegt, graagult med fine, tætte og regelmæs-
sige Striber. Paa Stene i Mjøsen ved Holmen.

Planorbis contortus, L. Baade a. typica og ß. labiatus , We-

sterl. I en Dam i en delvis tilvokset Myr paa

Holmen, Hovindsholm tilhørende.

Planorbis cr istan , L.

nautilus, L. Denne lille Planorbis fandtes tem-
melig rigelig i Bøstedammen paa Høiden af Helg-
øen. Alle Eksemplarer var døde og afblegede og
viste sig som hvide Spetter i det sandholdige Mud-
der paa Bunden. Vandets største Dybde var

neppe mer end en Fod, saa at jeg temmelig nøiag-
tigt kunde undersøge Dammen, for muligens at
finde levende Eksemplarer, hvilket imidlertid
var aldeles forgjæves. Bunden var delvis dæk-
ket af Lemna trisulca , som næsten fuldstændig
var belagt med en Skorpe, der ved Undersøgelse
viste sig at være kul sur Kalk, Hvorvidt denne i
opløst Tilstand har virket dræbende paa Dyrene;
er vistnok et Spørgsmaal. Ogsaa Sphærium comeum
fandtes kun i døde Eksemplarer.

Valvata piscinalis , Müll. Et ungt Eksemplar paa omtrent 6
— 8 Favne Vand. Optaget med Bundskrabe i Mjø-
sen ved Helgøens Vestside.

221

Norges Land- og Feskvandsmollusker.

Sphærium corneum , L. Kun døde Eksemplarer sammen med
Planorbis crista i Røstedammen.

Puya muscorum, Müll.

unidentata, Pfr. Sandvigen. Asker 1872.

Planorbis gredleri (?), Bierz. I store Mængder sammen med
P. contortus paa Lemna i en Dam paa Veien til
vestre Aker.

Succinea pfeijferi , Rossm. I stort Antal paa den oversvøm-
mede, græsbnndne Strandkant ved Sundvolden,
Stensfj orden.

Limnæa lagotis, Schrank. Kun nogle døde Eksemplarer paa
Stranden ved Sundvolden. 1876.

Følgende Mollusker er mig velvillig overladte til Bear-
beidelse :

Vitrina pellucida, Müll. Ostøen ved Kristiania (Collett), Faa-
berg.

Conulus fulvus , Müll. Langø v. Holmestrand, (Frøken S. Møl-
ler), Tromsø, (Collett), Faaberg.

Hyalina hammonis, Strøm.. Faaberg.

H. petronella , Charp. Tromsø og Maalselvedalen, (Collett).
Hetix nemoralis, Müll. Af denne har jeg modtaget i store,

smukke Eksemplarer følgende Former; 1,2 3,00;

1, 2, 3, 0, 0; 1, 2, 3, 0, 0; 1, 2, 3, 4, 5. Stavanger (Stud.
med. Lange).

H. arbustorum , L. Drammen, Lillehammer, Jædderen, et Eks-
emplar taget i Sommertiden paa Tromsø. (Collett).
Dovre (Siebke).

H. lapicida , L. Et halvvoksent Eksemplar, Ostøen ved Kri-
stiania, (Collett).

H. hispida, L. Lysere end Hovedformen med faa Haar, til-
dels glindsende. Drammen. (Collett).

— albina. Et ungt, meget haarrigt Eksemplar. Ost-
øen v. Kristiania. (Collett).

222 Birgithe Esmark.

H. ruderata , Stud. Ostøen y. Kristiania, Rennebo. (Collett).

Faaberg.

H pulchella, Müll.

\ — var. costata. Fire Eksemplarer, alle med brun Epi-

dermis, som danner de ophøiede Ribber; hvor denne
stykkevis er afrevet, er Skallet næsten glat. (Sml.
Jeffr. Conch. I Side 226). Faaberg.

Cochlicopa lubrica , Müll. Langø v. Holmestrand (Frk. S. Møl-
ler), Tromsø, Drammen, Maalselvedalen. (Collett).
F aaberg.

C. minima , Siem. Ostøen v. Kristiania, (Collett), Langø v.

Holmestrand. (Frk. S. Møller).

Clausilia laminata , Mont. Smukke, stærkt gj ennemskinnende
Eksemplarer. Ostøen ved Kristiania. (Collett).

Cl. bidentata , Strøm. 5 Eksemplarer med 2 Folder paa in-
terlamellare. Et Skal mørkebrunt glindsende og
med kun 1 lidt større Fold paa interlamellare. Ost-
øen ved Kristiania. (Collett).

Balea perversa, L. Kragerø. (Collett). Fra Egersund kun
to Eksemplarer, som var fuldt udviklede. Paa det
ene af disse mangler den tandformede Knude paa
Mundingsvæggen.

Pupa muscorum, Müll.

unidentata, Pfr. Langø v. Holmestrand. (Frk.

S. Møller), Dovre (Siebke).

Carychium minimum , Müll. Faaberg.

Succinea pfeifferi, Rossm.

contorta , Westerl. Uden Perlemorsglans indven-

dig i Mundingen. Tromsø (Collett).

S. oblonga , Drap. har jeg modtaget som fundet for flere Aar
tilbage paa Brandskjær ved Kristiania.

Limncea stagnatis , L. Af de modtagne Eksemplarer ligger
tre nær Hovedformen, medens de øvrige ved sin
slankere Bygning nærmer sig var. vulgaris , Leach.
En tredie Form har lyst, gult og fint stribetSkal;
Yindingerne er konvekse; Spindelen næsten lodret
nedstigende. L. 212/3 mm, Br. 122/3 mm, Mundin-
gens L. 123Amm, Md.s Br. 6V2 mm. Bakkejordet 1
Gudbrandsdalen. (Collett).

Norges Land- og Ferskvandsmollusker. 223

L. lagotis , Sehr. Jædderen. (Collett). Fra Yalders (Siebke i
Univ. Saml.) en smnk Form. Farven lysegraa med
svagt, brnnligt Anstrøg og regelmæssigt stribet.
Alle Eksemplarer med en mere eller mindre udpræ-
get hvid Stribe tvertover sidste Vinding, 2 — 3 mm
fra Mnndingsranden.

L, ovata , Drap. Lillehammer, Bakkej ordet i Gudbrandsdalen .
(Collett).

L. peregra , Müll. Yalders (Siebke). Et Eksemplar sammen
med L. lagotis.

Physa fontinalis, L. Fossane Elv i Yaale, Jarlsberg. (Frk.
S. Møller).

Planorbis rotundatus , Drap. Jædderen. (Collett).

P. spir orbis, L. Ny for vor Fauna. Paa Myriophyllum ver-
ticellatum i et oversvømmet Dige ved Arekilen,
Kirkø, Hvaløerue, (Frk. S. Møller).

P. contortus, L. Almindelig. Skallet fast, Farven varierer
fra lysbrun til sortbrun. I Damme paa Fossane
og Bakke i Yaale, Jarlsberg. (Frk. S. Møller).

Pl. albus , Müll. Dovre (Siebke).

— lemniscatus , Hartm. Bakkej ordet i Gudbrandsdalen.
(Collett).

Valvata piscinalis, Müll. Paa forskjellige Potamogetonarter.
Fossane i Yaale, Jarlsberg. (Frk. S. Møller).

Sphœrium corneum , L. Stokkevand i Ramnæs, Jarlsberg, i
lerholdigt Mudder. (Frk. S. Møller). Meget lyse-
gule skjøre Eksemplarer.

— Fra Tøien(?). Det største Specimen har følgende
Dimensioner: L. 13 mm, H. 10 mm, Br. 10 Va mm.
Alle med et gult Baand ved den skarpe Kant.

Calyculina lacustris, Müll. Helle i Berg, Smaalenene. (Frk-
S. Møller).

A n n e I i d e r

fra den norske Nordhavsexpedition i 1878.

G. Armauer Hansen.

Euphrosynidœ.

Spinther arcticus, M. Sars Stat. 275.

Da der, mig bekendt, ikke findes nogen afbidning af
dette dyr*), medgiver j eg en sådan (T. I, fig. 1 — 5). Da
exemplaret er stærkt sammentrukket i alcoholen, knnne mål
ei angives med fuld pål ideligbed, men længden er mindst
15 mm o g bredden 8 — 9 mm, medens Sars angiver længden
til 8 mm og bredden til 4 mm, altså kun omtrent balvdelen
af det på expeditionen indfangede exemplars størrelse.

Noget boved eller tentakel kan ei opdages paa det fo-
religgende exemplar, og børsterne i den øvre finne, der af
Sars angives at være forsyn^de apice furcata seu bicuspide,
bave samtlige en enkelt spids, paa enkelte lidt krummet
(fig. 5).

Aphroditidœ.

Aphrodite aculeata, Lin Stat. 260.

Lætmonice flicornis , Kinbg. ....... Stat. 290.

*) Johnstons afbildning af hans Spinther oniscoides kan, selv ora dette
dyr er identisk med Spinther arcticus, ikke ansees som svarende til
fordringerne til en god afbildning.

INDHOLD.

25de Binds 3die Hefte.

Yl. Bidrag til Vestlandets ornithologiske Fauna, af Leonhard

Stejneger (forts.) . . . 141.

VII. Beretning om den internationale Meterkommission af 20de Mai
1875 og om Moderne i den ved samme oprettede internationale
Komite for Maal og Vægt i Aarene 1875—79, afgiven af
Dr. 0. J. Broch:

Meterkonvention af 20 Mai 1875 ......... 149.

Beretning om den internationale Komites Møde 1876 og
1877, afgiven til Departementet for det Indre 27
Oktober 1877 168.

Beretning om den internationale Vægt- og Maal-Komites
Møde i Paris September og Oktober 1878, afgiven
9 November 1878 179.

Beretning om den internationale Komites Møder Septbr.
og Oktbr. 1879 og om Virksomheden ved Bureauet
i Pavillon de Breteuil 1879 186.

VIII. Bidrag til Kundskaben om Udbredelsen af Norges Land- og
Fersk vandsmollusker i forskjellige Egne af Landet, af Birgi-
the Esmark 215.

IX. Annelider fra den norske Nordhavsexpedition i 1878, af Gr. Ar-
mauer Hansen 224.

Bidrag til Magazinet bedes indsendte til Prof. Hiortdahl i Christiania.

Aarlig vil af Nyt Magazin for Naturvidenskaberne
udkomme 2 til 4 Hefter, bvert paa 6 til 7 Ark, som
koster for Subskribenterne 2 Kroner. Med Posterne bli-
ver det frit forsendt. Subskription modtages af Tids-
skriftets Kommissionær P. T. Mailings Boghandel.

Forfatterne ere selv ansvarlige for deres Afhandlinger.

U- & Àzk (/--’JO-

NYT MAGAZIN

FOR

NATURVIDENSKABERNE.

Grundlagt af den

Physiographiske Forening

Christiania.

TJdgivet ved

Th. Kjerulf. D. C. Bamelssen. H. P4ohn. Th. Hiortdah!.

25de Binds 4de Hefte.
2den Rækkes 5te Binds 4de Hefte.

Med io Plancher.

CHRISTIANIA.

P. T. CALLINGS BOGHANDEL
Trykt i det Mallingske Bog trykkeri.

! b ty*

1 8 8 0.

Annelider fra den norske Nordhavsexp edition i 1878. 225

Polynoinœ.

Stat. 263.

Polynoe assimilis , n. sp. (T. II fig. 1 — 5).

Kroppen liden, fladtrykt, 34 led, 15 par elytrer. Ho-
vedlappen fortil stærkt indskåren; tentakelbasis temmelig
tyk, tentaklen selv tynd omtr. 2 gange så lang som hovedet,
palperne rnnde, glatte, lidt længere end tentaklen, tentakel-
cirrerne af længde som tentaklen; de tynde tilhæng tæt oili-
er ede. Ely tr erne af vanlig form, overalt nndtagen langs in-
dre fordre rand besatte med små hårde knuder, der ndad og
bagtil tiltage lidt i størrelse og ved bagre rand findes 2
større knuder, der vise sig at bestå af et stort antal små
knuder; disse ere små runde cylindre med en øvre crenele-
ret rand (fig. 4). Tætte og lange cilier langs ydre rand og
indover den ydre bagre del af fladen; små cilier også langs
ydre rand helt rundt (fig. 3); fodknudernes øvre gren meget
kort (fig. 2); centralcirren rækker ikke hen til spidsen af
fodknuden. De dorsale børster noget kortere end de ven-
trale, begge af vanlig form, tværtandede; de ventrale med
enkel spids (fig. 5).

Stat. 363.

Polynoe spinulosa , n. sp. (T. II fig. 6 — 10.

Kroppen flad, 7 ctm lang, 3 ctm bred med børster, 36
led, 15 par elytrer. Hovedlappen liden, lidt længere end
bred; tentaklen tynd, omtr. 4 gange hovedets længde; pal-
perne runde, besatte med 6 rader små papiller, alene synlige
under mikroskopet; tentakelcirrerne af samme længde som
tentaklen. De tynde hovedtilhæng ligesom dorsalcirrerne,
der kun række ganske lidt udenfor børsterne, tæt cilierede.
Elytrerne af vanlig form, tæt besatte med små koniske hårde
knuder undtagen langs fordre indre rand. Mod den bagre
rand blive knuderne større og for en stor del sortfarvede.
Ved bagre rand findes en gruppe af 3 meget lange koniske
knuder, mørke og med kløftede spidser (fig. 9, 10); langs ydre
rand 2 — 3 mindre og lyse sådanne. Skællene ere langs ydre
rand tæt cilierede, og spredte cilier findes også langs bagre
rand. Fodknuderne korte og tykke; den ventrale gren no-
get længere end den dorsale (fig. 7). De dorsale børster me-
get fint tværtandede, noget kortere end de ventrale, der ne-

Nyt Magazin f. Naturv. XXV. IV. 15

226

Gr. A. Hansen.

denfor den glatte, enkle, lidt krummede spids ere noget gro-
vere tværtandede (fig. 8).

Poly noe f or amini f er a, n. sp Stat. 332.

(T. ni, fig. 6, 7, 9, 10, 11) 267.

275.

Et exemplar fra hver station, det ene 6, det andet 8 ctm
langt. Kroppen fladtrykt. Hovedet lige bredt som langt.
Tentakel, antenner og tentakelcirrer tynde og cilierede. Pal-
perne tykke, besatte med 6 rader papiller. 15 par skæl, der
dækker hele kroppen. Skællene (fig. 10) forsynede med en
enkel lang hård knude ved den bagre rand og forresten be-
satte med tætstående små hårde knuder, der ere lyse, men
mod den bagre rand blive større og sortfarvede; langs ydre
rand 3 — 4 større knuder. Cilier langs ydre rand tætstående,
sparsomme langs bagre rand. Desuden på alle skæl flere
foraminiferer, der imponere som hvide, skinnende knuder (fig.
10, a, a , fig. 11). Fodknuderne med to korte lapper; ventral-
cirren kort, rækker ikke hen til spidsen af fodknuden (fig. 7).
Børsterne af vanlig form (fig. 9), de dorsale kortere end de
ventrale, der have en enkelt uoget krummet spids og ere
grovere tværtandede end de dorsale, der ere meget fint tvær-
tandede.

? Nemidia Torelli Mgrn. Stat. 374.

(T. I, fig. 6-9).

2 ufuldstændige exemplarer, hvorfor diagnosen ikke kan
stilles med fuld sikkerhed. Det ene, 2 ctm langt og 0.8 ctm
bredt med børsterne, med 20 segmenter og to elytrer, 1 af
Iste og 1 af 2det par på den ene side. Kroppen flad; hoved-
lappen noget længere end bred, udtrukket i to skarpe spid-
ser, uden tydelige øine. Tentaklen tynd, omtr. 3 gange så
lang som hovedet. Palper ne glatte, middels tykke, noget
længere end tentaklen. Tentakelcirrerne glatte, af tentak-
lens længde. Antennerne meget korte, 1A af hovedets længde.
Elytrerne glatte, uden spor af hårde knuder og cilier. Dor-
salcirrerne række til spidsen af børsterne, glatte. Fodknu-
derne delte i to meget spidse grene; de dorsale børster få i
antal og meget kortere end de ventrale (fig. 7); såvel de
dorsale som ventrale yderst tynde og med sylformige spid-
ser (fig. 8).

Annelider fra den norske Nordhavsexpedition i 1878. 227

Det andet exemplar, der må henføres til samme art, er
noget større, har også 20 led, men er 3 ctm langt og 1.5 ctm
bredt med børster. Der sidder fast det første par skæl og
medfølge flere affaldne, der vise samme bygning som hos det
første exemplar. Børsterne ere noget tykkere end hos hint,
især de dorsale, der have en noget afrundet spids tilnærmel-
sesvis som ellers hos polynoerne (fig. 9), men udmærke sig
ligesom hos det andet exemplar, ved sin yderst fine tvær-
tanding. De ventrale børster aldeles som hos den første med
en meget lang, tynd, sylformig spids. Øinene ere hos dette
exemplar mere fremtrædende end hos hint; alle de tynde ho-
vedtilhæng ucilierede. Skællene ere farve^øse, enkelte af de
større med nogle brnne flekker; langs ydre rand og på den
ydre del af fladen et ringe antal yderst korte cilier.

Polynoe (Eunoe) Scabra, Ørsted Stat. 280.

Polynoe ( Harmathoe ) imbricata , Lin. Magdalenebay Stat. 280.

— 261.
— 374.

Polynoe { Nychia ) cirrosa , Pal. — Magdalenebay Stat. 366.

374, 257.

Polt/noe [Nychia) globifera, Gr. 0. Sars . . . Stat. 395.

Polynoe ( Lagisca ) raris pina, M. Sars .... Stat. 257.

Polynoe ( Antinoe ) Sarsi Knbg. . . . Beeren Island 15 f.

Pylonoe (Lænilla) glaberrima , n. sp Stat. 366.

(T. III fig. 1—5, 8).

Dyret har megen lighed med Lænilla glabra Mgrn. ; men
palperne ere fuldstændigt glatte; heller ikke under mikro-
skopet viser sig papiller. Tentakelcirerne lidt kortere end
palperne, sparsomt cilierede. I deres basalstykke findes ikke
som hos L. glabra to børster, men derimod en tyk acicula
(fig. 2). Hovedets form som hos L. glabra (fig. 1).

Skællene fuldstændigt glatte uden spor af hårde knuder
og med nogle få og tynde cilier langs ydre rand (fig. 3), og
ligeledes enkelte et stykke ind over fladen (fig. 4).

De dorsale børster tåleligt tykke og fint og hyppigt
tværtandede (fig. 8); de ventrale meget længere og tyndere
med en lang, tynd nøgen spids. Ingen af børsterne biden-
tate (fig. 8).

15'

228

Gr. A. Hansen.

Sigalionidœ.

Leanira tetragona , Ørst Stat. 261, 257.

Nephtydidce.

Nephtys incisa , Mgrn. . - Stat. 273.

Nephtys ciliata , Ørst. — Magdalenebay Stat. 337, 267, 260,

326, 257, 30—50 f.

— Malmqreni Théel Stat. 337.

— 261.

Stat. 262, 312.

Nephtys Hombergi , Aud. & M. Edw Stat. 262.

— cæca , Fabr. . Stat. 326.

Phylodocidæ.

Phylodoce grønlandica , Ørst Stat. 374.

— arctica, n. sp Stat. 321.

(T. IV, fig. 1-3).

Hovedlappen med bjerteformig basis, noget bredere end
lang. Den udkrængede proboscis cylindrisk, på den bagre
del forsynet med 12 rader små papiller, 6 på fiver side, med
omtr. 15 papiller i hver rad. Den forreste del noget tykkere
end den bagre, uden papiller, men forsynet med tværrynker
og fortil langs randen besat med en enkelt rad lidt længere
papilller. Fodknudens øvre blad afrundet firkantet, det nedre
blad aflangt, lidt tilspidset, rækker lidt udenfor spidsen af
børsteknuden (fig. 2). Børsterne sammensatte, yderleddet
svagt, krummet og fint tandet på den konkave rand (fig. 3).
Dyret har mest lighed med Phyl. mucosa, fra hvilken den ho-
vedsageligst adskiller sig ved antallet af papiller på sna-
belen.

Eteone spitsbergenis Mgrn. . . Magdalenebay 30 — 50 f.

Anaitis Wahlbergi Mrgn Stat. 337.

312.

Nereidæ.

Nereis zonata Mgsn Stat. 366.

Annelider fra den norske Nordhavsexpedition i 1878. 229

Nereis pelagica Lin St at. 231.

— 280.

Ceratocephale Loveni Mgrn Stat. 261.

Lumbrinereidœ.

Lumbrinereis fragilis , Müller Stat. 374, 357.

Magdalenebay 30 — 50 f., 20 f. Stat. 262.

267, 275.

Onuphididæ.

Onuphis conchylega M. Sars Stat. 273, 374.

367, 260. 326, 323.

Goniadidæ.

Goniada norvegica Ør st Stat. 261.

Ophelidæ.

Ammotrypane aulogaster Bathke . . . Stat. 374, 261.

Travisia forbesi Johnst Buren Island 15 f.

Chlor œmidœ.

Flabelligera affinis M. Sars . Stat. 366 (Magdalenebay).

Brada granulata Mgrn Stat. 337.

— 270.

— 326.

— 275.

— 323.

Brada granulosa n, sp Stat. 337.

T. Y fig. 4—6. — 270.

— 366.

— 275.

— 323.

Det længste exemplar 5 ctm. langt, 1.5 ctm bredt, pølse-
formigt, tilspidset i begge ender. Sipbonen indtrukket hos
alle exemplarer. Kroppen overalt besat med villi, der ere
længere på ryg end på bugfladen. Denne flad, hin hvælvet.

230

Gr. A. Hansen.

Over villi et slimoverdrag med småsten. Børsterne, de ven-
trale, 6 — 8 i hvert bundt, tykke, tværstribede og med
en krummet, afrundet spids (fig. 6). Ingen dorsale børster
at opdage.

Brada inhabilis Rathke . . . Magdalenebay 30—50 f.

do. 20 f.

Stat. 374, 366.

Trophonia arctica n. sp Magdalenebay 20 f.

T. V fig. 1—3. Stat. 312.

2 ctm lang, 4 mm bred med den sædvanlige trophonia-

form, med afrundet forende og afsmalnende mod bagenden
(fig. 1). 21 børstebærende segmenter. Rygfladen jævnt små-

grynet, tugfladen med færre og mindre papiller. De to for-
reste leds børster rettede fortil, ikke meget lange, af samme
bygning som de dorsale børster bagenfor, lange^ tynde, led-
dede (fig. 2, 3, a). De ventrale børster sidde i en liden knu-
de, 4 — 5 i hver, med en lang, klar spids og nedenfor denne
temmelig fint tværstribede (fig. 3, b).

Trophonia borealis n. sp. . . .

(T. IY fig. 8—12)

3 ctm lang, afrundet for begge ender. Fortil lange frem-
adrettede børster, der have dyrets halve længde. Hele over-
fladen fint grynet; de dorsale børster temmelig lange og let
synlige; de ventrale børster kun at opdage under lupen.
Farven brunlig, skyldes et overtræk af slam, imprægneret med
sand og småsten; når dette afskrabes, er huden farveløs og
besat med villi jævntæt på bug og ryg. I øvre børstebundt
12 — 14 lange, tynde hårbørster (fig. 9), der ere leddede (fig.
12). I det ventrale bundt 5 — 6 korte, svagt S-formigt krum-
mede tykke børster, der nedenfor den glatte, farveløse, let
krummede spids have tynde tværstriber og en skråtgående
længdestribning (fig. 9 og 11),

Stat. 270.
— 260.
— 275.

Annelider fra den norske Nordbavsexpedition i 1878. 231

Trophonia rugosa n. sp. . . . Magdalen ebay 30 — 50 f.

(T. IV fig. 4—7).

31/2 etm lang, 7 mm tyk, afsmalnende mod den bagre
ende. Huden på rygfladen tværrynket, på bugfladen små-
grynet. På Iste segment fortil rettede børster af ringe
længde; bagenfor 25 led. På disse led findes en ventral li-
den knude, medens de dorsale børster ingen knuder bave.
Disse sidste, 4 — 5 i bvert bundt (fig. 7), ere tynde og led-
dede (fig. 5). De ventrale, 5 — 6 i bvert bundt (fig. 7), ere
tykke, brune, med en temmelig lang farveløs spids og neden-
for denne temmelig tæt tværstribede (fig. 6).

Maldanidæ.

Maldane biceps M. Sars Stat. 260, 261.

326.

Clymene (Nichomache) lumbricalis Fabr. . Stat. 261, 262.

357, 326.

Clymene ( Praxilla ) praetermissa Mgrn. .... Stat. 260.
Ammocharidæ.

My riochele Sarsi G. A. Hansen Stat. 295

Amphictenidce.

Pectinaria ( Cistenides ) hyperborea Mgrn. . . Stat. 374.

— 260.

— 326.

— 257.

Ampharetidæ.

Amphicteis Gunneri M. Sars Stat. 273.

— 261.
— 260.

Sabellides borealis M. Sars .... Magdalenebay 20 f.
Babellides octocirrata M. Sars Stat. 261.

232

Gr. A. Hansen.
Terebellidœ.

Thelepus circinnatus , Fahr Stat. 363.

— 280.

— 312.

Pista cristata , Müller Stat. 366.

EreutJio Smitti, Mgrn Magdalenebay 30—50 f.

Scione lobata Mgrn Stat. 267.

Artacama proboscidea Mgrn Stat. 357.

Terebellides Stroemi M. Sars Stat. 273.

— 374.

— 260.
— 261.

— 326.

— 357.
Magdalenebay 30 — 50 f.

do. 20 f.

Sabellidœ.

Chone infundibuli formis, Kröyer, Magdalenebay 30 — 50 f.

Stat. 366.

Sabella neglecta M. Sars Stat. 395.

Forklaring over figur erne.

Tavle I.

Fig.

Spinther

arcticus fra rygfladen, nogle gange forstørret.

—

Do.

do.

forenden fra bugfladen med udkræn-
get snabel.

Do.

do.

fodbladene, af et gennemsnit af
kroppen.

—

Do.

do.

den sammensatte børste i den ven-
trale fodknnde.

—

Do.

do.

børster af den dorsale børstelamelle.

—

Nemidia

Torelli

?, forenden.

Do.

do.

en fodknude.

—

Do.

do.

en dorsal og en ventral børste.

—

Do.

do.

en dorsal og ventral børsse af et
andet, noget større individ.

Annelider fra den norske Nordhavsexpedition i 1878. 233

T. II.

Fig.

Polynoe assimilis , for enden.

—

Do.

do. en fodknude.

—

Do.

do. en elytre.

—

Do.

do. en hård knnde på en elytre.

—

Do.

do. dorsal og ventral børste.

—

Polynoe spinulosa , for enden.

—

Do.

do. en forknude.

—

Do.

do. dorsal og ventral børste.

—

Do.

do. en elytre.

—

10.

Do.

do. de 3 store knuder ved den bagre

rand af elytren.

III.

Fig.

Polynoe glaberrima , forenden.

—

Do.

do. første fodknude eller tentakel-

cirre-basis med sin acicula.

—

Do.

do. en elytre.

—

Do.

do. en del af elytrens ydre rand.

—

Do.

do. en fodknude.

—

Polynoe foraminifera , forenden.

—

Do.

do. en fodknude.

Igà .

Polynoe glaberrima , en dorsal og to ventrale børster.

' —

Polynoe foraminifera , dorsal og ventral børste.

—

10.

Do.

do. en elytre.

—

11.

Do.

do. foraminiferer fra elytren.

IV.

Fig.

Phyllodoce

arctica, forenden med udstrakt snabel.

—

Do.

do. en fodknude.

—

Do.

do. en børste.

—

Trophonia

rugosa.

—

Do.

do. dorsal børste.

—

Do.

do. ventral børste.

—

Do.

do. af et tværsnit af kroppen, de to

børstebundter.

—

Trophonia

borealis.

—

Do.

do. af et tværsnit af kroppen, de to

børstebundter.

234

G. A. Hansen.

Fig. 10. Trophonia borealis , en villus.

— 11.

Do. do.

en ventral børste.

— 12.

Do. do.

en dorsal børste.

Fig. 1.

Trophonia arctica.

— 2.

Do. do.

af et tværsnit af kroppen, de to
børstebundter .

— 3.

Do. do.

a. dorsal, b. ventral børste.

— 4.

Brada granulosa .

— 5.

Do. do.

en villus.

— 6.

Do. do.

en børste (ventral).

Resultater fra den norske Nordhavsexpedition.

f. Om søvandets faste bestanddele

Ludvig Schmelck.

Den temmelig rige litteratur, der handler om søvands-
undersøgelser, går helt tilbage til slutningen af det forrige
århundrede. De kemikere, der fra begyndelsen af tog dette
emne under behandling, lagde naturligvis først og fremst
vægten på at bestemme vandets samlede saltgehalt eller dets
tilsvarende egenvægt i de forskjellige deie af oceanet. De
første undersøgelser i denne retning førte snart til den slut-
ning, at havets saltholdighed ikke var underkastet andre
forandringer, som ved datidens analytiske midler kunde på-
vises, end slige, der var en nødvendig følge af særegne forud
bekj endte naturforhold, f. ex. fortyndingen i de polare egne
ved store ismassers smeltning. Denne havets ensartethed
med hensyn til dets samlede saltgehalt sandsynlig-
gjorde naturligvis også den antagelse, at forholdet mellem
dets enkelte bestanddele var af en lignende uforanderlig be-
skaffenhed.

Skjønt de første forsøg på at bestemme søsaltets sam-
mensætning ikke førte til sådanne resultater, der fra kemiens

236 Ludvig Schmelck.

nuværende standpunkt vilde betegnes som overensstemmende,
ser vi dog, at allerede Marcet (Phil. trans 1822) drager den
slutning af sine søvandsanalyser, at der kun er meget liden
variation i forholdet mellem kalk, magnesia, klor o g svovl-
syre i havvandet. At havet er en ensartet blanding, eller at
variationerne i dets sammensætning kun kan drej e sig om
små størrelser, er senere bekræftet ved talrige undersøgelser,
men den største del af de analyser, der er udførte i denne
retning, er dog — lige indtil den tid, da Forchhammer of-
fentliggj orde sin af handling om søvandet — temmelig værdi-
løse, da de ialmindelighed er behæftede med altfor store feil til
at kunne have nogen betydning fra et nyere standpunkt be-
tragtet. De talrige og fortrinlige undersøgelser, Forchham-
mer har udført forat komme til klarhed i denne sag, viser
tydelig, at man skal arbeide med stor omhyggelighed, hvis
ikke feilene ved analysen skal blive større end de små va-
riationer i havets sammensætning. Denne udmærkede for-
sker har undersøgt 180 vandprøver fra de forskjellige dele
af verdenshavet og udført sine analyser med en grundighed
og nøiagtighed, der giver dem en ganske anden betydning
end de foregående.

Imidlertid kan der efter Forchhammers eget udsagn gjø-
res nogle indvendinger med hensyn til indsamlingen af disse
vandprøver, der for største delen blev medbragte af forskjel-
lige søfarende, hvorved man ikke altid kunde have den nød-
vendige garanti for deres omhyggelige optagelse og opbeva-
ring. De feilkilder, der på denne måde kunde opstå, er må-
ske for en del skyld i de uoverensstemmelser, der hist og
her forekommer i Forchhammers tabeller, hvor den overvei-
ende del af tallene kun viser små og i almindelighed let for-
ståelige differentser. Forat skaffe vand op fra dybet har
Forchhammer betjent sig af en tilproppet tom flaske, som
firedes ned til det bestemte dyb, hvorved våndet trykkede
proppen ind og fyldte flasken. Ved opbringelsen bragtes på
grund af den tiltagende varme og det aftagende tryk prop-
pen atter på sin plads i flaskens munding. Man kan indse,
at denne fremgangsmåde ikke yder nogen tilstrækkelig sik-
kerhed for, at det optagne vand virkelig stammer fra de be-
stemte dybder; og Forchhammer indrømmer også villig dens
mangelfuldhed. De dybvandsiagttagelser, Forchhammer på

Resultater fra den norske Nordhavsexpedition. 237

denne made har anstillet, er også temmelig fåtallige og ind-
skrænker sig ialmindelighed til de høiereliggende vandskik-
ter, såat man ikke deraf kan drage nogen slutning med hen-
syn til det vand, der beånder sig i nærmere berørelse med
havbunden. Der var jo en mulighed for, at der her kuude
gjøre sig andre kræfter gjældende — f. ex. dyrelivet eller
havbundens beskaflenhed — som kunde frembringe forandrin-
ger i havets sammensætning.

Andre kemikere har vistnok i den senere tid hehandlet
dette emne, og enkelte har også fundet, at våndet
fra bunden har en noget anden sammensætning end våndet
fra overfladen, men disse iagttagelser er dog i flere retnin-
ger så ufuldstændige, at nøiere undersøgelser må være af in-
teresse.

Da den norske noreihavsexpedition i årene 1876, 1877 og
1878 udgik på sine forskjellige togter forat undersøge havet
mellem Norge, Færøerne, Island, Jan Mayen og Spitsbergen i
fysisk, zoologisk og kemisk retning, var der sørget for et til-
strækkeligt antal, med glasproppe forsynede flasker (hvoraf
de fleste rummede 2, nogle 5 liter), som skulde tjene til op-
bevaring af vandprøver. Disse blev dels tagne fra overfla-
den, dels hentede fra bunden og de intermediære dyb ved
hjelp af en af hr. kaptein Wille konstrueret vandhenter *).
Yed optagelsen af våndet, såvel som ved påfyldningen af
flaskerne, blev der anvendt den største omhyggelighed, idet
disse operationer enten foregik under opsigt af hr. Tornøe,
der fra 1877 var ansat som expeditionens kemiker, eller af
mig, der i det følgende år deltog i expeditionen, da hr. Tornøe
ikke alene kunde overkomme alle de kemiske arbeider, der
var nødvendige under reisen. De af os medbragte vandprø-
ver er hentede nordenfor den nordlige polarkreds; de øvrige,
der er tagne søndenfor denne, er på samme vis indsamlede
og opbevarede af hr. Svendsen, der var expeditionens kemi-
ker på dens første udflugt i 1876. Alle de arbeider, der er
udførte ombord, såsom : luftudkogninger, bestemmelser af

*) Beskrivelse og tegning af dette apparat findes i Tornøes af handling om
den i søvandet opløste lnft. Journal für prakt. Chemie (2) Bd. 19
S. 401.

238

Ludvig Schmelck.

kulsyren, klormængden og den specifiske vægt er senere be-
arbeidede og diskuterede af min ven br. Tornøe, der bar
overtaget den fysisk-kemiske del af arbeidet, medens det for
mig stod tilbage at underkaste de medbragte vandprøver en
kemisk analyse med bensyn til de øvrige, faste bestanddele.

Yed disse undersøgelser bar jeg nu sat mig som formål
at udfinde, bvorvidt forholdet mellem søvandets bestanddele
er udsat for så store forandringer, at de lader sig påvise ved
de nøiagtigste analytiske metboder, og om man af de fundne
tal kan uddrage nogen regel med bensyn til de mulige for-
skjelligbeder i søvandets sammensætning.

I dette øiemed bar jeg udelukkende lagt vægten på de
af søvandets bestanddele, der for det første lader sig be-
stemme med den største letbed og sikkerbed, og for det an-
det — efter al erfaring og sandsynligbed — må være de
stoffe, som fortrinsvis kan påvirkes af andre i bavet forekom-
mende kræfter. Med dette formål for øiet, må man nærmest
benvende sin opmærksombed på kalk, magnesia, svovlsyre og
klor. Natron, kali og de øvrige i mindre mængde forekom-
mende baser og syrer bar med bensyn til det foreliggende
spørgsmål liden eller ingen interesse, da de ikke kan bestem-
mes med den nødvendige nøiagtigbed. Heller ikke kan man
for alkaliernes vedkommende tænke sig, at de skulde være
synderlig afbængige af fremmede påvirkninger, uden forså-
vidt som en variation i klornatriumsmængden, der jo udgjør
den overveiende del af havsaltet, vilde være ensbetydende
med en tilsvarende forandring i den specifiske vægt. Da der
imidlertid er stor uoverensstemmelse mellem de tal, der af
forskjellige kemikere er fundne for kalimængden i søvandet,
bar jeg for sammenlignings skyld bestemt denne bestanddel
i nogle vandprøver fra forskjellige punkter af bavet.

Blandt de salte, der forekommer i mindre mængde i sø-
vandet, bar den kulsure kalk isærdelesbed været gjenstand
for kemikernes opmærksombed. Mange bar bestemt denne
forbindelse ved at koge en vis portion af søvandet i længere
tid — under stadig erstatning af det fordampede vand — og
derpå veie det udskilte bundfald. Yed at analysere detté
bar jeg imidlertid ikke fundet spor af kalk1). Dette bund-

x) Sml. Tornøes afhandling om kulsyren i søvandet. Journal für prakt.

Chemie (2) 20 S.. 44.

Resultater fra den norske Nordhavsexpedition. 239

fald viste sig at bestå af magnesia foruden en smule jern- og
fosforsyre og neppe mærkelige spor af kulsyre. Inddamper
man derimod en liter søvand til dens kalve volum, så danner
der sig et bundfald, som for den største del består af gibs
og kulsur kalk og kun indeholder små mængder magnesia.
Men hvorvidt den kulsure kalk, som i dette tilfælde udskil-
1er sig, virkelig fra begyndelsen af har været opløst som så-
dan i sø våndet, kan naturligvis ikke afgjøres ved dette for-
søg. Tvertimod synes det med megen rimelighed at fremgå
af hr. Tornøes undersøgelser over kulsyren i søvandet, at
denne fortrinsvis må være bundet til natron som dobbelt kul-
surt salt.

Yed videre inddampning af søvandet. udskilles gibs og
klornatrium.

Endnu efterat hovedmassen af kogsaltet har afsat sig,
indeholder moderluden alle de kali- og magnesiasalte, der fra
begyndelsen af har været tilstede i våndet. I en sådan mo-
derlud fra 20 liter søvand lykkedes det mig at påvise jod
efter den af Koetstorfer *) angivne methode. Ved af kjøling
under 0° udskilte den krystaller af svovlsurt natron, ved
høiere temperatur svovlsurt magnesia.

Forchhammer angiver i sin afhandling om søvandet, at
han flere gange har fundet svovlvandstof i de hjemsendte
prøver. Han tilføier imidlertid, at denne forbindelse muli-
gens kan være opstået ved en mindre omhyggelig rensning
af flaskerne; men i enkelte tilfælde føler han sig dog forvis-
set om, at den må have dannet sig af søvandets egne be-
standdele. Jeg har aldrig kunnet opdage den karakteristiske
lugt af denne gas ved åbningen af de fra expeditionen med-
bragte vandprøver. Selv nogle af disse, der undtagelsesvis
var blevne opbevarede i almindelige, med korkproppe forsy-
nede, flasker og først åbntde efter et par års forløb befand-
tes at være fuldkommen lugtfrie. Efter Forchhammers me-
ning skulde svovlvandstoffet have dannet sig ved oxydation
af de organiske stoffe på de svovlsure saltes bekostning.
Forat bestemme søvandets organiske bestanddele benyttede
Forchhammer kogning med kamæleon, og indførte derved en
methode, der som bekjendt senere har fået en udstrakt an-

0 Zeitschrift für anal. Chemie 1878 S. 305.

240

Ludvig Schmelck.

vende] se med hensyn til drikke vand. Han tilsatte søvandet
såmeget af en bekjendt opløsning af overmangansur kali, at
det efter et opkog og henstand i 12 timer beholdt en rødlig
farve. Den i overskud tilsatte kamæleon fandtes ved at be-
stemme den mængde af denne, der var nødvendig forat frem-
bringe samme farve i det samme volumen rent vand.

Yed at anvende denne methode har jeg fundet, at 100 gr.
søvand i almindelighed affarver 0.0005 gr. overmangansur
kali, hvad der omtrent skulde svare til 0.0025 pCt. organi-
ske stoffe. Dette er mindre end halvdelen af, hvad
Forchhammer har fundet som middeltal for havets organi-
ske bestanddele, men stemmer ganske godt overens med nogle
bestemmelser, der i den senere tid er udførte af prof. Almén1)
i en del vandprøver fra omegnen af Spitsbergen. Almén an-
vender hertil den samme methode som ved drikkevand, idet
han tilsætter søvandet svovlsyre og ved gjentagne kogninger
med kamæleon oxyderer de organiske stoffe. For at forhin-
dre den skadelige virkning af klormetallerne, fortynder han
det i forveien med destilleret vand.

På denne made finder han, at 100 kc ishavsvand indehol-
der 0.0018 — 0.0038 gr. organiske substantser. Nordsøen, Skage-
rak og Kattegat skulde efter hans undersøgelser indeholde
en større mængde organiske bestanddele, men dog ikke så-
meget som det ferske vand fra floder og indsøer, hvilket vi-
ser, at søvandet ikke fremfor dette er begavet med nogen
særegen reducerende evne.

På mange af de fra expeditionen medbragte flasker havde
der i tidens løb udskilt sig et ubetydeligt fnokket bundfald
af organiske stoffe, der under mikroskopet viste sig at inde-
holde diatomeer. Filtratet forholdt sig imidlertid ganske or-
dinært ligeoverfor den overmangansure kali.

Til bestemmelsen af kalk, magnesia og svovlsyre i hav-
vandet har jeg betjent mig af de almindelige velbekj endte
methoder, men de forberedende undersøgelser, jeg har gjort,
forat forsikre mig om pålideligheden af disse, har vist mig,
at de ikke altid giver så nøiagtige og overensstemmende re-
sultater, som er nødvendige for et arbeide, som det forelig-
gende, hvis man ikke i enkelte retninger tager nogle forsig
tighedsregler, der er altfor løst omtalte i de analytiske lære-

1) Svenska läkaresällskapets nya handlingar Ser. II, del IIL Stockholm 1871

Besultater fra den norske Nordhavsexpedition, 241

bøger. Jeg yil derfor i det følgende gå lidt nærmere ind på
de fremgangsmåder, jeg har brugt forat erholde de nøiagtig-
ste bestemmelser.

Kalk og magnesia.

Til disse bestemmelser afveiedes liter søvand. Efterat
magnesia ved tilsætning af omtrent 25 kc koncentreret salt-
syre og derpå følgende neutralisation med kone. ammoniak-
opløsning indtil et ubetydeligt overskud var forhindret fra
at falde ud, blev kalken i kulden bundfældt med et overskud
af oxalsur ammoniak. Efter en nats henstand frafiltreredes
bundfaldet, opløstes i varm saltsyre og udfældtes atter i
koghede med ammoniak og nogle dråber oxalsur ammoniak.
Efter 12 timers forløb blev bundfaldet bragt på filtrum og
bestemt som ætskalk. Tilstedeværelsen af klornatrium har
ingen skadelig indflydelse på kalkbestemmelsen, men synes
tvertimod at bidrage til en smuk krystallinsk udfældning af
den oxalsure kalk.

Følgende kontrolbestemmelser viser analysernes pålide-
lighed:

no. 1 fandtes

0.0595

og 0.0602 pCt. CaO.

« 11 —

0.0580

« 0.0590 —

« 26 —

0.0590

« 0.0596 —

« 33 —

0.0585

« 0.0595 —

« 34 —

0.0590

« 0.0593

« 35 —

0.0585

« 0.0588

« 36 —

0.0577

« 0.0579

« 49 —

0.0578

« 0.0582 —

« 50 —

0.0583

« 0.0588 —

Den største differents mellem bestemmelserne i et og
samme vand er altså 0.001 pCt.

Til bestemmelsen af magnesia inddampedes de to filtra-
ter fra kalkfældningerne i en platinskål til omtrent 150 kc
og bundfældtes derpå med fosforsurt natron og en så stor
mængde koncentreret ammoniakopløsning, at denne kom til
at udgjøre omtrent 7^ af vædskens volum. Iagttager man
ikke den forsigtighedsregel, at tilsætte et sådant overskud
af ammoniak, vil man let få uoverensstemmende resultater.

Nyt Mgaazin f. Naturv. XXV. IV. 16

242 Ludvig Schmelck.

Ved at anvende forskjellige ammoniakmængder fandt jeg i
et og samme vand følgende tal for magnesia:

Med 9 dele vædske og 1 del kone. ammon. 0.2044 pCt. MgO.

« 5 — * — 1 — 0.2061

« 2 — 1 — 0.2140

I et andet vand fandtes på samme måde:

Med 9 dele vædske og 1 del kone. ammon. 0.2054 pCt. MgO.

« 2 —r— 1 — 0.2112 —

Nødvendigheden af at tilsætte et sådant overskud af am-
moniak forat få en nøiagtig bestemmelse af magnesia efter
denne methode er altfor lidet fremhævet i de analytiske læ-
rebøger. Rimeligvis er denne mindre påagtede feilkilde grun-
den til, at flere kemikere har fundet meget uoverensstem-
mende og lave tal for magnesia i søvandet.

Forchhammer, hvis resultater med hensyn til kalk- og
magnesiamængden stemmer godt overens med mine analyser,
inddamper filtratet fra den fosforsure ammoniakmagnesia til
tørhed og får ved opløsning af residuet i ammoniak altid en
liden rest af det fosforsure salt. En sådan inddampning er
imidlertid ikke nødvendig, når man blot før fældningen kon-
centrerer vædsken til det mindst mulige volum og tilsætter
det nødvendige overskud. af ammoniak Når bundfaldet derpå
efter 24 timers henstand frafiitreres, giver filtratet ved ind-
dampning ingen rest af fosforsur ammoniakmagnesia. Men
nagtet disse forholdsregler, kan magnesia ikke bestemmes
med samme sikkerhed i havvandet som kalk og svovlsyre.
Nedenstående tal viser differ entserne mellem kontrolbestem-
melserne :

I no. 33 fandtes 0.2160 og 0.2200 pCt. MgO.

I « 35 — 0.2180 « 0.2207 —

I « 36 — 0.2173 « 0.2180 —

Største differents = 0.004 pCt.

Svovlsyre.

Til denne bestemmelse har jeg afveiet omtrent 100 gr.
søvand, som tilføiedes 8 — 10 dråber kone. saltsyre og i kog-
hede bundfældtes med en klorbariumopløsning, der tilsattes

Resultater fra den norske Nordhavsexpedition. 243

af en byrette forat forhindre et skadeligt overskud. Flasken
med bundfaldet hensattes derpå i kulden og filtreringen fo-
retoges først efter 12 timers forløb. På denne måde erhold-
tes ved kontrolbestemmelserne følgende tal:

I no. 6 fandtes 0.2226 og 0.2236 pCt. S03.

I « 11 —

0.2145 «

0.2155

—

I « 12 —

0.2219 , «

0.2221

—

I « 40 —

0.2176 «

0.2195

—

I « 42 —

0.2156 «

0.2165

—

Største différents

= 0.0019 pCt.

Hvis man lader bundfaldet afsætte sig i varmen og der-
på filtrerer det ved den samme temperatur, taber man altid
en del af den svovlsure baryt, da dette salt er noget opløse-
ligt i varmt søvand, og filtratet udskiller derfor ved af kjø-
ling og benstand et krystallinsk bundfald af tungspath.
Denne opløslighed skyldes det tilstedeværende klornatrium.
Jeg har overbevist mig om dette ved sammenlignende forsøg
med en kogsaltopløsning af en koncentration, der omtrentlig
svarede til søvandets. Tilsættes en smule svovlsyre eller
svovlsur kali til et vist kvantum af denne opløsning, vil der
trænges mere af en fortyndet klorbariumopløsning, for deri
at frembringe bundfald, end der er nødvendig til samme
volumen rent vand, hvortil er tilsat den lige mængde svovl-
syre. De feil, der kan opstå i bestemmelserne, hvis man fra-
filtrer bundfaldet ved almindelig vandbadtemperatur (80° —
90°) er vistnok ikke betydelige, men giver sig dog klart til-
kjende, da de i almindelighed er flere gange større end diffe-
rentserne mellem de ovennævnte kontrolbestemmelser.

Anm. Som exempel kan anføres følgende analyser:

i varmen :

i kulden :

no. 20 fandtes

ved filtrering

0.2172

0.2150 pOt. S03

« 87

— —

0.2140

0.2194 —

— =—

0.2144

0.2183 —

« 44

— *—

0.2087

0.2120 -

« 46

—

0.2140

0.2205 —

« 48

— —

0.2110

0.2150 —

« 49

—

0.2207

0.2215 —

Ved ikke at tage hensyn til den svovlsure baryts opløslighed i varmt
søvand, vil man altså få en feil, der i almindelighed beløber sig til om-
trent 0,004 pCt.

16*

244 Ludvig Scbmelck.

R. Fresenius har (Zeitschrift für anal. Chemie 9, S. 52) undersøgt for-
skjellige saltes opløsende eller forurensende evne ligeoverfor den svovlsure
baryt og fundet, at klornatrium ikke har nogen skadelig indfly deise på

svovlsyrebeStemmelsen.

Yed analyser, der kræver en speciei nøiagtighed, har altså dette blot
sin rigtighed under forudsætning af, at bundfaldet får anledning til at af-
sætte sig i kulden. Hvorvidt Fresenius ved sine forsøg har iagttaget denne
forsigtighedsregel, fremgår ikke af hans af handling, men differentserne mel-
lem to svovlsyrebestemmelser, han har udført med eller uden indvirkning af
klornatrium, falder ialfald til fordel for den svovlsure baryts opløslighed, om
de end er for ubetydelige til at kunne tages med i betragtning ved en en-
kelt bestemmelse. Den svovlsure baryts opløselighed i koldt søvand er neppe
påviselig. Yed tilsætning af en fortyndet klorbariumopløsning fremkommer
her bundfaldet ligeså hurtig som i en opløsning af svovlsur kali i rent vand.
Klormagnesium forekommer i altfor ringe mængde i søvandet til at kunne
have nogen skadelig virkning ved svovlsyrebestemm eiserne. Jeg har des-

uden ved forsøg overbevist mig om, at selv en mere koncentreret opløsning
af dette salt ikke har nogen mærkelig indfly deise på udfældningen af den
svovlsure baryt.

Kali.

Denne bestemmelse, der kræver lang tid og omstænde-
ligt arbeide, bar jeg, som for sagt, kun udført i nogle få
vandprøver. Hertil bar j eg anvendt omtrent 50 gr. søvand
og fraskilt kalk og magnesia efter den af Classen1) angivne
metbode med oxalsur ammoniak, alkobol og edikkesyre. Fil-
tratet blev inddampet til tørbed, ammoniaks altet bortjaget,
og den tilbageblevne saltmasse befriet fra svo vlsyre ved gj en-
tagne glødninger med et overskud af salmiak. De samlede
klorider blev derpå opløste i vand, overførte i platindobbelt-
salte og derpå behandlede efter den metbode, der af Frese-
nius foreskrives til bestemmelsen af kali og natron i mine-
ralvand. Det er imidlertid meget vanskelig at få al svovl-
syre fjernet ved afdampning med salmiak, og det frem stillede
kaliumplatinklorid indeboldt derfor altid spor af svovlsure
salte. Der er således en muligbed for, at de fundne kali-
mængder er noget for bøie, skjønt bestemmelserne i de for-
skjellige vandprøver stemmer nogenlunde godt overens med
binanden.

—

0 Zeitschrift für anal. Chemie 18, S. 873.

Resultater fra den norske Nordhavsexpedition. 245

Hvis man iforveien veier de samlede klorider og derfra
trækker den erholdte klorkaliummængde, skulde man altså
kunne finde søvandets klornatriumgehalt. Men da kloriderne
ialmindeliglied er forurensede med små mængder svovlsyre og
magnesia, der ikke er blevet fuldstændig fjernede ved de fo-
regående operationer, og kulrester fra ammoniaksaltenes af-
dampning, vil man ved denne indirekte bestemmelse få altfor
høie og uoverensstemmende tal for klornatrium. Man vil på
denne måde ialmindeligbed finde omkring 2.8 pCt. af dette
salt, medens man efter en anden beregning, som senere skal
omtales, neppe får et tal, der overskrider 2.7 pCt.

Klor.

Med hensyn til den nærmere beskrivelse af disse bestem-
melser, der er udførte ombord ved titrering, må jeg henvise
til min ven hr. Tornøes af handling om saltmængden i havet1).
For at bestemme vandets samlede saltgehalt har hr. Torrnøe
inddampet en vis portion deraf til törhed, glødet residuet
over en Bunsens lampe og derpå ved titrering korrigeret for
den tabte saltsyre. Efterat have udført disse bestemmelser i
nogle vandprøver, har han på grundlag deraf beregnet salt-
gehalten i de øvrige af klormængden og den specifiske vægt.

I den følgende tabel har jeg ordnet bestemmelserne efter
nummeret af de stationer, hvor vandprøverne er optagne.
Bestanddelene er i tabel I. beregnede som procenter af sø-
vandet. I tabel II. har jeg i lighed med Forchhammer ud-
regnet bestanddelenes forhold til klormængden, når denne sæt-
tes = 100. De tal, der er satte i parenthes, er enten fundne
ved beregning eller udledede af bestemmelser fra nærliggende
vandprøver.

Egenvægten af søvandet er i tabellen udtrykt ved 17.5°,
sammenlignet med vand af samme temperatur.

*) Et arbeide, der for øieblikket er under trykning’.

246

Ludvig Schmelck.

>"5

Samlet

Salt-

mængde

3,51

CO 03 CO CO
VO MO mO MO
co' co' CO CO

3,52

3,55

(3,50)

(3,51)

3,42

3,52

3,50

00O 03 03 05 05 00 C0C0
rtf,VO MO MO rtf rtf_ rtf MO, MO

cd cd cd cb co co' co co" cd

CO TH VC MO CO CO

rtf

•|

03 CO 05 CO

°q.

05,

05,05,05 05 00,05,

05,

i—l

pH 1—1 1—1 pH H pH

03 03 03 CO CO CD CD

o ^œt-Tfcooj

03 03 1-1 03 03 03 03

03 03 OJ 03 03 03 03

©' cT o' o' o' o' o'

OOblOOO-iH CD

05 03 05 rtf MO rH 03 03 OO

r-1 03 H r— < H 03 03 03 03 03

03 03 03 03 03 03 03 03 03 03

o' o' o' o' o' o' o' ö o' o'

00 O rtf CO MO b- MO
H CO O CM O Oi H
03 03 03 03 OI 1—1 03
03 03 03 03 03 Ol

CÖ

-tf

O » 05 o

rtf

o o

CD 05 rtf 05

t> pH 00 CO CO

rtf CO

03 H 03 1—

H 03 pH Y— ' T— 1

03 03

03 03 03 03

03 03 03 03 03

03 03

o' o' o' o'

o' o'

©' ©'© o' o' o o

05 O 1> |> 00 CO
>0 CO mO MO mo >o

©,© 0,0 o ©,
o' o o' o' o' o'

OiC^-^OO

ptf o

00 t- 05 b- 00 CO

05 CD

MO lO VO vO lO VO

>o VO

o o o o o o.

O O

o' o' o' o' o' o'

o' o'

M>HC0 10 00005(M
3>OOCOQOJ>*05l>OOaO
MO vO MO 1-0 lClOiClO MO

O O ©,© o o o o o
o' o' o' o' o' o' o' o' o'

rC •

vO MO

O CD 00 l>

05 CD 0

CD CD eg

[- t'-

CD CD CD

CD CD

03 03 Ol 03

ooS '

03 03

0,0,0 o

0,0

i— 1

— ' 1— T pH rH

hh,h

pH r-T

CO CO !>■ t-~ ~H CO •th' 00 t-»
CDcDCDCOcDCDCDCDCD
03 03 03 03 03 03 03^03

ooooooooo

QC O CO VO 1—1 00 03

1-1 05 CO O i— ! CO OOOI> o

CO CO 1—1 vO 00 rtf 1— !

05 o t>> o o o

00 OO rtf OCOOOO-^HOOO
1— i CO MO 00 03 CO

o o o ©

MO 03 t> CO CO CO

CO , MO, MO
00 CO t>' t-'
03 MO rtf rtf

o © o

CO t>> H 03 03 03

CO MO MO MO MO

. ^ MO MO ^
Y- rtf co "<ff

vb vb

pH rH

'SoSso

ZD CD

^03. rH

MO,vb

' PhCO „ rH

05 05

^ Ol 03 03

vO M3

O CO MO

05 05

CD CD CD

CD CD

CO CO

rtf

00 o

rtf

■ptf

00 00

rH pH

i—l

03 03 - - MO MO CO >. ptf

rtf ~tf O O MO >0 03 MO 03

0000000r-«0

MO MO 03 Ol !>* © i— < 03 03

H pH 3>* pH

HHCOCO^ „ „ HMO

rtf rtf m3 vO © © 03 03 vO

OOOC’OOOO©

05 05 O O i — I H 05 00 00

CDCOtp*t>«t>*tr-COCOCO

05 05l0l0C0C0OlC5t>
00 00 hh(M(?3^^^
pHtH0303 03 03030303

03 CO rtf MO CO t>00 05 0

MO CO t». 00 05 O H 03 CO ^
pH 1— MH p- I 1— I 03 03 03 03 03

247

Resultater fra den norske Nordhavsexpedition. 247

*P-

Tfl

m "g

C H

5 æ

*1 on

<33 CO

EO .
■+J S-l

•a*

00^

(M03H010H Ol

00 00 b- CD © b- 0l>t>00)0^ -

ic -rHTtiDi ^ ^ iococo'^-^'^'q^1'^

sco
o co t>

o <-i

co" CO CO CO CO co CO CO CO CO CO CO co" co“ CO CO co

co o ^

00 © ©

tJi

03 03 T—l

CO © b» 03 H

°i

03^03 oq

©^

03 cqoo os ©

T— 1

i— 1

r— 1

rH rH i— <

1— 1

l—l

rH rH rH rH rH

CD T-
03 03

OI 03
03 03

o' Ö

^ 00 OD CO

03. H H 03

rH 03 03 03

©~ © © ©~

O O rt(COH©ÆOOCCiOOO^iOCOO lO
03 O 03 00 1C b- 35 H lO CD 1C 03 Th O © 30

^H 03 r“H

03 i—l 03

^03 03 03 03 03

1—1 03
1C ©

CO rH H(30Hb-

H 03 03 i-H 03 r— .

03 03 i— I 03 03 03

©" <o © © © ©

©© 03 © b- CO © CO 1C b* CO ©

1— I 03 03 1—1 03 1—1 h 03 03 © 1—1 03

03 03 03 03 03 03_ 03 03 03 03 03 03

00 © 03 ic CO tJH © ©

b> © © i© © 03 03 i©

iH i— I H i— i r— < 03 i—l i— I

03 03 03 03 C3 03 03 03

©' ©' ©" ©" © © O' ©

ta ©

i-i 03
03 03

©0©03-ii<tbi0'^©i0i0©©a0i0tb©©©03
QO©©iHOOOO©003b©QO©©OOOOb-b»aO©lC
lO lO lO CO iO lO lO lO VC l-O 1C lO lO lO it! K3 iO lO lO
©©©©©©©©©©©©©©©©©©©©
© © © ©" ©" © © ©" ©" ©"© © ©" © ©" ©" ©" © © Ö

©"

©©o©©©©©©©©

cf © © ©" © ©" © co ©" © ©"

tH © 1-0

03 © b~

lO — TfCOO

03 03 03

03 03 03 03 03

©_

03 © © © © ©

03 1C ©

T— 1

T 1

^ ^ ^ ^

^ ^ ^ x

^ b t>OIHH

03 03 03

H OJ o © o ..

•qi CO CO rH r- rH

h c 5^

)C 03 03 03 03 03

«5

CO 1C lb a a rH

i— H

ib îb ©

H ib © © © ©

03 © © © 03 03

03 rH

ic ùo

t»

^© © r . „

■rf4 ö © © © ©

■g*

OO 1C 1C CO 1> b

ic © ; 03 03 03 wo

^_i

O-i

03 03 ©

03 © © © © b*

b- t> b- b- b- b»

b> b* t-

IH.

!> t> b- b b b

1- 1- ©

W05000H

1C © © b- © ©

03 © WO WO WO 1C

03 03 03 03 03 03

03 03 ©

©©©©©©

b- OO © © rH 03

t> ao ©

t—H

03 03 03 © © ©

T}1 r^l T}<

Dette mærke betegner de intermediære dybder.

iSt® è t ë sss s ” ” s ssssgsgsgsg g g

Tabel I

No.

Station

No.

. Bredde.

Længde fra
Greenwicli.

Egenva^t

MgO.

KaO.

J so,.

Cl, Ss31[-t
1—

61"52'

5°15,3' 0

618

1,0266

10,0595

0,2214

0,2202

3.51

Sognefjorden.

62*28,3'

2°29' V

690

L,O270

0 0573

0,2260

0,2242

3,56

65°53'

1163

1,02665

0,2197

0,2192

3,52

65°47,5‘

3°7'

1,0268

0,0585

0,2249

0,2273

3,53

3°7'

515*

1,02675

0,0566

0,2190

0,2243

3,53

65*47,5'

3°7'

1861

-1,0267

0,0572

0,2202

10,0476
\ 0,0470

0,2236

0,2226

3,52

af Nålso

1,0269

0,0580

3,55

63u23'~

20°45'-

1 0

1,0266

0,0575

0,2177 .

0,2190

(3,50)

Islands sydkyst.

64°2'

5°35' 0

498

(1,0266)

0,0594

0.2210 ’ ;

0,2220

'107

65°21 '

10°44'

172

0,0574

0,2180

0,2197

(3,51)

143

66°58'

10°33'

1,0257

10,0580 i
1 0,0530

10,2134

\0,2134

10,2145

10,2155

1,899

3,42

143

66°58'

10°33'

189

1,0265

0,0572

0,2234

1 0,2219
10,2221

1.956

3,52

183

69°59 5'

-6°15'

1,0267

0,0594

0,2240

0,2221

1,952

3,52

183

69°59!5'

6015'

1600*

(1,0267)

0,0560

0,2260

(0,2204

184

70°4'

9<J60'

1547

1,0265

0,0572

0.2219 !

1,935

3,50

189

69°41 '

15°42'

1 0263

0,0577

1,923

3,48

189

69°41'

15°42'

1,0266

0,0587

1,931

3,50

215 1

70°53'

2,,0' V 1

1,0267

0,0561

0,2290

(0,2183)

1,945

3,52

215 I

70°53'

2"0'

200*

1,0267

0,0586

0.2175 i

0,2230

1.945

3,52

226

71°0/

0 1

1,0261

0,0575

0,2159 !

0,2204

3,49

Nær Jan Mayen.

71y0'

70°55/

340 ;

1,02635

0.0598

0,2202

0,0479

0,2226

1*936

3,49

240

69d2'

llu26'

0 1

(1,0264)

0,0570

0,2240

0.2205

(3,48)

245

68"21'

215'

0 i

1,0268

0,2206

0,2197

3,53

247 1

68°55'

2°24' 0

0 1

1,0267

0,0582

0,2250 1

0,2215

1,954

3,53

35°3.7./

35°37'

31°12'

21°U'

2i°ir

n°40'

11°40'

254 67°27‘

256 70°8,5'

264 J 70°S6' ‘

264 I 70°36'

275 j 74°8'

293 [ 71°7'

295 71°59'

295 ! 71"S9'

'295 1 7P59'

'295 j 71°59' Il 1*40'

297 72°36,6' I 5"12' r
297 I 72“36,5' 5"12'

300 73°10' 3“22' V

303 75°12' 3«2' 0

304 75°3' 4”51'

306 75°0' !l0"27'

72»54' j21”51'

0' ' 15*39'

6' i 0"29' V

6' ! 0*29'

6' j 0*29'

50 362

51 373 68°10- 114*26'

• Dette mærke betegner de intermediære dybder.

I 500 •

1,0266

140

1,0267 i

! o

1,0264

1,0266

1,0265

1,02665 i

100*

1,0266 j

I 600*

1,0265 j

1110

1,0266 I

1,0262

1280

1,0263

1,0247

0 f.

. 1,02615-

1735

2.0263

1334

1,0263

223

1,0265

1,0251

1.0254

500*

1,0263

1686

1,0260

1,02615 •

459

1,0262

120

1 1,026

0.1246
0,0431 0,2187

0,0492 0,2187

),2235

0,2212

3.50
) 0,45)

3.51

0,2200

0,2194

0,2183

0,2051

'0,2176

0.2195

),2120

).2144

0,2205

0,2193

0,2150

),2194

),2213

3,48

3,278

3.49

3.47

3.50

3.37

3.48
3,45

(3,40)
j 3,603
13,46
3,47

Spitsbergen sydspids.
Nær isgrændsen.

Ludvig Schmelck. I Resultater fra den norske Nordhavsexpedition.

248

Ludvig Schmelck.

Tab el II.

(CL = 100)*

No.

CaO.

MgO.

S03.

No.

CaO.

MgO.

S03.

3,081

11,237

11,322

3,038

11,225

11,509

2,924

11,401

11,355

3,046

11,493

11,390

3,043

11,475

11.378

3,029

11,330

11,467

2,956

11,416

11,395

2,988

11,254

11,479

3,000

3,008

11,426

11,379

3,040

3,079

11,500

11,334

2,884

11,773

3,048

11,254

11,365

3,013

11.182

11,465

3,009

11,249

11,418

3,037

11,405

11,643

2,974

11,546

11 ,434

3,088

11,374

11,498

3,057

11,344

11,253

2,978

11,515

11,336

3,032

11,376

11,640

3,041

11,209

11,551

2,967

11,259

11,355

3,071

11,600

11,502

2,964

11,453

2,790

10,903

11,145

2,923

11,410

11,472

3,027

11,326

11,337

2,991

11,608

11,446

3,035

11,468

11,308

3,026

11,257

11,555

2,920

11,214

11,473

3,044

11,264

11,524

2,933

Som det vil sees af tabel I, er kalkgehalten i de sø-
vandsprøver, som er medbragte fra det åbne hav og har en
egenvægt af 1.0260 — 1.0270, aldrig fundet høiere end 0.0598
pCt. eller lavere and 0.0560 pCt.

Forøvrigt er der i 42 stationer kun 11 kalkbestemmelser,
som ikke ligger imellem tallene 0.0590 og 0.0570, men dels
falder over, dels under disse grændser, og ved hvilke diffe-
rentserne altså overskrider 0.002 pCt. Skjønt altså den
største del af de fundne tal afviger sålidet fra hinanden, at
differents erne mellem dem ikke er synderlig større end fei-
lene ved de enkelte analyser og forsåvidt kan sættes ud af
betragtning, viser dog de forud anførte kontrolbestemmelser,
at en forskjel af 0.003 — 0.004 pCt. ikke tilfredsstillende kan
forklares på denne måde. Menne disse uoverensstemmelser
er for det første så ubetydelige og for det andet fundne på
forskjellige steder og under så uligeartede vilkår, at det ikke
er muligt at uddrage nogen regel, som kan forklare eller
sandsynliggjøre dem. De vandprøver, der er tagne med i
betragtning ved afgjørelsen af disse spørgsmål, er allesam-
men hentede fra det åbne ufortyndede hav, og variationerne
i egenvægten (1.0260 — 1.0270) er derfor altfor små til at

Resultater fra den norske Nordhavsexpedition. 249

kunne kave nogen mærkbar indflydelse på kalkmængden.
At dømme efter de fortyndede vandprøver (39, 44 og 45) fal-
der kalkmængden først under 0.0560 pCt., når egenvægten
nærmer sig 1.0250.

Magnesia kan vistnok ikke bestemmes med samme nøi-
agtigbed som kalken, men da den forekommer i omtrent den
firedobbelte mængde, vil forskjelligbederne i søvandets egen-
vægt her blive mere mærkbare. Sammenligner man søvan-
dets midlere magnesiagebalt med de tal, der angiver mæng-
den af densamme bestanddel i de mere fortyndede vandprø-
ver (no. 11, 39 og 44), vil man linde, at en formindskelse i
den speciliske vægt af 1 i tredie decimal svarer til en for-
skjel i magnesiamængden af 0.008 — 0.010 pCt. Skjønt denne
beregning naturligvis ikke kan gjøre fordring på nogen nøi-
agtigbed, viser den ialfald, at forskjelligbederne i vandets
speciliske vægt i forening med feilene ved de enkelte analy-
ser er tilstrækkelige til at forklare de fleste afvigelser i de
fundne magnesiamængder. De uoverensstemmelser, der ikke
kan udtydes på denne måde, er (ligesom ved kalken) så små og
uregelmæssige, at der ikke kan tillægges dem nogen bevis-
kraft.

For at bedømme de tal, der er fundne for svovlsyren,
må man tage de samme bensyn til vandets speciliske vægt
som ved magnesia. Men det må tillige bemærkes, at svovl-
syrebestemmelserne er i besiddelse af en langt større palide-
ligbed, da feilene ved de enkelte analyser, således som kon-
trolforsøgene viser, neppe overstiger 0.002 pCt.

De største afvigelser i de fundne svovlsyremængder er
0.2160 og 0.2273 i to vandprøver, bvis speciliske vægt var
1.0263 og 1.0268. Omend disse differentser for en del kan
skyldes de tilsvarende forskj elligbeder i egenvægten, er de
dog for betydelige til, at denne forklaring kan være tilstræk-
kelig. Desuden lindes der også nogle vandprøver af samme
speciliske vægt, der i svovlsyregehalten diflererer 0.005 — 0.006
pCt., hvilket er form eget til at kunne betragtes som feil i
analysen. Skjønt disse uoverensstemmelser, der kun fore-
kommer på nogle få punkter, er endnu ubetydeligere end de
før omtalte ved magnesia, bliver de dog vanskeligere at for-
klare på grund af bestemmelsernes større pålideligbed.

For at betragte dette og de foregående spørgsmål fra

250 Ludvig Schmelck.

forskjellige sider, har jeg i den følgende tabel opstillet mid-
deltallene for kalk, magnesia, svovlsyre og klor i overdåden,
bunden og de mellemliggende dyb. Jeg har tillige udregnet
disse bestanddeles forhold til hinanden ved at sætte klor el-
ler svovlsyre — 100.

Tabel III.

Over-
! fladen.

j Bunden.

Melleml.

dyb.

Gjennem-
snitsgehalt
for hele havet.

Middeltal for C1

1,930

1,933

1,934

1,932

—

« egenvægt .

1,0265

1,0266

1,0265

—

« CaO

0,0576

0,0581

0,0577

0,0578

—

« MgO.

0,2205

0,2207

0,2200

0,2203

—

» SO 3

0,2211

0,2208

0,2223

0,2214

CaO. :

CL (CL - 100)

2,98

3,01

2,98

2,99

MgO.

: Cl

11,42

11.37

11,40

S03 :

11,46

11,42

11,49

11,46

CaO.:

S03 tSOg — 100)

26,05

26,32

25,95

1 26,11

MgO.

• S03

99,73

99,95

98,96

1 99,55

Som der vil sees af den sidste tabel, afviger middeltal-
lene for kalk og magnesia så yderst ubetydelig fra hinan-
den, at disse variationer ganske kan sættes ud af betragt-
ning. En nærmere berørelse med havbunden og dens dyri-
ske liv har altså ingen mærkbar indflydelse på havets sam-
mensætni ig med hensyn til disse bestanddele. Middeltallene
for svovlsyre viser større afvigelser end de tilsvarende for
magnesia, skjønt man skulde have ventet, at det modsatte
havde fundet sted. Forskjellighederne er dog i dette tilfælde
ligesom i de foregående for ubetydelige til at kunne afgive
noget bevis for, at der virkelig existerer en tilsvarende eien-
dommelighed i havet. At svovlsy regehalten i de mellemlig-
gende dyb skulde være høiere end ved bunden og overdåden,
er en antagelse, der har nogen sandsynlighed for sig. Jeg
kommer senere muligens tilbage til disse spørgsmål angående
havets beskaffenhed i dybet, da jeg for øieblikket er ifærd
med at undersøge de prøver, som under expeditionens dybdemå-
linger optoges af havbunden. Efter de foreløbige resultater
i denne retning anser jeg mig imidlertid berettiget til at an-

Resultater fra den norske Nordhavsexpedition. 251

tage, at dette dybvandsslam er af en temmelig ensartet be-
skaffenhed.

For at betragte de ber foreliggende bestemmelser fra et
andet synspunkt, bar jeg i etterfølgende tabel ordnet middel-
og forholdstallene for søvandets bestanddele efter de bredde-
grader, mellem hvilke vandprøverne er optagne.

«<!

71° — 661.

666— 62°.

Middeltal for egenvægt

1,0264

1,0265

1,0268

—

« Cl.

1,929

1,937

—

« CaO

0,0580

0,0579

0,0577

—

« MgO

0,2190

0,2219

0,2205

« so8

0,2208

0,2210

0 2223

CaO. :

Cl. (Cl. — 100)

8,01

2,99

MgO.

: Cl. .

11,35

11,45

S03 :

11,45

11,41

CaO. :

S03 (S03 — 100)

. 26,27

26,20

25,95

MgO.

:S03

99,18

100,4

99,19

Middeltallene for kalkmængden viser i denne tabel den-
samme uforanderligbed, som i den foregående. Forskjellighe-
derne ved magnesia er derimod større, men i betragtning af
analysens mindre sikkerhed berettiger de ikke til nogen slut-
ning med hensyn til et tilsvarende forhold i havet Svovl-
syren har sit maximum søndenfor den nordlige polarkreds,
hvor middeltallet er 0.2223. Vandets høiere égenvægt i
denne del af havet står måske i samklang med denne forø-
gelse af svovlsyremængden, skjønt man ved sammenligning
med Forchhammers analyser af nærliggende vandprøver,
hvoraf ingen er hentede nordenfor den 62de breddegrad,
skulde tro, at havet virkelig i disse sydligere egne, var i be-
siddelse af en større s vovlsy regehalt.

Forehhammer finder nemlig som middeltal for svovlsy-
ren mellem den 60de og 62de breddegrad 0.230 pCt. Men
efter al rimelighed skriver denne uoverensstemmelse sig fra
en stadig feil i hans analyser, da han nemlig til udfældning
af svovlsyren har benyttet sig af den salpetersure baryt,
hvorved man — som senere er bevist — får et stærkt foru-
renset bundfald.

Af den sidste og de foregående tabeller fremgår det, at

252 Ludvig Schmelck.

fra hvilken side man end ser alle disse bestemmelser af kalk,
magnesia og svovlsyre, kan de ikke med bestemtbed bevise
nogen foranderlighed i søvandets sammensætning, men det
bør tillige bemærkes, at de afvigelser, der er vanskeligst at
forklare, isærdelesbed fremkommer ved svovlsyrebestemmel-
serne. Den antagelse, at bavet i bele sin dybde er en ens-
artet blanding, bvori den nøiagtigste kemiske analyse neppe
kan påvise nogen forskjellighed, bekræftes ved de ber fore-
liggende undersøgelser i endnu høiere grad end ved de tid-
ligere. Jeg har nemlig ikke nogensinde fundet så store uo-
verensstemmelser som de, der på enkelte steder er fremkomne
ved Forcbbammers og andre kemikers analyser.

Retter man sin opmærksombed på de fortyndede vand-
prøver, hvis egenvægt er under 1.0260, vil man beiler ikke
ber finde nogen forandring i de konstante forhold mellem be-
standdelene. Station 300, 339 og 350, hvor egenvægt og
klorgehalt er formindskede ved nærliggende ismassers smelt-
ning, viser en nøiagtig tilsvarende forskjellighed for de øv-
rige bestanddeles vedkommende.

I station 143, der er beliggende i nærheden af den nor-
ske kyst, og hvis overfladevand som følge deraf er noget for-
tyndet, har jeg ved to bestemmelser fundet en temmelig høi
kalkgehalt, medens derimod magnesia og svovlsyre fuldkom-
men retter sig efter klormængden. Dette forhold fortjener
måske en smule opmærksomhed, da der jo er omstændighe-
der, som taler for en tiltagen af kalkmængden ved kysterne.

I station 256, hvor overfladevandets saltstyrke er redu-
ceret til 2.02 pCt., viser dog forholdet mellem bestanddelene
så små afvigelser fra det almindelige, at disse fuldstændig
kan forklares som feil i bestemmelserne, der ved vandetsfor-
tynding naturligvis taber i nøiagtighed.

Kj ender man søvandets klorgehalt, vil man af de i ta-
bellerne angivne forholdstal kunne beregne de øvrige bestand-
dele med så stor nøiagtighed, at de fundne tal for kalk
magnesia og svovlsyre neppe vil differere mere end 0 002,
0.005 og 0.003 pCt. fra de direkte bestemmelser i tabel I.

Forat lette sammenligningen med de tidligere analyser,
har jeg i etterfølgende tabel på samme vis som Forchham-
mer forbundet klor og svovlsyre med kalk og magnesia til
de salte, som i almindelighed antages at forekomme i søvan-

Resultater fra den norske Nordhavsexpedition. 253

det. Al kalk er regnet til svovlsyre, den tiloversblevne
svovlsyre til magnesia, resten af magnesia og den hele
mængde kali til klor.

No.

CaS04

MgS04

MgCl,

1 KOI.

No.

CaS04

MgS04

MgCl2

KCl.

0,1454

0,2021

0,3651

0,1440

0,2059

0,3690

0,1391

0,2136

0,3676

0,0757

0,1201

0,1945

0,1396

0,2066

0,3591

0,1418

0,2029

0,3581

0,0716

0,1420

0,2157

0,3645

0,1424

0,2025

0,3667

0,0781

0,1374

0,2152

0,3497

0,1372

0,2134

0,3465

0,1389

0,2121

0,3550

0,0751

0,1418

0,1408

0,1384

0,1396

0,2053

0,3546

0,1432

0,2089

0,3524

0,1442

0,2058

0,3619

0,1436

0,2050

0,3678

0,1394

0,2065

0,3543

0,1424

0,2073

0,3567

0,1433

0,1961

0,3515

0,1403

0,2062

0,3538

0,0764

0,1389

0,2104

0,3629

0,1408

0,2049

0,3610

0,1442

0,2059

0,3690

0,1440

0,2004

0,3674

0,1360

0.1338

0,1905

0,3329

0,1389

0,2082

0,3622

0,1399

0,2043

0,3496

0,1401

0,2091

0,3664

0,1424

0,1425

• 0,1984

0,3602

0,1364

0,1423

0,2119

0,3545

0,1423

0,2083

0,3512

0,1345

0,1993

0,3420

0,1396

0,2074

0,3486

0,1372

0,2059

0,3524

0,1452

0,2058

0,3600

0,0755

0,1367

0,2101

0,3545

0,1384

0,2086

0,3669

0,1391

0,2062

0,3650

0,1430

0,2034

0,3629

0,1384

0,2004

0,3448

0,1413

0,2076

0,3700

0,1408 i

0,2081

0,3472

0,1423

0,2083

0,3481

0,1422 :

0,2067

0,3505

0,0720

0,1396 I

0,2088

0,3643 1

Beregner man efter den sidste tabel klornatriumgehalten
af den klormængde, der er blevet tilovers fra kali og mag-
nesia og adderes derpå salterne sammen, vil man ånde, at
summen bliver noget lavere end de tal, der i tabel I angi-
ver søvandets samlede saltmængde. Den natriumgebalt, der
erholdes ved dennne beregning, bliver nemlig for lav, da der
ikke er taget noget hensyn til de i mindre mængde forekom-
mende syrer.

Den vigtigste af disse skulde ifølge hr. Tornøes under-
søgelser være den af baserne bundne kulsyre. Da hr. Tornøe
har bestemt denne bestanddel i de samme vandprøver, hvori
jeg senere har udført mine analyser, har jeg medtaget de af
ham fundne kulsyremængder ved følgende beregning af sø-
vandets salte, ved hvilken jeg tillige har opført den klorna-
triumgehalt, der svarer til det tiloversblevne klor. I over-

254 Ludvig Schmelck.

ensstemmelse med, livad der forud er sagt, liar jeg forenet
den surtbundne kulsyre med natron som dobbelt kulsurt salt.
Den tiloversblevne ringe mængde neutraltbundne kulsyre bar
j eg regnet til kalk. Yed siden af den sum, der erboldes ved
addition af samtligé bestanddele, bar jeg opfert den saltge-
balt, der er fundet ved inddampning af sovandet efter den
forud beskrevne metbode.

No.

CaC03

CaS04

MgS04

MgCl2

KC1

NaH

C03

NaCl

Sum.

Salt-

gehalt.

0,0020

; 0,1423

0,2083

0,3581

0,0755

0,0175

2,691

3,49

0,0021

0,2889

0‘2074

0,3558

0,0716

0,0157

2,670

3,46

3,49

0,0021

; 0,1396

0,2049

0,3645

0,0781

0,0165

2,678

3,48

3,51

0,0024

0,1370

0,2091

0,3509

0,0764

00164

2,694

3,49

3,51

0,0016

0,1399

0,2056

0,3515

0,0720

0,0170

2,678

3,46

3,47

Som folge af den boiere svovlsyregebalt, Forchhammer
Under i sovandet, bliver bans tal for klornatrium også
noget forøget. I vandprover af samme saltstyrke og saltge-
balt, som de af mig undersogte, erbolder ban som middeltal
2.75 pCt. klornatrium.

Efter tabel III bar Nordishavet gj ennemsnitlig en spe-
cifisk vægt af 1.0265, og 100 dele af vandet indebolder:

CaO MgO K20 Cl S03

0.0578 0.2203 0.0472 1.932 0.2214

Som middeltal for de i havet forekommende salte erbol-
des ifølge den sidste tabel:

CaC03 CaS04 MgS04 MgCl2 KC1 NaHC03 NaCl

0.002 0.1395 0.2071 0.3561 0.0747 0.0166 2.682

100 dele af det faste sosalt indebolder altså:

CaC03 CaS04 MgS04 KC1 NaHC03 NaCl

0.057 4.00 10.20 2.14 0.475 76.84

Til slutning vil jeg udtale min hjerteligste tak til br.
professor Waage for den hjelp, ban på flere steder i mine
undersøgelser bar ydet mig.

Kristiania i Februar 1880.

Norske apatitforekomster.

W. C. Brøgger o g H. H. Reusch.

Da nærværende afhandling 1875 ndkom i «Zeitschrift der
deutschen geologischen Gesellschaft» var det hensigten sam-
tidig at ndgive en norsk bearbeidelse af samme, hvorfor det
nødvendige antal aftryk af de med den tydske ndgave føl-
gende plancher anskaffedes. Forskjellige omstændigheder har
imidlertid hidtil hindret os i at pnblicere den norske bear-
beidelse.

Efter offentliggjørelsen af den tydske ndgave har vi
begge kun ganske flygtig kunnet besøge et par af de be-
skrevne forekomster. Den ganske betydelige drift, som se-
nere under et fransk interessentskab har fundet sted på
Ødegården og som i meget har forandret den overflade, der
lå tilskue, dengang vi besøgte gangene der, har sandsynligvis
medført, at detalj erne i vor beskrivelse flere steder ikke
mere vil gjenkj endes af besøgeren. Ikke desto mindre håber
vi dog, at det ikke vil være ganske uden interesse, når vi
nu efter 5 å 6 års forløb i det væsentlige i uforandret form
i norsk text udgiver vore iagttagelser over apatitgangene,
således som vi lærte dem at kjende 1874; thi de hovedtræk
af apatitens forekomst, som fremgår af hine iagttagelser, vil
vistnok endnu under de forandrede forhold kunne veilede be-
søgeren.

256 C. W. Brøgger og H. If. Keusch.

Medens vi således her i det væsentlige uforandret op-
tager beskrivelserne af de enkelte forekomster, har vi ikke
undladt at tage hensyn til de senere udkomne arbeider om
enkelte af de i af handlingen omtalte mineraler og bergarter;
de således foretagne forandringer er anførte på sit sted.

I den tydske udgave fulgte efter iagttagelserne nogle
theoretiske betragtninger om apatitforekomsternes dannelse;
af disse har vi blot optaget et uddrag. En ny række af
iagttagelser og dyberegaaende kemiske studier synes os nu
nødvendige, for at vi i udførligere fremstilling skulde kunne
fremsætte en i detaljen begründet theori om gangenes dan-
nelse.

Endelig kan vi i en norsk afhandling om apatitfore-
komsterne ikke undlade med anerkj endelse at erindre den
desværre for tidlig bortrykkede naturforsker Johan Dahll,
der er den første som fremsatte theorien om, at vore apatit-
forekomster ere knyttede til gabbro.

De norske apatitforekomster, hvoraf flere er så betyde-
lige, at de årevis har kunnet drives med godt udbytte, var,
da vi i begyndelsen af april 1874 forelagde det akademiske
kollegium vor reiseplan, kun lidet undersøgte. Forhånden lå
den geologiske undersøgelses bestemmelser*), den mineralo-
giske samlings lærerige udstilling af mineraler, repræsen-
terende Snarums og Kragerøs apatitforekomster, fremdeles
nogle korte bemærkninger om forekomster i og i nærheden
af Kragerø af hr. værkseier Johan Dahll; strax efter udkom
derhos en i «Geologiska föreningens i Stockholm förhandlingar
1874» indtaget afhandling af hr. A. Helland betitlet: «Apatit,
forekommende i rene stokke og gange i Bamle i Norge.»**)

*) Se også: Nyt Mag. f. Naturv. 1861, XI. Th. Kjerulf og T. Dahll:
«Om Jernertsernes Forekomst ved Arendal, Næs og Kragerø», og Th.
Kjernlf: Stenriget og Fjeldlæren. Kristiania 1865.

**) Nogle indv endinger mod en del punkter i denne afhandling findes
anførte i den omtalte tydske udgave, side 654. Apatit fra norske fore-
komster er leilighedsvis nævnt af forskjellige andre forfattere, f. ex. i
Archiv u. s. w. von Karsten u. v. Dechen XXII 1848: «Beiträge zur
topographischen Mineralogie Norwegens von P. C. Weibye.» — Zeitschr.
d. d. geol. Gesells. XI 1859 pag. 583; «Bericht über eine geologische

Norske apatitforekomster 257

Det her omhandlede arbeide er resultatet af en med offentlig
stipendium udført sex ugers reise (juli og august 1874) med
øiemed at ofre nogle af de vigtigste apatitforekomster en
mere detalj eret undersøgelse.

Apatit er i Norge hidtil fortrinsvis fundet på gange i
grundfj eldsdistriktet på sydkysten mellem Langesundsfjorden
og Arendal, desuden på nogle få punkter nord for Kongsberg
i Snarum (fig. 1).

Idet vi nu går over til de enkelte mere end 20 af os
undersøgte forekomster, må yi bemærke, at vi vil ordne dem
efter bergarterne, hvori de forekommer; derved vil allerede
fra først af det mærkelige forhold, der efter vor mening
utvivlsomt finder sted mellem gabbro og apatitforekomsterne,
klart fremstille sig for læseren.

Yi vil altså først beskrive de i gabbro opsættende gange»
dernæst af de øvrige — der gj ennemsætter grundfj eldets
krystallinske skifere eller tildels granit — først dem, der
forekommer i umiddelbar nærhed af gabbro.

I. Forekomster i gabbro.

Ødegården i Bamle.

Denne forekomst, der er den rigeste af de for tiden
drevne apatitforekomster, blev opdaget i marts 1872. Den
har formedelst sin rigdom foranlediget større handelsspekula-
tioner, hvorved ogsaa prisen på mange, mest tidligere kj endte,
forekomster blev drevet op til en hidtil ukjendt høide; en
ren apatitfeber opstod i sin tid hos befolkningen i den egn,
hvor apatiten forekommer. Da vi i juli 1874 besøgte gru-
berne, var efter nøiagtige angivelser af grundeieren allerede
produceret mere end 8000 tønder* *) til en omtrentlig, værdi
af 400000 kroner. Apatiten udførtes i begyndelsen mest til
England og Tydskland, senere også til Frankrig og Sverige;

Reise nach Norwegen im Sommer 1859» von F. Roemer; samme tids-
skrift XIV 1862 pag. 240 G. Rose «Apatit von Furuholmen». — Nyt
Mag. f. Naturv. XI 1861 pag. 59. Mineralnotitser af Nie. Benj. Møller.

•) En tønde = en norsk kubikalen.

Nyt Mgaazin f. Naturv. XXV. IV.

258 W. C. Brøgger og H. H. Reusch.

den var betalt med 6 pund sterling 5 sh. til 6. pund 6 sh.
pr. ton*).

Ødegårdens gange er beliggende ved foden af en lav
NO — SV strygende ås, der begrændser den ene side af en dal,
hvis bund indtages af en smal myr (fig. 2). Åsen selv be-
står (fig. 3) af bornblendebergarter i steile ikke synderlig
tydelige stråter, væsentlig hornblendegnei$ (kvid plagioklas
med tvillings tribning) tildels meget kvartsfattig ; undertiden
forsvinder kvartsen fuldstændig, og bergarten er da de tydske
petrografers dioritskifer. På den anden side af myren op-
træder de samme bergarter vexlende med almindelig gneis
og kvartsit. Ved foden af åsen forekommer et smalt bælte
af en lysfarvet bergart uden spor af skifrigbed eller skikt-
ning. Denne bergart betegnede vi i den tydske udgave af
denne afbandling på grund af dens eiendommelige udseende
og på grund af det særlige forkold, bvori vi mente at kunne
påvise, at apatitgangene var knyttede til samme, med et
eget navn: «broget gabbro», idet vi, uagtet at dens ene

hovedbestanddel er hornblende, med velberåd hu førte
den ind under gabbr ögruppen, fordi vi, som nedenfor skal
søges påvist, anså (og fremdeles anser) den som en af en
alm. gabbro i kontakt med apatitgangene forandret bergart.
Dens anden hovedbestanddel bestemte vi dengang efter en
analyse af Wleugell som labrador. Senere mikroskopiske un-
dersøgelser af Michel Lévy**) har vist, at dette mineral ikke
er labrador, men et til skapolitgruppen hørende mineral; på
den tid, da vi udgav vor afhandling, var den moderne mi-
kroskopiske petrografis metoder til adskillelse af mineraler i
bergarterne endnu ikke kjendt i Norge. — Vi antager derfor
nu istedetfor det før brugte navn den rigtigere benævnelse:
«skap olit-hornblendesten».

Den består i vekslende forhold af brun, godt spaltbar
stærkt glindsende hornblende og af hvid til grålighvid ska-
polit; dette sidste mineral er meget finkornigt, uden kløv-
ninger, med splintrigt brud, glasglans med svag fedtglans,
gjennemskinnende i tynde splinter. Udseendet erindrer ved
første øiekast om kvarts eller om våd sne. Smelter for
blæserøret let til et vandklart eller melkehvidt glas. H=6

*) En ton = 272 norske tønder eller 2000 pund.

**) Se Bulletin de la société minéralogique de France, 1878, no. 3 og no. 5.

Norske apatitforekomster. 259

eller lidt mindre. Følgende analyser er os velvilligt over-
ladte til afbenyttelse:

No. I (Hr.

S. Wleugell)

II (Hr. Johan

SiO, .

. . 54.00

55.50

A1203

. . 24.13

23.55

CaO .

. . 7.89

7.50

MgO .

. . 0.95

0.25

k2o .

0.15

Na20 .

10.22

h2o .

. . 1.22

1.91

99.08.

Den specifike vægt af denne mærkelige bergart er i de
forskjellige afæn dringer noget afvigende. En lys folieret
varietet 2.78; en mørkere finkornig var 2.89.

Forøvrigt findes på Ødegården på fire punkter (s. fig. 2)
også en almindelig mørkviolet gabbro, bvoraf efter vor me-
ning ved omvandling, den omtalte skapolit-bornblendesten er
fremgaaet.

Det nævnte bælte af «skapolit-bornblendesten» overskj se-
res af to storkornige granitgange, som efter udseendet at
dømme tilbører de ældre, bidtil ikke udenfor grundfj eldet
fundne granitgange; denne omstændigbed taler for, at Øde-
gårdens gabbro måske er ældre end de i andre egne af lan-
det gjennem sparagmit- og silurformationen opsættende gab-
bromasser.

I «skapolit-bornblendestenen» — b verken i grundfj eldets
skikter eller i graniten eller i de små partier af almindelig
mørk gabbro — forekommer de for denne lokalitet så karak-
teristiske rige gange De kan i kortbed betegnes som apa-
titførende glimmergange. En brun magnesiaglimmer er
nemlig på mange af gangene næsten eneste mineral, kun led-
* saget af grøn enstatit (byppig) og små klumper af apatit.
Eftersom nu glimmer mængden aftager og apatitens mængde
tiltager, forandres gangenes karakter. De rigere gange ud-
mærker sig ved, at glimmeren i større eller mindre mægtig-
bed alene indtager sidepartierne, ren apatit derimod midten
af gangene.

Med hensyn til gangenes indbyrdes beliggenhed i forhold

260 W. C. Brøgger og H. H. Bensch.

til hverandre iagttoges envis regelmæssighed, idet de næsten
alle faldt svagt indad mod åsen, nemlig mod SSV, S og SO
(på kartskitsen fig. 2 er knn de større ganges plads angivet).

Gangene er særdeles talrige og desnden i den grad for-
bundne ved mindre tværårer, at forekomsten i det store viser
sig som et net af gange, udbredt i strøg over en strækning
af omtr. 1600 meter.

Efter disse korte, foreløbige bemærkninger vil vi føre
læseren hen til et par af de interessanteste gange. De større
gange er på fig. 2 betegnet med tallene 1 — 10.

Den første gang, som vi vil besøge (på fig. 2 betegnet
med 1), er en omtrent 12' mægtig, mest finkornig, glimmer-
masse, som indeslutter krystaller af en gråliggrøn vandholdig
enstatit (se nedenfor pag. 292) og indtil flere fod store klum-
per af apatit. Figur 4 fremstiller dens vestlige, stærkt for-
grenede parti; som man vil se, fører glimmeren også her
klumper og linser af apatit. Nogle af de mindre forgre-
ninger består istedenfor af glimmer af ravnsort hornblende.
Sidestenen, «skapolit-hornblendestenen», er her grovt folieret
og indeholder små rutilkorn, anordnede parallelt dens øvrige
mineralier; denne foliation, som er uafhængig af gangenes
retning, bliver ved en af forgreningerne lidt efter lidt mere
og mere utydelig, idet bergarten går over til en finkornig,
næsten tæt, grønlig masse. De af gangnettet midt på teg-
ningen indesluttede partier af sidestenen er tildels en eien-
dommelig varietet af «skapolit-hornblendestenen», som arbei-
derne på grund af dens udseende ganske træfiende kaldte
«sandberg»; denne varietet udmærker sig ved, at skapoliten
ligesom kornene i en løs sandsten smulrer op mellem fingrene,
fremdeles derved, at den ofte istedenfor hornblende inde-
holder små skjæl af en brun glimmer, lig gangenes. Sp. vægt
af denne sandstenlignende bergart er 2.79. Også østenfor
det aftegnede parti af gangen begrændser dette «sandberg»
glimmermassen.

Øst for denne gang var man ved at foretage gravninger
i leret, som dækker foden af åsen, stødt på flere glimmer-
gange; den største var mindst 25' mægtig. Endnu længer
øst havde man for at søge efter apatit gj ennemskåret den
løse jordbund med en lang grav i retning NV — SO og derved
forefundet ikke mindre end 12 gange. De faldt alle svagt

Norske apatitforekomster. 261

indad mod åsen, omtrent parallelt, den ene ved siden af den
anden; den største var omtrent 6' mægtig. Kun en af disse
gange syntes at føre en større mængde af apatit; de øvrige
bestod af glimmer med småklumper og korn af apatit samt
vandholdig enstatit i ringe mængde.

No. 2 på kartskissen (se også fig. 5) viser et fra de hid-
til beskrevne gange meget forskjelligt udseende, idet den er
en af de mest apatitrige gange. Fig. 5 fremstiller dens øst-
lige del: man ser i baggrunden åsens skovbevoxede skråning,
i förgrunden ved foden af samme den mægtige, skinnende
hvide apatitgang. Denne faldt svagt — omtr. 30° — mod
SO og strakte sig (såvidt det under vort opbold på stedet
var undersøgt) i strøg omtr. 1600 fod.

Den båndformige anordning af gangmineralerne, der er
sædvanlige for denne forekomsts rigere gange (idet nemlig side-
partierne består af brun magnesiaglimmer i ringe mægtigbed,
midten næsten udelukkende af apatit), var på denne gang
særdeles tydelig udviklet. Mægtigheden af ren apatit var i
dybet 7 — 8', den største, som ved vort besøg var fundet på
Ødegården*).

Den lodretstående tveråre midt på tegningen frembyder
det eneste os fra denne forekomst bekj endte tilfælde, bvor
apatit grændser umiddelbart til sidestenen.

No. 3 er en indtil 6 fod mægtig glimmermasse, der mod
0 gaflede sig og forgrenedes i småårer; den er forfulgt om-
trent 10 fod i strøgretningen.

No. 4 forboldt sig som no. 2.

No. 5. En større og flere mindre i forskjellige retninger
strygende gange ligger ber tæt ved hverandre. Fig. 6 fore-
stiller et profil af to af de mindre gange; som sædvanlig be-
stod den midterste del af gangene af apatit; denne adskilles
ved brun glimmer fra sidestenen. Den øverste gang omgives
paa begge sider af en zone af det tidligere omtalte «sand-
berg», hvis grændse med skapolit-hornblendestenen var tem-
melig skarp**).

*) Senere har en enkelt gang forekommet en mægtighed af 9' — 10'.

**) Mærker efter isskuring iagttages ikke sjelden i nærheden af gangene, under-
tiden også på deres yderflade i dagen, f. eks. ved ovennævnte profil (fig. 6),
som lagdes blot, da den overliggende 1er blev bortskaffet; fjeldets fremspring

262

W. C. Brøgger og H. H. Reusch.

Nær ved befinder sig en liden, 8 tommer mægtig gang,
der ved sit mineralindhold adskiller sig fra Ødegardens al-
mindelige gange; knn dens vestlige del bestod som ellers af
glimmer og apatit, i den østlige erstattedes glimmeren af
bornblende; bornblenden var der, hvor den stødte til side-
stenen, finkornig, benimod apatiten i midten af gangen der-
imod storkrystallinsk. Hornblende forekom forresten også
ved flere andre af Ødegardens gange, dels erstattende glim-
meren, dels sammen med denne. Snart er den ravnsort og fin-
kornig, i de mindre årer, snart brnn og storkrystallinsk, på
gangene.

Fig. 8, som forestiller en 9 tommer mægtig tveråre ved
gangen no. 6, kan tjene til at anskueliggjøre i enkeltbederne
glimmerens forekomstmåde på Ødegårdens gange.

I de til sidestenen grændsende dele af gangen er glim-
meren bestandig finkornig og gjerne opfyldt af små apatit-
korn. Glimm er skjællene ligger almindeligvis om hverandre

uden orden; undertiden kan man dog se spor til en parallel-
struktur, hvis retning er skj ævtstillet i forhold til gangens
begrændsningsflader. Mod gangens midte bliver glimmeren be-
standig mere grovkrystallinsk, vi bar seet plader på mindst
Va Q fod. Disse større plader er ofte bølgeformet krusede,
snoede og brudte og ligger undertiden midt inde i apatiten.

No. 8 er en almindelig apatitførende glimmergang, der i
dagen var synlig på en strækning af 60 fod; mod V, bvor
gangen udkilte sig, så man i fortsættelsen af den en 86 fod
lang zone af «sandberg», der repræsenterer gangen, som fort-
sætter på dybet, bvad man bar erfaret ved orter

No. 9 bavde af alle gange indtil vort besøg forholdt sig
som den regelmæssigste, idet apatiten kun for en del havde
optrådt klumpvis, men i regelen bavde boldt sig pladeformig
i gangens midte, adskilt fra sidestenen ved en for det meste

er tilrundede; gangene med «sandberget» synes at være mere påvirket
af skuringen end den omgivende hårdere bergart. Yi kan her ikke und-
lade at meddele et i sit slags maaske enestaaende eksempel på krydsende
skuringsstriber. Det hg. 1 afbildede glimmerstykke skriver sig fra
glimmergang no. 3; vi har selv hugget det ud af f j eldet, hvis hældning
på dette punkt var omtrent 40°. Den bløde glimmermasse synes at være
særdeles skikket til at modtage de, fineste striber. Den overleirede 1er
har beskyttet dem indtil denne dag.

Norske apatitforekomster. 263

smal zone af glimmer og vandholdig enstatit. Mægtigkeden

var, som et profil efter faldet, fig. 9, viser os, temmelig vari-
abel; i strøget var den forfulgt 300 fod, efter faldet ved
vort besøg 120 fod; faldvinkelen var 25°, på dybet 30°; i
dagen var gangen på en strækning af fiele 60 fod aldeles
borte.

Et profil efter strøget vilde ved denne som ved Ødegar-
dens øvrige gange bave et lignenne udseende som et profil
efter faldet.

No. 10 frembød ganske interessante forfiold. Fig. 10 fore-
stiller de øverste 24 fod af -den vestlige væg af skakten, der
førte ned til gruben. Grangmassen, således som den så ud
ved vort besøg, bestod af glimmer, lier og der med indvoksede
krystaller af den vandfioldige enstatit; den indeslutter i sin
øvre del store linseformige klumper af mørk æblegrøn og
brun kjerulfin. Længere nede i profilet findes store linsefor-
mige partier af sidestenen (tildels «sandberg») samt apatitlin-
ser indesluttede i gangmassen På dybet forfioldt gangen sig
omtrent på samme måde, apatit indtog dog tildels sammen-
hængende fiele gängens midtparti.

Foruden de nævnte mineraler iagttoges på Ødegårdens
gange endvidere: rutil, sjelden, tildels i krystaller; på fialden
foran gang no. 2 fandt vi rutil og brun titanit samt grøn
kj erulfin.

Kalkspat, kvarts, svovlkis og kobberkis.er fundet på se-
kundære småårer, turmalin og albit på et druserum (gang
no. 1).

Endelig forekom som nydannelse i leret, der bedækkede
åsens fod, punktvis et blåt, væsentlig af jern og fosforsyre
bestående mineral, sandsynligvis vivianit.

Ødegårdskjernet (fig. 2).

Den steile bred på den nordvestlige side af den lille sø
i SO for den netop beskrevne forekomst består af en bergart,
som ligner den fra Ødegården omtalte skapolit-fiornblendesten.

Her var fornemlig arbeidet på tre større steiltstående
gange, der for en stor del kan karakteriseres som apatit-
førende enstatitgange. Den vestligste af dem (a, fig. 2) er

264

W. C. Brøgger og H. H. BeuscL

en lodret stående indtil 6 fod mægtig gang af kornet grøn
enstatit, for en del gjennemsat af årer af en tæt blåligsort
varietet af dette mineral (fig. 11). Nær søen fører gangen
på vestsiden en bel del apatit, der høiere oppe sammen med
noget grøn enstatit og noget rutil som en egen gang skiller
sig fra den store gangmasse; begge gange er gjennemsat af
kvartsårer. Tæt ved den store gang ser man på tegningen
flere mindre med den parallele årer; disse består dels af horn-
blende med apatit, dels af en blanding af rutil med noget
hornblende og kalkspat.

Noget længere mod O har vi en steiltstående, NNV stry-
gende gang (Jb. fig. 2), som har leveret omtrent 150 tons apa-
tit. Den bestå på siderne af hornblende, i midten af apatit
med noget rutil. Små, et par tommer lange, kantede, skarpt
begrændsede brudstykker af en bergart, bestående af körnig
kvarts og noget hornblende , lå fuldstændig indsluttede i
apatit en.

Endnu længere mod 0 findes en tredie steiltstående
gang af körnig grøn og af tæt blåligsort, vandholdig enstatit,
tildels, mod gangens midte, der indtages af apatit og rutil,
uddannet i krystaller. I nærheden ser man mindre gange
af rød feldspat og rutil, endvidere nogle af tæt rød feldspat,
rutil, hornblende, apatit og den før nævnte grønne enstatit,
den samme som optræder på Ødegården og ved mange andre
forekomster; for dennes vedkommende henvises en gang for
alle til den nedenfor optagne beskrivelse.

Fogne (Gjerrestad).

Denne forekomst er allerede nævnt af Hr. Johan Dahll
(1. c. pag. 171). Sidestenen ligner Ødegårdens, er dog gjerne
mere grovkornig og noget skifrig. En gang består hoved-
sagelig af magnetkis og svovlkis med noget apatit (sidst-
nævnte hyppig i krystaller). Era denne eller en nærliggende
gang er ganske nylig af hr. konsul Finne indsendt til mineral-
kabinettet krystaller af frisk enstatit i magnetkis (se neden-
for). En anden, mægtigere gang består af rutil og grøn pyr-
oxen (begge tildels i krystaller) samt apatit.

Norske apatitforekomster. 265

Hiåsen (Gjerrestad).

Hiåsen er en liden, over de omgivende, grnndfj eldet til-
hørende lag opragende gabrokuppe. Forekomsten kan i kort'
hed betegnes som apatitførende hornblendegange ; der dreves
med adskillig fordel i årene 1858 — 59.

Asildsdal (Hiåsen). Bergarten, i hvilken gangene fore-
kommer, er en gabbro, som det måske er noget vanskeligt at
erkjende; gangene er mægtige, uregelmæssig forgrenede og
opløser sig delvis i et net af årer. De består af almindelig
storstrålet hornblende, der fører apatit i klumper. På hal-
derne blev desuden fundet: titanjern, jernglans, feldspat,

kvarts, skapolit, turmalin og kalkspat. I et af gesenkerne
gik (efter velvillig meddelelse af hr.' Johan Dahll) hornblen-
degangen over til en mægtig kalkspatmasse.

Persdal (Hiåsen). Uregelmæssig forgrenede, tildels mere
end 5 fod mægtige gange, bestående af storstrålet hornblende
dels med dels uden apatit i klumper; sidestenen er den sam-
me, som på Ødegården. Nogle af disse gange fører desuden
magnetkis, som undertiden optræder som hovedmineral. Fig.
12 kan tjene som eksempel på denne sidste slags gange. Til
høire ser man storstrålet hornblende, hvis individer står lod-
ret på grændsefladen mod sidestenen; forresten består gangen
fornemlig af magnetkis, hvori der ligger en hel del smudsig
gulagtig grønne apatitkrystaller, der er afrundede på kanter
og hjørner ligesom ved en begyndende smeltning. Indved
den sammenhængende hornblende til høire ser man i magnet-
kisen flere isolerede hornblendebrudstykker. En anden liden
åre nærved består udelukkende af grovkrystallinske, lodret
mod grændsefladen stående hornblendeprismer.

Den samme afrunding af de i magnetkis indesluttede
apatitkry stallers kanter og hjørner, som omtaltes ovenfor,
gjenfinder vi også på andre steder, hvor magnetkis er det
hovedsagelige mineral på de apatitførende gange. På Hiåsen
så vi for første gang i det små et interessant forhold, som
vi i det følgende nærmere skal omtale ved flere forekomster.
I den almindelige mørke gabbro optrådte nemlig i nærheden
af gangene (fig. 13) nogle ganske små, høist 1/å tomme brede
apatitførende hornblendeårer, der på begge sider omgaves af

266 W. C. Brøgger og H. H. Reusch.

en henimod 3 tommer bred zone af samme bergart, som på
Ødegården. Som før nævnt forekommer også de større gange
på Hiåsen i »skapolit-hornblendesten«, som omgiver dem, me-
dens Hiåsens bergart forresten er en almindelig mørk gab-
bro. »Skapolit-bornblendestenen« strækker sig ikke lige langt
til alle sider væk fra gangene; medens den nemlig i en ret-
ning fortsætter lige op til åsens top, bebøver man i en an-
den kun at gå nogle få skridt for at træffe den almindelige
mørke gabbro.

Regårdsheien og Ravneberg (Søndeløv).

Regårdsheien og Ravneberg er to partier af en og sam-
me fjel dryg, på bvis steile mod Søndeløvfj orden faldende
skråning flere apatitgange optræder. Ryggen, fornemlig den
øvre del, består af gabbro, der gjennemsætter grundfjeldets
lag. I gabbroen Andes gangene. Allerede under forbireisen
kan man fra båden af iagttage deres beliggenbed. Dels ser
man balderne nedenfor dem, dels, for de rigere ganges ved-
kommende, ser man selve gangene tegne sig som lyse striber
mod det mørkere fjeld. (Se fig. 14, bvor gangene findes an-
givne med sorte linier). På Regårdsheien ser man 5 større
gange, 150 til 200 fod lange, V» til D/a fod mægtige. Gran-
gene, der kiler sig ud som almindelig, er tilnærmelsesesvis
parallele, liggende noget skjævt den ene over den anden,
fire med svagt (30°), den femte med noget steilere fald ind
mod fj eldet (fig. 15), De sender mange forgreninger ind i
sidestenen. G-angene består af apatitførende hornblende; si-
departierne er storstrålet hornblende, midten apatit, hvis
største mægtighsd er 1 fod (fig. 16). Hornblenden er ofte
fuld af brune glimmerskjæl; den samme glimmer forekommer
også i større partier. Undertiden indtages hele gangbredden
af apatit alene eller af hornblende alene.

På Ravneberg findes tre grupper gange. Den lodrette
gangstok i gruppen midt på tegningen (de til denne gruppe
hørende gange er indbyrdes forbundne), består af storkrystal-
linsk hornblende og glimmer, begge opblandede med apatit-
klumper og den fra Ødegården nævnte grønne enstatit. De
øvrige gange i denne gruppe er temmelig ligeliniede, sjelden

Norske apatitforekomster. 267

op til 1 fod mægtige; den ene falder svagt ind mod fj eldryg-
gen, de øvrige står steilt; de består næsten udelukkende af
rødlig eller grønlig apatit, i almindelighed på begge sider ved
en tynd skorpe af enstatit adskilte fra sidestenen.

Den grønne enstatit fandtes også i større krystaller, dels
rundt om omgivet af apatit, i almindelighed dog indragende
i den fra grændsefladen. Også en smule kvarts iagttoges,

På det i Søndeløvfj orden (tilhøire på tegningen fig. 14)
fremspringende næs træfier man i nærheden af søen en på
tegningen ikke synlig gruppe af rige apatitgange; kun på
deres grændseflader forekommer hornblende, glimmer og en-
statit. Fig. 17 forestiller et profil af de mod N faldende
gange, således som de viste sig i det ved vort besøg netop
åbnede brud. Apatiten var i almindelighed af lys farve,
h vid eller grønlig; allernærmest ind mod hornblendekrystal-
lerne var den teglstensrød (måske på grund af hornblendens
jerngehalt).

I større høide o. h. forekommer endnu en tredie gruppe
gange (heller ikke denne er at se på tegningen fig. 14).
Styrtningen er så brat, at man kun ved stiger kan klatre op
til bruddene.

Vi vil nu besøge Pegårdsheien. Hvad vi på Hiåsen så i
det små, viser sig her i større og tydeligere træk. Hoved-
bergarten ved denne forekomst er som nævnt en almindelig
mørk gabbro (med violet tvillingst rib et labrador). Tæt ind-
ved gangene finder man dog ikke denne mørke gabbro, men
»skapolit-hornblendesten«. Denne bergart omgiver på begge
sider som en smalere eller bredere zone ikke blot de større
gange, men også de mindste årer og forgreninger, nøie føl-
gende deres konturer (fig. 16, 13 o. s. v.) Dette konstante
forhold ledsages dog af visse uregelmæssigheder. Underti-
den er zonen bredere på den ene end på den anden side af
gangene. Ved en af de større gange, som udsender såmange
forgreninger, at disse tilsammen danner ligesom et net, der
indhyller den, kan man der, hvor nettet er meget tæt, iagttage
følgende: «skapolit-hornblendestenen«, der ellers i en særegen
zone omgiver hver enkelt åre, danner her om det hele gang-
net en fælles større zone, hvori den mørke gabbro fuldstæn-
dig mangler. De smalere gange på Pavneberg (midt på teg-
ningen fig. 14) forholder sig på samme måde som Pegårds-

268

W. C. Brøgger og H. H. Reusch.

heiens. Bæltet med skapolit-hornblendesten er her i regelen
på begge sider omtrent 6 tommer bredt (ved den før nævnte
større gangstok er det dog meget mægtigere). Vi iagttog
her, at små hornblendeårer, tildels uden apatit, hvis gjen-
nemsnit neppe beløber sig til 1 cm., er omgivne af en ligeså
bred zone af »skapolit-hornblendesten« som de større gange.
Hver af de to øvrige ganggrnpper på Ravneberg var omgi-
vet af et større parti.

I fortsættelsen af flere af de på fig. 17 aftegnede gang-
forgreninger iagttog vi en skifrig afændring af »skapolit-horn-
blendestenen« på begge sider omgivet af den almindelige
kornede varietet.

Den måde, hvorpå denne bergart optræder ved de sidst
beskrevne forekomster, forklarer adskilligt ved forholdene på
Ødegården.

Vi har lært atkjende skapolit-hornblendestenens nøie for-
bindelse med de apatitførende gange. På Ødegården er det
ikke mere hver enkelt gang, som er omgivet af en særegen
zone af denne bergart, men det hele gängsystem forekommer
her i en sammenhængende masse af samme. Kun på et par
punkter (se fig. 2) kunde vi opdage den ellers i denne egn
så almindelige mørke gabbro. Grændsen mellem de to
bergarter er i det store taget temmelig udpræget: på Re-
gårdsheien slog vi håndstykker af middels størrelse, i hvilke
den ene halvdel bestod af almindelig mørk gabbro, den an-
den derimod af skapolit-hornblendesten, medens midten viste
en overgang.

Af den måde, hvorpå skapolit-hornblendestenen optræder
omkring apatitgangene, ligger det nær at slutte, at denne
bergart kun er en omvandling af den almindelige gabbro,
på en eller anden måde fremkaldt ved de omstændigheder,
der ledsagede apatitgangenes dannelse. Denne antagelse be-
kræftes af den mikroskopiske analyse af stykker fra Regårds-
heien, der i et og samme håndstykke viser den sukcessive
overgang fra den ordinære gabbro til skapolit-hornblendeste-
nen nærmest omkring gangene. I forbindelse hermed kan og-
så omtales den interessante opdagelse af dhr. Fouqué og Mi-
ch el-Lévy*), der ved smeltning efter den af dem angivne me-

*) Se Bull. de la soc. min. de France. 1879. No. 4.

Norske apatitforekomster. 269

thode af Ødegårdens skapolit-hornblendesten sammen med lidt
fluornatrium efter smeltningen erkoldt af samme en blanding
af labrador og pyroxen o: en gabbro, hvilket altså er det
omvendte af den omvandling, der efter vor antagelse har
fundet sted under apatitgangenes dannelse.

Foruden de beskrevne forekomster kj endes også nogle
andre i gabbro, hvilke vi dog ikke har havt anledning til at
besage.

Forekomster , som ikke optræder i gabbro.

Som før nævnt, beskriver vi her først de, som er belig-
gende i umiddelbar nærhed af gabbro.

Kragerø.

Denne fordum så rige forekomst er allerede tidligere (se
foran) i al korthed beskrevet af hr. Joh. Dahll. Hr. berg-
mester dr. Tellef Dahll, som har et mangeårigt kjendskab
til Kragerøs apatitgange, var vor velvillige og erfarne fører.

Kragerøs forekomst må i det hele taget opfattes som
gangstokke af apatitførende hornblende. De gav i årene
1854 — 58 et udbytte af omtrent 13000 tønder apatit, hvad
der omtrentlig svarer til en værdi af ca. 400,000 kroner, idet
prisen dengang var noget lavere end nu. Der har været tre
større gangstokke rundt om foden af en kuppe. Toppen af
kuppen består af gabbro, som kun er få skridt fjernet fra
hver af gangene.

Fig. 19 viser et bergfæste fra »Vuggens« grübe. En
mere end 7 fod mægtig liggende gang gj ennemsætter her dels
granit dels grundfjeldslag.

Siderne af gangen består af en temmelig finkornig horn-
blende, hvori der ligger små klumper af apatit. Midten af
gangen indtages af storstrålet hornblende, som indeslutter
indtil 2 fod store klumper af apatit. — tildels med tydeligt
hexagonalt gjennemsnit. På grændsen mellem denfinkornede

270

W. C. Brøgger og H. H. Keusch.

og den storstrålede hornblende forekommer, især i det lig-
gende, partivis rutil sammen med grønliggrå speksten og et
ufuldkommen fintrådet, asbestlignende mineral. De to sidst-
nævnte danner undertiden tilsammen store mod midten af
gangen rettede, af krystalflader omgrændsede søileformede
partier med forvirret indre struktur. I fortsættelsen af dem
optræder bornblenden i store krystaller, bvis hovedakse lig-
ger i samme retning som asbest-speksten-søilerne (fig. 30,
se pag. 286). I den storstrålede hornblende i gangens
midte åndes uregelmæssige druserum, hvori de fri ender af
bornblendeindividerne rager ind, for det meste bedækkede af
kvarts og kalkspat. Hornblendekrystallerne er undertiden
sønderbrudte og på nyt sammenkittede af kvarts.

De to andre gangstokke ved Kragerø, Lykkens og Dybe-
dals grube viser lignende forhold. Apatitklump erne opnåede
undertiden en uhyre størrelse. Foruden de nævnte mineraler
fandtes dengang gruben dreves også titanjern (de berømte
krystaller), titanit, albit, kalkspat og sandsynligvis endnu
åere andre mineraler.

Kragerøs gange danner med sin ravnsorte hornblende,
røde apatit, lysegrønne og grå asbest-spekstenmasser, metalglin-
sende rutil etc. et så eiendommeligt skjønt hele, at mineralogen
vistnok sjelden har anledning til at fryde sine øine med et
lignende skue. Universitetets mineralkabinet har fra 1859
blandt repræsentationerne af mineralfindesteder også vist
denne pragtfulde forekomst.

Lofthus (Snarum).

På østskråningen af en liden gabbroklippe ser man i en
lodret væg en omtrent 15 fod høi og 8 fod bred gangstok,
som består af et lysfarvet fintrevlet mineral, tilsyneladende
en talkvarietet. Denne gangmasse fører sparsomt rødlig el-
ler grønlig apatit, undertiden i krystaller, rutil tilligemed
storstrålet hornblende (anthofyllit?). Gangmassen forekom-
mer i granit; i nærheden var denne fuld af den samme talk,
lys glimmer, apatit og rutil.

Gabbroen er i den nordlige del af klippen i nogen af-
stand fra graniten mørkviolet.

Norske apatitforekomster.

271

Ødegården (Bamle).

På sydsiden af den ryg, ved hvis nordlige fod de før be-
skrevne apatitgange ligger, findes på skråningen ned mod
Havredal (fig. 2) en nregelmæssig V2 — 4 fod mægtig horn-
blendegang, som lader sig forfølge omtrent 100 fod i strøg-
retningen; den gj ennemsætter steilstående lag af en kvarts-
fattig hornblendegneis. Gangen består af hornblende og
hornblendelignende mineraler, desnden noget kvarts, brun
glimmer, endelig også apatit og rntil i klumper. Apatiten
er rød og ligner den fra Kragerø, om hvis hornblendegange
forekomsten i det hele minder.

I det såkaldte Jomfruskj ærp *) nær ved Ødegårdskj ernet
(den lille sø, fig. 2) sees i krystallinske skifere et lidet parti
af en grovkornig glimmerfattig granit (fig. 21), der gjennem-
sættes af en diabasgang, fuldstændig lig de i Kristianiadalen
så hyppig opsættende gange. En lodret stående, 1 fod mæg-
tig gang af grå og kjødrød apatit tilligemed noget horn-
blende og grøn enstatit gj ennemsætter såvel graniten som
skiferen; flere lignende årer findes i graniten, der også gjen-
nemsværmes af grøn enstatit.

Yed Kønholt, noget i N for de side 263 beskrevne gange
ved Ødegårdskj ern, træffer man ganske interessante forhold.
Gjennem steile lag af hornblendeskifer (strøg omtr. NO — SY)
sætter en grovkornig granit op. Såvel denne som skiferen
gj ennemsværmes af gange, der fortfemlig består af en grøn
magnesiarig pyroxen**) — for en del en udmærket malako-
lit med afsondringsflader efter oP — af rutil, brun storkry-
stallinsk hornblende***) og endelig af apatit. Pyroxenen, ru-
tilen og apatiten forekom for en del i store krystaller. Ku-
tilkrystallerne er undertiden bøiede og tvundne (fig. 38 b).
Mægtigheden af en af gangene måltes til 4 fod; skiferen er
foldet rundt om denne gang. Gangene sender talrige forgre-
ninger ind i graniten og indeslutter undertiden brudstykker af
denne, hvorved forholdene bliver noget indviklede.

*) Af Helland omtalt som forekomsten ved Fesætbækken.

**) Vinkelen mellem de to spalteretninger måltes til 87° 23' og 92° SÖ'.

***) Vinkelen mellem de stærkglinsende spalteretninger måltes til 124° 24'.

272

W. C. Brøgger og H. EL Reusch.

Valeberg (ved Kragerø).

Otterbæk. En stående, steilt omtrent 1 fod mægtig
gang sees i en utydelig horizontal skiktet hornblendebergart.
Dens mineraler var: hornblende, magnetkis og apatit, den
sidste som almindelig i de magnetkisrige gange i afrundede
krystaller. Forekomsten erindrer om den fra Hiåsen side
265 (fig. 12) beskrevne; gabbro findes i nærheden.

Løkken, Yaleberg. Med hr. bergmester dr. Teilet
Dahll besagte vi en ganske liden i krystallinske skifere op-
sættende gang. Den bestod af storkrystallinsk hvid feldspat,
grøn glimmer, rutil, lysrød apatit samt den netop fra stræk-
ningen her bekj endte aspasiolith. I nærheden såes en liden
gang af kvarts med større partier af titanjern.

Midtre Havredal (Bamle).

Her kan vi bekvemt tage med kjerulfinforekomsterne.
Tæt ved gården Midtre Havredals huse (fig. 2) rager op en
liden kuppe af glimmerskifer (fig. 22). På dens nordvestlige
skråning forekommer i en smal zone over en strækning af 10
skridt nogle eiendommelige indtil 2 fod brede årer eller lang-
agtige klumper; de ligger i det store taget parallel med den
omgivende bergarts skifertextur og består væsentlig af lys-
farvet albitj — den af v. Kobell beskrevne og analyserede så-
kaldte tschermakit*) — en titanjern varietet i store krystaller,
en hvid glimmer og et endnu ubestemt mineral tilligemed
kvarts og kjerulfin. Den sidste forekom, da vi besøgte ste-
det, kun i ringe mængde, i små klumper, medens gangenes
hovedmasse dannedes af de øvrige mineraler; udsprængte
blokke viste forresten, at kjerulfinen også har optrådte i større
partier. Foruden disse kjerulfinførende årer forekom i den
samme klippe lignende årer eller klumper af kvarts, feldspat
eller titanjern.

*) Fr. v. Kobell: »Ueber den Tschermakit, eine neue Mineralspecies aus

der Gruppe der Feldspäthe«, Abhandl. der mathem.-physikal. Classe der
königl. bayerschen Akad. d. Wiss. zu München 1873. — Cfr. Des Cloi-
zeaux, Comptes rend, séance du 8 fév. 1875. og Neues Jahrb. f. Min.
1875: Brev fra Des Cloizeaux til G. vom Bath.

Norske apatitforekomster. 273

NNO. for denne forekomst besøgte vi en anden. Berg-
arten er ber noget vanskelig at bestemme, en utydelig skifret
gneis eller en granit. Kjerulfinen lorekommer også ber sam-
me albit og kvarts, endvidere med rutil og titanjern.

Nedre Havredal (Bamle).

Her bar man for at ud vinde kjerullin i 1877 (?) udført
et ikke ubetydeligt grubearbeide. Ved dagåbningen — som
ligger noget oppe på sideskråningen af en liden dal nær går-
den — består gangmassen af en dels fin, dels grovkornig
blanding af en feldspat, der ser ud som tscbermakit, ber og
der med noget finkornig enstatit, der undertiden optræder i
overveiende mængde. I sidstnævnte tilfælde er gangstenen
meget letsmulrende. Hist og ber er også indblandet titan-
jern i krystaller og individualiserede, indtil V2 fod store, mas-
ser. Mod titanjern og kvarts, mindre godt mod enstatit fore-
kommer kjerulfinen i krystaller. Gangmassen lader sig for-
følge omtrent 100 m. langs den forresten temmelig bedækkede
daJside. I nærbeden såes en gabbro-lignende bergart.

Ved de følgende forekomster bar vi ikke bavt anledning
til at iagttage, om gabbro forekommer i nærbeden af gan-
gene; tiden bar været os så knapt tildelt, at vi kun
bar kunnet opbolde os kort tid på bvert sted. Større og
mindre gabbromasser er forresten overalt i denne egn hyp-
pige. Ingen af de i det følgende nævnte forekomster bar
bavt nogen videre praktisk betydning.

Svinland (Bamle).

Apatitførende bo rnblendega nge. I steile NO. —
SY. strygende lag af bornblendeskifer sværmer flere ubety-
delige, for en del gaflede og forgrenede gange. Sidepartierne
af dem består af bornblende, midten af gråligbvid eller gul-
agtig apatit. Hornblenden er ved grændsen mod sidestenen
finkornig, mod midten derimod indragende i større krystaller;

Nyt Mgaazin f. Natur v . XXV. IV. 18

274

W. C. Brøgger og H. H. Reusch.

sådanne forekommer også rundt om indesluttede af apatiten.
Små årer af hornblende og kvarts uden apatit sees i nær-
heden.

Rølandsåsen (Bamle).

Apatitførende hornblen degange. Forekomsten er
beskrevet af Helland (1. c. pag. 154). Foruden de af ham
nævnte mineraler fører nogle af gangene også rutil og et ly-
serødt mikrokrystallinsk feldspatmineral i skapolitform (cnf.
Scheerers palæoalbit). En lignende lysrød feldspat er iagt-
taget på flere forekomster.

Østre Kjørrestad (Bamle).

En uregelmæssig mægtig kvartsmasse sætter her igjen-
nem steilstående lag af hornblende- og glimmer-skifer. Disse
er, som kartskissen’ fig. 23 viser, krummede omkring gangen.
Kvartsen indeslutter krystaller af ravnsort hornblende, mør-
kebrun glimmer i store, ofte bøiede og krusede tavler, stor-
krystallinsk klorit, svovlkis og endelig også lyserød apatit.
Denne sidste forekommer i almindelighed i krystaller, der er
et par tommer lange; undertiden er de noget tvundne og
bøiede, andre er itubrudte. Formerne er : co P, o P og P.
Fladerne af sidstnævnte form var for det meste kun lidet
fremherskende; der var af den omgivende kvarts udskeidet
omtrent en tønde af disse krystaller.

Vestre Kjørrestad (Bamle).

Bergarten på denne forekomst er dels hornblendeskifer,
dels glimmerskifer med et fald af 75° mod SSO; de apatit-
førende ganges strøg og fald er forskjelligt og som alminde-
lig uafhængige af lagene. Gangenes grændser mod sideste-
nen er som ellers i regelen ved de apatitførende gange for
det meste skarpe, i nogle tilfælde dog også forviskede. Gan-
gene (i det hele er der seks i nogen afstand fra hverandre)
består væsentlig af apatitførende hornblende.

Norske apatitforekomster. 275

En gang med svagt fald mod OSO. består i et parti af
hornblende som hovedmineral, i fortsættelsen af en brun
glimmer, som ligner Ødegardens.

En anden af gangene udmærker sig derved, at dens be-
standdeler hornblende, en hvid asymmetrisk feldspat, apatit og
rutil er blandede om hverandre ganske uden orden, medens man
ellers, som oftere nævnt, ved de apatitførende hornblende-
gange som regel iagttager en nogenledes symmetrisk band-
förmig anordning af mineralerne, idet hornblende indtager
siderne, apatit midten af gangene.

En tredie steilstående gang, der er forfulgt omtrent 50
fod i retningen NNO — SSY er ligesom også den omgivende
glimm erskif er gj ennemskåret af en diabasgang, der ligner
Kristianiadalens. De apatitførende gange er således ældre
end disse, som gjennemsætter silurform ationen.

En fjerde steilt mod NY faidende gang, der er forfulgt
i en længde af 20 fod, består af hornblende, en hvid asymmetrisk
feldspat, rutil, magnetkis og apatit, af hvilken sidste nogle
få tønder er udvundne. Apatiten forekommer tildels i kry-
staller, der ligger inde i magnetkisen og tildels er gjennem-
sat af årer af denne. Magnetkisen indeslutter også krystal-
ler af en blågrøn esmarkitlignende oligoklas (se nedenfor).
Såvel denne som apatitkrystallerne er ofte afrundede på kan-
ter og hjørner ligesom af en begyndende smeltning.

I nærheden ved enden af Haukedalsvand fandtes en mæg-
tig efter strøget kun få skridt forfulgt gang, bestående af
enstatit i mægtige krystaller, lidt apatit, grønlighvid glim-
mer og kalk, der ofte udfyldte mellemrummet mellem de
kjæmpemæssige enstatitkry staller med sine krumskallede blade.

Valle (Bamle).

Apatitførende fei d spatgang. Steile lag af glim-
merskifer, der falder mod SSO, overskjæres i retningen SSO
— NNY af en steil 8 fod mægtig apatitførende gang. Denne
indehoider i sin sydostlige del storkornet oligoklas som eneste
bestanddel; i den nordvestlige del kommer hertil kvarts,
hornblende og titanjern tilligemed apatit. Gangen gjennem-
sættes i sin hele masse af sekundære kvartsårer.

18‘

276

W. C. Brøgger og H. H. Reusch.

Bagerovneie (Bamle).

I en utydelig laget hornblendebergart findes en mere end
fodmægtig gang, der er forfulgt omtrent 30 fod i strøgretnin-
gen 0 — Y. Yi iagttager ber, som tidligere leilighedsvis nævnt,
at en og samme gang i sine forskjellige partier kan vise en
ganske forskjellig mineralsammensætning; de enkelte minera-
ler er endvidere blandede om hverandre uden nogen bandför-
mig ordning. Den vestlige del består af feldspat med brun
glimmer, titanjern og apatit, den midterste af finkornig born-
blende med noget kvarts, den østlige næsten udelukkende af
kvarts med svovlkis og kobberkis.

Froste (Bamle).

Kvartsrige apatitgange i kvartsskifer og granit. I
en hvid grovkornig granit og kvartsskifer tilhørende grund-
fj eldet sætter op flere steiltstående, høist 1 fod mægtige
gange; to mindre krydser binanden. Gangmineralerne er
kvarts, brun glimmer og hornblende, desuden noget feldspat
og en ikke ganske ubetydelig mængde grønliggul apatit.

Bj ør dammen (Bamle).

Apatitførende bornblendegange. Ubetydelige svær-
mende gange af hornblende med rød apatit i klumper og sno-
rer i den midtre del af gangene. En smule rutil, feldspat
og glimmer forekommer også.

Hougen (Bamle).

Apatitførende bornblende-magne tkisgange. En
liden gang sætter gjennem dagene af en bornblendeskifer. En
del af gangen består af gul, grøn og hvid apatit tilligemed
hornblende ; i fortsættelsen heraf sees en blanding af mag-
netkis og apatit. G-angen gafler sig derpå i to grene, bestå-
ende af magnetkis og svovlkis. Kisen er blandet med små

Norske apatitforekomster. 277

klumper og, på hjørner tilrundede, krystaller af apatit, des-
uden med hornblendestykker ; hornblende forekommer også
på siderne.

Ødefjéld (Sandøkedal).

Ganske små årer gjennemsværme en hornblendebergart;
gangmineralerne : kvarts, magnetjern, rød feldspat, svovl-
kis, apatit.

Østerholt (Gjerrestad).

Ap atitfør en d e bornblendegange. NNV — -SSO stry-
gende lag af en tykskifrig bornblendebergart gjennemskjæres
af en steiltstående gang, fyldt med et aggregat af brunlig
sort bornblende* Hornblenden fører gul og grønagtig apatit
— i hvilken der undertiden er indvokset bornblendebrudstyk-
ker — desuden rød feldspat.

Shorstøl (Gjerrestad).

Over en strækning af 120 fod sværmer i en utydelig la-
get bornblendebergart flere små gange, der i sine forskjellige
partier viser et forskjelligt miner alindbold. Et parti bestod
af grønligbrun apatit med rød mikrokrystallinsk feldspat —
deri hornblendepunkter (fig. 24). Et andet parti bestod næ-
sten udelukkende af den fra andre forekomster kj endte grønne
enstatit. Også rutil optrådte.

Akeland (Søndeløv).

Kvartsgange, som tildels er apatitførende. Steile lag
af bornblendeskifer gjennemsættes ber af flere sværmende
gange og årer af kvarts, der fører noget hornblende og apa-
tit. Hornblenden forekommer fornemlig på gangens grændse-
flader, men desuden også indvokset i kvartsen, der også —
noget sparsomt — indebolder krystaller af rødlig og grøn
apatit. Nogle af gangene består på enkelte strækninger af

278

W. C. Brøgger og H. H. Reusch.

storkrystallinsk, brun og grøn glimmer med lys skapolit (un-
dertiden i store krystaller) og feldspat.

I nærheden findes en omtrent 2 fod mægtig gang af ly-
serød apatit, noget feldspat, kvarts, brun hornblende og glim-
mer. Gangen er i det temmelig bedækkede terrain kun fulgt
en kort strækning; den gj ennemsætter såvel grundfjeldsberg-
arter som granit.

Nestesvåg (Søndeløv).

I en glimmerførende kvartsit iagttoges en gang; den var
indtil 6 fod mægtig og forfulgtes på en strækning af 30 fod.
Den bestod af kvarts med sort, storbladig glimmer og grøn-
ligblå moroxit i ufuldkomne ofte mindst 3 tommer tykke
krystaller tilligemed noget feldspat.

OksøieJcollen (Snarum).

Oksøiekollen er en lav klipperyg opbygget af steile N —
S strygende lag af en hornblendeskifer med granater. I dens
nordlige ende finde» en uregelmæssig forgrenet gang, hvis
mest blottede del er fremstillet på profilet fig. 25. Gangen
består i de til sidestenen nærmest grændsende dele af finkor-
nig hornblende, i midten af hvid kvarts og en temmelig uan-
selig finkornig albit, begge i større partier : det største af
albitpartierne målte 6 fod og 3 fod i to på hinanden lodrette
retninger. Især i kvartsen men også i albiten er indvokset
store, ofte mere end 4 tommer lange hornblendekry staller til-
ligemed krystaller af apatit. Albiten indeslutter også un-
dertiden temmelig store druserum, der er udklædte med stærkt
glinsende albitkrystaller, hornblendekrystaller og apatitkry-
staller. Sidstnævnte er i almindelighed små og, som også al-
bitkrystallerne, ofte itubrudte, bøiede og tvundne. Også
kvartsen forekommer tildels i krystaller med undertiden mere
end fodstore flader. Også grøn glimmer træffes i albiten.

Norske apatitforekomster. 279

Enden (Nordre Olafsby, Snarum).

Apatitførende enst atitgang. Omgivelserne er grund-
fjeldsgneis. I en underordnet optrædende ulaget bergart af
finkornig feldspat (labradorfels?) forekommer flere små apatit-
førende enstatitgange, der i enbver henseende ligner enkelte
af de ovenfor beskrevne forekomster fra Ødegården i Bamle.
Midten af gangene indtages af apatit med en smule rutil; de
til sidestenen grændsende partier bestaar af grøn enstatit, fin-
kornig på grændsen, med midten indragende i større kry-
staller. Også i nærheden af gangene fører bergarten årer af
finkornig enstatit.

Af beskrivelsen af de enkelte gange sees, at følgende
mineraler forekom på de af os undersøgte apatitførende
gange:

kvarts,

apatit,

wagnerit i varieteten kjerulfin,

kalkspat,

talk,

ortoklas,

forskjellige plagioklaser, nemlig: albit; esmarkitlignende
oligoklas; såkal dt tschermakit etc.,
skapolit (og palæo-albit),
turmalin,
hornblende,
pyroxen,
enstatit,

forskjellige magnesiaglimmere,

klorit,

aspasiolit,

titanit,

rutil,

jernglans,

titanjern,

magnetjern,

kobberkis,

magnetkis,

pyrit.

280

W. C. Brøgger og H. H. Reusch.

Om enkelte af disse mineraler — hvis antal vistnok
noget vilde forøges ved undersøgelse af et større antal fore-
komster — , som har givet anledning til nøiere undersøgel-
ser, tilføie vi i det følgende nogle korte bemerkninger, idet
vi for dem, der ønsker nøiere at gjøre sig bekjendt med, hvad
derom er offentliggjort, henviser til specialafhandlinger.

Apatit.

Som ovenfor omtalt var apatiten på de beskrevne gange
knn i sjeldnere tilfælde ndviklet i krystaller. På Ødegården
så vi en enkelt krystal indvoxet i gangmassen, desuden i et
druserum (gang no. 1) nogle ganske små krystaller på sort
turmalin. Hyppigere var apatit i krystaller på de apatitførende
magnetkis-hornblendegange; i de tilfælde, hvor den optrådte
indvoxet i magnetkisen, var krystallerne afrnndede på kanter og
hjørner ligesom af en begyndende smeltning. Yed østre Kjørre-
stadfandtestalrige in dtil flere tommer store krystaller indvoxede
i kvarts, undertiden bøiede og vredne; kombination ooP, oP
og P, den sidste form mest kun underordnet. Apatitkrystal-
lerne fra Oxøiekollen (Snarum) er allerede forlængst be-
kj endte; foruden den almindelige kombination coP, P og oP
findes på mineralkabinettet fra dette findested en krystal
med formerne: ooP, ooP2, P, øP, 2P2. — Moroxit, som vi
kj ender fra flere af os ikke besøgte findesteder, fandt vi kun
på en lokalitet, Nestes våg, her i store smukke krystaller uden
endeflader.

På de fleste af de undersøgte forekomster optræder
apatiten ikke i frit udviklede krystaller, men kun drøi,
krystallinsk, undertiden tilsyneladende ganske tæt uden spor
af de sædvanlige gj ennemgange. Fedtglansen er i alminde-
lighed tydelig. Farven er meget forskjellig. Den alminde-
ligste varietet på Ødegården er hvid, lidet glindsende,
ugjennemsigtig. Selv på en og samme gang forefandt
vi undertiden forskjellige farvenuancer: snart brun og

brungul, meget gj ennemsigtig (af udseende som kandissukker),
snart grå, grønlig, lys kjødrød, mørkrød, og violetrødlig.
Den bekj endte apatit fra Kragerøs gange er ofte teglrød.
Yed Hougen fandt vi en mørkbrun, stærkt fedtglinsende

Norske apatitforekomster. 281

varietet. — Blandt forskjellige varieteter af apatit, indleve-
rede til mineralkabinettet af hr. cand. min. T. Lassen .findes
en smnk fuldkommen gj ennemsigtig farveløs varietet fra en
apatitgang ved Husås, nær Risør.

Apatiten på Ødegården er undertiden gjennemsat af så
utallige små sprækker og spring, at den smuler sig op i gan-
ske små korn, ja den forekom på den tid, vi besøgte gru-
berne, her og der endog ganske jordagtig til ikke ubetydeligt
tab ved driften (f. ex. på gang no. 1). På en anden gang
(no. 2) var den grønlighvide apatit gjennemsat af et net af
talløse, fine, uregelmæssige, sorte årer, undertiden så tæt at
apatiten derved blev fuldstændig sortfarvet. Disse årer be-
staar af en kuldstof holdig substans* *). — Følgende analyser
af apatit fra Ødegården blev os velvilligst overladte af hr.
professor P. Waage:

Grønlighvid apatit

Lysrød apatit

Uopløseligt .

. . 1.9 pr. C.

0.8

Fosforsyre .

. . 41.7 —

41.1—41.2

Klor . . .

. . 3.5 —

5.8

Kalk . . .

51.0

Grlødtab . . .

0.6

99.3.

Kjerulfin.

Dette mineral, der blev opdaget af hr. Rohde i Pors-
grund, blev først undersøgt af von Kobell og af denne anseet
for et eget mineralspecies forskjelligt fra wagnerit. I den
tydske udgave af denne afhandling udtalte vi os, vildledede
af ufuldstændige krystaller, der dengang var de eneste kj endte,
i tilslutning til von Kobelhs anskuelse. Senere fremfundne
krystaller fra en dengang ukjendt forekomst**) har afgivet
tilstrækkeligt material til berigtigelse af denne mening;
Kjerulfinen er således at anse som en, om end meget kj ende-
lig, varietet af det sjeldne mineral wagnerit.

*) Allerede omtalt af Helland.

*#) Se ovenfor: Nedre Havredal.

282

W. C. Brøgger og H. H. Reusch.

Den forekom på den østligste af de først opdagede fore-
komster ved Havredal især af lys kjødrød til brunlig farve,
på den vestligste derimod gul, omtrent vingul. Fedtglans,
gj enn em skinnende til gjennemsigtig. Brud splintrigt. Spalt-
barhed meget ufuldkommen i to retninger (efter von Kobell
med en vinkel af 90°). Fra apatit skilles den let ved sin
lettere smeltbarbed (2.5 — 3 efter v. Kobell’s skala). Yed
Havredal forekom kun ufuldstændige prismatiske krystaller
uden endeflader (ocP'2 og <x)P'oa) uddannede på grændsen mel-
lem kjerulfin og kvarts eller kjerulfin og tscbermakit.

De senere fremfundne krystaller fra Nedre-Havredal er
krystallografisk undersøgte af W. C. Brøgger*). Af denne
undersøgelse hidsættes :

De fra den nye forekomst ved Nedre-Havredal fremfundne
krystaller er tildels af betydelig størrelse, endog flere deci-
meter lange. De bedste af de undersøgte krystaller var ca.
3 — 6 ctm. lange. De synes gjennemgående prismatisk ud-
trukne, gjerne 2 — 3 gange længere end bredden. Fladerne er
altid på de mindre krystaller, om end meget plane, altid
matte, hvorfor de kun lod sig måle med anlægsgoniometer
eller ved påklæbede glasblade på reflexionsgoniometret. De
undersøgte krystaller, hvoraf de bedste tilhørte hr. berg-
mester T. Dahll, der velvilligt overlod dem til undersøgelse,
viste følgende former:

prismer :

oo P, <*>P'2, coP'3/2, <*>P'9/b(?), <*>P'3/2, coP'7A, eoP'5/ 2, eoP'4,

2P' co, 5 A Pco.

fladepar :

øP, Poo, £PcO, 3 Poo, CoPcO, P<X>, OOP (X>.

hemipyramider :

2P, P2, — P' 2, derhos usikre 3 P' 6 og 6P' 3.

De nævnte former, hvoraf temmelig mange ikke var
kj endte på wagnerit, er beregnede af wagneritens axeforhold:

a:b : c — 0.95694 : 1 : 0.75267 (B & M)

/? = 71°53/,

Se: Zeitschrift für Krystallographie (P. Grroth) . Bd. III. S. 474 — 478:
cÜber die Krystallform des Kjerulfin.»

Norske apatitforekomster. 283

da målingerne på kjerulfinen ikke kunde ansees nøiagtige
nok til derpå at begründe et axeforbold for denne varietet.

De almindeligste former, der er overveiende uddannede i
de meget vekslende typer og kombinationer, er ooP'2 og på
enden £P'<x>. Mærkeligt erdet, at kjerulfinkrystallerne viser
en ganske asymmetrisk udvikling af de på samme optrædende
former; hvorvidt dette skyldes en af det asymmetriske kry-
stalsystem afhængig mangel på symmetri eller kun er tilfæl-
digt, lod sig hverken ved målingerne eller den optiske under-
søgelse afgjøre med nogen sikkerhed.

Af de beregnede vinkler hidsættes nogle af de vigtigste:

coP'2 : <x>P'2= 122° 25' (på siden)

OD p :oo P = 84° 34'

2P'c»:2P'c»= 69° 5372'

P'2 : P'2 = 106° 16'

P^> : coP~cv — 116° 35'.

De optiske axers plan er ligesom hos wagneriten sym-
metriplanet. Dispersion inclinée. Optisk negativ p > v. Af
målinger på lodret på den første og lodret på den an-
den middellinie sl ebne plader besterntes for Na-lys den virke-
lige vinkel mellem de optiske axer til 37° 49' og den midlere
brydningsexponent ß for samme = 1.5313. — Den spidse
bissektrix danner med den krystallografiske vertikalaxe en
vinkel af omtrent 21° 30' (hos den ægte wagnerit efter Des
Cloizeaux næsten parallel denne axe) og træder ud i den
spidse vinkel mellem axerne a og c.

Kry stall erne synes meget tilbøielige til at forvitre, idet
de fleste næsten fuldstændig er omvandlede til en hvid ugjen-
nemsigtig eller halvgjennemsigtig substans og altid er gjennem-
satte af årer af denne; denne substans er efter Pisani apatit.
Enkelte krystaller var dog vakkert vingule, fuldstændig gjen-
nemsigtige og kun ubetydelig forvitrede*).

*) Om kjerulfinen se forøvrigt foruden von KobelPs opsatser: Bauer (Zeit-
schr. d. deutsch, geol. Gesellsch. 1875, B. 27, S. 230), Pisani (Bulletin
de la soc. minéralogique d. France 2. 43. 1879). I den sidste afhand-
ling meddeles en analyse af de beskrevne krystaller fra Nedre-Havredal,
hvoraf i forbindelse med krystallernes prismevinkel Pisani først fremlagde
beviset for, at kjerulfinen er en wagneritvarietet.

284

W. C. Brøgger og H. H. Reuscb.

Esmarkitlignende pligoklas.

Under navnet esmarkit beskrev vi i den tydske udgave
af denne afhandling en plagioklas, som vi forefandt i et
større antal ganske smukke krystaller ved Vestre Kjørrestad
i Bamle. Kry stall ernes larve er på brudflader blåliggrøn;
på spalteflader perlemoderglans, på brudflader fedtglans. Brud
ujevnt til musligt. H = 6. Sp. v. = 2.66. Spaltbarbed fuld-
kommen efter oP, mindre fuldkominen efter ooPco, ganske
ufuldkommen efter coP'.

Krystallerne er ikke enkeltindivider, men polysyntetiske
tvillinger efter to forskjellige tvillinglove. Da imidlertid tal-
rige tvillinglameller er indskudte i et forberskende individ
bevarer krystallerne dog det almindelige udseende af enkelte
individer. De besidder en ujevn, rynket, undertiden på kan-
ter og bjørner ligesom ved smeltning afrundet overflade, som
dertil er bedækket af en yderst tynd, mørk grønligsort, lidet
glinsende bud. Denne matte, mørke bud, som giver krystal-
lerne et fra almindelige feldspater meget afvigende udseende
— den gjenfindes også på plagioklaser fra Orijärfvi, Lojo og
Bodenmais etc. — , forhindrer nøiagtige målinger af fladernes
vinkler mod binanden. Efter den nu almindelig antagne stilling
af feldspaterne forekommer følgende former:

oo'P. oøP' . co'P5 . coP'3 . ooPoo . oP . ,P,oo .2,P,co . 2'P
,P . P, . (desuden senere anført af vom Ratb: 2,P/<x> ).

oP : ooPoo måltes i middel til 86° 572' og 93° 542/3'.

Kry stall ernes typus er noget forskjellig: snart mere tav-
leformig ved forberskende basis, snart prismatisk forlænget
efter bracbydiagonalen, idet fladerne af oP og ooPoo er omtrent
ligelig udviklede. Størrelsen er ret anselig; et af de største
exemplarer målte 70, 63 og 28 mm. (Fig. 27 a). Fig. 27 b frem-
stiller en ideal kombination af alle bestemte former.

Krystallerne er som omtalt sammensatte efter to tvil-
linglove :

1) tvillingflade bracbypinakoidet (tvillingstribning på
basis).

2) dreiningsaxe makro diagonalen (tvillingstribning på
co Poo og flere fiader i den vertikale zone).

Norske apatitforekomster. 285

Den ved den sidste lov fremkaldte tvillingstribning dan-
ner efter den valgte stilling af kry stallerne, ifølge h vilken
den basiske flade helder tilhøire, på ooPoo en vinkel af vex-
lende værdi mellern 3° 21' og 6° 4272' (i de fleste tilfælde af en
midlere værdi på omtr. 4°) mod kanten mellern oP og ooP»,
således at tvillingstribningens linier helder mindre fortil end
den nævnte kant.

Af disse iagttagelser sluttede vi i den tydske udgave af
denne afhandling ganske rigtig, at den undersøgte feldspat
i krystallografisk henseende ikke kunde forholde sig som en
anortit, men som en albit, idet den høire oktant fortil oven-
til ikke som hos anortiten kunde være begrændset af ude-
lukkende stumpe vinkler, men såvel af stumpe som af spidse.
— Men da vi på den anden side gik ud fra, at den under-
søgte feldspat i kemisk henseende var identisk med Esmark’s
og Des Cloizeaux’s esmarkit, en anortitvarietet, hvilket den
store y dre lighed, såvelsom lighed i spaltvink] er og begges
forekomst i Bamle foranledigede, så begik vi derved den fejl-
tagelse at være tilbøielig til at anse den undersøgte feldspat
for et eget species, medens den ved senere kemisk undersø-
gelse af vom Bath har vist sig at være en oligoklas*).

Denne esmarkitlignende oligoklas forekommer ved Kjørre-
stad sammen med hornblende, apatit og magnetkis; en lig-
nende feldspat fandtes i granitlignende årer med sort glimmer
og kvarts i den mørke gabbro ved Meinkjær i Bamle. Disse
karakteristiske årer eller gange i gabbro er siden blevet
iagttagne på flere steder, således på Bomsås i Askim (Mei-
nich) etc.

Hornblende

i forskjellige varieteter er et af de almindeligste mineraler på de
apatitførende gange. En brun, stærkt glindsende hornblende
ledsager apatiten på Ødegården og ved BønhoB. Kragerø’s
sorte hornblende er vel bekj endt; nylig er fra en liden apatit-

*) Se: Gr. vom Rath: «Die Zwillingsverwachsung der triklinen Feldspäthe

nach dem sogen. Periklin-Gesetze und über eine darauf gegründete Un-
terscheidung derselben.» Monatschr. der k. Acad. d. Wissenschaft, zu
Berlin. 1876. S. 163—165.

286

W. C. Brøgger og H. H. Reusch.

gang på Frydensborg ved Kragerø, af br. bergmester Dabll
indsendt til mineralkabinettet de skjønneste druser af indtil
mere end 1 decim. lange bornblendekry staller, alle uden ender,
idet de på enderne fortsættes i asbest.

På flere apatitforekomster (Otterbæk, Oksøiekollen o. s.
v.) var krystaller af en ravnsort bornblende med fuldkom-
men spaltbarbed efter co P og en meget tydelig spaltbarbed
efter ooP^ ingen sjeldenbed. Foruden de af os selv ind-
samlede krystaller, kunde vi ved professor Kjerulfs velvillie,
der stedse understøttede os på alle måder, også benytte det
betydelige af br. cand. min. Lassen sammenbragte materiale
fra Oksøiekollen, der beror på univertetets mineralkabinet.

Krystallerne er bedækkede med små albitkrystaller, som
gjør nøiagtige målinger vanskelige; flere exemplarer er knæk-
kede og brudstykkerne atter sammenkittede af albit. Disse
krystallers eiendommelige babitus med de stærkt uddannede
stribede fladepar og deres noget usædvanlige kombination af
endeflader sees af de vedføiede figurer. Fig. 28 fremstiller
en med en apatitkrystal sammenvoxet bornblendekrystal, den
sidste med endefladerne + 2P'm, + P ëo, + P' 3 o g o P. Fig.
29 a viser den byppigste kombination + 2P <x> og + P; dertil
kommer på flere individer også + 3P' 3. Den fra iagttageren
vendende del af krystallen viser in dspringende kanter mellem
to flader af + P. På det i fig. 29 b fremstillede exemplar op-
træder på enden kun + 3P' 3 og 2P< ». På alle de afbildede
krystaller var enden tydelig udviklet.

Asbest- spekstenkr y staller ne

fra Kragerø (se ovenfor pag. 270) er ialm. blevne benr egnede
til pyroxen. De søilebrudstykker, som vi kunde samle på
balderne, viser bverken pyroxenens eller bornblendens vink-
ler. Måske foreligger her en paramorphose, uden at dog det
foreliggende material tillader os at bestemme det oprindelige
palæomineral. Krystallernes midte består af speksten, som
ialm. er omgivet af et sammenhængende, uregelmæssig snoet
lag af asbest, bvis tråde står lodret på overfladen. (Fig. 30).
I de ydre dele af krystallerne står asbesttrådene dels ganske
uregelmæssige, dels er de anordnede ^ den antagne hovedaxe.

Norske apatitforekomster.

287

Glimmer.

Ødegardens glimmer er mørk rødbrun, men forekommer
også med lysere farve. Glansen usædvanlig stærk, næsten
metallisk. Halvgjennemsigtig i 1 mm tykke lameller, idet
dagslyset går igjennem med smuk rosenrød, gjennem tyndere
blade med gul farve. H. 2.5. Smelter i tynde splinter i en
alm. lysflamme. Følgende analyse udførtes velvilligt af hr.
amanuensis S. Wleugel:

Kiselsyre . .

. . 40.24.

Titansyre . .

. . 0.56.

Lerjord . . .

. . 12.92.

J ernoxyd

. . 7.67.

Jernoxydul . .

. . 2.15.

Kalk ....

. . 0.35.

Magnesia . .

. . 23.29.

Glødtab . . .

. . 0.68.

Alkalierne besterntes ikke direkte; lition eller fluor fand-
tes ikke. Denne glimmer henregnede vi i den tydske ud“
gave af vor afhandling til flogopit i Dana’s betydning. Ef-
ter den bearbeidelse, glimmergruppen nylig er bleven tildel
af Tschermak, synes denne glimmer, der har en overmåde
liden axevinkel (de optiske axers plan synes at være parallel
symmetriplanet), at måtte blive at henføre under meroxen,
altså en glimmer af biotitgruppen. Også de øvrige glimmere
på apatitgangene synes at måtte henføres til den samme
gruppe. Kaliglimmer har vi ingensteds iagttaget på apatit-
gangene.

Aspasiolit.

Vi har omtalt dette mineral fra Valeberg ved Kragerø.
Vore stuffer stemmer ganske overens med expiarer på min er al-
kabinettet; begge viste sig meget let smeltelige for blæse-
røret (3 efter von KobelTs skala) ikke som sæd vanligvis an-
givet usmelteligt. Aspasioliten er tidligere af flere forskere
omtalt som et for visse skikter af grundfj eldet karakteristisk
mineral; som man af vort fund vil se, tilhører dette mineral

288

W. C. Brøgger og H. H. Reusch.

imidlertid neppe sidestenen, men gangene, hvorved hine et
bestemt nivå karakteriserende aspasiolitskikter bortfalde;
hr. bergmester Dahll, i hvis selskab vi besagte denne fore-
komst, gjorde os opmærksom herpå. Allerede Hausmann om-
taler, at aspasioliten forekommer sammen med apatit etc.

Buhl.

Sort til rødlig rutil er en af apatitens troeste ledsagere.
På enkelte af de af os besagte forekomster optrådte den i
sådan mængde, at dette ellers ikke almindelige mineral, hvis
det måske skulde vise sig at få betydning for et eller andet
praktisk øiemed, netop fra de apatitførende gange måtte
kunne udvindes i betydelige kvantiteter. Rutilen forekommer
tildels i meget vakre krystaller; på en af de apatitførende
gange i Bamle fandt vi således en 1140 gram tung kry stal
med følgende former: ooPoo, ooP, Poo, P3 , P. Hos et andet
individ er P3 overveiende på enden. Den sædvanlige typus
er kort prismatisk, undertiden f. ex. ved Rønholt dog også
lange søiler.

Enstatit.

Da denne afhandling kom ud på tydsk, var kun en ved opta-
gelse af vand noget forandret enstatit kjendt, idet den først ved
vor undersøgelse blev erkjendt som sådan. Senere har den
ene af os sammen med professor Gr. vom Rath i Bonn beskre-
vet krystaller af frisk uforandret enstatit fra en apatitgang
ved Kjørrestadkilen i Bamle*). Yi vil først af denne under-
søgelse hidsætte følgende uddrag:

De på halden ved den nedlagte grube fundne krystaller,

*) >Über grosse Enstatit-krystalle, aufgefunden von W. C. Brøgger und
H. H. Reusch bei Kjørrestad im Kirchspiel Bamle, südliches Norwe-
gen.« Von W. C. Brøgger in Kristiania und G. vom Rath in Bonn. —
Zeitschrift für Krystallographie (P. Groth). 1877. B. I. S. 18—30. —
Den samme afhandling også i Monatsbericht der k. Akad. der Wiss.
zu Berlin 1876.

Norske apatitforekomster. 289

der bestod af fuldstændig frisk enstatit (kun udenpå med en
i det bøieste en centimeter tyk hud af mere vandholdig for-
andret substans), udmærkede sig ved en for krystaller over-
hovedet sjelden størrelse, idet Here af dem nåede en længde
af mellem 30 og 40 centimeter ; en af de største var således 38
centm. lang, 26 centm. bred, 13 centm. tyk. — De viste for-
herskende et rombisk prisma, hvis kanter kun lidet afviger
fra en ret vinkel, afstumpet af makropinakoidet ; brachypina-
koidet er ialm. kun underordnet tilstede og mangler også un-
dertiden ganske. Endefladerne viser kun sjelden en tydelig
rombisk symmetri, og frembyder for det meste et mer
eller mindre deformeret, pseudomonosymmetrisk udseende.
Karakteristisk er også det store antal af mange gange gjen-
tagne flader, som, da de fleste kun har svag heldning mod
vertikalaxen, stræber til at frembringe en had afrundet top.
Utvivlsom rombisk symmetri besidder en af de nu i Kristiania
universitets miner alkabinet værende krystaller. Når vi læg-
ger til grund axeforholdet hos enstatit fra Breitenbach (fra
en meteorsten)

a : b : c = 0.97016

: 1 : 0.57097,

viser den følgende former:

YsPVs

7 3P00

VePcsD

CSOP

2/iPee

00 Po 0

V2P00

En anden kry stal, der allerede viser en begyndende man-
gel på rombisk symmetri hos topfladerne (denne krystal er
foræret til universitetssamlingen i Bonn) viste:

*/®P

VöPoo

V2P00

00 p

Y3P00

csdPoo

Den omtalte pseudomonosymmetriske ud vikling af ende-
fladerne består deri, at alle flader på toppen ligsom har lidt
en dreining, hvis axe er makrodiagonalen. Brachydiagonalen
er altså ligesom omdannet til en klinoaxe. Medens krystal-

Nyt Mgaazin f. Naturv. XXV. IV.

290

W. C. Brøgger og H. H. Keusch.

lerne ifølge denne deformitet viser en usymmetrisk udvikling
på forsiden og på bagsiden af makrodiagonal ens plan, forhol-
der derimod brachypinakoidet sig som et symmetriplan (hos
de monosymmetriske pyroxener er netop. omvendt det til ma-
kropinakoidet svarende plan symmetriplan). Ved sammenlig-
ning af et større antal krystaller overbeviser man sig let
om, at den omtalte dreining af endefladerne om makrodiago-
nalen som axe er forskjellig hos hver enkelt krystal, så det
hele fænomen altså må tilskrives hindringer i en normal ud-
vikling ; årsagen til denne mærkelige pseudomonosymmetriske
udvikling, der ikke kan skyldes noget ydre tryk. såsom fla-
derne i den vertikale zone viser sig uberørte af den nævnte
deformitet, er fuldstændig en gåde. I de tilfælde, hvor den
tilsyneladende dreining er forholdsvis liden, lod endnu flader-
nes tegn sig med sandsynlighed bestemme. Således var f.
ex. på en af de beskrevne krystaller udviklet på toppen et
skjævtliggende doma, der med den ene flade af ooP dannede
en vinkel af 78° med den anden en vinkel af 71°. Under
normal udvikling og beregnet på et rombisk axeUrhold dan-
ner domet 2/3Poo med o oP en vinkel af 75° 3973'; der er da
ingen tvivl om, at det iagttagne skjævt beligggende doma i
virkeligheden svarer til domet 2/z Pco.

Krystallerne er, når undtages den forvitrede skorpe, fuld-
stændig friske af lys gråliggrøn farve, med temmelig fuld-
kommen spaltbarhed efter prismet ooP og en tredie ufuld-
kommen spaltbarhed efter brachypinokoidet. Vinkelen af
prismet ocP måltes på spaltflader med reflexionsgoniometer
til 91° 40 til 91° 25'. Hårdheden af den friske enstatit er
5 — 6, den forvitrede grå, glandsløse, spekstenlignende hud kun
omtr. 3. Sp. v. 3.153. Den kemiske sammensætning ifølge
to analyser, hvoraf no. II er udført af hr. cand. G. Krafft:

II.

Si02 .

. . 58.00

57.67

A1203 .

. . 1.35

1.21

f20. .

. . 3.16

2.89

MgO .

. . 36.91

37.91

HaO. .

. . 0.80

1.67

100.22

101.35.

Norske apatitforekomster.

291

Den steatitiske hud bestod af:

Si02 .

. . . 57.62

A1203 .

. . . 1.48

f20 .

. . . 1.96

CaO .

. . . 0.12

MgO

. . . 34.72

h20 .

. . . 4.38

100.28.

Sp. v. = 2.867.

Medens altså de fysiske egenskaber (bårdbed, vægt etc.)
af den forvitrede skorpe er væsentlig forskjellige fra den
uforandrede enstatits, består forskjellen i kemisk benseende
væsentlig knn i optagelse af noget vand.

Ganske nylig er atter frisk enstatit fundet på en apatit-
førende gang, væsentlig bestående (efter indsendte prøver at
dømme) af magnetkis, enstatit og noget apatit ved Fogne i
Gjerrestad i nærbeden af de ovenfor omtalte apatitførende
gange sammesteds*). Disse i magnetkis indvoxede krystaller
er i regelen af 3 — 6 centm. størrelse, prismatiske med kom-
bination ooP. odPoo . ooPoo, oP. og V2P00.

De er fuldstændig friske, kun udenpå med en yderst
tynd gulagtig bud.

Disse exempler på forekomsten af fuldstændig frisk en-
statit i krystaller fra to forskjellige steder i Bamle, og i
Gjerrestad, var som ovenfor sagt endnu ikke påviste af os,
da vi offentliggjorde den tydske udgave af denne afband-
ling. Som af beskrivelsen af de enkelte forekomster frem-
går, bavde vi derimod på adskillige steder (f. ex. Ødegården,
Ødegårdskjern, Ravneberg, Skorstøl, Enden) påvist fore-
komsten af en grøn, rombisk udseende,magnesiarig pyroxen, om
hvilken vi dengang forsøgte at bevise, at den måtte ansees
for en ved optagelse af vand forandret enstatit. Dette bevis
er nu overflødigt, da vort senere fund af den uforandrede
enstatit på apatitgangene fuldstændig bar bekræftet rigtig-
beden af vor antagelse om den grønne vandholdige enstatit.

*) Indsendt af hr. konsul Pinne i Risør til mineralkabinettet og velvilligt
övergivet os til undersøgelse af hr. prof. Kjernlf.

19*

292

W. C. Brøgger og H. H. Reusch.

Disse grønne vandholdige krystaller viser følgende for-
hold. Farve: løggrøn, undertiden ren grøn, blåliggrøn eller
grønliggrå. Glans fedtagtig. Kantgjennemskinnende, sjelden
gjennemskinnende med ren grøn farve. H . = 2 — 3. Sp. v.
2.7 — 2.8. Vanskelig smeltelige i fine splinter til et sort glas.

Følgende 2 analyser udførtes velvilligst af hr. cand. C.
Krafft:

I. Fra Ødegården. II. Fra Endeff (Snarum*).

Si02 .

. . . 57.63

59.51

ai203 .

. . . 1.02

0.97

MgO

. . . 30.38

30.89

F20 .

. . . 4.99

2.95

CaO .

0.37

H20 .

. . . 7.21

6.01

101.22 100.70.

Spaltbarhed hyppig ganske fuldkommen efter brachypi-
nakoidet, ganske underordnet på de friskeste individer også
en spaltbarhed efter ooP. Krystallerne viser følgende for-
mer, når ovenanførte axeforhold for enstatiten lægges til
grund: <x>P, <x>Pco, coPc©, oP, P, 1/2P<X>, 3/4 Px>, P2 og en mPn,
for hvem intet simpelt tegn lod sig bestemme (måske 2P2 ?) **).
Se fig. 31 — 36.

Samtlige explr. viste formerne : c*>P, e©P<x>, ooPoo* V2P00,
de fleste også P2-\ hyppig er også oP stærkt udviklet. (Fig.
33 og 34 — på planchen står ved en feil 37 — •)***).

*) To analyser af det samme mineral blev tidligere offentliggjorte i Pogg.
Ann. 1872 Bd. 145 under navnet »Pseudomorpkosen von Spekstein nach
Augit«, fra Nordre Olafsby, Snarum, af A. Helland.

•*) I den tydske udgave gik vi ud fra von Kokscharows axeforhold for rom-
hisk pyroxen a : b : c = 3.40014 : 3.57552 : 1. Efter det ovenfor benyt-
tede axeforhold for enstatiten må derfor de på figurerne 31 — 36 anførte
former ombyttes således : P<x> med VajPoo ; 3/2P<*> med 3A Poo : 2P med
P; 2P2 med P2 ; de øvrige former er uforandrede.

***) G-. Seligmann synes i sin korte notits om vandholdige enstatitkrystaller
fra Snarum (Zeitschrift für Krystallogr. B. III. S. 81) at have over-
seet, at vor beskrivelse gjaldt såvel krystallerne for Ødegården som
fra Snarum og de øvrige nævnte forekomster.

Norske apatitforekomster. 293

Den almindelige størrelse af disse grønne krystaller var
på Ødegården 4 — 8 eentm. ; ganske nylig er dog af hr. Del-
gobe, direktør for det franske grubekompagnis grnber på
Ødegården, indsendt til mineralkabinettet en krystal, der i
sine dimensioner ikke giver de store krystaller fra Kjørre-
stadkilen stort efter, idet det den nemlig måler 25 centm., 15
og 14 centm. Den viser de sædvanlige former: <x>P, <x>Pco,

Enstatit, dette ellers ikke hyppige mineral, er altså en
af de mest karakteristiske ledsagere af apatiten, dels i ufor-
andret frisk substants, men i almindelighed af et ved optagelse
af vand forandret udseende. Yed optagelsen .af vand forandres
hårdheden fra 5 å 6 til 2 å 3, den specifiske vægt fra 3.15 til
2.7 å 2.8, larven fra en grønliggrå til grøn, glansen fra glas-
glans til fedtglans, hvorhos mærkelig nok, medens kløvnin-
gerne efter <*>P går tabt, spaltbarheden efter <x>Pco synes at
tiltage i godhed.

I den tydske udgave af denne af handling har vi af de
fremlagte iagttagelser fra de enkelte forekomster udførligere
søgt at godtgjøre de almindelige slutninger, vi dengang troede
at kunne drage angående apatitforekomsternes dannelse. Yi
er fremdeles i det væsentligste af samme opfatning angående
apatitforekomsternes oprindelse som dengang, om vi end nu i
flere enkeltheder er komne til noget modificerede anskuelser.
Nedenfor anføres i al korthed de vigtigste almindelige slut-
ninger, der nu synes os at fremgå af iagttagelserne.

De beskrevne apatitforekomster er samtlige a f ensartet dan-
nelse. Gangene viser vistnok på de forskjellige forekomster,
ja ofte på de forskjellige gange af en og samme forekomst
forskjelligt mineralindhold; men denne forskjel udj evnes ved
overgange. Yi har således på Ødegården adskilt rene glim-
mergange og apatitførende glimmergange, medens Kragerø’s
gange overveiende er apatitførende hornblendegange; mell em
disse danner nu f. ex. den steiltsående hornblendeglimmer-
gangstok på Kavneberg en fuldstændig overgang. Eiendom-
melige apatiten ledsagende mineraler, såsom rutil, enstatit,

294

W. C. Brøgger og H. H. Reusch.

formidler overgangen mellem tildels forskjelligartede fore-
komster. Y i så også, hvorledes gangenes apatitgehalt kan
variere inden vide grændser, idet adskillige af de ellers un-
derordnet ledsagende mineraler i enkelte tilfælde kan optræde
overveiende eller sågodtsom som eneste hovedmineral på gan-
gene; f. ex. glimmer, hornblende, enstatit, rutil, magnetkis.
Navnlig hør her mærkes den intime forbindelse mellem apa-
titforekomsterne og magnetkisforekomsterne. — Også på de
forskjellige dele af en og samme gang iagttoges sådanne
overgange.

2) De beskrevne apatitforekomster er samtlige «gange», op-
trædende såvel i eruptiver (gabbro, granit) som i de forskjel-
ligste grundfj eldsbergarter, i sidste tilfælde uafbængig af dis-
ses strøg og fald. Gange af lignende mineralindhold viste
sig at forekomme i forskjelligartede bergarter og gangmine-
ralernes selskab overbovedet at være uafbængigt af de omgi-
vende bergarters.

3) De beskrevne gange er af eruptiv dannelse. Når vi nu
bruger dette udtryk, vil vi ikke dermed udsige, at de apatit-
førende gange er eruptive i samme forstand som f. ex. Kri-
stianiadalens diabasgange, men kun at gangenes masse skri-
ver sig fra dybet og ikke skyldes en almindelig udludning af
sidestenen*). Gangene er i væsentlig henseende forskjellige
fra almindelige ertsgange. Yistnok lindes som nævnt oftere
en symmetrisk anordning af gangmineralerne. Således ind-
tager f. ex. på Ødegårdens gange brun glimmer og tildels og-
så krystaller af grøn enstatit, på mange hornblendeforekom-
ster hornblende, på flere apatitførende enstatitgange (f. ex.
Enden) enstatit sidepartierne af gangene, medens midten be-
står af apatit og meget ofte også af andre mineraler. Dog
forekommer ofte selv på de regelmæssigste gange undtagel-
ser. Dels er gangmineralerne i hele gangens udstrækning
ligelig blandede uden orden (f. ex. på Kjørrestad o. s. v.)3
dels fører gangene i sine forskjellige dele ikke de samme mi-
neraler (f. ex. Melby, Hougen, Bagerovneie o. s. v.). På
gange, som væsentlig består af et enkelt mineral, findes ofte

*) Denne opfatning er ganske nylig fremsat, uden begrundelse, af hr.
Otto Lang i Zeitschr, d. deutsch, geol. Gresellsch. 1879: «Ein Beitrag

zur Kenntniss Norwegischer Grabbros >, S. 502.

Norske apatitforekomster. 295

apatit o g andre mineraler ligelig fordelt gjennem hele gang-
massen (f. éx. apatitførende kvartsgange, Østre Kjørrestad,
Akeland o. s. v.)- Den symmetriske anordning af mineralerne
på vore gange kan aldeles ikke i regelmæssighed sammen-
menlignes med den, der er så udpræget kos mange erts-
gange.

G-angmineralerne er i almindeligked finkornige ved grænd-
sefladerne, medens de mod midten er uddannede i større
krystaller.

Et punkt, kvori endvidere vore gange adskiller sig fra
de almindelige ertsgange, er den fuldstændige mangel på så-
danne med krystaller udklædte rum, der ofte så vakkert de-
ler disse i to symmetriske kalvdele. Også almindelige druse-
rum findes kun sjelden på de apatitførende gange. På samt-
lige Ødegårdens gange kunde vi kun opdage et eneste lidet
druserum; flere uregelmæssige fandtes i Kragerøs gange.
Foruden på disse to lokaliteter kar vi kun i et tilfælde
iagttaget druserum på de apatitførende gange, nemlig de
ovenfor beskrevne i albiten på Oxøiekollen. Albiten er ker
ingen sekundær dannelse; den forekommer som nævnt i store
masser som kovedbestanddel på gangen og indslutter i sin
masse de øvrige gangmineraler: kornblende, apatit og kvarts,
der også- sammen med albiten beklæder druseriimmenes
vægge.

Medens vi således efter ovenstående ikke kan henføre
vore gange til almindelige ertsgange, tør vi på den anden
side ikke udtale os noget nøiere, om hvorledes man skulde
kunne tænke sig gangenes dannelse, om de væsentlig skulde
være fremkomne ved afsætning af opløsninger, eller ved vexel-
virkning af gasarter*) eller om de muligens for en del
skulde kunne være frembrudte af smeltede masser.

4) De apatitførende gange står i et bestemt forhold til gab-
bro. Denne vigtige slutning, at apatitgangene er knyttede

*) Hvad en sådan dannelsesmåde angår, vil vi minde om de erfaringer, man
har vundet om dannelsen af flere af de for apatitgangene karakteristiske
mineraler (rutil, apatit) ved spaltning afflygtige chlor- og fluorforbindel-
ser, se f. ex. A. Daubrée: «Etudes synthétiques de géologie expérimen-
tale», Paris 1879, afsnittet «amas stannifères». At mærke er her også
Michel Lévy’ s interessante iagttagelse, at skapoliten i skapolit-hornblen-
destenen holder ca. P/a pr. C. fluor.

296

W. C. Brøgger og H. H. Reusch.

til gabbro, er først udtalt af afdøde Johan Dahll (se oven-
for). Blandt de ovenfor nævnte forekomster findes følgende
i gabbro:

Ødegården etc ,

Hiåsen,

Regårdsheien og Ravneberg,

Fogne,

i umiddelbar nærhed af samme bergart:

Kragerø,

Rønholt og Ødegårdskjærn (tildels),

Otterbæk,

Lofthus,

hvorhos samtlige forekomster optræder i en egn, hvor gab-
bro hyppig stikker op gjennem grundfj eldet. Ovenstående
fortegnelse indeholder de rigeste forekomster. Af kart-
skissen over Ødegården sees, hvorledes apatitgangene her
er beliggende indenfor det smale bælte af den til skapolit-
hornblendesten omvandlede gabbro. Endnu kan gjøres opmærk-
som på apatitgangenes nøie forbindelse med de omkring og i
gabbro forekommende magnetkisgange *), hvilke også stå i
nøieste forbindelse med gabbroen selv.

Det praktiske resultat af ovenstående undersøgelse er
i korthed dette, at apati t i vort land fornemlig må søges
i og i nærheden af gabbro ; man bør være opmærk-
som på dens ledsagere, rutil eller de hyppig omtalte grønne
krystaller af enstatit. De forekomster, der optræde i gab-
bro, har i regelen vist en eiendommelig omvandling af denne
bergart til skapolit-hornblendesten. Hvad^udbyttet af vore
apatitforekomster angår, har det hidtil vist sig, at kun de i
og i nærheden af gabbro drevne forekomster har givet et an--
seeligt udbytte.

*) Magnetkisens forekomst i og omkring gabbro er dels som en integre-
rende bestanddel af denne, dels også som gange omkring samme.

Norske apatitforekomster.

297

Tillœg. Hr. Delgobe, direktør for det franske kompagnis
gruber på Ødegården, bar med særdeles imødekommenbed
meddelt os folgende oplysninger om driften af de bam under-
lagt e gruber,

1875 — 77 produceredes 4823 tons à 1000 kil.

1878 — 2348 « —

1879 — 5621 « —

12792 tons.

Prisen på Iste sort »malm« er nu under kr. 100 pr. ton.

Ca. 18 pCt. er sort no. 2.

Personalet bar til ivinter været 300 mand; efter en mid-
lertidig indskrænkning bringes det i sommer op til 350 mand.

Temmelig betydelige undersøgelsesarbeider er udførte i
den senere tid. Således er en tidligere proj ekteret stol, »stor-
galleriet«, i 30 m.s dybde nu udført på en længde af 360 m.
Den største dybde, gruberne bar nået ned til, er 60 m. Gan-
genes forbold ber er omtrent som nærmere op imod dagen.

Et udmærket fund er gjort, nemlig en indtil 2.5 — 3 m.
mægtig vertikal gang af så godt som ren apatit, der fra » Jo-
ban Dablls felt« strakte sig ind på det franske kompagnis.
På dybet syntes denne mægtige gang at forgrene sig. De
bredeste dele af den er mærkelige ved mange apatit-, ensta-
tit- og tit anjern-kry st aller.

Flere steder har man i umiddelbar nærbed af gangene
fundet partier af den mörke, almindelige gabbro, hvilke br.
Delgobe, deri også overensstemmende med den franske geo-
log br. Bonnefoy, er tilbøielig til at betragte som tilovers-
blevne kjerner, efterat den nærmest apatiten liggende gabbro
er gået over til skapolit-bornblendesten. Den almindelige
gabbro er i bøi grad magnetisk.

Mod S bar man ført flere tverslag 30 — 40 m. ind under
»Heien« ; de er komne ind i granitisk. tildels kanske også i
gabbroagtig bergart, i al fald i ufyndigt felt.

298

W. C. Brøgger og H. H. Beucsb.

Fig. 1.

— 2.

— 3.

— 4.

— 5.

- 6.

— 7.

— 8.

— 9.

- 10.

— 11.

— 12.

— 13.

— 14.

— 15.

— 16.

Forklaring til plancherne.

Apatitforekomster mellem Langesund og Bisør.
Kartskisse af Ødegårdens apatitforekomster.

Profil fra Bjørnåsen til Meinkjær.

Det vestligste parti af gang no. 1, Ødegården.
Glimmeren er sort, apatiten kvid, skapolit-bornblen-
destenen skraveret.

Apatitgang (no. 2, fig. 2), Ødegården. Apatiten er
hvid, glimmeren sort. Midt på tegningen og på
begge sider sees dagåbninger til gruben.

Profil af apatitgange (no. 5, fig. 2). Ødegården.
Krydsende skuringsmærker på poleret overflade af
glimmer fra en apatitgang. (No. 3, fig. 2). Øde-
gården.

En 9 tommer mægtig apatitførende glimmeråre med
krystaller af enstatit. Ødegården.

Profil efter faldet af gang no. 9, fig. 2. Ødegården.
Profil af den øverste del af en apatit- og kjerulfm-
førende glimmergang. (No. 10, fig. 2). Ødegården.
Profil af gange ved Ødegårdskjern.
Hornblende-magnetkisåre med krystaller af apatit.
Hiåsen. Apatiten er bvid, magnetkisen lyst skra-
veret, bornblenden mørk skraveret.

Hornblendeårer i mørk gabbro, omgivet af en zone
af skapolitbornblendesten. (1 kvadratfod). Hiåsen.
Begårdsbeien og Bavneberg.

Profil af de apatitførende gange på Begårdsbeien.
Gangene, som sætter op i mørk gabbro, er alle
omgivet af en zone af skapolit-bornblendesten.
Apatitførende gang fra Begårdsbeien. Profil for at
vise bæltet af skapolit-bornblendesten.

Norske apatitfor ekoms ter. 299

17. Gangene på spidsen af Ravneberg. Sidestenen er
folieret i forlængelsen af gangforgreningerne.

18. 1 kvadratfod af en msegtig bergart-gang, der på en
strækning af 120 fod gj ennemsætter fj eldet nær
apatitgangene yderst på Ravneberg. Bergarten
består af benimod V2 fod store, noget fladtrykte
sfæroider af radial anordnede ravnsorte horn-
blendestråler ; mellemrummene mellem disse ind-
tages af en fin til middelskornet triklin feldspat,
sandsynligvis oligoklas (fig. 18). I bornblenden,
endmere dog i feldspaten, findes indstrøet utallige
yrsmå korn, undertiden også tydelige krystaller af
titanj ern.

19. Bergfæste ved Vuggens grube, Kragerø. I et an-
det bergfæste (udenfor tegningen) ser man den
storsfrålede bornblende i gangen s midte, anordnet
i stråler, der udgår fra et inde i gangen liggende
centrum*

20. »Asbest-spekstenkrystaller« fra Vuggens grube,
Kragerø.

21. Kartskisse af apatitførende gange vest for Ødegården.

22. Kjerulfinforekomst ved Havredal. Profil.

23. Kartskisse af en apatitførende kvartsgang. Østre
Kjørrestad. De steiltstående lag af hornblende- og
glimmerskifer er, som man ser, bøiede nær gangen.

24. Profil af en apatitførende gang ved Skorstøl; den
indeslutter bergartbrudstykker.

25. Profil af en apatitførende gang, Oksøiekollen.

26. Gjennemsnit af en kjerulfinkrystal (af de först
fundne ufuldstændige krystaller fra Havredal).

27 a og b, Oligoklaskry staller. a. Sideprojektion; b.
ideal kombination.

28, 29 a og 29 b. Hornblendekry stall er fra Oksøiekollen.

30. » Asbestspekstenkrystal« fra Kragerø (seet ovenfra).

31—35. Krystaller af grøn, vandboldig enstatit fra
Ødegården. Hvad betegnelsen af fladerne angår,
se pag, 292, anm. **).

300

W. C. Brøgger og H. H. Bensch.

Fig. 36. Krystal af vandholdig enstatit fra en ubekjendt lo-
kalitet, tilhører hr. professor Waage. Se pag. 292,
anm. **).

— 37. Ideal kombination af de vandboldige enstatitkry-

staller.

— 38. Tvundne og itubrudte krystaller fra apatitgangene.

a. Enstatitkrystal, itnbrndt, sammenkittet af apa-
tit, fra Ødegården, b. Bntilkrystal fra Bønbolt.

(Særskilt Aftryk af Nyt Magazin for Naturvidenskaberne,
XXV Bind 4de Hefte.)

Lepidopterologiske Bidrag til Norges Fauna,

W. M. Schøyen.

I de faa Aar, der ere forløbne, siden vi i 3die Bind af
Sieb he's »Enum. Ins. Norv.«, ndgivet i 1876 af Schneider ,
erboldt vor første Lepidopter-Katalog, der ialt optager som
norske 934 Arter, er Antallet ved senere Undersøgelser og
Fund bleven forøget med ikke saa faa nye Arter, hvoraf en
Del allerede tidligere ere blevne pnblicerede i forskjellige
Tidsskrifter. Til lettere Orientering skal jeg ber først give
en kort, samlet Oversigt over disse, og dernæst meddele endnu
en Del y derligere Bidrag af tidligere ikke offentliggj orte, for
vor Fanna nye Arter.

Allerede i W allengr eris »Species Tortr. et Tin. Scand.«,
der ndkom omtrent samtidig med det nævnte Bind af Enu-
meratio, forefindes bl. a. antegnede som fundne i Norge føl-
gende 13 Arter*), der ikke ere indgaaede i det Siebke-Scbnei-

*) Enkelte andre sammesteds for Norge antegnede Arter, optagne efter
Siebke’s Reiseberetninger og en tidligere Fortegnelse fraOdalen af mig,
ere dels knn ved Misforstaaelse eller feilagtig Bestemmelse indkomne i
Faunaen, dels endnu tvivlsomme* Hvad f. Ex. Stegan. Minutana Hb.
og Phoxapt. Mitterbacheriana Hb. angaar, da opforer Siebke vistnok
begge disse (under Grapholitha ) i sin Reiseberetning fra Gudbrands-
dalen, men i hans Samling findes ingen af dem, hverken under disse
eller andre Navne; under Navnet Mitterbacheriana staar dersteds kun

302 W. M. Schøyen.

der’ske Arbeide: Tortrix Gnomana Cl., Gudbrandsdalen (se-

nere ogsaa af mig fundet i Ringebo); Betinia Buoliana Schiff,
Dovre (vistnok temmelig udbredt i vore Sko vtrakter) ; Pen-
thina Olivana Tr., Østerdalen og Gudbrandsdalen (ogsaa af mig
fundet i Ringebo); Penth. Hercyniana Tr., Gudbrandsdalen (af
mig i Odalen og ved Laurgaard); Grapholitha Crenana Hb.,
Dovre (af mig ved Kristiania og i Odalen); Gr. Strobilella L.,
Dovre (i Odalen af mig); Incurvaria Schönherrella Zett., Nord-
land; Nemophora Sw ammer damella L., Nordland (desuden fun-
det ved Kragerø, i Søndmør og Odalen); Adela Fibulella (S.
Y.) F., Dovre; Hyponomeuta Stanniellus Thbg., Dovre; Gly-
phipteryx Equitella Scop., Romsdalen (Explr. fra Kristiania
Omegn findes desuden i Siebke’s Samling under Navnet Hu-
merelia ); Ornix Coffeella Zett., Nordland; Oxyptilus Pilosellæ Z.,
Gudbrandsdalen (ogsaa fundet ved Kragerø).

Hertil kommer gjennem Schneider’s Indberetning om hans
lepidopterologiske Reise i 1876 (Chr. Yid. Selsk. Forh. 1877
No. 4) 4 Arter: Orobena Ænealis Schilf, (senere ogsaa af mig
erholdt fra Sandviken i Asker), Crambus Silvellus Hb., Cr .
Alienellus. Zk. og Penthina Antiquana Hb., den sidste forøv-
rigt allerede tidligere fundet i Odalen af mig (Nyt Mag. f.
Naturv XX. p. 146), — og gjennem mine Arbeider over Gud-
brandsdalens, Dovrefjelds og vor arktiske Regions Lepido-
ptera (i Nyt Mag. f. Naturv. XXI Y og Archiv f. Math, og
Naturv. Y) yderligere* følgende 39 Arter: Colias Nastes B.

var. Wer dandi Zett., Col. Edüsa F., Lycæna Orbitulus Pr. var .
Aquilo B., Melitcea Iduna Daim., Melitæa Parthenie Bkh. med
var. Varia M. D., Sesia Polaris Stgr., Nola Arctica Schøyen,
Arctia Quenselii Pk. ($ var. Gelida Moschi.), Psyche Stand-
fussii H. S., Asphalia n. sp. ?, Agrotis Vestigialis (Hufn.) Rott.
o g Eatidica Hb., Plusia Pulchrina Hw. og Diasema B., Cid .
Abrasaria H. S. (udeglemt i Enumeratio); Eupithecia Abie-
taria Gøze, Castigata Hb. og Indigata Hb., Botys Terreatis Tr.
og Elutalis Schiff., Teras Asper sana Hb., Penthina Fuligana
Hb. ? og Sudetana Standf., Aspis Uddmanniana L., Grapholitha
Bhododendrana H. S. og Tenebrosana Dup., Myrmecozela Ochra-

Explr. fra Tøien af Stegan. Trimaculana Don. (Mitterb acheriana Wood) y
inedens der ikke findes nogen Art betegnet som Minutana. An-
gaaende Dicror. Subsequana se i det følgende.

Lepidopterologiske Bidrag til Norges Fauna. 303

ceella Tgstr., Incurvaria Muscalella F. ?, Bryotropha Cinerosella
Tgstr., Lita Atriplicella F. R., Oecophora Similella Hb., Ornix
Scoticella Stt.?, Coleophora Alcyonipennella KolL, Hey dénia Au-
romaculata Frey, Lithocolletis Alpina Frey, Nepticula Llmarice
Wk., Micropteryx Mansuetella Z., Mimæseoptilus Coprodactylus
Z. og Oedematophorus Bogenhoferi Mann.

Ifølge WalJengrens Tydninger af de af H. Strøm be-
skrevne Lepidoptera fra Søndmør (Chr. Yid. Selsk. Forh.
1880 No. 2) høre videre til vor Fauna følgende 9 Arter:
Ocneria Dispar L., Acronycta Obscura H. Strøm (. Myricæ Gn.),
Agr otis Comes Hb., Tæniocampa Populi H. Strøm ( Populeti F.,
Tr.), Xylina Furcifera Hufn., Iodis Lactearia L., Choreutis
Cardui H. Strøm ( BjerJcandrella Thbg.), Adela Reaumurella CL
{Viridella Scop.) og .Coleophora Paripennella Z. ?

Hertil kan jeg ved denne Leilighed endnu føie følgende
38 Arter:

1. Fumea Cf assior ella Bruand.

Saavel det af Schneider i Enum. Ins. Norv. III p. 36
under Navnet F. Nitidella Hb. ( Intermediella Bruand) opførte
Explr. som flere andre fra Universitetets Samling, fundne ved
Kristiania af Prof. Esmark, ere af Dr. M. J. Heylaerts i
Breda, hvem jeg har sendt dem til Eftersyn i Anledning af
hans under Forberedelse værende Monografi over Psychiderne,
bestemte som tilhørende denne Art, der saavidt vides tidli-
gere kun har været kjendt som forekommende i Syd- ogMel-
lem-Europa. Et af Explr. ne, »cum cellula intrusa«, er der-
hos af Dr. Heylaerts givet Navn af var . Norvegica , med Til-
føiende, at den muligens turde vise sig at være en egen Art.

Nitidella (. Intermediella ) maa følgelig efter dette stryges
af Fortegnelsen og Crassiorella sættes istedet.

2. Agrotis Linogrisea Schiff.

Et Explr. fundet ved Kragerø er tilligemed endel andre,
tildels sjeldent forekommende Arter sammestedsfra sendt mig
til Bestemmelse af Hr. Skolebestyrer Ullmann.

3. Agr. Triangulum Hufn.

I den botaniske Have ved Kristiania fangede jeg 2 Explr.
20de Juli 1876 paa Blomsterne af Heracleum; ligeledes be-
sidder jeg et Explr. fra Ringebo, Gudbrandsdalen.

304

W. M. Schøyen.

4. Agr. Festiva (S. Y.) Hb.

Fundet af mig i et enkelt Explr. ($) i den botaniske
Have ved Kristiania.

5. Agr. Segetum Schiff.

Et friskt Han-Explr. fanget af Gartner Moe i den bota-
niske Have 14de Juni 1877.

Anm. Den af Schneider i Enum. III p. 55 og’ Chr. Vid. Selsk. Forh.
1879 No. 2 p. 7 nævnte Agrotis- Art, der staar i Siebke’s Samling under Nav-
net Mamestra Persicariæ , er ingen anden end Nigricans L.

6. Mamestra Trifolii Hufn. ( Chenopodii S. V.).

Fundet af mig i Odalen Juli 1876 i et enkelt Hun-Explr.,

endel mørkere farvet end Explr. fra Sverige og Danmark i
min Samling.

(?) 7. Dianthoecia Capsophila Dup.

Ifald Capsophila virkelig lader sig opretholde som egen
Art, synes ogsaa denne at tilhøre vor Fauna. Et Explr. af
min Samling, fanget paa Jeløen ved Moss Sommeren 1879, er
nemlig af Professorerne Zeller og Hering i Stettin erklæ-
ret for at maatte nærmest henføres til Capsophila , skjønt
med Tilføiende, at denne ikke ved noget dem bekjendt ka-
rakteristisk Kjendetegn lader sig adskille fra Carpophaga
Bkh., samt at mit Explr. desuden er hvidere tegnet end de i
deres Samlinger beroende Explr. af Capsophila.

8. Luperina Haworthii Curt.

Et afgnidset men dog godt kjendeligt Explr. fangedes af
mig i Homansbyen, Kristiania, 25de Juni 1876.

Anm. I Enumeratio III p. 59 opfores som fundne paa Dovrefjeld baade
Hadena Maillardi Hb. Gr. og H. Exulis Lef., den sidste som fanget der af
Siebke. I Siebke’s Samling har jeg imidlertid forgjæves sogt Exulis, hvori-
mod der sammesteds under dette Navn findes et Explr. af Dianthoecia Dov-
rensis Wk. (1) mærket: Jerkin Ute Juli 1843, hvilket vel saaledes maa an-
tages at ligge til Brand for den nævnte Angivelse i Enumeratio. Forovrigt
kan det vel neppe være tvivlsomt, at Maillardi og Exulis i Virkeligheden
tilhøre en og samme Art (smlgn. Woche : Stett. Ent. Zeit. 1864 p. 183 — 4
og Schilde-., s. St. 1874 p. 67). Netop vore Dovre-Explr. turde levere det
bedste Bevis for Umuligheden af at skille begge disse Former skarpt ad, —
ligesom Tilfældet ogsaa er med Dovre-Explr.ne for Melitæa Athalia-Aurelia-
Parthenie’s Vedkommende.

Lepidopterologiske Bidrag til Norges Fauna. 305

9. Brotolomia Meticulosa L.

Af denne Art besidder jeg et Explr., fanget ved Kristi-
ansand (Juli?) 1877.

10. Mithymna Imbecilla F.

Anføres allerede i Wallengren’s »Index Noct. et Greom.«
1874 som fundet i Akershus Stift i Norge, og i Siebke’s
Samling findes ogsaa ganske rigtig flere Explr. fra Tyldalen,
fangede 24de Juli 1848.

11. Cosmia Paleacea Esp. (JFulvago S. V., Hb.).

Ogsaa af denne Art findes i Siebke’s Samling 2 Explr.,
fangede i Tøienhaven.

Anm. Xanthia Gilvago (S. V.) Esp., der i Enum.III p. 69 — 70 er op-
fert som fundet af Siebke i de'n botaniske Have ved Kristiania, tilhører ikke
vor Fauna. De i Siebke’s Samling under dette Navn beroende 4 Explr. fra
Tøienhaven tilhøre nemlig allesammen X Fulvago L. ab . Flavescens Esp.,
der ogsaa af Gartner Moe er fundet samme Sted.

12. Xylina Lambda F.

Sammen med Xyl. Ingrica H. S. fandt jeg i Odal en 25de
Septbr. 1879 2 Explr. af denne Art siddende paa Husvægge.
I Siebke’s Samling åndes ligeledes 3 Explr. fra Kristiania,
bestemte som Acronycta Tridens. (!)

13. Acidalia Dimidiata Hufn.

Et enkelt Individ fundet af mig i Asker Juli 1876.

Anm. Gnophos Dilucidaria (S. V.) Hb., Enuin. III p. 90 No. 3, bør
vistnok ialfald indtil videre stryges af vor Fauna. I Siebke’s Samling fin-
des under dette Navn kun 3 Explr. af Sordaria Thbg. (fra Dovrefjeld og
Foldalen), ligsom heller ikke det af mig i Odalen fundne Explr. i Yirkelig-
heden hører hid. Noget Explr. fra Fredrikshald findes ikke i Siebke’s Sam-
ling og det bliver saaledes høist tvivlsomt, om den af ham her fundne Art
virkelig har været den rette Dilucidaria . Noget andet Fund af denne Art
hos os er mig ikke bekjendt.

14. Phasiane Petr aria Hb.

2 Explr. fundne ved Kagerø har jeg modtaget til Bestem-
melse fra Hr. Skolebestyrer Ullmann.

15. Lobophora Viretata Hb.

Fundet af mig i Odalen i et enkelt Explr., affløiet men
dog godt kjendeligt.

Nyt Mgaazin f. Naturv. XXV. IV.

306

W. M. Sehøyen.

16. Cidaria Luctuata Hb. (Stgr. Wocke Cat. No. 2690).
Et af mi g ved Lillehammer fanget Explr* er af Dr.

Standing er bestemt som tilhørende denne Art. Med dette
stemmer ogsaa et Par andre Explr. i min Samling fra Furu-
skoven mellem Domaas og Fokstuen paa Dovrefjeld og fra
Vestre Aker fuldkommen overens. Rimeligvis har Arten hos
os altsaa en større Udbredelse, men turde hidtil være bleven
sammenblandet med den nærstaaende Tristata L.

17. Eupithecia Minutata Gn.

.Denne af mig i Nyt Mag. f. Naturv. 1875 p. 145 under
Navnet JE. Minutata Hb. (efter Gu en é e, Pliai. II. 341) opferte,
i Odalen fundne Art nævnes af Schneider i Enum. III p. 113
som ham ubekjendt o g optages ikke i Fortegnelsen. Mine
Explr. ere imidlertid med fuld Vished den virkelige Minutata
Gn. 1. c. (Hb. 454) og stemme fuldkommen overens med Explr.
i min Samling fra Finland, erholdte under dette Navn fra
Dr. Tengström, . Fra Absinthiata CL & L. (? Minutata Tr.),
som jeg ligeledes besidder saavel fra Finland som fra Pom-
mern, skiller den sig særdeles tydeligt.

18. Ancylosis Cinnamomella Dup.

Et enkelt Explr. fanget af mig i Vestre Aker tæt ved
Kristiania. Ogsaa i Siebke’s Samling findes 3 Explr. fra Om-
egnen af Kristiania (under Navnet Janthinella).

19. Teras Variegana Schiff.

Fundet af mig i Odal en i et enkelt Explr.

20. T. Schalleriana L.

Et Explr. i Trondhjem 15de August 1879.

21. Sciaphila Virgaureana Tr.

Denne tvivlsomme Form, der endnu afWallengren (Spee.
Tortr. et Tin. p. 10) opføres som egen Art, medens den i
Stand. Wocke Cat. henføres som Varietet under WahTbomiana
L., er af mig fundet i et enkelt, lidet Explr. i Trondhjem

15de August 1879.

22. Betinia Buplana Hb.

Fundet af mig i Odalen 22de Mai 1877.

307

Lepidopterologiske Bidrag til Norges Fauna.

23. Fenthina Corticana Hb.

Ligeledes fanget af mig i Odalen i et enkelt Explr. Af

Scbneider er den i Enum. III p. 148 ved en Feiltagelse op-
fert under Steg anopty cha som Steg. Corticana Hb., der følgelig
maa stryges.

24. Steganoptycha Fygmceana Hb.

Flere Explr. paa Ekebergfj eldet ved Kristiania 27de
April 1879.

Anm. I Anledning af Anførselen i Enum III p. 51 om, at alle de i
Siebke’s Samling beroende Explr. af den i hans Reiseberetninger omhandlede
Dicrorampha Siibsequana skulde tilhøre Stegan. Mercuriana Hb., maa be-
mærkes, at de fleste af Explr. ne i Virkeligheden ere Steg. Augustana Hb.,
samme Art altsaa, som ogsaa Dr. Wocke fandt almindelig paa Dovrefjekl
(se Enum. p. 149 No. 12, hvor Arten forresten ved Trykfeil er kommet til
at hedde Angustana). Det synes dog, som om enkelte af Explr. ne, hvoraf
flere ere mindre rene, derhos tillige uspændte, virkelig tilhøre den nærstaa-
ende Mercuriana , hvad der falder vanskeligt at afgjøre med Sikkerhed, men
Størstedelen er ialfald som nævnt Augustana .

25. Tinea Corticella Curt.

Til denne Art hører et ubestemt Explr. af Siebke’s Sam-
ling, fundet 4de August 1850 i Ringebo, Gudbrandsdalen.

26. T. Cloacella Hw.

Fundet af mig ved Lillehammer. I Siebke’s Samling har
jeg derhos forefundet et ubestemt Explr. af samme Art, mær-
ket: Tøien 4de Juli 1849.

27. Tineola Biselliella Hum.

Har flere Gange anrettet Skade i mine Insektsamlinger
og blandt Vintertøi, Pelsværk etc. saavel i Odalen som her i
Kristiania; er sikkerlig ligesaa vel hos os som i andre Lande
et almindeligt udbredt Skadedyr og en af de slemmeste Møl-
arter i Husene.

28. Lampronia Rubiella Bjerk.

Flere Explr. fangede paa Ryenbjerg ved Kristiania 22de
Juni 1849 og paa Ladegaardsøen 30te Juni 1848 findes i
Siebke’s Samling (under det Haworth’ske Navn Corticella).

20*

308

W. M. Schøyen.

29. Hyponomeuta Vigintipunctatus Retz.

Fanget af mig i Ringebo i Gi-udbrandsdalen og af Hr.
Skolebestyrer Ullmann ved Kragerø.

Anm. Det Explr., hvorpaa Anførselen i Eimm. III p. 158 No. 2 grun-
der sig, hører, som jeg senere har faaet Yished for, i Virkeligheden til Hyp.
Cagnagellus Hb., hvorfor Malinellus Z. bliver at stryge af Fortegnelsen.

30. Argyresthia Ephippella F.

Flere Explr. fnndne af mig i Odalen.

31. Arg. Conjugella Z.

Fundet af mig ved Kristiania og Lillehammer.

32. Depress aria Hepatariella Z.

Enkelt Explr. i Odalen.

33. Oecophora Pseudo spretella Stt.

Fanget af mig i et enkelt Explr. ved Kristiania.

Anm. Gracilaria Rufipennella Hb. ? i Enum. III p. 172 No. 5 : Exem-
plaret, der senere er gaaet tilgrunde, var i sin Tid bestemt efter Universi-
tetets Samling, men har neppe tilhørt denne Art, som derfor hør udgaa af
Fortegnelsen.

34. Lithocolletis Sylvella Hw. &

35. L. PomifolieUa 7a.

Begge fnndne af mig ved Kristiania.

36. Oedematophorus LitJiodactylus Tr.

Enkelt Explr. fundet i Tøienhaven.

37. Leioptilus Osteo dactylus Z. &

38. Aciptilia Tetradactyla L.

Begge fnndne ved Sandviken i Asker Sommeren 1879.

lalt tilkommer altsaa 103 Arter. Til Gjengjæld udgaar
imidlertid af de ovennævnte 934 i Enumeratio optagne Arter
følgende 18, der kun ved Feiltagelse eller urigtig Bestem-
melse ere indkomne i Faunaen, saaledes som allerede for de
flestes Vedkommende ved tidligere Leiligheder paavist: Va-

nessa lo 10. 7, (muligens ogsaa V. Polychloros 9. 3, hvis Fore-
komst hos os høilig tiltrænger Bekræftelse), Fumea Nitidella
36. 1, Hadena Exulis 59. 4, Leucania Obsoleta 63. 3, Xanthia

309

Lepidopterologiske Bidrag til Norges Fauna.

Gilvago 69. 4, Plusia Jota 74. 5 og Ni 74. 7, Acidalia Strigi-
laria 82. 12, Gnophos Ohscuraria 90. 1 og Dilucidaria 90. 3,
Cidaria Molluginata 105. 44, Botys Murinalis 118. 12, Gatastia
Marginea 125. 1, Aphelia Furfur ana 142. 2, Steganopiycha Gor-
ticana 148. 4, Hyponomeuta Malinellus 158. 2, Gelechia Luctu-
ella 167. 15 og Gracilaria Bufipennella 172. 5.

Det samlede Antal kj endte norske Arter udgjør saaledes
for Tiden 1019, hvoraf 92 Rhopalocera, 26 Sphinges, 71 Bom-
byces, 195 Noctuæ, 175 Geometræ, 80 Pyralidæ, 155 Tortri-
cidæ, 196 Tineidæ, 6 Mikropterygidæ og 23 Pterophoridæ,
eller 559 Makro- og 460 Mikrolepidoptera.

’

R ettels er.

Side 243 Anm. står: 0,2172 — 0,2150, skal være: 0,2150 — 2172.

— 246 står under CaO: 0,0530, skal være: 0,0590.

— 247 nederst står: 69° 59% skal være: 79° 59'.

— 250 står: der har nogen sandsynlighed, skal være: der ikke har no

gen sandsynlighed.

— 254 under Ca S04 står: 0,2389, skal være: 0,1889.

— 254 nederst st?*1/ Mg S04, skal være: Mg S04

5,93.

Sammesteds skal indskyat*. j Clå

10,20.

T.ïï.

yp.

V-- j

isu^J i"i
\L,u,s... !

k| |i ■

y - t

■'1

- j;

iîlçu-

"t ?

V;,!i i [

jtø* ■

-'••• y

V’ ■ Il

. \

i t

• i

. •;

! y-

4n-

. '

\\v.

• i -

1 V*

%'1

% \

i:- ;

V-

Wv-

j i;

i J

i i

Vv .

'; y.ùy

> jij;:; : .

I \

|]f'

\|yu^. , '

\YvâVVï--

Çy/ J .f <p" 0.3- ((^ rn-jr-M

'.J J» y
■" si

T. IV.

TV.

Nyt Mag\ f

/3.

Ap atrtvorkomnmi

/. Oede går dere .

£/. FocfTia.

3. llicLserv.
fy. JlegårdsTieien zet
%gerö,

Krag erö, in derJåi
SvinlancL.

Ho lands' ås en.
Oestre =nnd Vëstr
demsdbenund Sri

Nyt Mag. f. Naturvid. Bind 25. Fia. 2. Norske Apatitforekomster Pl. I.

Kartenskizze der Apatitvorkommnisse Ocdcgårdens .

Nyt Mag. f. £

Norske Apatitforekomster Pl. II

Â. Die westliche Partie des Gaiiqes N- 1 .

ist schwccrx, der Apatit weiss) der gefleckte Gabbro sdvrafßrt bexeutmel.

Apatit u.Iiuid . EnstaAb

Fit) . ! I Profil von (räiiü on
1) ei 0 edeq årdsk jern .

Fiep 10.

dil von der obersten Partie eine
^Apatit u, Kjemi fm fahrenden

Gerb Gr o

%-,Plilog opitpanqs (N- 10,Ficj.
0 e d e q år den .

\ ‘an d.rtenidhniich er
Gabbro.

Kreuzende Sehe]
von PMotfopi

Nyt Mag. f. Naturvid. Bind 2 i>.

Norske Apatitforekomster Pl. II.

Fii|,A Die westliche Partie des (janqesNsI.

Der Tlilag opü i-ff såararx . (Irr slpa til trass, der gefleckte, Oaohro s ehr a f fir t bexeic/met.

Mag. f. Mal

Norske Apatitforekomster Pl. III.

Fig. Il . Profil von Ravneberg .

i 'gestem ist in der Fortsetzung derApophysen schirfig .

Profil von den Rängen Regårdsliei

Die Gänge, die ir. : dimkimi Gabbro außetxen, sind adle iro
Zone gefleckten Gal) bos umgehen >.

. „ • ; /, J/Sffc

ipiUSti!

ih ßf '

ÿ nj i s . v

>e ms Hornblende spHäroidem u.kôrniqem PlagioMas
b e s teilend. Ravnek er g .

Norske Apatitforeknmster PL III.

Pii). 16 . Apntitfiflimuler Gmiji . Knjo rdshrien •

Profil, um die Zone von gef lecktem fntlibra zn zeigen .

n . Profil von Ravneberg .

der Forts f/xunp da- Apopligsen schiefrig .

Fiq . 2,0. Aus „Vuggens Grube Kragerö .

Fit) . 18 .

Fig . 14- . Regårdslieim .

4tÉpi

&anqmaCie aus Hornblende sphäroidem u.koriûqeiti Phujiolda
■bestellend. Havne!) er q.

Gefleckter Gabbro.

Profil von den (jänej en Hnj ar ds lieii

? Gdnqe, dir ir. dnnktcrnGabbj'O aufetxen, .vind (die vm
Zone gefleckten ßabbos lang eben .

Norske Apatitfor eko ruster Pl. IV.
Plq. 38 a.

>atvt verkittet. Oedeqårckrv.

ene Kry stalle ans Apaütqäiujeii.
g. 38 K.

lp e eks teinkrjst all
q es eken. . Krag er ö .

Norske Apatitforekonister Pl. IV.

Nyt Mag. f. Naturvid. Bind 2n.

Nyt Mag. f. Naturvid

col

Fig. 26 . Dur cks chu i tfc (nacli o P )
eines Kjeridf inPry stalls .

Tig . ZS .

Norske Apatitforekomster PL Y.

Nyt Mag. f. Natnrvid. Bind 25.

I N D H O L D.

25cie Binds 4de Hefte.

IX, Annelider fra den norske Nordhavsexpedition i 1878, af G. Armaner

Hansen (forts.)

X. Resultater fra den norske Nordhavsexpedition. 1. Om søvandets

faste bestanddele, af Ludvig Schmelck .

XI. Norske apatitforekomster. Af W. C. Brøgger og H. H. Reusch

XII. Lepidopterologiske Bidrag til Norges Fauna. Af W. M. Schøyen **

Bidrag til Magazinet bedes indsendte til Prof. Hiortdahl i Christiania.

Aarlig vil af Nyt Magazin for Naturvidenskaberne
udkomme 2 til 4 Hefter, hvert paa 6 til 7 Ark, som
koster for Subskribenterne 2 Kroner. Med Posterne bli-
ver det frit forsendt. Subskription modtages af Tids-
skriftets Kommissionær P. T. fallings Boghandel.

Forfatterne ere selv ansvarlige.for deres Afhandlinger.

D.î

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Texts

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Nyt magazin for naturvidenskaberne"

See other formats